Medicom Toy udgiver en poserbar figur af skurken Satsuki Kiryuin fra den populære anime-serie Kill la Kill som del af Real Action Heroes figur linjen. Hun kan poseres på mange måder og der er brugt rigtigt stof til dele af hendes tøj. Af ekstra dele er der flere ansigtsudtryk, Bakuzan, flere hænder og mere til.

I forhold til at Satsuki er tænkt som en premium luksus action figur er jeg meget skuffet over den middelmådige farvelægning, se både hendes hår og hud der virker “fladt” uden skygger eller highlights. Et andet kritik-punkt er de meget synlige led, de kan godt nok ikke undgås når figuren skal være poserbar, men de er virkeligt synlige på denne udgave, og jeg ville håbe at de trods hendes megen nøgne hud havde fundet en bedre løsning.

Satsuki udkommer først til maj 2015, så der er rigelig tid til at vurdere om poserbarheden og karakteren opvejer den middelmådige farvelæning og den høje pris på 1336kr. Satsuki kan forudbestilles hos bl.a. J-list.

Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

Kategoriseret i: