Gå til indhold Gå til sidebjælke Gå til sidefod

Info om Scarlet, Mamoru Hosodas næste anime film

Studio Chizu og instruktør Mamoru Hosoda (The Girl Who Leapt Through Time, Summer Wars, Wolf Children, The Boy and The Beast, Mirai) afslørede en ny animefilm med titlen Scarlet (Hateshi naki Scarlet på japansk, direkte oversat “Scarlet Without Limits” ) til udgivelse i vinteren 2025. Dette vil være det første nye værk fra Hosoda i fire år siden BELLE.

Info om Scarlet, Mamoru Hosodas næste anime film
Billede via Studio Chizu X/Twitter konto
© 2025 スタジオ地図

Filmens producer Yūichirō Saitō udtalte, at filmen vil have verdensomspændende distribution – altså også forventeligt at vi får den at se i biograferne her i Danmark, ligesom vi gjorde med Belle. TOHO udgiver filmen i Japan, mens Sony Pictures udgiver filmen uden for Japan. Sony Pictures har også investeret i filmen.

Filmen handler om en stærk prinsesse ved navn Scarlet, der krydser rum-tid.

Hosoda instruerer filmen og skriver manuskriptet, og er også krediteret for det originale værk. Hosoda sagde, at filmen ikke er 2D-animation eller “Hollywood-stil CG”, og han sigter efter et helt nyt look. Hosoda sagde også, at filmen vil have en anden følelse end hans tidligere værker, og den vil også have action og romantiske elementer. Han tilføjede, at filmen er baseret på en “global klassiker.”

Comic Natalie bemærkede, at siden The Girl Who Leapt Through Time, har Hosodas film tidligere haft premiere i Japan om sommeren, men denne nye film vil får premiere om vinteren.

Kilder

Skriv en kommentar

Go to Top