Der er nok ikke mange danskere, der kender til pachinko, så her er en kort beskrivelse. Groft beskrevet er det en slags en-armet-tyvekængt krydset med pinball, hvor små kugler skydes op i maskinen fra bunden, men modsat pinball er den eneste kontrol man har den hastighed kuglen skydes afsted med. Kuglen falder så ned gennem en skov af pinde, og i de fleste tilfælde mister man den, men hvis den lander i visse lommer bliver flere kugler udløst som en jackpot. Tidligere var de rent mekaniske, men i dag er der rigtig meget elektronik i maskinerne, så meget at de næsten minder om video-spil maskiner.

Pachinko hal

Maskiner laver en ufattelig larm, især samlet i spillerhaller som de normalt er. Som det er typisk for lignende spillehaller overalt i verden er disse pachinko haller kendetegnet ved overdeven arkitektur og skrigende lys og farver, høj musik samt en evige tåge af cigaret-røg. Det øverste billlede i denne artikel er indgangen til en pachinko hal. Disse haller kan findes i nærheden af alle stationer i Japan uanset størrelse, men den på billedet er i Shibuya, Tokyo.

Pachinko maskine

Teknisk set er penge-præmier ulovlige, men ved at udnytte smuthuller i lovel og velvilligt politi er de faktisk det mest udbredte. Det fungerer ved at man kan tage de kugler man vinder til en skranke, hvor man så får fysiske præmier udleveret. Disse ting tager man så med ud af hallen, og lige ved siden af ligger der så ofte butikker drevet af samme firma, hvor man kan bytte disse præmier til penge.

Pachinko hal Af alle de halv-lovlige forretninger i Japan har pachinko det mest blakkede ry, kun lige over sæbe-lande og bordeller. Deres gæster bliver regnet som gamblende udskud og deres ledere er kendt for at have kraftige forbindelser til organiseret kriminalitet.

Maskinerne selv er alment kendt for at være manipulerede så de ikke udbetaler det de skal, men bestikkelse af politiet leder opmærksomheden væk fra alle på nær de værste syndere.

Rio

Et hovedelement i markedsføringen af pachinko-maskiner er animt tie-ins og deres egne anime-stil personer som Rio (det nederste billede her i artikel). Et udvalg af pachinko maskiner kan ses på det midterste billede, pachinko maskinerne er fra venstre mod højre Lupin the Third, Fist of the North Star og Cutie Honey.

Pachinko hal

Kilde Wikipedia
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

Kategoriseret i:

Tagged i: