AnimeGuiden

Kategori: Anime

  • Steel Angel Kurumi

    Vi befinder os i 20’ernes Japan, hvor den unge præstelærling Nakahito bliver udfordret af sine venner til at gå ind i et hus. Det skulle ifølge rygterne være hjemsøgt af en gal videnskabsmand og han horrible forsøg på unge piger. Mere eller mindre mod sin vilje bliver Nakahito nødt til at udforske husets kælder, hvor han falder over kroppen af en ung pige og ved et uheld kommer til at kysse hende.

    Kysset vækker hende, men hun er ikke nogen helt normal pige, men en kamprobot ved navn Kurumi, bygget til at forsvare menneskeheden.

    Kysset har gjort Kurumi mere end bare loyal over for hendes nye ”herre”, så derfor er hun og Nakahito uadskillelige fra det øjeblik, lidt af en blandet velsignelse for ham, da Kurumi er bygget med et ulovligt prototype af et hjerte, skabt af ustabile elementer der kan være en stor trussel hvis hun ikke ”modner” rigtigt. Men en attraktiv, mysteriøs og usædvanlig pige kommer sjældent alene og efterhånden slutter hendes to søstre sig til gruppen, i kamp mod militæret og en fjendtlig styrke af kvindelige androider.

    Steel Angel Kurumi er næsten så typisk for sin slags som den kan være. Den har tre piger, en lettere ynkelig helt og masser af fanservice. Pigerne kommer i hver deres version af tjenestepigeuniformer samt har forskellige proportioner, så der er lagt op til at tilfredsstille et stort udvalg af mandlige feticher. Kurumi og hendes søstre kæmper også i utallige kampe, ofte involverende ødelagt tøj og imellem kampene er der lidt famlende udvikling af forholdet mellem Kurumi og Nakahito.

    Serien er ikke dårlig, men bare ikke noget der adskiller sig fra utallige andre action serier med en dreng og adskillige piger. Den har sine gode øjeblikke og perioder hvor den bliver lidt triviel. Der er handling og udvikling i handlingen, men udover et par underlige drejninger i historien, så kører det bare i rundkreds indtil slutningen.

    Tegnestilen er lige så ordinær som serien, med lidt brug af tidlig computeranimation, især synlig i den ganske søde åbningssekvens. Grafisk er serien ret stabil, selvom man til tider godt kan se at der er sparet på detaljer. Derimod er animationen ganske flydende, noget der gør kampsekvenserne ganske pæne at se på.

    Har man lyst til en sød harems serie med en god del action og fanservice, så er Steel Angel Kurumi ganske god. Den kan ses uden at man skal tænke for meget og den har en behagelig slutning. Men serien er ikke noget man vil huske for længe bagefter, selv om Kurumi er ganske nuttet.

    Genre: Komedie / fanservice
    Alder: 15+
    Studie: M.O.E
    Amerikansk licens: ADV Films

  • Nadia

    Jean er en ung knægt i Frankrig i slutningen af 1800-tallet, der elsker at opfinde ting. Under Verdensudstillingen 1889, hvor Eiffeltårnet også blev indviet, deltager han med en flyvemaskine. Der møder han pigen Nadia og bliver straks betaget af hende. Hun bliver dog forfulgt af nogle underlige folk, og Jean hjælper hende med at slippe væk.
    Nadia er ikke specielt glad for Jeans interesse i sig, og er mistroisk over for alle hans opfindelser, der da også ofte går i stykker. Hun accepterer dog modvilligt hans hjælp, idet det er den eneste måde, hun kan undgå at bliver fanget på.
    De styrter ned over havet i Jeans flyvemaskine, men kaptajn Nemo og ubåden Nautilus samler dem op, og de finder et tilflugtssted og venner der.
    Det viser sig at Nadia har en forbindelse til Nautilus, og at den og hendes forfølgere har noget at gøre med det forsvundne rige Atlantis. Men hvilken?

    Nadia var Studio Gainax første tv-serie, men det gør ikke at den er dårligere end deres senere serier.
    På trods af seriens alder er dens tekniske kvalitet ganske udmærket, den grafiske overflade er pæn og levende, og lydsiden formår at skabe en passende stemning.

    Baggrundene er varierede og formår at skabe et godt billede af at være vidt forskellige steder på kloden, og deres detaljerigdom er med til at øge troværdigheden i scenerne, og dermed give stemningen et nøk opad.
    Personernes design er pænt og tydeligt, en detalje er at man kan genkende en del træk fra dem i designs brugt i senere Gainax serier, især NGE.

    Musikken er tilpas pompøs til at man virkelig føler det er et eventyr man er ude på, det hele på nær opening og ending sangene er arrangementer i ”klassisk” stil. Igen en stil de bruger senere, om end med en lidt anderledes orkestrering. Det værende sagt er musikken dog ikke noget man husker, den er der og gør sit arbejde forbilledligt, men den er ikke noget banebrydende. Det er ikke musikken man husker Nadia for, men historien.

    Historien i Nadia er, som allerede understreget flere gange, et stort eventyr. Og som sådanne er, når de er bedst, er den meget medrivende. Den generelle spænding ved at følge Nadia og Jeans flugt og rejse gennem en mystisk verden, der ligner vores men er en smule anderledes, meget som i Jules Vernes bøger, som serien er bygget meget over, sammen med flere plotdrejninger undervejs, gør, at man let er fanget og er spændt på hvad det næste der sker er.

    Man gør serien en bjørnetjeneste ved at sammenligne den rent med NGE og bedømme den ud fra det, noget der er svært og som mange vil gøre, derfor jeg har nævnt det heri. Men som det også burde fremstå tydeligt er historien markant anderledes og har en helt anden stemning. Man bør se Nadia som en god eventyr-serie, på det område er det noget af det bedste anime kan tilbyde, ikke som NGE-light, for så bliver man skuffet.

    Alt i alt er Nadia en glimrende serie, og en af de bedste eventyrer-historier lavet efter min mening. Kraftigt anbefalet.

    Anden titel: The Secret of Blue Water
    Original titel: Fushigi na Umi no Nadia
    Genre: Eventyr / historisk / sci-fi
    Alder: Alle
    Studie: Studio Gainax
    Amerikansk licens : ADV Films

  • R.O.D The TV

    For nogle år siden blev den originale R.O.D OVA serie udgivet, og med dens spionstil blev den et ganske stort hit. Så der er derfor ikke så underligt at den bliver efterfulgt af en TV serie.

    Den foregår nogle år efter at sidste serie sluttede, og starter med at fokusere på forfatterinden Nenene og tre søstre som bliver hyret til at være hendes bodyguards.

    Disse tre piger er alle ”Paper Masters”, med evnen til at manipulere papir til at skabe bevægelige figurer, våben eller skjold der stopper selv kugler. De tre har i Kina startet et lille detektiv firma, men sammen med Nenene drager de til Japan og bliver her involveret i en større sag, hvor en organisation prøver at få kontrol over alt viden på kloden.

    Forventer man at se de samme personer, som var med i den originale serie, så skal man lige vente til senere, for den første halvdel af R.O.D The TV drejer sig mest om de tre søstre og bygger langsomt op til seriens egentlige handling. Derfor er den lidt episodisk og mere humoristisk end den først serie, noget der gør starten meget anderledes. Men den har derimod sin egen charme, da pigerne er en rigtig hjertevarm lille enhed, med hver deres bogfiksering og personlighed.

    Serien er en efterfølger til OVAen, så det anbefales at man har set den først. Dog har TV serien ikke den samme følelse som originalen. Der er lagt mere vægt på humor og varme følelser, for selv når der er nedture, så står de tre søstre sammen og støtter hinanden. Dog følger seriens action del ganske godt med. Der er mange kampe for de tre paper masters, inklusiv skurke med samme evner og en mystisk dreng der konstant kommer i vejen for dem.

    Grafikken i serien bærer præg af både at være en TV serie og så at den er tilpasset til en ny handling. Stilen er blødere og langt fra så flot som den første, noget man nok ikke kan lade være med at sammenligne med, selv om den stadig er ganske flot og flydende animeret. DVD versionen af R.O.D TV er re-animeret. Det vil sige at efter den blev færdig i TV, så har animations studiet brugt tid på at forbedre udvalgt scener. Bedømmelsen af seriens grafiske kvalitet kommer derfor an på denne re-animation, for den version der blev vist i Japansk var meget mærket af at en trykkende deadline i de senere episoder.

    Er man R.O.D fan, så bør man nok investere i serien og så prøve at se den uden at sammenligne den for meget med den første serie. TV versionen er meget anderledes i forhold til OVAen, men senere kommer der de personer med som var med i originalen og man finder ud af hvad der er sket siden den sluttede.

    Har man ikke set R.O.D endnu, så er originalen en dejlig spionagtig lille serie også anmeldt her) og også efterfølgeren er værd at se hvis man kan lide action, hemmelige organisationer og skumle planer for verdensherredømmet.

    Genre: Action / komedie
    Alder: 13+
    Studie: J.C.STAFF
    Amerikansk licens: Geneon Entertainment

  • Saber Marionette R

    Saber Marionette RJunior er sønnen af den lokale konge. Derfor har han tre androider, i form af unge piger, til at beskytte og hjælpe ham. Desværre bliver kongen dræbt og riget overtaget af skurken Starface og Junior bliver nødt til at flygte i selskab med sine androider. Sammen med de tre piger overlever han diverse angreb, blandt andet fra Starface’s egne Kamp Marionetter og Junior begynder på at løse gåden om hvem den mystiske Starface er, for at få kongeriget tilbage.

    SMR er en kort OVA serie der blev lavet før mere kendte Saber Marionette J TV serien, dog er den ikke en forløber, men en helt anden historie. Marionetterne Lime, Cherry og Bloodberry er med i den, som Juniors androider, men med andre kroppe og personligheder. Det er dog stadig de samme der lægger stemme til de tre robotter, så de ”føles” som de samme der er med i TV versionen.

    Tegnestilen er meget anderledes og virker ret blandet. Junior og hans marionetter er nærmest barnlige, især Lime, der ikke ser ud til at være over 10 år i den her version. Derimod er de ”onde” marionetter ret voksent tegnet og involverer en del fanservice, noget der er med til at hive serien op over 10-12 års aldersgruppen.

    Har man set Saber Marionette J TV serien og kan lide den, så burde man købe Saber Marionette R for at få den set og føjet til samlingen. Men den er ikke noget større anime mesterværk, og med kun tre episoder, så virker den for kort og sammenpresset. Men om man har set TV serien eller ej, så kan Saber Marionette J OVAen sagtens ses, da de egentlig har ret lidt med hinanden at gøre, udover at være baseret på de samme androider som hovedpersoner.

    Original titel: ＳＭガールズ セイバーマリオネットＲ
    Fra: 1995
    Genrer: Komedie, science fiction
    Alder: 13+
    Instruktør: Koji Mazunari
    Amerikansk licens: Media Blasters

  • Wolf’s Rain

    En gang i fremtiden har katastrofer ændret klodens udseende og reduceret den menneskelige civilisation til små samfund der lever i fortidens byer. Mellem de normale byboere finder vi nogle særlige ulve, der skifter mellem menneske og ulve form efter behov og mellem dem er der en gammel legende om at de en dag skal blive ledt til paradiset.

    En enkelt enspænder ulv begynder langsomt at samle de få overlevende fra sin race omkring sig, og de drager af sted mod et mål de ikke kender, ledet af deres instinkter og en pige der er mere blomst end menneske. Men deres rejse er fyldt med farer. Både mennesker, dyr og ting der er glemt for længe siden udgør en fare for den lille gruppe, ikke mindst fordi der er andre med stor magt der er ude efter deres blomsterbarn.

    Wolf’s Rain er en spændende historie fortalt med nogle meget anderledes personer. Ofte er man i tvivl om de virkelig er ulve, mennesker, begge dele eller bare bliver opfattet sådan, for de skifter mellem deres to former som om der ikke er nogen forskel. Dog er man ikke i tvivl om at de bare søger efter et sted at komme hjem til, i en verden der ikke længere har plads til dem.

    Serien er meget action præget, men giver sig god tid til at fortælle sin historie og give karaktererne i serien selvstændige personligheder. Dertil kommer at man bliver vist rundt i en verden der er præget af at have set bedre tider. Gigantiske fly sejler hen over pre-industrielle byer, og enkelte har stadig bevaret fortidens teknologi, imens andre lever i næsten middelalderlige ruiner.

    Grafisk set er serien ikke noget gennembrud, men den er flot og der er gjort en del ud af både detaljer i landskabet og animationen af forgrunden, som er med til at gøre serien behagelig at følge med i. Dertil kommer en ganske flot lydside, hvor især musikken passer perfekt til seriens stemning, og den japanske dub hjælper meget med at fremhæve personerne.

    Wolf’s Rain er en god blanding af action og drama, hvor man hurtigt får en fornemmelse af at handlingen har et mål og serien tager ikke ret mange omveje for at komme derhen. Desværre opstod der problemer med at få den færdig da den først skulle vises i TV, så der kommer adskillige ”recap” episode i træk, som på DVD nok vil virke ret overflødige og kan virke ret irriterende. Men heldigvis har DVD den fordel at man ikke behøver at vente en uge på næste episode og bare kan skippe hen over disse opsamlinger.

    Wolf’s Rain kan anbefales til enhver der gerne vil have action der også tilbyder mulighed for at træne de små grå, og det er seriens styrke. Når man først har tilpasset sig de underlige ulve/menneske forvandlinger, så lægger man hurtigt mærke til hvor smidigt de er lavet for at passe ind med personernes ulve-agtige opførsel.

    Genre: Fantasy / drama
    Alder: 15+
    Studie: Bones
    Amerikansk licens: Bandai Entertainment

  • Detatoko Princess

    I det lille kongerige Sorcerland lever prinsessen Lapis en stille og rolig tilværelse. Ligesom alle i den kongelige familie, så har hun medfødte magiske kræfter. I hendes tilfælde er det evnen til at ophæve magi, en egentlig ret farlig ting i en magisk verden. Men Lapis er en god pige og hun elsker at hjælpe andre. Desværre tænker hun ikke altid lige over konsekvenserne af hvordan hun hjælper folk, så hun har en tendens til at være omgivet af uheld. Efter et sådanne, involverende en flyvende ø, der ikke længere flyver, beslutter dronningen at Lapis trænger til luftforandring. Men noget går galt og Lapis ender i den anden ende af kontinentet.

    Der skal mere til at slå hende ud, og hun er så heldig ikke at være alene, men sammen med adskillige venner, inklusiv hendes gamle læremester, en lille alf og så hendes bodyguard, der godt nok er en elendig kriger, men kompensere for det ved at være udødelig.

    Den lille gruppe begiver sig så hjemad, men mange farer venter forude. For ikke bare er troldkvinden Topaz ude efter at tilføje Lapis til sin samling at smukke piger, men de støder også på utallige uretfærdigheder. Som Lapis er så nødt til at ordne på sin egen mindre eftertænksomme måde.

    Detatoko Princess er ren humor og de fleste vandpytter er dybere end handlingen. Men serien gør opmærksom på det lige fra starten og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om at den bare skal ses som en parodi på fantasy genren. Lige fra starten hvor Lapis introducere serien direkte til ”kameraet”, imens hendes læremester går rundt og prøver at se hvad hun taler til, er man klar over at det er humoren der er lagt vægt på.

    Så er man ude efter lidt humor i den lette ende, så er denne lille 3 episoders serie perfekt. Man ligger nok ikke flad af grin hele tiden, men Detatoko Princess er gennemført humoristisk og hvis man kunne lide andre fantasy serier med humor, så som Slayers, så kan man nok ikke gå helt galt med den her.

    Selve serien er ikke ligefrem en af de nyere. Jeg så den selv for første gang som fansub for 5 år siden, og fandt den ganske uimodståelig og åbnings musikken har siden også været en af mine favoritter. Nu er den så endelig ude på DVD, og har man lyst til lidt halv-plat humor hvor der absolut ikke er noget der skal tænkes over, så er Detatoko Princess en perfekt serie til en grå eftermiddag.

    Genre: Komedie
    Alder: 13+
    Amerikansk licens: ADV Films

  • Fruits Basket

    Tohru Honda har mistet begge sine forældre og for ikke at være til gene for sin bedstefar, så bor hun i et telt i skoven og tjener til sin skolegang ved at arbejde som rengøringspige. En dag på vej til skole støder hun på et hus i skoven, som bebos af to unge mænd fra den rige Souma familie. Den ene af disse er elev i hendes egen klasse, den meget attraktive Yuki, også kendt som skolens prins på grund af sit gode udseende og vane for at holde kølig distance til piger. Den anden af husets beboere er den lidt ældre Shigure, som lever af at skrive noveller.

    Under et alvorligt regnskyld bliver Tohru forkølet og Yuki bringer hende til huset og får hende hurtigt tilbage på benene igen. Men regnskyllet udløste et jordskred der begravede Tohru’s telt og siden hun pludselig står tilbage uden noget, tilbyder Shigure at hun kan blive i huset som hushjælp, noget den meget huslige Tohru hurtigt vender sig til.

    Da yderligere en ung mand, Kyu, ankommer til huset varer det dog ikke længe før hun finder ud af at de 3 gemmer på en dyb familiehemmelighed, nemlig at hvis de bliver omfavnet af en normal person af modsat køn, så forvandler de sig til et dyr fra det kinesiske Zodiak, såsom en hund, en mus og lignende.

    Desværre har hemmeligholdelsen af deres tilstand medført at de udsatte familiemedlemmer er ret isolerede fra normale mennesker og har dybe personlige problemer på grund af det, noget som virker svært at fatte for den optimistiske og livsglade Tohru, som med sin ret naive og positive indstilling langsomt påvirker folk omkring hende, især Yuki og Kyu.

    Fruits Basket er en romantisk komedie, der handler om Tohru, der har mistet alt men stadig går rundt med sin, til tider nærmest naive optimisme, og Souma familiens dystre og isolerede medlemmer. Selvom man nok kan forvente at Tohru langsomt løser de knuder de forskellige har, så er det dog stadig en fornøjelse at følge med i, ikke bare fordi at Souma familien har brug for Tohru til at hjælpe dem ud i den normale verden, men fordi hun også har dybe ar der skal heles med hjælp fra andre.

    Men mest at alt, så er Fruits Basket uimodståelig sød og den veksler dejligt mellem humor og drama, med mange underlige indfald undervejs og har mere end et sted hvor man kan fristes til at knibe en tåre. Tegnestilen i serien er meget simpel, ret direkte adapteret fra mangaversionen, dog med afbræk, som en episode der omhandler Tohru’s muligvis overnaturlige veninde og som er domineret af underlige kameravinkler og alternative billedstil.

    Fruits Basket er alt i alt en sjov, lettere romantisk historie om unge med problemer, hvor et af dem er at de har en tendens til at blive til dyr nu og da. Der er ikke den store action i serien og der er ofte skruet meget højt op for det mere nuttede, som da en af Souma familiens mindre piger begynder at følge Tohru rundt som en kylling efter en hønemor.

    Så er man i det romantisk hjørne og godt kan lide et hjerteligt grin sammen med sit drama, så burde man stifte bekendtskab med Fruits Basket og de herlige personer der er med i den.

    Genre: Romantik / Komedie, 26 episoder
    Alder: 10+
    Studie: Studio Deen, 2001
    Amerikansk Licens: Funimation
    Udgivet i Danmark

  • Galaxy Angel

    Engang i fremtiden ude i rummet er det store Transvaal Imperium på jagt efter Lost Technology, ting fra fortiden, der er glemt overalt i universet. Til dette formål eksisterer Angel-tai, en gruppe i militæret, som er dedikeret til at finde Lost Technology og andre specielle opgaver.

    Angel-tai er bestemt ikke en almindelig enhed, næsten så modsat en sådan som den kan være. Den består af fem unge piger, Millefeuille, Ranpha, Forte, Mint og Vanilla, der alle langt fra er almindelige.

    Millefeuille Sakuraba: 17 år. Ekstremt heldig og hun kom med i Angel-tai, fordi de andre håber, at hendes held vil smitte af på dem. Hun elsker at lave mad og bage, og hun forsøger altid at få medlemmerne af truppen til at arbejde sammen og ikke fare i totterne på hinanden. Mange af Angel-tais problemer er dog netop udløst af hende, idet hendes nysgerrighed får hende til at prøve det Lost Technology, de har, med katastrofale følger, men hendes held gør, at det altid ender godt for hende selv.

    Ranpha Franboise: 18 år. Blond, smuk og uimodståelig efter hendes egen mening. Hun forsøger indimellem at forudsige fremtiden med krystalkugler og lignende, men det lykkes hende aldrig. Ranpha er konstant på jagt efter ridderen på den hvide hest, eller i hvert fald unge, smukke og rige mænd.

    Forte Stollen: Den ældste af pigerne med sine 22 år. Forte er generelt ret maskulin i sin opførsel, men alligevel gode venner med Ranpha på trods af deres forskellighed. Hun elsker kamp og våben, og hun vil gøre meget for at få flere antikke skydevåben til sin samling.

    Mint Blancmanche: 16 år gammel, men ser noget yngre ud. Overfor de andre i Angel-tai er hun altid alvorlig og seriøs, men i virkeligheden elsker hun plysdyr og er vild med at klæde sig ud. Specielt har hun en forkærlighed for heldragter, der ligner plysdyr, som dem der bruges i forlystelsesparker. Det ekstra par ører, dyre-ørerne, er for øvrigt ikke hendes rigtige ører, men hun kan vippe med dem, som om de var.

    Vanilla H, 13 år gammel og dermed det yngste medlem af Angel-tai. Hun siger stort set aldrig noget, og hvis hun gør, er det oftest en kommentar om, at det, der sker, er Guds vilje. Hun er meget religiøs og bruger megen tid på at bede. Får en knapt så hemmelig beundrer i missilet Nomad.

    Volcott: Den ældre mand, der ”leder” Angel-tai. Han ser altid bekymret ud, hvilket er forståeligt givet truppens opførsel. Han affinder sig dog altid med, hvad der sker, med et resigneret suk.

    Denne store forskellighed i pigernes personligheder skaber mange gnidninger og problemer, der altid har en absurd karakter.

    Personernes design er typisk Broccoli med meget store øjne, kraftige og klare farver og generelt sødt og lyst. Personernes udseende passer godt med deres personlighed, og det hele er samtidig lavet, så flere populære piger-typer er repræsenteret. I det hele taget vil de mange kvindelige hovedpersoner med vidt forskellige udseender, væremåder og stilarter minde om de setups, man kender fra anime baseret på dating-spil (To Heart, Kanon), men denne anime var det første, der udkom i dette tilfælde. Senere, da den var blevet populær, udkom der da også sådanne spil. Dette let genkendelige cast af mange piger er da også en del af grunden til seriens popularitet, idet mindst er ét medlem af truppen burde tiltale én, det andet store trækpunkt er seriens humor.

    Galaxy Angel er en ren komedieserie. På trods af det store antal piger holder serien sig udelukkende til det komiske og slår ikke smut over i mere seriøse genrer eller det romantiske. Dette er både en fordel og en ulempe for serien. Det er en fordel for serien, idet man ikke er i tvivl om hvad man skal forvente, og dermed ikke bliver skuffet. På den anden side er det små gags, der driver den, og uagtet at de er sjove og den konstante strøm af dem, kan det gøre, at man mister interessen. Der er nemlig ingen sammenhængende historie, ikke engang en fast rød tråd, der holder serien sammen, er udelukkende personerne og science-fiction universet.

    Det er ikke kun personerne, men også resten af showet, der har en klar og kraftig farvepalmette, som understreger det glade.

    Animationen er udmærket, men ikke noget specielt. Det virker ikke, som om der er brugt det store budget på seriens grafiske udseende, men den er alligevel pæn og tiltalende, men på ingen måde imponerende, specielt ikke sammenlignet med andre serier af tilsvarende nyere dato.

    Lyden i serien er til gengæld god. Voice-actorsne gør et glimrende stykke arbejde med at giver hver person sin helt specielle karakter, noget der netop er enormt vigtigt for et så karakterdrevet show som Galaxy Angel (note: der er her tale om de japanske stemmer)

    Musikken er også værd at knytte et par ord til. Baggrundsmusikken er ikke bemærkelsesværdig, men den er der og gør sit job, men stykkerne med sang på, åbnings- og slutsangen f.eks., er meget fængende. De er meget iørefaldende, har gode beats og sangerne er gode til at synge. Åbningssangen fanger også seriens kaotiske og hektiske karakter godt. Folk der ikke kan lide japansk ”sukker”-pop, vil dog absolut ikke synes om dem og bør holde sig væk eller have fingeren på forward knappen, når en sang truer.

    Alt i alt er Galaxy Angel en sød komedieserie, der dog bedst nydes i mindre doser ad gangen. Den er dog langt fra noget for alle, så folk, der ikke umiddelbart tiltales af genren, bør overveje det noget, inden de investerer i den.

    Genre: Science fiction / komedie
    Alder: Alle
    Studie: Broccoli, Madhouse Production
    Amerikansk licens    : Bandai Entertainment

  • Happy Lesson

    Chitose er i et lidt specielt dilemma. Han plejede at bo alene efter hans forældres død, som efterlod ham et stort hus at leve i. Det der dog egentlig gør hans situation anderledes er at han lever sammen med fem voksne kvinder og de er alle sammen lærerinder på hans skole. Men disse fem lærerinder er ikke ligefrem helt normale eksemplarer af slagsen, for udover at de hver prøver at være som en mor for Chitose, så har de hver deres ret alternative personlighed og måde at opføre sig på.

    Som nogen måske kan forestille sig, så kan det til tider være irriterende at have en mor der er en lærerinde, men at have fem af dem kan til tider være et mareridt, især da ingen må finde ud af at de bor sammen med ham. Noget der er langt fra let, eftersom at de hver gør deres bedste for at fylde mor rollen, oftest til et punkt hvor stakkels Chitose’s helbred er seriøst truet.

    Men selvom et fuldt sæt af mødre er et af Chitose’s store problemer, så er der andre ting der blander sig i hans liv. Som for eksempel hans klassepræsident, en pige der udover at være ret nysgerrig også er dybt forelsket i Chitose. Dertil kommer et par barndomsveninder og en lettere ustabil videnskabskvinde, så han har mere end nok at se til.

    Happy Lesson er ikke noget mesterværk. Faktisk så er den med nogle få undtagelser en ret typisk “harems” serie, med enkelt mandlig hovedperson og en næsten uendelig strøm af underlige piger. Serien gør sig dog bemærket ved at den fokuserer mere på deres lidt underlige mor/søn forhold frem for romantik. Især Chitose’s gradvise forvandling fra at være en ensom slagsbror til at blive en del af en familie er et vigtigt punkt i serien.

    Serien er underholdene, til tider lidt plat og andre gange ganske bevægende. Dog virker det lidt som om den aldrig helt når nogen steder, hvilket er ret normalt i den slags serier, men i Happy Lesson savner man en større udvikling af handlingen. Den er også ret forvirrende i starten, da man kastes direkte ind i serien på et tidspunkt hvor lærerinderne allerede er flyttet ind og man får så historien bag det i de følgende episoder.

    Et problem ved Happy Lesson er at den nok vil blive målt mod serier som Love Hina og det kan den ikke leve op til, men har man set den og gerne vil se mere af samme genre, så er Happy Lesson et godt bud. Udover det så er serien lidt svær at anbefale, da den langt fra er den bedste i sin genre og vil nok virke ret forvirrende for nybegyndere indenfor anime. Men har man lidt penge til overs og vil gerne se en serie med god humor og varme følelser, så kan Happy Lesson være lige sagen.

    Genre: Comedy
    Alder: 7+
    Amerikansk licens: Geneon

  • Haibane Renmai

    En ung pige vågner op i et gammelt kloster, omgivet af en lille flok af andre piger, alle med grålige vinger på ryggen. Hun husker intet fra før hun vågnede, med undtagelse af en svag drøm. De andre fortæller hende at hun nu er en Haibane og de giver hende navnet Rakka, baseret på hvad hun oplevede i drømmen.

    Rakka lærer over de næste dage at alle pigerne i klosteret er Haibane og blev ligesom Rakka klægget fra kokoner der voksede op fra jorden og ligesom hende, intet kan huske om hvad de var før det. Som Haibane er de alle med i en gruppe der lever indenfor en gigantisk væg, der omkranser en hel by og landet omkring. Dog er Haibane anderledes fra byens normale beboere og de lever lettere afsondret fra dem. Dog har de alle arbejde i byen, men siden en Haibane ikke må tjene penge, så bliver alle køb lavet ved at det bliver skrevet ned på et stykke papir fra en bog og givet til butikken, som ofte er genbrugsbutikker, siden det ikke er tilladt Haibane at “købe” mere end de har brug for.

    Haibane Renmai er en meget smuk fortælling, samtidig med at den er underlig og mystisk, hvilket nok ikke burde forbavse så meget, da den er skabt af Abe Yoshitoshi, som også er manden bag Serial Experiments Lain, Niea Under 7 og den lige nu i Japan, TV aktuelle TEXHNOLYZE. Til animeversionen har han da også valgt at arbejde sammen med de folk der skabte Lain og Niea animeserierne, hvilket virkelig har gjort Haibani Renmai til noget for sig selv.

    Serien er som nævnt ret sød, men på en bitter måde der ofte veksler ret hårdt mellem tingene, som da Rakka’s vinger vokser ud i første episode og man virkelig føler hvor smertefuldt det er for hende, da der ikke er meget engleagtigt ved den måde de blodigt bryder ud af ryggen på hende. Men netop de op- og nedture giver serien sin styrke, for man oplever også hvordan det lille, men ret tæt knyttede Haibane samfund er som en familie for hinanden, og samtidig undrer man sig, ligesom Rakka, over hvorfor de er Haibane eller hvad der er på den anden side af den gigantiske væg, for slet ikke at tale om hvad der sker med en Haibane når de forsvinder ud i skoven.

    Musikalsk og grafisk er Haibane Renmai også imponerende. Musikken er perfekt til seriens natur og seriens klare farver og streg er en fornøjelse at se på, forholdsvis godt blandet sammen med computergrafik der blender i baggrunden og ikke tager fokus fra de dejligt animerede personer.

    Ligeledes er Haibane fyldt med detaljer og interessante påfund, ikke mindst Rakka’s glorie, der i starten har brug for en støttepind og statisk tiltrækker hendes hår. Der er også lagt stor vægt på detaljer i påklædning og omgivelser, så at se Haibane Renmai mere end en gang er nok påkrævet for at få det hele med.

    Har man set den ret populære Lain, så må det siges at Haibane Renmai hopper over i et helt andet spor, selvom den stadig er præget af den samme søgen efter svar som Abe Yoshitoshi altid har som tema i sine serier, dog er den langt fra den følelse af ensomhed og isolation som prægede Lain og mere i retning af hans senere Niea, hvor man også kan se en stor fysisk lighed mellem personerne.

    Haibane Renmai er en serie med dybde og mysterier, men også en sød og opmuntrende animehistorie, hvor man det meste af tiden ser alting fra Rakka’s vinkel og sammen med hende prøver at finde ud af hvad Haibane er, hvem hun var før og hvorfor hun er der og imens der langsomt bliver givet nogle få svar, så ser man hvordan Haibane pigerne lever og støtter hinanden, så det er en god serie at anbefale hvis man gerne vil have en anime der også giver noget at tænke over efter at hver episode er overstået.

    Genre: Fantasy / drama, 13 episoder
    Alder: 13+
    Studie: RADIX, 2002
    Amerikansk licens: Pioneer/Geneon


  • Boys Over Flowers

    Når jeg kigger på min samling af gamle, slidte, blegnede fansubs så er der 3 bånd med titlen Hana Yori Dango der altid får mig til at krumme tæer. Allerede da de bånd blev lavet, var kilden blegnet og fyldt med støj, men jeg så hver episode med stor fornøjelse og jeg er glad for at serien efter mange år endelig udkommer på DVD her i vesten, så jeg endelig kan få set den i ordentlig kvalitet.

    Boys over flowers handler om middelklassepigen Tsukushi, der er blevet optaget på en overklasseskole og omgående kommer hun til, ved et uheld, at lægge sig ud med skolens dominerende drengegruppe. Men hvor alle andre ville have lidt i stilhed eller forladt skolen, så beslutter hun sig for at slå tilbage og det er starten på en lang og sej kamp, hvor Tsukushi ikke alene er oppe mod 4 unge mænd der er vant til at få deres vilje, men også mod et helt miljø der ikke er interesseret i at have middelklassefolk som hende på skolen, hvilket giver en del sammenstød der kunne få de fleste til at bryde sammen, men i stedet for henter Tsukushi styrke andre steder fra for at fortsætte.

    Men alt er ikke helt desperat som det kunne tyde på, for til trods for at hun er i krig med skolens elite, så er hendes stædighed og kampvilje noget der skiller hende ud fra alle andre piger på skolen og det varer ikke længe før den krig hun har startet ændrer stil og breder sig til mere følelsesmæssige områder.

    Boys Over flowers er en af de bedste drama/romance serier som jeg nogensinde har set og animeversionen er meget trofast over for den mangaserie og stil som den kommer fra. Med en blanding at forviklinger, misforståelser og modsat rettede personligheder er serien konstant i bevægelse og især Tsukushi’s splittelse mellem de to mandlige hovedpersoner giver en del skift igennem serien. Personernes karakterer er meget veldefineret og bliver langsomt udviklet og forandret igennem serien, som meget fokusere på netop dramaet i en klassisk trekant, med en del forstyrrelser udefra.

    Selvom den ikke ligefrem er en af de ældre serier, så virker den langt fra så farvestrålende og vel animeret som mange af de nutidige og den har meget lidt action, så man skal nok være en fan af drama/romance type serier for at nyde den, men er man til gengæld det, så bør man kigge på Boys Over Flowers, da den allerede længe før den udkom havde en stor fanskare og må betragtes som en af de bedre romantiske animeserier og det er forbavsende at den har været så lang tid om at blive udgivet her i vesten, for når man taler om “shoujo” animeserier, som henvender sig til de fleste der kan lide romantik, og på mange måder følger Boys over Flowers også helt den typiske stil der præger utallige mangabøger, men som sjældent bliver animeret.

    Original titel: Hana Yori Dango
    Genre: romantik / drama, 51 episoder
    Alder: 12+
    Studie: Toei Animation, 1996.
    Amerikansk licens: Viz

  • Iria Zeiram the Animation

    Iria Zeiram the AnimationIria er en ung dusørjæger, og hun er ved at være parat til at få sin egen licens til at jage forbrydere. Sammen med hendes bror Gren og deres ven Bob tager de ud på hvad der umiddelbart virker som en normal opgave, men allerede fra starten er der problemer med bevæbnede tropper der angriber dem. En opgave er dog en opgave, og det lykkedes gruppen at komme til deres rumskib og af sted mod deres bytte.

    Det viser sig dog at være langt mere besværligt, end nogen kunne have forudsagt, for de render ind i et urgammelt monster ved navn Zeiram, som ikke alene er smart og stærk, men også så godt som udødelig. Det lykkedes Iria at undslippe, men væsenet dræber hendes bror og Bob. Iria nødlander på en planet i nærheden, men selv destruktionen af en rumstation var ikke nok til at stoppe Zeiram, og så er der lige det med den døde bror, som jo skal hævnes.

    Iria: Zeiram the Animation hører til blandt de mange sci-fi småserier, der blev lavet omkring slutningen af 80’erne, og den er meget typisk i stilen for den periode. Dog har serien den fordel at være fra slutningen af perioden, hvilket gør den lidt bedre animeret end mange andre serier fra samme ”tidsalder.”

    Dog kan dens alder sagtens ses. Den vil nok aldrig blive forvekslet med nutidig animation.

    Men seriens stærkeste side er personerne. Iria er helt klart fokus og især i den japanske version virker hun ret levende og overbevisende. Ligeledes er der lagt stor vægt på at lave en enestående verden rundt om serien, meget påvirket af kinesisk stil. Faktisk har man gjort mere ud af at lave tingene alternative frem for realistiske.

    Serien er fyldt med action, lige fra intense jagte på diverse underlige fartøjer til Iria’s kampe mod Zeiram og den destruktion af omgivelserne det inkluderer. Men samtidigt så er der også tid til at man lærer seriens vigtige personer at kende, og Iria går da heller ikke af vejen for at stoppe en diktator eller redde lidt folk mens hun nu er i gang.

    Har man ikke noget imod at se ældre sci-fi serier som Bubblegum Crisis, Gall Force og lignende, så skulle man nok kigge lidt på den nye DVD version af Iria: Zeiram the Animation, for den er ganske god underholdning indenfor sin genre og kan sagtens ses mere end en gang.

    Genre: Scifi / action
    Alder: 13+
    Studie: Ashi Production / Victor Entertainment
    Amerikansk licens: Media Blasters