Et kort slideshow om øllets historie i Japan og deres forbrug nu det var Saint Patricks Day i går. Det blev lavet til foreningen AIOdense, hvor vi også havde en god debat bagefter, derfor det er lidt kort.
Kategori: Artikel
Artikler om japansk kultur

Silly japanese technology
Denne video er lavet over et foredrag/slideshow der oprindeligt blev vist i foreningen AIOdense i samarbejde med AnimeGuiden.
Den er på ingen måde tænkt som værende fyldestgørende eller seriøs, den er kun tænkt som en række ting folk kunne smile over og få en snak omkring.

Hvor meget tjener animatorer?
Her er en graf der sammenligner animatorers (af anime) årlige indkomst i forhold til gennemsnittet i Japan.
Dataen på den årlige indkomst for animatorer stammer fra JAniCA, Japan Animation Creators Association, i året 2009, der er den nyeste offentliggjorte hidtil. Det er desværre ikke nævnt i kilden hvor dataen for det nationale gennemsnit for Japan kommer fra, men dataen her er fra National Tax Agency (NTA), den offentlige instans der står for skatten i japan, fra september 2014.
Lønforskellene mellem kønnene er markant, især hvis man tager det nationale gennemsnit, men for at gøre det simpelt (og fordi vi ikke har køn for animatorerne) er det årlige gennemsnit beregnet ud fra gennemsnittet for begge køn.

Grafen er desværre på engelsk, så husk at de “bytter rundt” på kommaer og punktummer For at kunne sammenligne med danmark:
- 1,10 millioner yen er knap 65.000 kr, omkring det man får på SU her i Danmark, men her er det et job på typisk 60 timer om ugen)
- 4,01 millioner yen er cirka 237.000kr, noget mindre end en ansat på samme alder i et supermarked her i DK tjener
- 4,92 millioner yen er 290.000kr, det samme som en ansat i McDonald’s her i DK tjener ifølge 3F.
Uanset hvordan man vender og drejer det tjener animatorer ikke godt, selv ikke for folk i 60erne som man må antage er veteraner og har arbejdet i branchen hele deres liv.
Dertil kommer en typisk arbejdsuge på 60+ timer – og dette er medtaget i lønnen ovenfor da den jo er hvad der er indberettet til skat og ikke bare lønnen for den normale arbejdstid.
Jeg misunder virkelig ikke de folk der laver den anime jeg elsker, men det understreger endnu mere hvorfor jeg betaler for den anime jeg ser, noget af indtjeningen går jo trods alt til animatorerne.
Det ser ud til at personerne i Shirobako har valgt en tvivlsom vej, beklager Ema.
Kilde Yaraon!
Kilde National Tax Agency
Kilde Kitakubu(Ja, rækkefølgen af kildeangivelser er nøje gennemtænkt)

68% af japanerne mener de er bedre end resten af verden
En rundspørge udført af NHK har afsløret at et rekord-stort antal japanere igen tror at de er “markant overlegne” i forhold til andre og ærbødighed for kejseren er også i top. Dette kunne tyde på at staten som “religion” som indtil Anden Verdenskrig var på vej, men på den anden side er ting som at gifte sig og få børn nærmest gået af mode ligesom det at påvirke nationens politik ved at stemme ved valgene.
2013 resulatet af NHKs niende “undersøgelse af den japanske bevidsthed,” som de foretager hvert 5 år siden 1973, er netop blevet offentliggjort og viser hvad de japanere der vælger at deltage i en offentlig undersøgelse synes – omend det at den er baseret på rigtige interviews blandt en blandet gruppe på 3070 japanere burde give den noget mere troværdighed end den typiske internet afstemning.
NHK stillede så selv-centerede spørgsmål som “sammenlignet med folk fra andre lande har japanerne klart overlegne kvaliteter” hvortil 64% var enige i at de var den bedste race, en stigning på 11% i forhold til sidste gang afstemningen blev afholdt og det højeste resultat nogensinde.
Enigheden om at “Japan er en første klasses nation” steg også 15% til 54%, igen det højeste resultat nogensinde.
73,6% af de adspurgte var enige i greed with the udsagnet om at de “vil være til gavn for Japan,” hvad end det kan lede til.
34% var urokkelige i deres tro på kejserens guddommelighed, det højeste antal registreret (hvilket ledte mine tanker på hvordan det var i riget før faldet i Anden Verdenskrig).
Antallet af folk ligeglade med hans ophøjede majestæt faldt til 28%, et stort fald i forhold til toppen i 1988 på 47%, medens dem “positive” overfor ham var stabile på 35%.
Kun 1% var imod kejseren, noget færre end modstanderne af kongehuset herhjemme.Demokratiet i Japan står til gengæld ikke særlig stærkt med antallet af japanere der føler at deres stemmer har “stor” indflydelse på politik er blevet halveret til 20,5%, medens dem der synes at de har en “smule” indflydelse på politik blevet fordoblet til 39,7%, og dem der synes de ingen indflydelse har overhovedet er 10%.
En lignende dramatisk trend på politisk demonstration er tydelig idet 12% nu synes at den offentlige mening har “tilstrækkelig” eller “kraftig” indflydelse på deres egen nations politik, hvilket ikke overraskende leder til rekorden på at 71,5% aldrig har “deltaget i nogen form for politisk aktivitet”.Undersøgelsen spurgte også om religion, hvor tro på Gud eller guderne har ligget stabilt i de lave til midt 30ere i de 40 år undersøgelserne er blevet foretaget, og tro på Buddha stabilt på omkring 40% – omend troen på et liv efter døden er blevet fordoblet til 13,4% i perioden.
I det omtålelige emne sex var opfattelsen af mådeholdenhed og ægteskabets urørlighed i kraftigt fald, antallet af adspurgte der har problemer med sex før ægteskabet er nede på 20,7% fra 58,2%, de konservative er åbenbart begyndt mere at tolerere at man har sex med ens forlovede (steg fra 15,2% til 23%) og sex med “dybt elskede” partnere er vidt tolereret (steg fra 19% til 46,2%).
Faktisk mener kun 33,2% at “ægteskab er en selvfølge” (faldet fra 44,6%) og 62,6% ser “ingen grund” til at folk gifter sig, og lignende holdninger gælder produktionen af børn.Dem der synes at hverken kærlighed eller ægteskab er nødvendige for at have seksuelle forhold er steget fra 3,3% til at begynde med til rimeligt stabile 4,5% nu, hvilket kraftigt antyder at medens japanerne ikke længere lægger megen vægt på ægteskabet i forhold til føler mange sig stadig ukomfortable ved at have sex med fremmede.
Der blev også spurgt om andre lande, og USA er nummer et med 22,1%, de andre lande som folk “bedst kan lide” var Australien og forskellige lande her i Europea med Schweiz på anden pladsen med 8,5%. 22% synes ingen andre lande er acceptable.
Japanernes patriotisme kan forklare det, selv nu har hele 48% af japanerne aldrig har kontakt med en udlænding i Japan.Vi slutter af med de mere nørdede emner, antallet af besvarelser der angiver manga som værende “uundværligt” for deres følelsesliv steget fra 6,5% første gang til 12% nu. Igen en ting der kan være med til at afspejle deres problem med menneskelige partnere.
Kilde NHK
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)e
Valentinsdag og japanerne
Valentins dag finder sted den 14 februar og er i de senere årtier blevet en fast tradition hvor elskende giver hinanden gaver, kort og lignende beviser for deres kærlighed. Butikkerne og medierne har især i de senere år virkelig kæmpet og reklameret for at få dagen cementeret i folks bevidsthed. I Japan er den endnu mere populær end herovre, der har det siden 70erne været en fast tradition blandt de yngre – og efterhånden også ældre.

Der var oprindeligt flere helgener kaldt Valentin, således havde den katolske kirke frem til 1969 hele 11 valentins dage, men det endte med at Valentin af Rom og Valentin af Terni blev de primære.
Begge er begravet i Via Flamina, men de levede med godt hundrede års mellemrum, Valentin af Terni blev martyr omkring 197eKr. og Valentin af Rom i 269eKr.
Sankt Valentin af Terni Men hvorfor blev det en ”hellig” dag for elskende?
Oprindeligt havde ingen af Valentinerne noget med elskende at gøre, en af grundene til at den katolske kirke fjernede det som helligdag var da også at man stort set intet vidste om de to helgener udover deres begravelsessted.
I Middelalderen blev der skrevet flere værker, hvor den romerske Valentin blev forbundet med kærlighed og det at kæmpe for den. Historierne går på at den romerske kejser Claudius II havde udstedt en lov, som gjorde det forbudt for unge mænd at gifte sig, for kejseren mente at de blev dårligere soldater af det. Valentin viede dog stadig par i hemmelighed, og da Claudius fandt ud af dette blev præsten smidt i fængsel. Dette udvides dybere i Den Gyldne Legende, hvor der står at Valentin selv dagen før hans henrettelse skrev det første Valentins-kort til fængselsvagtens datter, som han havde forelsket sig i og helbredt under sin fængsling.
Sankt Valentin af Rom Genfindingen af Valentins dag
I 1849 stod der i Graham’s American Monthly at ”Valentins dag bliver… nej er blevet en national helligdag”. De første masseproducerede Valentinskort kom da også i USA i 1847, lavet af Esther Howard, der var blevet inspireret af et kort hun fik i England, så traditionen var allerede udbredt derovre.
I anden halvdel af det 20ende århundrede blev traditionen udvidet med at give gaver som chokolade eller smykker, typisk fra mand til kvinde i Vesten. Industrien var hurtigt til at øge dette med reklamer og fokus på dagen, og i dag er det nærmest umuligt at undgå Valentins Dag, hvilket kan gøre dagen ret trist for folk der er single.I Japan er der derimod tradition for at det er kvinderne der giver mændene gaver på Valentinsdag, traditionelt chokolade. Denne tradition har eksisteret siden 1960erne, og i 1970erne kom der en pendant for mændene den 14 marts, hvor de give kvinderne hvid chokolade.

Valentins chokolade er dog for mange ikke bare en måde at vise kærlighed på men bliver også givet af pligt. “Giri-choko”, pligt choko, bliver givet til mænd som chefer, kollegaer og lignende for at vise venskab og taknemmelighed, ikke romantisk tiltrækning. Alt i alt er det et meget japansk fænomen, hvor respekt og det at vise den betyder meget.
Giri-choko “Honmei-choko” (mulig vinder choko) gives til dem man virkelig elsker, og der er ofte gjort mere ud af den. Således er den ofte dyrere eller hjemmelavet (enten rigtig chokolade eller kage), hvor giri-choko er små stykker typisk købt billigt i butikker. En anden måde at se forskel på er at honmei-choko ofte er vedlagt slips eller andre former for tøj.

Honmei-choko Det siger sig selv at der indimellem kan opstå tvivl om hvad man mener med chokoladen, hvor mange følelser der er i den.
Her er nogle ældre indlæg om Valentinsdag i Japan
- Glædelig Valentins Dag fra anime og spil skabere
- [Macross F] Valentins Dag slik
- Manga antologi fejrer Valentins Dag med is
- Hello Kitty og Hooters Japan samarbejde på Valentins Dag
- 1:1 Hello Kitty kage til White Day
- Nogizaka46 reklamerer for Meiji chokolade
Rettigheder til billeder tilfalder de respektive ejere

Megumi Hayashibara
Blandt anime fans er der stor debat om hvorvidt engelsk dubbing eller original japansk tale er bedst, men for dem der foretrækker japansk er det nok de fleste der har stiftet bekendtskab med Megumi Hayashibara’s stemme, nok oftest uden at vide det.
Hayashibara er født i 1967 og have sin debut indenfor anime i en ret beskeden rolle som ”børnehave barn A” i den Maison Ikkoku. Hun havde lige siden barndommen drømt om at blive en af de mennesker der lagde stemmer til anime, men hendes forældre mente ikke det var et egnet erhverv, så Megumi gik i gang med en uddannelse som sygeplejer. Men efter at være blevet en af 16 udvalgte mellem 600, fik hun muligheden for at studere som skuespiller og droppede helt sygeplejer uddannelsen.
Efter nogle småroller, så fik hun endeligt sit store gennembrud, som pige halvdelen af Ranma i den lange og ret populære serie af samme navn. I de næste år medvirkede hun som en af hovedpersonerne i en stribe af serier der blev ret populære, så som Faye i Cowboy Bebop, Lime i Saber Marionette J, Rei i Neon Genesis Evangelion, Lina i Slayers og Ai i Video Girl Ai. Dertil kommer der lange liste af andre serier som hun igennem årene har medvirket i, fra Pokemon til Love Hina.
Noget man nok lægger mærke til hvis man har set de serier hvor hun har hovedroller, er at det er meget forskellige personer hun står bag og stadig opnår Hayashibara at bringe dem til live med sin stemme. Afstanden mellem den naive Lime og den sensuelle Faye er nok lige så stor som afstanden mellem den ret følelses hæmmede Rei og så udadvendte og energiske Lina. Så man kan sige at Hayashibara kan give en rolle alt hvad hun har for at gøre personerne mere levende og det har også gjort hende til en af de mest efterspurgte ”seiyuu”, som er det japanske navn for den profession hun tilhører.
Men ved siden af skuespiller karrieren blev der også plads til hendes drøm om at blive sanger. Det er ikke unaturligt for en seiyuu at synge i de anime serier de er med i, men allerede siden Ranma har hayashibara’s sang været en del af hendes serier, først sammen med andre piger fra Ranma holdet, hvor de formede gruppen DOCO, men senere mere selvstændigt. Hun lægger selv sang stemme til en stor del af musikken i Slayers, Neon Genesis Evangelion og Saber Marionette J samt Ranma og har indsunget musik til utallige and serier og film, blandt andet Tenchi Muyo og Love Hina.
Men ved siden af jobbet som anime stemme, så har hun også fået opbygget sin egen sang karriere, meget hjulpet af hendes seiyuu idol status, noget der i Japan betyder en del, da de folk der lægger stemme til anime karakterer ofte har enorme fan grupper. Hun har udgivet ikke mindre end 15 albums, med et mere på vej næste år og en mindre hylde fuld af singles. Det, sammen med alt hvad hun har lagt stemme til indenfor anime, har gjort hende til det mest produktive anime idol i Japan og man kan være sikker på at hendes stemme er et fast komponent af hvert års nye anime film og serier.
Forholdet mellem fans og dem der lægger stemmer til, blandt andet anime er meget forskelligt i Japan, i forhold til her eller i USA. Fan klubber, Live koncerter, merchandise og meget andet er en del af det som meget passende har navnet ”et idol”. Japanske idoler kan have tusinder af fans, men selv om det er dem der bliver nærmest tilbedt, så er det en berømmelse de deler med de karakterer de spiller. Lige så ofte skal en autograf skrives på et billede af en anime person eller en DVD boks, som på en billede af idolet selv. Men det er den pris som anime idoler betaler for deres berømmelse og som Hayashibara’s tilfælde, så indeholder hendes hær af tilbedere fans fra mange af de mest populære anime serier i 90’erne, og ikke kun i Japan. For selv om de fleste aldrig her set hendes ansigt, så er der fans over hele verden der er forelskede i en eller flere af hendes mange ”stemmer”.
Det ville have været passende at have en liste over hendes roller og musik her, men den er over 400 titler lang og meget godt beskrevet i en af de førende Seiyuu databaser på nettet. Så hvis du har lyst til at se om du genkender nogen af de personer hun har spillet, så gå til http://www.tcp.com/doi/seiyuu/hayashibara-megumi/

Yakuzaen
Den japanske mafia
Yakuzaen er en fælles betegnelse for medlemmer af de traditionelle japanske forbrydersyndikater, de gamle højborge for organiseret kriminalitet derovre.
Kært barn har mange navne, mindre kære endnu flere, og det sidste passer i højeste grad på yakuzaen. En lige så udbredt, neutral betegnelse er gokudou, men medierne kalder dem bourokudan (voldelige grupper) efter ønske fra politiet. Selv ser de sig som ninkyou dantai, “ridderlige organisationer”.
Yakuzaen er berømt for at have meget strikse regler for medlemmerne og hvordan de må opføre sig, hvilket passer godt med at den også skulle være ekstremt grundigt og fast organiseret.
Til politiets store frustration fylder den meget i de japanske medier, der har en blanding af afsky over at de er kriminelle men også er smittet af organisationernes egne romantiske syn på tingenes tilstand. Det er dog ikke kun i Japan de opererer, deres indflydelse strækker sig langt ud over landets grænser, omend de selvfølgelig primært har asien som marked (og kæmper om dette med bl.a. den kinesiske og koreanske mafia).
I 2009 skønnes der at der var 80.900 deciderede medlemmer af yakuzaen, hvilket gør den til en ret stor organisation i det japanske samfund på linje med de største firmaer og svarer til omkring 1/3 af den samlede politistyrke i landet – og det er kun én gren af organiseret kriminalitet.
Yakuzaens rødder
Det er svært at sætte en enkelt oprindelse på yakuzaen som helhed, men begrebet stammer fra to organisationer der opstod i midt-Edo perioden (1603-1868) – tekiya, dem der solgte ulovlige, stjålne eller dårlige varer og bakuto, dem der havde med gambling at gøre.
Tekiya (kræmmere) var en af de laveste sociale klasser i Edo, men de begyndte at lave deres egne organisationer og overtog efterhånden visse administrative opgaver omkring handel som at fordele handelspladser og beskytte de handlende. Under shinto festivaler åbnede kræmmerne boder og hyrede medlemmer fra organisationen til at beskytte deres stande, leje for standpladserne og løn til vagterne gik så til gruppen. Edo styret anerkendte eventuelt disse organisationer og gav lederne (oyabun) familienavne og ret til at bære et kort sværd, wakizashi. Dette var en meget høj anderkendelse, da det ellers kun var royale eller samuraier der bar sværd (og disse var da også stadig de eneste der måtte bære lange sværd, katana).
Bakuto havde en meget lavere status end de handlende da gambling var ulovligt, men da der samtidig er rigtigt mange penge deri florerede det der mange små gambling steder i forladte templer og helligdomme i byernes udkanter. Hvad der bidrag til det blakkede ryd var at de fleste af folkene bag disse steder også var lånehajer, folk kunne straks låne penge til at betale deres spillegæld. For at beskytte sig selv havde disse bakuto for det meste også deres eget sikkerhedspersonale. Både stederne og de bakuto der drev dem blev anset med foragt, det negative billede af yakuzaen stammer herfra og den har aldrig kunnet slippe hverken gambling eller dette ry. Navnet yakuza kommer da også herfra, idet ya-ku-za (8-9-3) er en tabende hånd i Oicho-Kabu, en form for blackjack der var populær på datidens spillesteder.
På grund af den økonomiske situation og dominansen af medlemmer fra klassen af handlende blev de voksende yakuza grupper befolket af afvigere og kriminelle, der skabte deres egne yakuza grupper for at afpresse handlende på lokale markeder ved at sælge falske eller dårlige varer.
Yakuzaens rødder kan stadig ses i dagens indvielsesceremonier, der stadig bruger tekiya eller bakuto ritualer. Den moderne yakuza har godt nok spredt sig, men nogle grupper identificerer sig stadig med en af de to oprindelige grupper, og en moderne gruppe hvis primært indtægtskilde er illegal gambling kan f.eks. stadig finde på at kalde sig selv for bakuto.
Yakuzaens organisering
Da yakuzaen opstod overtog de den traditionelle japansk hiearkiske struktur oyabun-kobun, hvor kobun (plejebarn) sværger troskab mod oyabun (plejeforælder). Yakuza grupper ledes således af en oyabun eller kumichou (familens hovede) der giver ordre til sine underordnede, kobun.
Medlemmer af yakuza-grupper afbryder kontakten til deres familie og flytter deres loyalitet til gruppens leder. De omtaler sig selv om familie medlemmer, fædre og ældre og yngre brødre. Der er nemlig næsten kun mænd i yakuzaen, og de få kvinder der er medlemmer kaldes “nee-san” (ældre søster)
Oyabun-kobun forholdet formaliseres ved en ceremoniel deling af sake fra en enkelt kop. Dette ritual er ikke kun brugt i yakuzaen, det bruges også ofte i traditionelle japanske shinto bryllupper. Hvert medlems forbindelser har således rang efter sakazuki (sake deling).
Dem der har fået sake af oyabun er del af den nære familie og regnes i begreberne ældre og yngre brødre Hver kobun kan tilbyde sakazuki som oyabun til hans underordnede for at forma en tilknyttet organisation, der igen kan danne lavere organisation. Således har Yamaguchi-gumi, der kontrollerer 2500 firmaer og 500 yakuza grupper, 5 under organisationer
Syndikaterne har en overordnet leder, kumicho, og direkte under ham er saiko komon (senior rådgivere) og so-honbucho (hovedkvarters chef), der hver har deres egne områder og under-ledere De næste i kommando-rækken er wakagashira, der leder flere bander i et område med hjælp af en fuku-honbucho, der selv er ansvarlig for flere bander De regionale bander ledes af deres lokale boss, shateigashira.

Medlemmer af yamaguchi-gumi samles til en begravelse i maj 2002 Yakuzaens baggrund
Yakuza medlemmer kommer fra alle samfundslag og baggrunde. De mest romantiske historier handler om hvordan yakuzaen accepterer sønner der er forladt eller frastødt af deres forældre.
Mange medlemmer begynder i junior high school eller high school som almindelige bøller eller bandemedlemmer.
Måske på grund af dens socio-økonomiske status tiltrækker yakuzen en del medlemmer af burakumin og etnisk koreansk baggrund.
Igennem tiden kom kodekset for jingi (仁義, retfærdighed og pligt) til de traditionelle familie-regler, hvor loyalitet og respekt er en del af livet
Under Anden Verdenskrig led de mere traditionelle tekiya/bakuto organisationer, idet hele samfundet samledes for at styrke krigsindsatsen og samfundet blev strikst styret af millitæret. Efter krigen tilpassede yakuzaen sig dog igen.
Yakuzaens ritualer
Yubitsume, skæring af ens finger, er en slags bod eller undskyldning for en forkert eller mislykket handling. Efter første overtrædelse skærer overtræderen spidsen af sin lillefinger og giver den afskårne del til sin boss. Nogle gange kan en underboss gøre dette i bod til oyabun hvis han vil spare et medlem af sin bande for yderligere gengældelse
Det har rødder i den traditionelle måde at holde et japansk sværd på, hvor de tre nederste fingre holder fast og tommel og pegefinger støtter. At fjerne led begyndende med lillefingeren gående op ad hånden til pegefingeren gør progressivt ens sværd-greb dårligere. Ideen er at en person med dårligt sværd-greb er nødt til at være mere afhængig af gruppen til beskyttelse, hvilket giver færre individuelle handlinger. I de senere år der der blevet udviklet kunstige fingerspidser for at skjule dette markante kendetegn

Et eksempel på yakuzaens tatoveringer fra Black Lagoon mangaen Et andet “ritual” og kendetegn ved yakuzaen er tatoveringer. Mange yakuza medlemmer har nemlig tatoveringer over hele kroppen. Disse tatoveringer, irezumi, bliver stadig ofte “hånd-prikket”, hvor blækket sættes ind under huden med ikke elektriske, håndlavede og hånd-holdte værktøjer med nåle af spidset bambus eller stål. På den måde får de både personen til at se barsk og hård ud, idet der for det meste vælges meget mandige symboler på styrke, og er i sig selv et bevis på mod, udholdenhed og øknomisk rigdom, da det er både dyrt og smertefuldt og kan tage år at gøre færdig. Når yakuza medlemmer spiller oicho-kabu kort tager de ofte deres skjorter af eller åbner dem så de kan fremvise deres tatoveringer. Dette tillader dem at fremvise deres tatoveringer, der ellers skjult offentligt af lange ærmer og høje kraver.
Denne fokus på tatoveringer har gjort at kunsten i Japan nærmest er synonymt med kriminalitet, og således har flere byer forbud mod offentligt at fremvise tatoveringer på f.eks. strande og i Osaka kan man ikke få et job hos byen hvis man har en tatovering
Hvad laver yakuzaen
Gambling er alment forbudt i Japan, omend heste- og motor-væddeløb er tilladt ligesom pachinko er også undtaget. Folk er dog stadig interesserede i hurtige måder at blive rig på, uanset om det er ulovligt, så yakuzaen driver kasinoer og støtter mange mahjong spille steder, der under bordet tillader folk at satse penge. Det er også ulovligt at gamble på internettet derovre, men sådanne services rettet primært mod japanere drives også af mere lyssky firmaer, der finansieres af indenlandske investeringsselskaber med rødder i bakuto yakuza-grupperne.
Japanerne har både et mere åben og meget lukket og anstrengt forhold til sex, de ved det er der og sælger men det er ikke noget man taler om og dyrker offentligt (derfor det er en ret stor fetish derovre også). Det at der er penge i det i det skjulte gør at yakuzaen sidder tungt på de fleste aspekter af pornoindustrien derovre.
Love hotels er et af de milde eksempler på japanernes underlige – men samtidig meget praktiske forhold til sex. Værelser, oftest med et specielt tema, som man lejer på timebasis for at kunne være sammen med en anden uden at det er i en ekstremt lille lejlighed eller familiens hus med de tynde vægge. Det giver sig selv at branchen ikke er socialt anset, og det er selvfølgelig ikke gratis at indrette og drive disse tema-hoteller, og penge til at investere i mindre populære brancher der giver stort afkast.

Soapland Soaplands er steder hvor kvinder går i bad med mænd men ikke mere (officielt). Prostitution foregår nemlig officielt ikke i Japan, men politiet finder jævnligt bordeller eller lignende der oftest skjuler sig under mere acceptable navne, omend alle reelt ved hvad soaplands er. Disse tolereres dog (af politiet) så længe de betaler penge for “helbreds kontroller” Hvem der skaffer pengene til at drive disse står hen i det uvisse – udover at de personer også betaler politiet…
De penge yakuzaen tjener på illegale måder blandes med ærligt tjente penge gennem lovlige firmaer og styrker deres indflydelse som firma-sammenslutninger. På den måde er yakuzaen en reel konkurrent og del af zaibatsu kulturen omkring kæmpe-firmaer der betaler og støtter deres ansatte i et væld af forskellige erhvervsområder og køber og ejer hele bydele.
Yakuza syndikaterSelvom antal medlemmer af yakuzaen faldt efter en anti-bande lov primært rettet mod yakuzaen i 1992 regner man med at der er mere end 103.000 aktive yakuza medlemmer i dag. Selvom der er mange forskellige yakuza grupper former de muligvis den største organiserede gruppe kriminelle i verden.

Yamaguchi-gumi Yamaguchi-gumi
Yamaguchi-gumi familien/klanen blev grundlagt i 1915 og har den dag i dag hovedkvarter i Kobe. Det er den største yakuza-familie med skønnet 50% af alle yakuza-medlemmer tilknyttet på en eller anden måde. Der er således mere end 55.000 medlemmer fordelt på 850 klaner.På trods af politiets ihærdige indsats i mere end et årti fortsætter de med at vokse, hvilket til dels kan tilskrives den nuværende Oyabun er Shinobu Tsukasa, også kendt som Kenichi Shinoda. Han kører nemlig en ekspansions-politik og er således begyndt at operere i Tokyo, hvilket de ikke tidligere gjorde. Familien har også operationer i Asien og USA, og i store dele er asien er Yamaguchi-gumi nærmest blevet synonymt med organiseret kriminalitet.
Sumiyoshi-kai Sumiyoshi-kai
Sumiyoshi-kai er den næst største familie med 20.000 medlemmer fordelt på 277 klaner. De kaldes for en konføderation af mindre familier, da den overordnede struktur er mere løs, og selvom Shigeo Nishiguchi er oyabun er ledelsen fordelt på flere personer.
Imagawa-kai Imagawa-kai
Imagawa-kai er nummer tre med 15.000 medlemmer fordelt på 313 klaner. Familien hører til i Tokyo-Yokohama området og er således “under angreb” af yamaguchi-gumi. Dette er dog ikke ødelæggende for dem, da de er en af de første yakuza familier der udvidede uden for Japans grænser. Deres oyabun hedder Yoshio Tsunoda.Yakuzaens fremtid
Trods politiet ihærdige indsats eksisterer yakuzaen i bedste velgående i dag, og givet japans økonomiske stagnation og nedtur i mange brancher er det let at forestille sig, at der ikke er mangel på ny familie-medlemmer.

Historien om bambus skæreren
Dette er en danske oversættelse/genfortælling af et japansk folkeeventyr, jeg håber at I vil nyde denne traditionelle japanske historie.
Der var engang en fattig bambus skærer der en skønne dag skar bambus på en mark da han så et vidunderligt lys. Da han bøjede sig ned for at se nærmere på lyset så han et smukt væsen i hjertet at bambus røret, en pige der kun var 10 cm høj. Bambus skæreren samlede den lille pige op og bar hende hjem til hans kone og sammen tog de sig af hende. Som dagene gik fandt bambus skærerern guld hver gang han vendte tilbage til sin mark for at arbejde og snart var han en rig mand.
Efter kun tre måneder var den lille pige vokset fra sin lille størrelse til en fuldvoksen kvinde, den smukkeste kvinde i hele landet og bambus skæreren besluttede at navngive sin datter ved at holde en stor fest og navngav hende prinsesse Kaguya.
Som nyheden om Kaguyas skønhed spredte sig gennem hele landet kom flere og flere bejlere til bambus skærerens hus for at vinde hendes hjerte. Efter nogen tid var alle på nær fem bejlere taget hjem og disse fem, af ædelt ophav, spurgte bambus skæreren om at give en af dem datterens hånd. Hertil svarede bambus skæreren at da prinsesse Kaguya ikke var hans rigtige datter var hun ikke forpligtet til at føje sig efter hans ønsker.
Selv efter de fem mænd var taget hjem blev de ved med at spørge bambus skæreren om datterens hånd. Dette blev bambus skæreren hurtigt træt af og han gik til sin datter og sagde at det kun ville være sømmeligt for hende at gifte sig med en af de ædle mænd. Hertil svarede datteren at hun ikke var så smuk, at hun turde gifte sig med et utestet hjerte. Så det blev besluttet at kalde de fem ædelsmænd tilbage og give dem hver en meget svær opgave med det løfte, at hvem end der løste sin opgave ville blive gift med prinsesse Kaguya.
Den første ædelsmand, prins Ishizukuri, blev bedt om at rejse til Indien og derfra medbringe den tiggeskål som Buddha havde brugt. Den anden ædelsmand, prins Kuramochi, skulle rejse til bjerget Horai hvor der stod et træ med røder af sølv, en stamme af guld og der bar frugter af ren hvid jade. Fra dette træ skulle han bringe en gren tilbage til Kaguya. Den tredje ædelsmand, Sadaijin Dainagon, skulle fremstille en jakke lavet af pelsen fra den brandsikre rotte. Den fjerde ædelsmand, Chiunagon, blev bedt om at komme tilbage med en regnbuefarvet juvel der var gemt i en drages hoved. Den femte og sidste af de ædelige mænd, Herren Iso, blev bedt om at finde en muslingeskal som kun svaler kan bære over havet. Så rejste ædelsmændende ud i verden og i løbet af syv år forsøgte alle enten at snyde eller stjæle eller blot opgav at fuldføre deres opgave og Kaguya afviste dem alle.

Arina Tanemuras genfortælling om måneprinsessen, Princess Sakura Snart nåede rygterne om Kaguyas skønhed også mikadoen der sendte en hofdame for at møde hende og aflægge rapport om Kaguya til ham men prinsesse Kaguya nægtede at mødes med hofdamen. Mikadoen sendte derfor bud efter bambus skæreren og hans datter med et løfte om en ædelig titel til bambus skæreren. Bambus skæreren talte derpå med sin datter, der fortalte ham, at hvis hun blev tvunget at gå ind i mikadoens hus ville hun dø således at prisen for ædelstitlen ville være datterens liv.
Bambus skæreren, der ikke ønskede sin datter død, rejste derfor alene til mikadoens palace og fortalte dér om datterns beslutning. Dette vækker for alvor mikadoens interesse i Prinsesse Kaguya og han lod en kongelig jagt arrangere i nærheden af bambus skærerens hjem, således at han kunne tage på besøg hos bambus skærerens familie.
Da mikadoen trådte ind i bambus skærerens hus så han et vidunderligt lys stråle fra Kaguya men i det øjeblik han så hendes ansigt forsvandt hun. Det gik op for mikadoen at Kaguya ikke var en dødelig og han bad hende ydmygt om at komme tilbage og hun føjede sig.
Mikadoen erklærede så straks sin kærlighed til Kaguya, men hun fortalte så at hun ikke kunne forlade bambus skærerens hus og mikadoen måtte forlade huset med meget bedrøvet sind.
I den syvne måned i det tredje år efter det kongelige besøg så Kaguya op på månen med et bedrøvet og smertefuldt blik og fortale så faderen at synet af månen lod hende reflektere over verdens tungsind. Den følgende måned fortalte prinsesse Kaguya til en af hendes damer at hun ikke var en dødelig men at hun var født i et palas i månekongedømmet og at hun snart måtte vende tilbage dertil. Da bambus skæreren fandt ud af at datteren snart skulle forlade han blev han meget ked af det og sendte bud om dette til mikadoen der strakt sendte et helt kompani mænd for at forhindre hendes afrejse.

Reiko Shimizus udgave, Kaguya Hime Ved den næste fuldmåne steg en stor sky ned fra månen og på den sky red en stor hær af månefolk i smukke vogne. Mikadoens soldater forsøgte af al kraft at forhindre månefolkene at lande men hver og en pil ramte forbi og snart beordrede månefolkets leder bambus skæreren til at han skulle hente prinsesse Kaguya. Ordrens kraft åbnede alle låste døre og prinsesse Kaguya trådte frem for dem.
Månefolkets leder fortalte da Kaguya at det var tid til at tage af sted og Kaguya føjede sig men gav bambus skæreren en skriftrulle hvori der stod at hun var ked af at have forvoldt ham smerte og at hvis hun havde været et menneske ville hun aldrig have forvoldt ham denne smerte. Som tak for al den kærlighed hendes far havde givet hende efterlod hun hendes silke frakke som et minde så han altid ville kunne se på den i måneskinnet og huske hende.
Månefolket bragte derpå en stor kiste frem i hvilken der befandt sig en himmelsk kåbe af fjer og en lille flaske med livs eliksir. Kaguya drak en smule af eliksiren og månefolket forsøgte at give hende kåben på, men Kaguya stoppede dem. Hun sagde at der stadig var en sidste ting hun var nødt til at gøre og hun gik straks i gang med at skrive en besked til mikadoen. Hun gav både beskeden og resten af eliksiren til lederen af mikadoens tropper.
Så snart Kaguya puttede fjerkåbe på skulderne glemte hun alt om de dødeliges verden og vendte tilbage til månen med månefolket.
I beskeden til mikadoen stod der, at medens han ønskede at være sammen med hende måtte dette ikke ske, og at Kaguya gerne ville have været hans men at det var hende forbudt hvilket smertede hende meget og at hun var ked af det.
Efter at mikadoen havde læst beskeden blev hans hjerte tung af sorg og han beordrede sin komandant at tage beskeden og resten af elexiren til toppen af det højeste bjerg i Suruga og brænde dem. Den loyale komandant fulgte mikadoens ordre, klatrede til toppen af det højeste bjerg og brændte begge dele. Siden den dag kunne menneskerne se røgen stige op fra bjerget og blande sig med skyerne i himlen. Bjerget kaldes idag Fuji-bjerget, den aldrig døende.
Oversat af Britta Manuela Weber-Lauridsen, billeder fundet af Erik Weber-Lauridsen.

Lolita tøj
Når man siger Japan og tøj tænker de fleste nok kimonoer, men det moderne Japan er en sydende blanding af at utal af stil-retninger – næsten mere så end de fleste vestlige samfund.
En gruppering af mode-typer, der nyder stor popularitet derovre, men som også får stigende opmærksomhed herhjemme, er de forskellige lolita-stile.
Kuro/black lolita Grundidéen i de fleste lolita-stile er, at man ønsker at se sød, kunstfærdig og ofte lillepigeagtig ud. Fokus er altså ikke på at være sexet og vise hud, men på at så smukke, elegante og kunstfærdige ud grænsende til det dukkeagtige.
Mange japanske piger kendte da heller ikke til ordets ophav i en fransk roman om en ældre mand, der forfører en mindreårig pige, før det førende blad om moden, Gothic & Lolita Bible, anbefalede den.

Milk Stilen dukkede op første gang omkring 1989 hos tøjmærket Milk, og andre kendte mærker som Metamorphose dukkede op i 1993.
Inspirationskilden var rokoko og victorianske kjoler og lignende klassiske stilarter, og de direkte forbilleder var dukker produceret i victoria-tiden. Dette ledte til de mange flæser og spinkle udseende som lolitaer ynder at dyrke.
Ligeledes holder nogen fortalere for stilen på de klassiske dyder og mener således at en lolita skal sy og brodere, være stille og ydmyg og generelt opfylde de klassiske kvindelige idealer. Ligeledes er gammeldags te-selvskaber en oplagt måde for lolitaer at udleve deres stil på.
Genren tog dog først fart da sangeren Mana fra bandet Malice Mizer optrådte i elegant lolita kjoler. Gruppen optrådte alle i Viktoriansk inspireret tøj, og deres udseende var en lige så stor del af deres popularitet som deres musik.
Mana fik sit eget tøjmærke i 1999, Moi-même-Moitié, og lolita tøj var alment udbredt i butikkerne i Japan i 2001. Tøjstilenes popularitet toppede i Tokyo omkring 2004-2005 men den stiger stadig i resten af Japan og især i andre dele af verden er den på fremmarch.
Fælles træk
Det første, som man nok lægger mærke til ved lolita tøj, er kjolerne og nederdelene. De er normalt klokkeformede med en del strut i, så der bæres ofte en petticoat underneden. Kjolerne og toppe og nederdele er ofte besat med flæser og blonder.
Skoene skal være så simple som muligt, men har ofte ret høj hæl – men ingen stiletter! Typer som Maryjanes, der er afrundede og har et simpelt bånd over foden som eneste dekoration er ideelle.
Støvler bliver let for bastante, medmindre man går efter punk lolita looket.Sokker tænker man normalt ikke over, men de kan give et stort pift til lolita tøj. Da nederdele bruges er sokkerne mere synlige, og knæstrømper er ideelle, både som beskyttelse mod kulden og som dekorativt element. Strømperne kan have bånd, sløjfer og blonder øverst eller være stribede. Striber i pastelfarver er gode til sweet lolita medens rød bør holdes til punk, generelt er hvide sokker det mest anvendelige.

Hårpynt er et andet element, der virkelig kan definere en lolita. Sløjfer er simple både at lave og have på, men headdresses, der er et stykke stof med flæsekant der bæres midt på hovedet og bindes under hagen, er også gode. Ligeledes er kyser rigtig gode til de mere barnlige udtryk.

Tilbehør varierer efter hvilken stil man følger. Således er halsbånd og pynt med dødningehoveder og kors på ideelle til goth men frygteligt malplaceret på sweet lolita, der til gengæld bliver virkelig sød med sløjfer og kyser.
Generelt kan ting som små parasoller (eller paraplyer), i farver der passer til stilen, være gode og de skærmer samtidig for solen.
En lolita skal passe på sin hud, og en ren hud er meget vigtig. I Japan regnes det som pænest at være bleg, og mange lolitaer dyrker da også dette.
Håret skal passe til ens tøjstil, og alle frisurer der ser søde kan bruges hvilket resulterer i mange muligheder. Hestehaler, både en enkelt og to, er gode til langt hår og især to hestehaler er perfekt til sweet lolita.
Til kort hår er krøller godt, idet de giver ansigtet mere fylde og elegance. Ligeledes er page hår fint, da det danner en ramme om det ofte lysere ansigt.
Makeup er ikke nær så vigtigt som i andre moderetninger, og man skal passe på ikke at overdrive det.
Til de mere søde retninger, som sweet lolita, er sarte farver det bedste. Transparent og lyserød er bedst til læberne men øjenskygge og eyeliner skal bruges meget sparsomt og hellere en brun end mere markant sort. Kindrødt som rouge er dog en rigtig god ting da de giver et uskyldigt og barnligt look.
Til gothic lolita er mere mørke farver ok, sort kan bruges til mascara, men pas stadig på mængden. Til øjenskygge er blå, mørk lilla og rød langt bedre, og ligeledes er den dybe røde god som læbestift. Man skal dog huske at vægten er på lolita og ikke goth-delen af navnet.
Herunder følger beskrivelser af forskellige fremtrædende retninger inden for lolita mode.
Gothic Lolita
Gothic Lolita (eller gosu rori), fremover GL, er den mest kendte og udbredte lolita stil, mange opfatter da også alt lolita som værende GL, hvilket langt fra er korrekt. Stilen opstod som selvstændigt fænomen i 1997-1998 og var fasttømret omkring 2001 med dedikerede tøjmærker og butikker.GL er som navnet siger inspireret af goth stilen, og den blander flæser og store lolita-kjoler med kors, dødningehoveder og lignende goth-ikonografi. Sort og hvid dominerer tøjet, men en sjældent gang anvendes andre farver, ofte mørk lilla og rød.
Kimono Lolita
Kimono Lolita, wa rori, en reference til en talemåde der beskriver Japan som ”land af harmoni (wa)”. Wa lolita er inspireret af traditionelt japansk tøj som kimonoer og yukataer, oftest som toppe og kjoler. Den klokkeformede nederdel, ofte med pettycoat indenunder, er bibeholdt men tilpasset det mere japanske udtryk i kimono-delen. Et kendt mærke er Metamorphose Temps de Filles.En relateret mode-retning er qi lolita, der er inspireret af traditionelle kinesiske kjoler. Kendetegn er mandarin kraven og kinesiske mønstre trykt på stoffet.
Sweet Lolita
Som navnet antyder lægget sweet lolita (ama rori) vægt på at se sød ud. Således dominerer sarte pastel-farver, især lyserød. Det er den lolita stil, der har flest flæser og blonder, og det samlede udtryk er et af mest barnlige blandt stilene. Der bruges sko med mindre hæl end ved andre lolita retninger og hårpynt som kyser er specielt udbredt blandt sweet lolitas.Kendte mærker er Baby, the Stars Shine Bright og Angelic Pretty.
Der er underretninger af sweet lolita, der fokuserer på enkelte farver. Der er primært tale om farverne lyserød og blå, hvor lolitaen kun bærer disse farver, eventuelt med hvid dekoration som flæser og lignende.
Der er også sort og hvid lolita, men disse har ofte mere til fælles med gothic lolita. Hvid lolita kategoriseres dog nogen gange som en selvstændig stilart, da man blander forskellige elementer og hvid er den eneste fælles nævner.
Country Lolita
Stilen, man i dag kalder country lolita, er reelt ældre end lolita fænomenet. Den fokuserer på kjoler med tern, små blomster og lignende print som tilbehør som stråhatte, stråkurve, små parasoller og lignende. Lolita på picnic-tur er den bedste måde at beskrive stilen på.Kendte mærker er Pink House, h Naoto og h Naoto Frill.
Grotesque Lolita
Gero eller guro lolita, grotesk lolita, er som sådan ikke en retning i sig selv men en måde at variere lolita på. Målet er at se skadet og såret ud. Således bruges blodsprøjt og pletter, bandager og klap for øjnene som tilbehør til f.eks. gothic lolita for at skabe udtrykket. En arm i slynge kan også bruges for at understrege ”ødelagt dukke” udtrykket.Erotic Lolita
Ero lolita er mere seksuelt fokuseret end andre lolita stile, om end bar hud stadig ikke er centrum, der er mere fokus på forskellige fetisher. Ero lolita kan dog bruge kortere skørter, men den primære grund dertil er for at fremhæve undertøjet forneden, der kan bæres synligt, bloomers og strømpebånd er gode eksempler på dette. Ligeledes bruges ofte korsetter synligt, men blonde bh’er kan også benyttes.Det er dog vigtigt at notere, at stilens seksualitet ofte bibeholder det viktorianske præg, og man skal gøre sig umage for stadig at holde det uskyldigt og ikke vulgært eller decideret pornografisk.
Punk Lolita
Panku rori er som navnet siger en blanding af punk og lolita stilene. Kæder, sikkerhedsnåle og dødningehoveder er alle vigtige dele af stilen, og der bliver brugt flere og mere skarpe farver end i andre lolita retninger.Kortere skørter som hos ero lolita ses også, og forrevet tøj med huller i og lignende som ved traditionel punk kan også bruges.
Punk lolita er en svær stil at ramme, da det let ender i ren punk, men det er godt at holde fast i den klokkeformede nederdel. Man kan dog, som den eneste lolita genre, have store, massive støvler på som punk lolita uden at det bryder stilen.
Kendte mærker er Peace Now og milk, der også forbindes med gothic lolita. En afart deraf er goth punk, der blandet goth og punk stilen.
Pirat Lolita
Pirat lolita fokuserer, som navnet siger, på klassisk pirat-beklædning, både virkelig og fiktiv som populariseret i især de senere år. Tricorne hatte, ofte i mini-format, er ofte brugt hovedbeklædning, håndtasker formet som skattekister er perfekt tilbehør. Tryk af motiver der har med søfart eller pirater at gøre findes ofte på tøjet.Baby the Stars Shine Bright har en linje, Alice and the Pirates, der har populariseret denne stil, og Manifesteange Metamorphose temps de fille har også tøj, der har det klassiske matrosforms look der passer til.
Klassisk Lolita
Klassisk lolita er en retning, der er meget mere tonet ned end mange af de andre retninger. Farverne er dæmpede, blomstermønstre udbredte og mængden af flæser og blonder er kraftigt tonet ned og bør højest bruges moderat.Stilen har en del til fælles med klassisk finere 1950er tøj som det Audrey Hepburn ofte havde på i film. Kendte mærker er victorian maiden. juliette et Justine, Mary Magdalene og innocent world.
Prinsesse Lolita
Prinsesse, hime, lolita er i familie med sweet og bygger videre derpå. Det søde tilføjes et prinsessepræg med små kroner, smykker med juveler og lignende. Tøjer er dog ofte mere middelalderligt for at give det et mere fornemt præg.Farverne er generelt mere mørke end sweet lolita, og rose mønstre er ofte brugt.
Andre lolita retninger
De former for lolita stile, der er nævnt her, er de mest udbredte og nogle af de mere specielle retninger. Der er dog flere afarter og måder at udfolde sig på og udtryk, der bruges om forskellige måder at opføre sig på.Dosu og debu rori er f.eks. når lolitaen er kraftig eller tyk, de fleste forsøger at være tynde men det er nu engang ikke alle der har perfekt japansk kropsbygning.
Oba, mama og shufu (mistress) rori er når en ældre kvinde iklæder sig lolita tøj, ofte med formålet at virke yngre.
Futago (tvilling) rori er når to har det samme tøj på, shimai rori er tilsvarende tvilling lolita. Ligeledes er der oyako rori, mor og datter lolita, men den retning er de fleste i det danske miljø for unge til.
Lolita i anime og manga
Indimellem ser man personer i lolita-tøj i animeer, men det er sjældent at de er i fokus. En anime, hvor en gothic lolita har hovedrollen, er Portait de Petite Cossette. En pige, i sort lolita tøj, beder en ung mand at dø for sin skyld.Rozen Maiden handler om en dreng, der får en mystisk dukke med posten. Hun viser sig at være levende, og snart dukker en masse andre dukker op, alle i lolita kjoler.
I Chobits har Chii også flere kjoler, både en ren hvid og en sort, der er i lolita stil.
Den kvindelige hovedperson i Moon Phase har også en kjole i hvid lolita stil i de første afsnit.
Det bedste eksempel på gothic lolita i de nyere anime er nok Kureneko i hendes sorte lolita tøj i Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai (My Sister Cannot be this Cute), der dog også har et princess lolita kostume når hun er Holy Angel Kamineko.

Kuroneko 
Holy Angel Kamineko Lolita i dag
Som nævnt i introduktionen er lolite ved at stagnere i Tokyo, men det lever stadig videre der og i provinsen i Japan. Det er vigtigt at bemærke at der er tale om en form for street fashion, mode der udvikler sig på gaden og ikke på runwayen.
I Japan har der er i mange år været tradition for at unge med alternative tøjretninger mødtes i parker i weekenderne, det eneste tidspunkt de havde fri fra skole og arbejde på. Dette blev hurtigt samlingssted for alle mulige former for stilarter, og det nåede en popularitet så stor at politiet visse steder i dag afspærrer gaderne omkring indimellem så der kan holdes parader og lignende, hvor man blot møder op og viser sit tøj frem for andre.
I Danmark er lolita forholdsvis nyt, men det har da eksisteret som en ekstremt lille undergrundskultur i en årrække. De har i de sidste par år dog været et generationsskifte i gang, således at der udover de få ”gamle” er kommet en gruppe 15-18 årige med, der har dannet de første mere samlede communities omkring lolita og anden street fashion fra Japan. Det er dog vigtigt at bemærke at det stadig er en ret lille gruppe der dyrker det, de fleste kender stadig hinanden, men med stigende opmærksomhed og interesse er udviklingen langt fra slut.

Mokoshi, traditionel japansk arkitektur
Mange traditionelle japanske bygninger ligner de er på flere etager, som den herunder, men det er de ikke altid. Det nedre tag svarer ikke til en etage, det er rent dekorativt. Denne arkitektoniske teknik kaldes mokoshi裳階, hvilket kan oversættes til “skørt”.
Stilen bruges ofte i Zen templer, man kan se mokoshi brugt på porte, pagoder eller haller som den på billedet – Daibutsuden (Store Buddha Hal) i Tōdai-ji Templet i Nara.
Kilde Muza-chan






































