Gå til indhold Gå til sidebjælke Gå til sidefod

Calpis Soda anmeldelse

Som navnet siger er Calpis Soda en blanding af den klassiske japanske drik Calpis, der altid er forfriskende – især om sommeren, og brus.

Hvad er Calpis? Calpis er en let syrlig drik der mest af alt minder om koldskål når den er blandet til at drikke. Der er dog ikke citron i, som vi normalt finder i moderne koldskål, så den kan også sammenlignes med en neutral drikkeyoghurt eller de drikbare “sundheds” yoghurter som Actimel eller Yakult. Den kan købes koncentreret eller blandet, som her med brus (Calpis Soda) eller vand (Calpis Water). Ikke blandet bruges den på shaved ice, i drinks (ligesom sirup) etc. eller man køber den og blander derhjemme.

Det er lidt underligt at drikke en “sodavand” der er hvid som mælk, og selv uden brus er en mælkehvid drik der er tynd som vand lidt spøjs.

Calpis soda er ikke så sød som mere traditionelle sodavandsdrikke, og det let syrlige gør det let at forstå at det er en sommer klassiker i Japan i nu 100 år (den udkom første gang 7 juli 1919).

I mine øjne slår den sukker- eller sødestof- sodavand i at være læskende netop ved at den ikke er så sød men let sylig og er en go-to når jeg er i Japan og har det varmt.

Skriv en kommentar

0.0/5

Go to Top