Engang i fremtiden ude i rummet er det store Transvaal Imperium på jagt efter Lost Technology, ting fra fortiden, der er glemt overalt i universet. Til dette formål eksisterer Angel-tai, en gruppe i militæret, som er dedikeret til at finde Lost Technology og andre specielle opgaver.
Angel-tai er bestemt ikke en almindelig enhed, næsten så modsat en sådan som den kan være. Den består af fem unge piger, Millefeuille, Ranpha, Forte, Mint og Vanilla, der alle langt fra er almindelige.
Millefeuille Sakuraba: 17 år. Ekstremt heldig og hun kom med i Angel-tai, fordi de andre håber, at hendes held vil smitte af på dem. Hun elsker at lave mad og bage, og hun forsøger altid at få medlemmerne af truppen til at arbejde sammen og ikke fare i totterne på hinanden. Mange af Angel-tais problemer er dog netop udløst af hende, idet hendes nysgerrighed får hende til at prøve det Lost Technology, de har, med katastrofale følger, men hendes held gør, at det altid ender godt for hende selv.
Ranpha Franboise: 18 år. Blond, smuk og uimodståelig efter hendes egen mening. Hun forsøger indimellem at forudsige fremtiden med krystalkugler og lignende, men det lykkes hende aldrig. Ranpha er konstant på jagt efter ridderen på den hvide hest, eller i hvert fald unge, smukke og rige mænd.
Forte Stollen: Den ældste af pigerne med sine 22 år. Forte er generelt ret maskulin i sin opførsel, men alligevel gode venner med Ranpha på trods af deres forskellighed. Hun elsker kamp og våben, og hun vil gøre meget for at få flere antikke skydevåben til sin samling.
Mint Blancmanche: 16 år gammel, men ser noget yngre ud. Overfor de andre i Angel-tai er hun altid alvorlig og seriøs, men i virkeligheden elsker hun plysdyr og er vild med at klæde sig ud. Specielt har hun en forkærlighed for heldragter, der ligner plysdyr, som dem der bruges i forlystelsesparker. Det ekstra par ører, dyre-ørerne, er for øvrigt ikke hendes rigtige ører, men hun kan vippe med dem, som om de var.
Vanilla H, 13 år gammel og dermed det yngste medlem af Angel-tai. Hun siger stort set aldrig noget, og hvis hun gør, er det oftest en kommentar om, at det, der sker, er Guds vilje. Hun er meget religiøs og bruger megen tid på at bede. Får en knapt så hemmelig beundrer i missilet Nomad.
Volcott: Den ældre mand, der ”leder” Angel-tai. Han ser altid bekymret ud, hvilket er forståeligt givet truppens opførsel. Han affinder sig dog altid med, hvad der sker, med et resigneret suk.
Denne store forskellighed i pigernes personligheder skaber mange gnidninger og problemer, der altid har en absurd karakter.
Personernes design er typisk Broccoli med meget store øjne, kraftige og klare farver og generelt sødt og lyst. Personernes udseende passer godt med deres personlighed, og det hele er samtidig lavet, så flere populære piger-typer er repræsenteret. I det hele taget vil de mange kvindelige hovedpersoner med vidt forskellige udseender, væremåder og stilarter minde om de setups, man kender fra anime baseret på dating-spil (To Heart, Kanon), men denne anime var det første, der udkom i dette tilfælde. Senere, da den var blevet populær, udkom der da også sådanne spil. Dette let genkendelige cast af mange piger er da også en del af grunden til seriens popularitet, idet mindst er ét medlem af truppen burde tiltale én, det andet store trækpunkt er seriens humor.
Galaxy Angel er en ren komedieserie. På trods af det store antal piger holder serien sig udelukkende til det komiske og slår ikke smut over i mere seriøse genrer eller det romantiske. Dette er både en fordel og en ulempe for serien. Det er en fordel for serien, idet man ikke er i tvivl om hvad man skal forvente, og dermed ikke bliver skuffet. På den anden side er det små gags, der driver den, og uagtet at de er sjove og den konstante strøm af dem, kan det gøre, at man mister interessen. Der er nemlig ingen sammenhængende historie, ikke engang en fast rød tråd, der holder serien sammen, er udelukkende personerne og science-fiction universet.
Det er ikke kun personerne, men også resten af showet, der har en klar og kraftig farvepalmette, som understreger det glade.
Animationen er udmærket, men ikke noget specielt. Det virker ikke, som om der er brugt det store budget på seriens grafiske udseende, men den er alligevel pæn og tiltalende, men på ingen måde imponerende, specielt ikke sammenlignet med andre serier af tilsvarende nyere dato.
Lyden i serien er til gengæld god. Voice-actorsne gør et glimrende stykke arbejde med at giver hver person sin helt specielle karakter, noget der netop er enormt vigtigt for et så karakterdrevet show som Galaxy Angel (note: der er her tale om de japanske stemmer)
Musikken er også værd at knytte et par ord til. Baggrundsmusikken er ikke bemærkelsesværdig, men den er der og gør sit job, men stykkerne med sang på, åbnings- og slutsangen f.eks., er meget fængende. De er meget iørefaldende, har gode beats og sangerne er gode til at synge. Åbningssangen fanger også seriens kaotiske og hektiske karakter godt. Folk der ikke kan lide japansk ”sukker”-pop, vil dog absolut ikke synes om dem og bør holde sig væk eller have fingeren på forward knappen, når en sang truer.
Alt i alt er Galaxy Angel en sød komedieserie, der dog bedst nydes i mindre doser ad gangen. Den er dog langt fra noget for alle, så folk, der ikke umiddelbart tiltales af genren, bør overveje det noget, inden de investerer i den.
Genre: Science fiction / komedie
Alder: Alle
Studie: Broccoli, Madhouse Production
Amerikansk licens: Bandai Entertainment
