Gå til indhold Gå til sidebjælke Gå til sidefod

KAITO -Hanairogoromo- 1/8 [Vocaloid]

Stronger udgiver en række 1/8 skala figurer af Vocaloids i deres Hanairogoromo kimono outfits. Her er det Kaito, der er 20cm høj.

Kaito ser også rigtig godt ud i sit blå outfit, hvor hans klassiske tørklæde ikke mangler. Hans tøj er generelt rigtig godt designet, ternene på hans ærmer og ned langs hans ben ser rigtig godt ud – og i 1/8 skala må de være ret små, hvilket understreger kvaliteten. Jeg kan også rigtig godt lide detaljen med de “løse” firkanter på hans tøj, de giver et godt digitalt islæt nu Vocaloidsne trods alt er computer-programmer.
Farvelægningen er virkelig glimrende, skyggerne på hans tørklæde er f.eks. rigtig flotte, omend der ikke er meget skyggelægning på selve hans tøj.
Hans parasol er også fin og flot skyggelagt i bunden, den understreger den sommerlige stemning glimrende.

KAITO -Hanairogoromo- 1/8 figuren udkommer til maj 2017, meget passende i udgangen af kirsebærblomst sæsonen i Japan, til ¥12.800 (839,01kr) hos AmiAmi, der er en af de få butikker der sælger denne serie af figurer (indtil nogen køber dem og uofficielt videresælger dem). Som man kan se på billederne sidst i galleriet kommer der også figurer af Meiko og Miku i samme serie.

Galleri

Skriv en kommentar

0.0/5

Go to Top