Den unge mand Hugh har arvet et gods fra sin eccentriske onkel, der brugte sit liv og formue på at samle sjældne bøger.
Det viser sig at der bor en ung pige, Dalian, i huset og at hun er nøglen til en skjult samling af den mørkeste, forbudte magiske litteratur. Idet han accepterer at blive den nye nøglebærer bliver han del af jagten på folk dee misbruger magiske bøger, og med hans kræfter som nøglebærer forsegler de magiske bøger og sikrer orden i England efter Første Verdenskrig.
The Mystic Archives of Dantal er en lidt mere kompleks serie, der dog følger en striks episodisk formular. Undervejs får man lidt mere om personernes baggrund, men på grund af den episodiske struktur udvikler de sig ikke specielt.
Det er mest af alt en form for overnaturlig detektiv serie, hvor man forsøger at samle trådene medens man ser serien, noget dens ikke kronologiske rækkefølge ikke hjælper med til. Den opbygger dog en stigende stemning undervejs, så på den måde er de vel planlagt af producerne.
Lyden er udmærkede med åbningssangen “Cras numquam scire” (Aldrig at kende i morgen) af Yucca (med Daisuke Ono) og slutsangen “yes, prisoner” af maRIONnetTe der virkeligt fanger den gotiske stil.
Tegnemæssigt er serien også glimrende, og indimellem bruger de andre stilarter som variation hvilket giver et bemærkelsesværdigt udtryk. Nogle steder skærer det lidt, men samlet har det en god effekt.
Vi kan heller ikke komme uden om at character-designsne er noget blandede. De fleste er ret typiske, ikke specielt iøjnefaldene med normale hårfarver og tøj passende til perioden serien foregår i – omend dette vel også er bemærkelsesværdigt i sig selv, at de går efter en mere realistisk stil uden at miste “anime udtrykket” i øjne etc. Dantal har dog nogle virkeligt flotte gothic lolita kjoler, der nok skal tiltrække folk til serien.
Samlet er serien ganske glimrende omend noget ujævn, men den er absolut underholdende og har en glimrende stil man ikke ser så ofte.
Serien kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll.
