TV Tokyo annoncerede for lidt tid siden at den ottende primære anime-serie i Yu-Gi-Oh! franchisen får titlen Yu-Gi-Oh! Go Rush!! og får premiere i april 2022.
https://youtu.be/GlVdZWSjl-0
Projektet bliver lavet af Bridge animationsstudiet under ledelse af Nobuhiro Kondo (Yu-Gi-Oh! Sevens). Toshimitsu Takeuchi (Yu-Gi-Oh! Sevens) er ansvarlig for manuskriptet, mens Mashiro Hikokubo tager sig af duel-layoutet. Karakterdesignet vil igen blive udført af duoen Kazuko Tadano og Matsushita, som også arbejdede på Yu-Gi-Oh! Sevens. Hiroshi Yamamoto sørger for baggrundsmusikken.
Da en gymnasieklasse alle dræbes i en eksplosion i begyndelsen af afsnittet, reinkarneres de alle i en fantasy verden som attraktive og magtfulde mennesker. Alle, bortset fra en pige, der reinkarneres som… en lille edderkop.
Hovedpersonen, der får stemme af Aoi Yuki, begynder dog ikke som et overpowered væsen som vi kender fra de fleste andre isekai (Slime og et utal af andre hilser) men en reel, nyfødt edderkop med tilsvarende lave evner. Hun har dog spillet mange computerspil og kender dermed spil-logik, så hun bliver bedre – også selvom fødekæden blandt monstre gør sit bedste for at understrege at små edderkopper i just er i toppen. Det er netop hendes overvejelser og især smarte kommentarer om hvad der sker for hende der gør serien værd at se.
Animationsmæssigt er serien ganske pæn med masser af farver, hvilket passer godt til seriens lettere stil – selvom verden vil æde hende er vores lille edderkop ikke underkuet! Hun er selv CGI-animeret, og dette virker godt – man kan se at de har brugt meget tid på at studere edderkopper for at få hendes bevægelser med alle benene til at se godt ud. Jeg er ikke den store fan af edderkopper generelt, men hun er animeret på en ret charmerende måde på trods af at bevægelserne ser realistiske ud. De gav hende lige nok menneskelige elementer til at distancere hende fra hendes edderkoppefamilie – ikke mange edderkopper har store kawaii-øjne og kan danse som hun kan – for hun er en fantastisk danser!
Åbnings- og afslutnings sangene har en optimistisk stemning, der perfekt afspejler den positive stemning i anime serien, især da sidstnævnte synges af Aoi Yuki selv og i karakter som et edderkoppe idol.
Afslutnings sangen
Denne første episode af So I’m a spider so what? starter stærkt og på trods af at den var mindre fængende i anden halvdel, hvor vi følger Kumokos klassekammerater, glæder jeg mig til at se videre.
Serien kan se gratis og lovligt herhjemme på Crunchyroll.
Nu var de sidste nissepiger nuttede chibier så her er en mere fræk af slagsen med ret lidt tøj og sexede trusser. Det må dog være noget koldt i forhold til at det sner udenfor.
Edit: Jeg havde åbenbart ikke fået trykket på udgiv knappen inden jeg klappede den bærbare sammen i går, så den er lidt forsinket igen – det må altså ikke bive til en vane for mig, så sidste dag I får to nisspiger.
En landsby har problemer med yoma, dæmoner der tager menneskeskikkelse og dræber i det skjulte, og derfor har landsbyens leder hidkaldt en claymore til hjælp. Claymore er navnet givet til en orden af halv-menneske, halvt-yoma der kan mærke youmaers auraer og som de eneste bekæmpe dem. Alle bliver overrasket da det er en ung pige der dukker op, men hvor menneskelige er claymores egentlig – eller de lige så meget monstre som alle tror? En ung knægt tager interesse i claymoren, men hvilken forbindelse er der mellem ham og yomaen?
Serien lægger hårdt ud med en meget stemningsfuld kamp sat udelukkende i røde toner, og det dystre fortsætter i den triste fortælling om drengen i landsbyen.
En promo-dvd for tv-serien Fate/stay night, der begyndte her til januar på japansk tv. Den er baseret på det pornografiske computerspil af samme navn, og begge er lavet af de samme folk som lavede Tsukihime spillet og animeen.
I promoen ser man den unge mand Shirou blive udvalgt som troldmand, og dermed trukket ind i krigen om den Hellige Gral. Shirou vil dog helst undgå at dræbe de andre, men han har ikke noget valg, da det er alle mod alle i kampen om gralen. Alle troldmænd har en beskytter, som de har tilkaldt, og Shirou får Saber, en pige i rustning. Samtidig ser vi pigen Rin, der ikke er helt så bekyrmet som Shirou. Hun har Archer, en bueskytte, som sin beskytter. Vi får yderligere et glimt af nogle af de andre troldmænd og deres beskyttere på de få minutter, promo-klippene varer
Ud fra promoen ser Fate lovende ud, men jeg kan ikke undgå at have en bange anelse om at den ikke vil være helt oppe at ringe. Allerede i promoen kunne noget tyde på at den får samme skavank som Tsukihime animeen, nemlig at den har stil (lidt mørk handling, dyster musik, etc.) men at det mere er stil over indhold. Da dens forgænger udkom i Vesten er det dog oplagt at Fate også vil komme herover, og ligesom Tsukihime vil den utvivlsomt få en fanskare, men jeg tvivler på at den bliver et regulært hit.
Den store finale mellem Akari, Kris og Lahrri. Mylandah er dog bitter over sit nederlag, det er kun hende der skal kæmpe mod Lahrri, og hun forsøger at sabotere finalen…
Sidste afsnit og et farvel til Akari og kompagni (medmindre man også ser tv-serien). Afsnittet virker dog lidt overfyldt idet de har proppet ret meget ind, mere tid på enten løbet eller til at vise personernes følelser ville måske have været bedre. Samtidig afslutter afsnittet ikke historien, det virker tværtimod som en teaser for en efterfølger idet de flyver videre til en endnu større konkurrence, men den efterfølger til OVAen kom aldrig. Dog er der tv-serien hvis man vil have handligen uddybet mere eller simpelthen ikke kan få nok af Akari-chan.
Det er tid til den store konkurrence, og alle er opsat på at vinde Cosmic Beauty titlen. Tanya lægger hårdt ud, men både Akari og Kris overhaler hende allerede i første disciplin. Lahrri ligger som forventet i toppen hele vejen, men både Kris og Akari følger godt med.
Den store konkurrence er startet og fokus er nu udelukkende på det sportslige, og medens man kan savne humoren lidt bliver man hurtigt grebet af at heppe på Akari. Der bruges dog ikke ret meget tid på hver enkelt disciplin, hvilket er synd idet de alle er originale variationer over traditionelle præstationssporter som man ser dem til OL.
Den årlige sammendokning mellem University Satelite og den tilsvarende drengeskole finder sted, og traditionen tro skal der være en konkurrence mellem dem. Det bliver en slags blanding mellem fod- og håndbold, og til holder bliver Akari, Tanya og Mylandah valgt. Hverken Mylandah eller de to andre er ret glade for det, og hun ender hurtigt med at skræmme Akari og så køre sololøb. Endelig oprunder kampen, men drengeskolen har nogle esser i ærmerne…
Et afsnit hvor humoren har fokus men samtidig med en masse reel sport. Humoren ses især igennem skolelederens idéer til hvordan de kan vinde over drengene på. Samtidig kommer en god bekendt fra de første tre afsnit på besøg.
Det er tid til midtårs eksamener, og denne finder sted på en forladt rumelevator. Der opstår dog problemer undervejs, og rumstationen begynder at styrte mod jorden…
Stadig ikke så megen normal sport, men der fokuseres meget på teamarbejde og det rundes af med en sprint så det ikke mister sportstemaet. Afsnittet ender samtidig med en af de større overraskelser i anime, en afsløring om en af hovedpersonerne der nok vil ryste de fleste.
Efter at Akari og Anna er kommet sig over chokket over Kris opførsel er det lige på og hårdt med første opgave på University Satelite, en serie lacrosse kampe i nul tyngdekraft. Akari har aldrig prøvet spillet før, og deres første kamp mod pigen fra afsnit et ender da også med et stort nederlag. Skuffet beslutter Akari at træne alene, noget der ender galt…
Afsnit to af Battle Athletes forsætter med mere sport, og nu da alle personerne er introducerede kommer der lidt flere detaljer om dem – for Kris vedkommende især gennem humoristiske indslag.
I fremtiden betyder det meget at være I form, og topmålet af dette er at komme på University Satelite. Akari Kanzaki er netop blevet optaget der, men på trods af at hun klarede sig bedst ved optagelsen er hun stadig nervøs. Hun mister dog ikke modet selvom hun indser at skolen er på et meget højere niveau end hidtil. Hun farer vild vej til sit værelse og møder Anna Rispighi, der bliver mobbet af en ældre elev. Den ældre elev går til angreb på dem begge, men en tredje begynder, Kris Kristopher, kommer til og hjælper Akari og Anna. Det viser sig at de tre deler værelse sammen, og at de skal danne hold fremover.
Battle Athletes er på mange måder en typisk sports-serie, og det at den finder sted i et sci-fi miljø betyder ikke ret meget. Personerne er dog noget stereotype, og man er på intet tidspunkt i tvivl om hvordan de vil handle. Alle personerne har ligeledes meget markante udseender, der vanen tro understreger deres personligheder. Nogle af dem er ret unikke, og har man først set Akari glemmer man hende nok ikke. Det er tydeligt, ud fra stilet personerne er tegnede i, at serien er fra sidste del af 90erne, og der er store paralleller til Tenchi, som AIC lavede i samme periode. Resten af det grafiske udtryk er ligeledes udmærket, men det man lægger mærke til er primært personerne trods alt. Baggrundene har en god detaljegrad og animationen er flydende, det er tydeligt at det er en OVA med et rimeligt budget.
Læs mere i anmeldelsen af hele serien eller følg episodeguiden for at høre hvad der sker i resten af serien.
Drengen Ikki bor hos fire søstre, og en dag sniger han sig til at se den enes film. Den handler om Air Trek, motoriserede rollerblades som folk laver halsbrækkende stunts på. Han bliver opdaget og skældt huden fuld, men senere finder han et rum i huset hvor der står en stor stak Air Trek udstyr. Han stjæler et par skates og går i gang med at udforske den ny verden, der har åbnet sig for ham.
AirGear er endnu en serie baseret på en Oh! Great manga, og ligesom sin forgænger Tenjou Tenge klarer den ikke springet til animation vildt godt. Handlingen er den klassiske historie om teenagedrengen der ikke er god til noget men er stædig og som så bliver det. I det her tilfælde er det så street fighting på rollerskates, hvilket ville være originalt hvis det ikke lige var for Jet Set Radio, men det er ikke for den del man ser serien men på grund af actionen. Der er noget fanservice i serien, og scenerne mellem duellerne er fyldt med denne frem for at uddybe personerne, men taget i betragtning at det er en Oh! Great serie er det holdt på et ret lavt niveau.