Fægteturneringen i La Naan fortsætter, og det samme gør intrigerne. Ishtars livvagter arbejder på at finde af hvem prins Seriz rigtige mor er. Under et besøg hos den skøge, som prinsen plejer at gå til, får de dog en overraskelse. De to andre prinser har dog også hemmeligheder, og især den stille Laphji er langt fra som han ser ud til. Samtidig er vampyrerne, der trækker i trådene bag turneringen, ved at sikre sig at alt gå efter deres planer og intet stopper dem. Og selv hvis det er en af seriens hovedpersoner der gør det må han vige eller dø…
Vampire Game bind tre fortsætter med højtryk på de royale intriger og endnu flere kampe. Disse er i dette bind et skidt fremad for mangaen, idet de alle er tempofyldte og flydende, en klar forbedring i forhold til de mere stive scener i de tidligere bind. Historien er fyldt til bristepunktet med intriger, og disse gør at det er svært at lægge mangaen fra sig når man først er kommet i gang, man skal lige vide hvordan den nyeste plot-drejning passer ind i helheden.
Vampire Game begyndte uden at være noget særligt, men nu vi er kommet lidt ind i serien har den fundet sin plads, og jeg håber at den bliver ved med at være så fængende fremover
Genre: komedie, fantasy, romance Alder: 13+ Målgruppe: Teenagere Lavet af: Judal Udgiver i Japan: Wing Comics Udgiver i USA: TokyoPop Udgiver i Danmark: Mangismo
Prinsesse Ishtar er på vej til La Naan sammen med Darres og de andre bodyguards. Om natten sniger hun sig ud og melder sig til en fægteturnering, om end hun får Duzell til at kæmpe for sig. Han er taget med fordi kongefamilien i La Naan også er af Phelios slægt. Heriblandt er der tre unge prinser: den store og selvsikre Vord, den mørke og dystre Laphji og den smukke, nærmest kvindelige Seriz. Ishtar er dog kommet til at give et skæbnesvangert løfte til dronningen, men vanen tro regner hun med at Darres redder hende ud af problemerne.
Vampire Game to fortsætter historien om Ishtar, men denne gang virker hun mindre irritrerende om end stadig meget selvsikker og lidt arrogant. Historien er også mere medrivende end i første bind. Der er en del intriger, og de passer godt til stilen i en historie om kongefamilier.
Grafisk er der ikke sket det store, personerne er lang-lemmede og spinkle og baggrunde er brugt sjældent. Personerne virker dog lidt mere veldefinerede end i bind et og der er lidt færre udsving i tegnestilen.
Vampire Game bind to er et skridt fremad for en allerede udmærket serie, og den lægger op til at fortsætte på samme måde fremover ud fra slutningen af bindet.
Genre: komedie, fantasy, romance Alder: 13+ Målgruppe: Teenagere Lavet af: Judal Udgiver i Japan: Wing Comics Udgiver i USA: TokyoPop Udgiver i Danmark: Mangismo
Vampykongen Duzell blev slået ihjel af kong Phelios for 100 år siden, men er nu blevet genfødt og vil have hævn. Problemet er dog, at han nu er en kat og ikke ved hvem der er Phelios efterkommer. Prinsesse Ishtar hører om en vampyrkat, der overfalder en landsby, og vovemodigt drager hun ud på trods af at hun hverken kan bruge et sværd eller magi. Hendes livvagt, Darres, redder hende i sidste øjeblik, men katten når at føde en unge, som hun tager med tilbage på slottet. Duzell lever videre i kattekillingen, men et liv som kæledyr og ven til den trodsige og egenvillige prinsesse er ikke let.
Vampire Game er ikke som man kunne tro ud fra titlen en bloddryppende gyser, men en fantasy-komedie. Som en sådan er den glimrende, med scener der får en til at smile, om end ikke skraldgrine, men den mister alligevel ikke fokus fra at fortælle en historie.
Tegningerne er udmærkede, men lidt svingende. Specielt personernes udseende skifter mellem rigtig godt til at være ”off” på forskellige måder. Personerne har dog karakter: Duzell er en ufattelig sød kat og Ishtar har en tydelig stemning af arrogance og selvsikkerhed over sig.
Historien er fyld af små drejninger og overraskelser, men når man har gennemskuet den lidt utraditionelle, ekstremt hovne prinsesse er det ikke så spændende mere. Man kan dog ikke lade være med at læse videre om end prinsessens egensind og trods hurtigt begynder at blive lidt irriterende.
Vamprie Game er en udmærket manga, men på trods af dens lettere utraditionelle hovedpersoner når den aldrig at blive en top titel, men stadig absolut læsværdig.
Genre: komedie, fantasy, romance Alder: 13+ Målgruppe: Teenagere Lavet af: Judal Udgiver i Japan: Wing Comics Udgiver i USA: TokyoPop Udgiver i Danmark: Mangismo
Der er dukket utallige online manga’er op på nettet de seneste år og forbavsende mange af disse er ikke lavet af japanere, men af fans af den typiske manga tegnestil. Mange af disse varierer i stilen, lige fra simple nybegyndere med få striber til serier der har løbet i årevis.
Online manga er langt mere udbredt i vesten end det er i Japan, måske på grund at den mere traditionelle fan-manga kultur i Japan, der i årtier har lavet deres værker i bladformat og udbredt dem på forskellige konventioner, der afholdes ofte i Japan. Her i vesten har det med at lave det i blade aldrig rigtigt været populært, nok på grund af den stadig ret spredte placering af fans. Men Internettet har vist sig at være perfekt, fordi man kan nå et stort publikum og i stedet for at udgive et enkelt blad en gang imellem, så kan man for næsten ingen penge have sig et website der kan opdateres side for side efterhånden som man får tegnet sin manga.
Mange serier er derfor startet ret beskedent og har med tiden tilegnet sig et fast publikum der regelmæssigt besøger de hjemmesider hvor serien udfolder sig. Ofte er der også andre ting på websiderne, såsom gallerier af større og pænere enkeltbilleder eller en slags gæstebog hvor folk kan skrive hvad de mener om manga’en.
En af de mest populære af sådanne manga’er er nok Megatokyo. Den handler om to amerikanere der efter et uheldigt besøg på en computerspilskonvention, mere eller mindre frivilligt drager til Tokyo og er nødt til at overleve i det kaotiske og fremmede Japan. Serien er i god mangastil proppet med unaturlige ting, men samtidigt en parodi på mange af de genrer der findes, krydret med lidt amerikansk humor og/eller sarkasme, der giver Megatokyo sin helt egen stil. Serien er langt fra så godt tegnet som man forventer når man køber en manga, men historien er afgjort værd at læse og savner ikke gode grin. Megatokyo er endda blevet så populær at den har opnået at blive udgivet i normal manga trade paper back format, hvilket den nok er den første af sin slags til at blive. Hele Megatokyo kan læses på www.megatokyo.com.
Men der er mange andre serier der er værd at tage et kig på. Nogle er meget inspireret af japan og holder sig til den klassiske mangastil, mens andre går nye veje, blander nyt ind i det eller forsøger at skabe en personlig stil der stadig ligner den type tegneserier de har set komme fra Japan. En populær serie der går sine egne veje er Exploitation Now, som nu efterfølger Megatokyo med at udkomme i papirsformat. Selv om tegnestilen er inspireret af manga, så er handlingen langt fra noget man ville forvente, med en solid dosis amerikansk humor i sig. Exploitation Now kan findes på www.exploitationnow.com.
Selv her i Danmark har vi kunstnere der viser deres egne mangaserier online, såsom Stereotype Devil and Angel der kan findes på gwennafran.tegnebordet.dk/stda/, som også er en serie der fokusere på det mere humoristiske eller Val & Laren, der har en langt mere seriøs handling på www.kagami.cjb.net. Også på http://www.crystaldragon.cjb.net/ finder man en manga tegnet af en dansker, dog ikke med så mange sider endnu.
Så sidder man selv med lysten til at tegne sin helt egen manga, så er Internettet en god måde at få folk til at læse den, hvis man ellers tør vise sine egne værker frem og ikke er bange for at få kritik af totalt ukendte personer. Og har man ikke tegnet en hel mangaserie endnu, så kan man på nettet også finde mange gallerier hvor man helt gratis kan vise sine billeder frem, såsom www.elfwood.com eller den danske version, www.tegnebordet.dk