Kategori: Danmark

Ting der udkommer og sker i Danmark

  • AIOdense: Fredag 22 juli – Hyggeaften med rundbold, serier, spil og cosplay

    AIOdense: Fredag 22 juli – Hyggeaften med rundbold, serier, spil og cosplay

    OBS: aftenens aktiviteter ligger ikke 100% fast da vi ikke har aftalt den i bestyrelsen endnu – men der er naturligvis AIO også denne aften!En god og blandet aften hvor der er mulighed for at smutte i Kongens og spille rundbold hvis vejret tillader det, ellers er der serier på flimmeren, mangaer i kassen og brætspil i skabet.

    Der er også Lille Cosplay-aften, hvor alle der har lyst kan tage deres kostumer på og måske prøve dem af til Genki eller bare fjolle rundt. Vi kan også åbne til syrummet og last-minute-sewing!

    FaceBook

    Foreningens egen hjemmeside

  • AIOdense: Sommer-LAN 2011 – 9-17 juli 2011

    AIOdense: Sommer-LAN 2011 – 9-17 juli 2011

    Så er det tid igen til:
    madrashygge
    toast
    Lasses sikring i forbindelse med toast
    Live Yu-gi-Oh!
    sodavand og slik i ufattelige mængder
    dåsechampignon
    dansespil
    bamser
    kabler der ikke virker
    kabler der godt virker
    brætspil
    gode venner
    og måske får vi også lidt tid til at lege med computere!

    Det er tid for AIOs legendariske SommerLan!
    Tidspunkter for start og slut kan endnu variere (fordi jeg ikke kan huske hvad vi aftalte,) men ugen ligger fast!

    YDERLIGERE INFO, SAKSET FRA VINTERLAN:

    Vi sørger for switch, net-kabler og mindst ét strøm-stik per plads, så hvis du skal bruge mere så tag selv forlængerledning med.
    Det koster det symbolske beløb af 20kr at deltage, primært for at dække det netkablerne kostede da vi købte dem for et år siden og til sorte sække og lignende.

    Der vil ligge regler på pladserne, men jeg kan ridse nogle få af dem op her: fildeling er på eget ansvar, man må ikke genere andre groft (både ingame og irl), der er krav om bad 2-3 gange i løbet af ugen (der er badeværelse tilgængelig i huset), man sætter først sin pc til når en arrangør har sagt ok (for at vi ikke springer sikringerne) og arrangørerne har det endelige ord hvis der opstår tvivl om noget.

    Vi glæder os til at se så mange af jer – der er cirka 35 pladser, så skynd jeg at skrive på FB, mail eller hiv fat i sekretæren eller formanden en fredag og bed om at blive skrevet som deltager.

    Yderligere skal det nævnes, at er man sat som deltagende og ikke dukker op, så vil man stædig blive opkrævet de 20,-, da man optager en plads, som ellers en anden kunne have fået.

    FaceBook

    Foreningens egen hjemmeside

  • AIOdense: Fredag 1 juli 2011 – Magical Girls aften, med diskussion

    AIOdense: Fredag 1 juli 2011 – Magical Girls aften, med diskussion

    Denne aften står i de struttende skørter, lange lokker og nuttede angrebs tegn! Vi skal høre lidt om Magical Girl genren, se lidt anime, og gennem diskussion finde ud af hvem der er den.. ja, hvordan måler man en Magical Girl? Den mest nuttede? Den Sejeste? Den vildeste? Det finder vi ud af!

    FaceBook

    Foreningens egen hjemmeside

  • AIOdense: Fredag 24 juni 2011 – Mecha, Macross

    AIOdense: Fredag 24 juni 2011 – Mecha, Macross

    Denne aften står i mechaens tegn, en stor genre i anime og manga, måske lidt overset i vesten? Vi skal især høre om Macross, serien der startede det hele, og se et par afsnit.

    FaceBook

    Foreningens egen hjemmeside

  • AIOdense: Fredag 10 juni 2011 – Japanske brætspil

    AIOdense: Fredag 10 juni 2011 – Japanske brætspil

    Vi finder spilledjævelen frem og spiller japanske brætspil og spil med japansk tema eller relevans. Kom og prøv Go, Ninja Burger, og andre! Har du et spil der har noget med temaet at gøre, så tag det med så alle kan prøve det – blandt andet vil vi meget gerne låne nogens Go…

    Begivenheden på FaceBook

    Foreningens egen hjemmeside

  • AniManga.dk – nyt dansk community

    AniManga.dk – nyt dansk community

    Der er kommet et “nyt” dansk online community, der hedder AniManga.dk. Nyt er i anførselstegn, da det har været oppe en måneds tid nu, men da jeg ikke har haft ordentligt Net har jeg ikke kunnet tjekke det ud selv, så derfor jeg først rapporterer om det nu.

    Der er et aktivt forum der, billedgalleri og en wiki, og jeg kan absolut anbefale at tjekke stedet ud.

  • Thomas Thorhauges svar på Metroexpress artikel om manga

    Thomas Thorhauges svar på Metroexpress artikel om manga

    Formanden for Dansk Tegneserieråd, Thomas Thorhauge har svaret på den debat hans kommentarer i en artikel i Metroexpres har skabt, og det viser sig at det meste som fik folk op af stolene skyldes dårlig redigeren i hans udtalelser fra journalistens side, ikke første gang det sker.

    Jeg beklager at jeg lød lidt skab i mine kommentarer til hans udtalelser i artiklen, jeg tænkte nok at der var klippet meget, men valgte en kritisk linje for at skabe debat.

    Link til Thomas Thorhauges blog

  • Vampire Game bind 3

    Vampire Game bind 3Fægteturneringen i La Naan fortsætter, og det samme gør intrigerne. Ishtars livvagter arbejder på at finde af hvem prins Seriz rigtige mor er. Under et besøg hos den skøge, som prinsen plejer at gå til, får de dog en overraskelse.
    De to andre prinser har dog også hemmeligheder, og især den stille Laphji er langt fra som han ser ud til.
    Samtidig er vampyrerne, der trækker i trådene bag turneringen, ved at sikre sig at alt gå efter deres planer og intet stopper dem. Og selv hvis det er en af seriens hovedpersoner der gør det må han vige eller dø…

    Vampire Game bind tre fortsætter med højtryk på de royale intriger og endnu flere kampe. Disse er i dette bind et skidt fremad for mangaen, idet de alle er tempofyldte og flydende, en klar forbedring i forhold til de mere stive scener i de tidligere bind.
    Historien er fyldt til bristepunktet med intriger, og disse gør at det er svært at lægge mangaen fra sig når man først er kommet i gang, man skal lige vide hvordan den nyeste plot-drejning passer ind i helheden.

    Vampire Game begyndte uden at være noget særligt, men nu vi er kommet lidt ind i serien har den fundet sin plads, og jeg håber at den bliver ved med at være så fængende fremover

    Genre: komedie, fantasy, romance
    Alder: 13+
    Målgruppe: Teenagere
    Lavet af: Judal
    Udgiver i Japan: Wing Comics
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Danmark: Mangismo

  • Vampire Game bind 2

    Vampire Game bind 2Prinsesse Ishtar er på vej til La Naan sammen med Darres og de andre bodyguards. Om natten sniger hun sig ud og melder sig til en fægteturnering, om end hun får Duzell til at kæmpe for sig. Han er taget med fordi kongefamilien i La Naan også er af Phelios slægt.
    Heriblandt er der tre unge prinser: den store og selvsikre Vord, den mørke og dystre Laphji og den smukke, nærmest kvindelige Seriz.
    Ishtar er dog kommet til at give et skæbnesvangert løfte til dronningen, men vanen tro regner hun med at Darres redder hende ud af problemerne.

    Vampire Game to fortsætter historien om Ishtar, men denne gang virker hun mindre irritrerende om end stadig meget selvsikker og lidt arrogant. Historien er også mere medrivende end i første bind. Der er en del intriger, og de passer godt til stilen i en historie om kongefamilier.

    Grafisk er der ikke sket det store, personerne er lang-lemmede og spinkle og baggrunde er brugt sjældent. Personerne virker dog lidt mere veldefinerede end i bind et og der er lidt færre udsving i tegnestilen.

    Vampire Game bind to er et skridt fremad for en allerede udmærket serie, og den lægger op til at fortsætte på samme måde fremover ud fra slutningen af bindet.

    Genre: komedie, fantasy, romance
    Alder: 13+
    Målgruppe: Teenagere
    Lavet af: Judal
    Udgiver i Japan: Wing Comics
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Danmark: Mangismo

  • Vampire Game bind 1

    Vampire Game bind 1Vampykongen Duzell blev slået ihjel af kong Phelios for 100 år siden, men er nu blevet genfødt og vil have hævn. Problemet er dog, at han nu er en kat og ikke ved hvem der er Phelios efterkommer.
    Prinsesse Ishtar hører om en vampyrkat, der overfalder en landsby, og vovemodigt drager hun ud på trods af at hun hverken kan bruge et sværd eller magi.
    Hendes livvagt, Darres, redder hende i sidste øjeblik, men katten når at føde en unge, som hun tager med tilbage på slottet.
    Duzell lever videre i kattekillingen, men et liv som kæledyr og ven til den trodsige og egenvillige prinsesse er ikke let.

    Vampire Game er ikke som man kunne tro ud fra titlen en bloddryppende gyser, men en fantasy-komedie. Som en sådan er den glimrende, med scener der får en til at smile, om end ikke skraldgrine, men den mister alligevel ikke fokus fra at fortælle en historie.

    Tegningerne er udmærkede, men lidt svingende. Specielt personernes udseende skifter mellem rigtig godt til at være ”off” på forskellige måder.
    Personerne har dog karakter: Duzell er en ufattelig sød kat og Ishtar har en tydelig stemning af arrogance og selvsikkerhed over sig.

    Historien er fyld af små drejninger og overraskelser, men når man har gennemskuet den lidt utraditionelle, ekstremt hovne prinsesse er det ikke så spændende mere. Man kan dog ikke lade være med at læse videre om end prinsessens egensind og trods hurtigt begynder at blive lidt irriterende.

    Vamprie Game er en udmærket manga, men på trods af dens lettere utraditionelle hovedpersoner når den aldrig at blive en top titel, men stadig absolut læsværdig.

    Genre: komedie, fantasy, romance
    Alder: 13+
    Målgruppe: Teenagere
    Lavet af: Judal
    Udgiver i Japan: Wing Comics
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Danmark: Mangismo