Forfatter: Erik Weber-Lauridsen

  • Yami Marik [Yu-Gi-Oh!]

    Yami Marik [Yu-Gi-Oh!]

    Kotobukiya har åbnet for bestilling af endnu en 1/8 skala figur fra Yu-Gi-Oh! Duel Monsters (遊☆戯☆王 デュエルモンスターズ), nemlig  Yami Marik, også kendt som Dark Marik, Marik Ishtars anden personlighed skabt af hans indre had og smerte.

    Han udkommer til december 2013 til 8820 yen (506 kr) og kan bestilles hos CDJapanHobby Search og HobbyLink Japan.

    Yami Marik [Yu-Gi-Oh!]

    Kilde Alafista

  • Confessions

    Confessions

    Frøken Moriguchi (Takako Matsu) har en urolig klasse, men hun fortæller dem er det er sidste dag hun er deres lærer. Nogle elever fejrer højlydt, andre er overraskende stille, men hun fortsætter på samme rolige måde medens hun forklarer hvorfor.
    Disse børn er selviske, afstumpede og onde mod hinanden uden tanke for hvad der er rigtigt eller forkert, og deres ukontrollerede opførsel har nu krævet et offer. Moriguchis fireårige datter døde for nyligt, og medens det blev kaldt for et uheld tror hun noget andet. Hun mener det var mord… og morderne, kun identificeret som Elev A og B, sidder i dette klasselokale.

    Læreren afslutter sin tilståelse med at afsløre at hun allerede har fået hævn på de skyldige ved hjælp af HIV-inficeret blod i deres nu tømme skolemælk.
    Moriguchis handlinger sætter en kædereaktion i gang blandt teenagerne, der tror at ved hvem de skyldige er, og de skyldige begynder deres egen nedtur på grund af opmærksomheden. Filmen skifter perspektiv medens andre kommer med deres egne tilståelser omkring den lille piges død og andre onde tanker og handlinger.

    Confessions

    Nakashimas film er et anklageskrift mod en ungdomskultur der føler sig både berettiget til alting og depressiv. Eleverne giver konstant lærerne, forældrene og klassekammeraterne skylden, bare ikke dem selv. Det er dog ikke kun et angreb på de unge idet de voksne i filmen ikke er meget bedre; ikke kun hende der tager hævn på to tretten-årige men også forældrene der forlader deres børn eller nærmest dræber dem med bekymringer, lærere der ikke vil se virkeligheden i et forsøg på at blive accepteret og et voksen samfund der generelt har vedtaget love der gør det umuligt at holde unge ansvarlige for deres handlinger.

    Filmen underbygger det mørke tema med næsten konstant at have et blå/gråt filter for at skabe stemnin. Dette understøttes af slow-motion scener og en stille, nærmest svævende musikside der før seeren til at føle mere ro medens glæden og tilgivelsen langsomt dør.

    Confessions er en barsk film der viser både mobbere og deres ofre hvor skyld og ansvar flyder ud. Den gør det gennem en velskrevet historie, gennemtænkte filmoptagelser og en slutning der selv efter man finder ud af hvem morderne er kommer med overraskelser.

  • T.M.Revolution og Mizuki Nana arbejder igen sammen om anden sæson af Valvraves åbning

    T.M.Revolution og Mizuki Nana arbejder igen sammen om anden sæson af Valvraves åbning

    “Preserved Roses” blev en sådan succes at T.M.Revolution og Mizuki Nana igen arbejder sammen om den ny åbnings sang til den kommende anden sæson af Sunrise Studios mecha anime serie “Valvrave the Liberator”.

    T.M.Revolution og Mizuki Nana arbejder igen sammen om anden sæson af Valvraves åbning

    Kilde Alafista

  • Ugens band: Gackt

    Ugens band: Gackt

    “Ugens band” er godt nok en enkeltperson hvis orkester ikke er specielt kendt, men forsangeren lægger navn til så vi lader ham være i fokus – det kan han vist også godt lide.


    Gackt Kamui (神威 楽 斗 Kamui Gakuto, Født 4 juli 1973), men primært kendt som Gackt, er en japansk musiker, sangskriver, skuespiller og forfatter. Han debuterede som forsanger i visual kei bandet Malice Mizer i 1995, men gik solo i 1999. I starten af hans karriere påstod han at han var en flere 100 år gammel vampyr, hvilket passer godt til det gotisk visuelle, men i de senere år står han ved sin menneskelige alder.
    Udover musik har Gackt også spillet med i film og TV-serier, blandt andet Moon Child som han selv har skrevet og Bunraku fra 2011, der var hans internationale debut som skuespiller, samt TV-serien Furin Kazen hvor han spiller Uesugi Kenshin.

    Sangen Mizerable var en af de første jeg hørte med ham og har samtidig en rigtig fed musikvideo:

  • AIOdense  – Lørdag 17 august 2013 – Seijin – Indendørs picknick

    AIOdense – Lørdag 17 august 2013 – Seijin – Indendørs picknick

    Siden vi ikke altid kan stole på den danske sommer – omend vi har været rigtigt heldige i år – og man ikke kan gøre alt udenfor men stadig gerne vil have følelsen holder vi en indendørs picknick for foreningens ældre medlemmer denne lørdag.
    130805aio
    Vi opfordrer kraftigt folk til at tage “picknick mad” med som vi så deles om eller i det mindste henter mad og så vi kan spise sammen i stedet for klatvis.

    Vi begynder klokken 17 og spiser klokken 18 – husk tæpper til gulvet i Dansesalen. Foreningen holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.

    Note: Denne aften er kun for personer over 18

     

  • Revoltech Series No.140 Raiden [Metal Gear Rising: Revengeance]

    Revoltech Series No.140 Raiden [Metal Gear Rising: Revengeance]

    Kaiyodo har åbnet for bestilling af Revoltech figuren af Raiden fra spillet Metal Gear Rising: Revengeance.

    Figuren har bevægelige led så mange af kamp-stillingerne fra spillet kan genskabes sammen med de forskellige våben der følger med. Selvfølgelig følger der også en papkasse med til når han skal snige sig.

    Han udkommer den 15 november 2013 til 4480 yen (257 kr) og kan bestilles hos Hobby Search og HobbyLink Japan.

    Revoltech Series No.140 Raiden [Metal Gear Rising: Revengeance]

    Kilde Alafista

  • Første trailer for “Magi: The Kingdom of Magic”

    Første trailer for “Magi: The Kingdom of Magic”

    Her er den første reklame video for A-1 Pictures’ kommende TV anime, Magi: The Kingdom of Magic, der er anden sæson af den rimeligt populære fantasy serie.

    Den kommer på japansk TV til oktober på TBS og MBS stationerne.

    Kilde Moetron

  • Ryofu Hosen kun i forklæde [Ikkitousen]

    Ryofu Hosen kun i forklæde [Ikkitousen]

    Griffon Enterprises har åbnet for bestilling af endnu en ecchi figur af en af de barmfagre piger fra den evigt populære kamp anime Ikkitousen. Denne gang har Ryofu Hosen taget et forklæde på og ikke meget andet udover lange sokker – og forklædet kan selvfølgelig tages af.

    Hun udkommer til oktober og kan bl.a. bestilles hos J-list.

    Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

  • Ugens AMV: Engel [Neon Genesis Evangelion]

    Ugens AMV: Engel [Neon Genesis Evangelion]

    Nu jeg starter efter sommerferien med ting der er blandt mine yndlings er her min nok yndlings AMV af dem alle: Sangen Engel af det tyske rock band Rammstein sat til Neon Genesis Evangelion.
    Den er lavet af Jester for over 10 år siden men er stadig en af de bedste og mest sammenhængende AMVer efter min mening.

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • Hatsune Miku synger nu ordentligt engelsk

    Hatsune Miku synger nu ordentligt engelsk

    Den officielle Hatsune Miku youtube kanal streamer nu en video der fremviser den ny Hatsune Miku V3 software, hvor hun synger på engelsk. Den opdaterede software indeholder en engelsk stemme vocal database med Mikus oprindelige seiyuu Fujita Saki, så vi kommer ikke udenom at det ikke er perfekt engelsk udtale, men det lyder faktisk som engelsk og ikke hakkende japansk-lyde der er sat sammen til noget der skal ligne sproget.

    Kilde Alafista

    Hatsune Miku synger nu ordentligt engelsk

  • Ugens anime: Nurse Witch Komugi-chan

    Ugens anime: Nurse Witch Komugi-chan

    Denne uges anime er endnu en jeg har været rigtig glad for: Nurse Witch Komugi-chan. Den er meget indforstået i sin humor der både kærligt beskriver og gør grin med otaku-kulturen på samme tid uden at den på noget tidspunkt bliver sarkastisk eller negativt, alt er i klare pastelfarver hele vejen igennem.

    Det betyder dog også at man får mest ud af den hvis man kender sin klassiske anime, men dette gør kun glæden ved at spotte referencer større.

    Den anden OVA har nogle seje beskrivelser af andre steder i Japan end Tokyo, men den er desværre ikke udkommet på DVD i USA som den første – det betyder så bare at jeg har de japanske DVDer (som dog er uden undertekster), men der florerer fansubs af den.


    Komugi Nakahara er udvalgt af Vaccine-Verdenen til at fange nogle undslupne vira som deres udvalgte, magiske sygeplejerske heks.

    Hendes ”almindelige”job er som cosplay-idol, om end hendes popularitet ikke er overvældene. Hendes hyperaktivitet er ved at drive hendes manager til vanvid, men han redder hende alligevel ud af de problemer, hun skaber igen og igen

    På trods af, at hun er 17 år, har hun et barneansigt, og hendes krop er også ligeså flad som et barns, hvilket generer hende grænseløst. Hun er derfor meget misundelig på sine mere barmfagre kolleger, især Megumi, der da også driller hende med hendes manglende udvikling konstant.

    Hun er dog ikke uvenner med alle på arbejdet. Hun er meget forelsket i den unge mand Kyosuke, der er flink mod hende men ikke meget mere. Hendes bedste veninde deler også jobbet, Koyori hedder hun, og på trods af at hendes fysiske udrustning er direkte modsat Komugis elsker Komugi hende højt.

    Virusserne har dog også valgt et menneske til at kæmpe for dem, Magical Maid Koyomi-chan. Hun skaber kaos overalt ved at sprede vira, der forvandler folk, hvorefter de alle angriber Komugi. På trods af Koyomi-chans genkendelige navn og fortrin har Komugi ingen anelse om, hvem hun er, og et kapløb om at overgå hinandens udfordringer starter.

    Læs hele anmeldelsen

  • Den ny Sailor Moon anime streames i hele verden til vinter

    Den kvindelige idol gruppe Momoiro Clover Z bekræftede til Sailor Moon 20th Anniversary Event #2 i dag søndag at den ny Sailor Moon anime bliver streamet samtidigt i hele verden til vinter.
    Idol gruppen synger både åbnings og slutsangen til serien, der vil blive streamet på Niconico.

    http://www.animenewsnetwork.com/news/2013-08-04/new-sailor-moon-anime-to-stream-worldwide-this-winter

    Momoiro Clover Z, forlaget Kodansha og Sailor Moon mangaens skaber Naoko Takeuchi annoncerede den nu anime adaptation af mangaen sidste sommer. Momoiro Clover Z afslørede også dengang at de ville stå for mindst en af tema sangene til den ny anime.

    Fumio Osano, Sailor Moon mangaens redaktør hos Kodansha der er kendt for sit øgenavn “Osabu,” bekræftede tilbage i april at den ny Sailor Moon anime blev forsinket i forhold til den oprindeligt planlagt udgivelse her til sommeren 2013. Således stod der at den ville komme i “2013-2014” på materialet for merchandise der udkommer i løbet af efteråret.

    Osano tilføjede til søndagens begivenhed at folkene bag ikke kan afsløre stemmelæggerne endnu. Han antydede også at den ny anime ikke bliver en remake af den tidligere Sailor Moon serie, hvilket nok vil glæd rigtig mange og skabe megen spænding op til seriens udgivelse.

    Kilde AnimeNewsNetwork

AnimeGuiden

Den længst kørende danske side om anime, manga og moderne japansk kultur

© AnimeGuiden 2000-2025

Lavet af WLE