Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Traileren for den kommende anime Bye Bye, Earth blev offentliggjort i fredags. Den præsenterer showets plot, hovedpersoner, og åbningssangen “Faceless”, fremført af ASCA. Bye Bye, Earth har præmiere den 12. juli.

https://youtu.be/CRvNvFqJv74

Historien er en fantasy skrevet af Tow Ubukata, første gang udgivet som roman i år 2000. Den foregår på en Jord hvor alle personer har træk af forskellige dyr, men Bell er den eneste pige i verden som er ren menneske. Hun tager ud på en rejse for at prøve at finde andre mennesker som hende selv. Her finder hun et sværd, og bliver indblandet i kampene mellem byerne og verden udenfor.

Hovedrollen bliver spillet af Fairouz Ai som Belle Lablac. Andre roller bliver spillet af Kouki Uchiyama som Adonis Kuestion, Jun’ichi Suwabe som Sian Lablac, Natsuki Hanae som Kitty the All, Satoshi Hino som Gaf Shandy, Saori Hayami som Shelly, Jun’ya Enoki som Guinness, Ami Koshimizu som Benedictine, Miyuki Sawashiro som Doranvi, Kenjirou Tsuda som Kong Lowhide (Retfærdig), og Setsuji Satou som Kong Lowhide (Ond).

Animen bliver produceret af LIDEN FILMS studiet, under instruktion af Yasuto Nishikata (The Seven Deadly Sins the Movie: Prisoners of the Sky; Hortensia Saga; Killing Bites), assisteret af Souta Yokote. Manuskriptet til serien er skrevet af Hiroyuki Yoshino (Code Geass: Leloud of the Rebellion; Macross Frontier; World Trigger; Izetta: The Last Witch), karakterdesign er udført af Yuuki Hino (debut som karakterdesigner), og musikken komponeres af Kevin Penkin (Made in Abyss; The Rising of The Shield Hero; The Apothecary Diaries; Spice and Wolf (2024)).

Produktionen er finansieret af Crunchyroll, den japanske betalings-tv kanal WOWOW, og Sony Pictures. Ifølge Crunchyroll vil de udgive serien på streaming i mere end 200 lande og territorier verden over.

Kilde: https://www.animenewsnetwork.com/news/2024-06-06/bye-bye-earth-anime-video-unveils-asca-opening-song/.211633

Leave a comment

0.0/5