Gå til indhold Gå til sidebjælke Gå til sidefod

Chihiro og heksene i Himmelbio i dag og senere på måneden

Et heads up om at det er i aften at man kan se Miyazakis Oscar-vindende “Chihiro og Heksene” på et tag i København. Det var hans første Oscar-vinder, senere kom “Drengen og Hejren” til. Den var i det hele taget den første anime der fik prisen.

Lad os håbe vejret er bedre senere på dagen end her til morgen og i går…

Link til biografens side om eventet

Biografens beskrivelse af eventet

Glæd dig til en unik filmoplevelse under åben himmel i vores nye open air-biograf, Himmelbio.

Himmelbio ligger på taget af Cinemateket, og her kan du nyde filmen med udsigt til København lige under dig og himlen lige over dig.

Forestillingen er udendørs, så klæd dig efter vejret for den bedste oplevelse.


Chihiro og heksene

Instruktør: Hayao Miyazaki

Gennem en mystisk skov ankommer pigen Chihiro sammen med sine forældre til et forladt og forhekset tivoli. Forældrene forvandles til svin, da de grådigt tager for sig af åndernes velduftende retter. For at redde mor og far fra stegepanden må Chihiro smøge kimono-ærmerne op og tage arbejde for heksen Yubaba. Filmen blev Miyazakis gennembrud uden for Japan og vandt både en Guldløve og en Oscar. Anbefales fra 7 år, dansk tale.


Medvirkende: Danske stemmer: Thea Iven Ulstrup, Sebastian Jessen, Paul Hüttel, Birthe Neumann

Original titel: Sen to Chihiro no kamikakushi
Japan, 2001
Digital DCP, 125 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Skriv en kommentar

0.0/5

Go to Top