MegaHouse genudgiver deres DESKTOP REAL McCOY – Dragon Ball Z: Son Goku 01 i en repaint no. 02 udgave, altså en ny farvelægning af figuren der er inspireret af et af forsidebillederne til Dragon Ball mangaerne.
Det er ret atypisk at se Goku med andet end strithår, det må være noget af en hat siden den kan holde hans manke, og som så ofte i Dragon Ball undrer det mig hvorfor han ikke bare flyver selv. Den måde figuren står på er dog dejligt dynamisk og emmer af shounen energi og cool-hed.
Dinosauerens blå farvelægning skader ikke helheden, da det sammen med dens røde “briller” og de gule områder på Gokus tøj virkeligt skaber en iøjnefaldende komposition som vil pynte på mange borde og skabe – og grundet de kraftige farver virkelig udstråler begrebet “pop-kunst”.
DESKTOP REAL McCOY – Dragon Ball Z: Son Goku 01 Repaint No.02 genudgivelsen udkommer i midten af marts 2016 til en anbefalet pris på ¥5400 (304kr), men hvis man forudbestiller ham hos AmiAmi koster han kun ¥4420 (249kr).