Kategori: Anime-miljø

Conventions, foreninger og andre former for fankultur omkring japansk populærkultur

  • Ugens AMV: The Fight Never Ends! [Steins;Gate]

    Ugens AMV: The Fight Never Ends! [Steins;Gate]

    Tak til Hamun for at gøre mig opmærksom på denne AMV. Denne AMV er lavet af Sneffe og vandt “AMV editors’ winner of the J-popcon AMV contest” prisen til J-popcon.

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • Galleri samarbejde

    Galleri samarbejde

    Jeg har indimellem overvejet at lægge et galleri op her på siden, men siden jeg ikke vil risikere at gøre siden langsom har jeg undladt det. I første omgang valgte jeg at implementere et Pinterest board som opslagstavle, men jeg ville egentlig også gerne have at andre folk ville dele deres billeder. Derfor brugte jeg mit andet domæne www.japanimation.dk til det, og nu det kører ordentligt kan jeg lige så godt gøre det til en “officiel” partner til AnimeGuiden.

    121003pin

    En yderligere grund til at have galleriet på et andet domæne er at man så let kan komme til galleri uden at skulle omkring nyheder og omvendt.

    Jeg håber I vil bruge det og få glæde af at lægge ting op der.

  • Fjernelse af forum

    Fjernelse af forum

    696791Siden forummet ikke var blevet benyttet af andre personer end mig, men stadig lokkede besøgende til med løfte om et aktivt forum og dermed skuffede, har jeg valgt at fjerne det, så de resurser siden har til rådighed ikke skal strækkes over det også. Sidens svartid er blevet forbedret en smule allerede, hvilket er et godt bytte i forhold til en funktion, der aldrig blev brugt vil jeg mene.

  • Ugens afstemning: Stærkeste shounen helt del 2

    Ugens afstemning: Stærkeste shounen helt del 2

    Hvis du vil direkte til ugens afstemning klik her.


    Så er sidste uges afstemning (Stærkeste shounen helt del 1) slut, og ikke overraskende vandt Son Goku. Der var 31 stemmer – det må vi gøre bedre denne uge – og listen ser sådan ud:

    5. Gon Freeces Hunter X Hunter
    Gon Freeces Hunter X Hunter

    5. Ichigo Kurosaki Bleach
    Ichigo Kurosaki Bleach

    3. Naruto Uzumaki Naruto
    Naruto Uzumaki - Naruto

    2. Monkey D. Luffy One Piece
    Monkey D. Luffy - One Piece

    1. Son Goku DragonBall
    Son Goku - DragonBall

    Jeg er lidt overrasket over at Ichigo ikke ligger højere, efter min mening burde han være nummer to givet den kraft han viser senere hen i serien, men personlige favoritter spiller selvfølgelig også ind på folks stemmer.


    Som lovet i sidste uge er her anden del af stærkeste shounen helt afstemningen blandt de lidt mindre kendte men stadig enormt populære helte:

    Natsu Dragneel - Fairy Tail

    Afstemningen er åbne ind til næste fredag, der burde være lidt mere spænding denne gang.

    Se resultatet

  • AIOdense – Fredag 31 maj – søndag 2 juni 2013 – Havnekulturfestival

    AIOdense – Fredag 31 maj – søndag 2 juni 2013 – Havnekulturfestival

    Vanen tro har foreningen en bod på Odense Havnekulturfestival, og når vi får et endeligt kort over pladsen og tidsrammerne skal jeg nok skrive mere, men jeg ved at vi er i “Lege-zonen” da vi henvender os mest til unge.

    130426aio

    Så istedet for Ungdomshuset skal du finde vej ned til Odense Havn denne fredag/weekend. Kom endelig forbi og hæng ud i vores bod, spil DDR og vis resten af Odense hvad japan-nørder er for nogle!

  • Ugens band: Under 17

    Ugens band: Under 17

    Som den første “ugens band” har jeg valgt en gruppe, som jeg for år siden var enormt glad for men som i dag ikke siger mig så meget: Under 17. Til gengæld har jeg mødt sangerinden derfra, Halko Momoi, og har hendes autograf. Jeg valgte deres sidste virkeligt populære nummer Tenbatsu Angel Rabbie.

    UNDER 17 (アンダーセブンティーン、アンセブ) var en populær japansk duo, bestående af Haruko “Halko” Momoi og Masaya Koike, som skrev og opførte en stor del moe sange, der blev brugt til både anime og spil.

    Læs og hør mere her.

  • AIOdense – Fredag 24 maj 2013 – Japanske og engelske dubs

    AIOdense – Fredag 24 maj 2013 – Japanske og engelske dubs

    Der er mange der ser anime på engelsk, nok flere end der indrømmer det, så denne fredag taler vi om hvilke engelske stemmelæggere folk synes er bedst. Og hvis muligt ser vi også nogle japanske dubs af engelske ting og morer os over dem.

    130425aio5


    Foreningen holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C. Dørene åbner klokken 16 og vi lukker og slukker klokken 22.

  • AIOdense – Fredag 17 maj 2013 – Forårets anime

    AIOdense – Fredag 17 maj 2013 – Forårets anime

    Nu har forårssæsonen været i gang nogen tid, så derfor har vi god mulighed for at tale om de serier, der begyndte på japansk TV her til april. Vi ser udvalgte serier og folk må meget gerne dele deres favoritter blandt de nye med resten af foreningen.

    130425aio4

    Der er selvfølgelig også spil denne fredag.


    Foreningen holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C. Dørene åbner klokken 16 og vi lukker og slukker klokken 22.

  • AIOdense – Fredag 10 maj 2013 – Generalforsamling og AIOdenses fødselsdag

    AIOdense – Fredag 10 maj 2013 – Generalforsamling og AIOdenses fødselsdag

    AIO har fødselsdag og det har den jo og det er i dag… Foreningen fejrer 7 års fødselsdag, idet det er præcis 7 år siden den blev grundlagt denne dag. Derfor skal vi først have en generalforsamling overstået og valgt en ny bestyrelse, der kan føre den godt gennem næste år, og derefter holder vi fødselsdag for foreningen med alt hvad det indebærer for en syv-årig.

    130425aio3

    Indkaldelsen til generalforsamlingen for medlemmer kan ses her.


    Foreningen holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C. Dørene åbner klokken 16 og vi lukker og slukker klokken 22.

  • AIOdense – Lørdag 4 maj 2013 – Tur til de japanske haver

    AIOdense – Lørdag 4 maj 2013 – Tur til de japanske haver

    De japanske haver ved Broby åbner her i starten af maj, så derfor vil vi samle nogle biler og tage så mange derned som muligt for at fejre det smukke forår blandt kunstfærdigt klippede og passede blomster, træer, sten og den store dam med karper.

    De Japanske Haver

    Sørg for at skrive på foreningens hjemmeside eller på FaceBook hvis I vil med – især hvis I har bil! I må dog selv sørge for at tage fat i dem, der skriver at de har bil, så I kan komme med, da foreningen desværre ikke har mulighed for at låne en bus, vi sørger bare for et forum så folk kan arrangere en tur sammen.

    Vi mødes ved haverne klokken 14, så folk enten kan få en sen frokost og gå tur i haven eller blot nyde den dejlige natur. Folk skal selv betale indgang og aftale afgang fra Odense med den de kører med.

  • AIOdense – Fredag 3 maj 2013 – Pokémon turnering

    AIOdense – Fredag 3 maj 2013 – Pokémon turnering

    Find din DS og/eller dine kort frem, puds din Pikachus næse og gør klar til forårets store Pokémon turnering i AIO. Der vil være turnering i DS-spillene Black og White og hvis nok har kort med vil der også være noget med dem.

    AIOdense - Fredag 3 maj 2013 - Pokémon turnering

    Som normalt åbner vi dørene officielt klokken 16 og lukker klokken 22.


    Foreningen holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C. Dørene åbner klokken 16 og vi lukker og slukker klokken 22.

  • Ugens spil: Grandia

    Ugens spil: Grandia

    Vi lægger “ugens spil” ud med en klassiker, der nok er umulig at finde i butikkerne men absolut er værd at lede efter i antikvariaterne eller på Nettet: det første Grandia spil.

    Da jeg spillede det første gang for et dusin år siden fangede det mig og jeg strøg igennem det under en sommerferie, og når jeg starter det i dag elsker jeg stadig personerne og den vidunderlige setting der emmer af eventyr og heroiske bedrifter. På trods af at der er gået over 15 år siden det oprindeligt udkom og grafikken er håbløst forældet (plus det er svært at få til at køre på selv en PlayStation 2, man skal emulere eller have en oprindelig PlayStation eller Saturn) så er spillet stadig blandt de bedste oplevelser der eksisterer – ikke kun set i forhold til japanske rollespil men generelt. Det spil er nok til at jeg, nu jeg tænker på det, er ved at lægge en emulator på min Android tablet så jeg kan spillet igen, så godt er det.

    Du kan læse min gamle anmeldelse af spiller her.

AnimeGuiden

Den længst kørende danske side om anime, manga og moderne japansk kultur

© AnimeGuiden 2000-2025

Lavet af WLE