Den længst kørende danske hjemmeside om anime, manga og anden moderne japansk kultur siden 2000

Tryk ESC for at lukke

GRATIS MANGA-WORKSHOP MED UNGSOLRØD LØRDAG D. 7. SEPTEMBER

07sep11:0014:00GRATIS MANGA-WORKSHOP MED UNGSOLRØD LØRDAG D. 7. SEPTEMBER

Event detaljer

Elsker du at tegne? Kunne du tænke dig at blive bedre til at tegne forskellige stilarter som fx manga? Så tag til manga-workshop med UngSolrød på Solrød Bibliotek & Kulturhus d. 7/14 kl. 11 – 14!
På workshoppen får du en forsmag på UngSolrøds sjove tegnehold, der starter op d. 24. september. Vores dygtige underviser, Kasper, har mange års erfaring med tegning og han er klar til at guide dig gennem forskellige stilarter, tegneredskaber og tegneteknikker.

På UngSolrøds tegnehold lærer du både at tegne i hånden og digitalt. Det vil sige, at du lærer om proportioner og former på dine tegninger, men også hvordan du lægger skygger og farver, så det ser rigtig fedt ud. Hvis du f.eks. har lyst til at lave din egen tegneserie, lærer du at opsætte siderne og tegne de samme karakterer med forskellige reaktioner. Du kan også lave din egen fan-art, gif-animation og meget mere.

Det er ingen forudsætning, at du skal kunne tegne, men det er klart en fordel, hvis du kan lide at tegne og er nysgerrig – for vi kommer til at tegne en masse!

Workshoppen på biblioteket er åben for alle. Du kan finde eventet på deres hjemmeside her.

Hvis du har lyst til at fortsætte på holdet i UngSolrød, skal du gå i minimum 7. klasse og højst være 18 år. Du kan tilmelde dig gratis på www.UngSolrod.dk

Mere

Tid

7. september 2019 11:00 - 14:00(GMT+02:00)

Kommentarer

Skriv en kommentar