Engelen Flonne kommer fra Himmelen til Dæmonriget for at slå dæmon-kejseren ihjel. Alt hun finder i den store bygning er dog en kiste, som hun resolut går i gang med at forsøge at ødelægge. Dette lykkedes dog ikke, og til hendes overraskelse træder Laharl ud, dæmon-kejserens søn.
De finder sammen ud af at hans far er død medens Laharl har sovet, og på trods af at de to er ekstreme modsætninger (lys og mørke) snakker de alligevel sammen.
Pludselig styrter et rumskib ned, og på trods af at Flonne tror at kaptajnen er en helt holder hun sig til Laharl. Da folkene fra rumskibet går til angreb hjælper hun ham da også, idet det viser sig at det kvindelige medlem af besætningen rammer en af Laharls få svagheder…
Den længe ventede anime baseret på spillet af samme navn, og den skuffer ikke på trods af at der er ændret på handlingen. Således er det Flonne der vækker Laharl og ikke Etna, om end deres metoder er ret ens. Etna dukker i det hele taget først op i et kort glimt sidst i afsnittet, men at dømme ud fra opening har hun heller ikke ændret sig spor. Og det er på det punkt animeen virkelig vinder point: personerne ser ud, lyder (samme stemmer som den japanske udgave af spillet) og opfører sig fuldstændig som i spillet. Så for folk der har spillet spillet er det et godt gensyn, og da personerne har en glimrende dynamik imellem sig, på trods af at de er noget stereotype (blåøjet, ekstremt god pige, kynisk mand der kun tænker på at få noget ud af tingene etc.) kan man ikke undgå at elske dem fra første sekund.
