Karen Senki foregår i en ikke alt for fjern dystopisk fremtid hvor robotter har overtaget magten på Jorden og menneskerne kun får lov at overleve i små reservater – omend der jævnligt udføres udrensninger i disse.
Titel personen Karen er leder – eller nærmere kransekage figur- for den menneskelige modstandsgruppe “11”. Efter at hun mistede sin lillesøster Touka i krigen mod maskinerne har Karens hadet maskinerne og kæmper indædt for at befri menneskeheden – selvom de fleste mennesker affinder sig med deres skæbne og blot forsøger at få et så roligt liv som muligt.
Det første man bemærker når man er Karen Senki er CGI animationen, der er noget af den flotteste set endnu – bedre end i populære serier som RWBY. Dette gør at Karen Senki har nogle fantastiske action scener, der er utroligt flydende og virkeligt fængende i den måde de er ekstremt overdrevne på – og heldigvis fylde de det meste af seriens 10 minutter korte afsnit.
Grunden til at jeg siger heldigvis er at historien er noget ujævn og er lang tid om at fænge, at dømme ud fra anmeldelser på Nettet er mange blevet skræmt væk af det første afsnit, og jeg forstår dem godt. Temaet er dog et jeg rigtig godt kan lide, så jeg holdt ved, men det var først i de sidste 3-4 afsnit at jeg kom frem til at jeg egentlig godt kan lide serien og ikke bare så den af princip for at sige at jeg havde set den færdig.
Karen Senki forsøger at formidle en kompleks fortælling, hvor de dominerende maskiner undertrykker mennesker og fjerner trusler i et forsøg på at blive mere menneskelige selv. Der argumenteres tidligt for at deres forsøg kan gøre dem til dårlige mennesker, hvilket skal overbevise os som publikum om at maskinerne kun har begrænset viden og forståelse af deres skabere, ligesom menneskeheden ikke virkelig forstår sig selv. Vi ser dette gennem arrogante robotter, der gør alt hvad de kan for at være mennesker som at købe dyrt kobe-kød selvom de ikke forstår glæden ved at spise maden, men siden mennesker gør det gør de det også.
Karen Senki er kun på 11 afsnit, hvilket sammen med de korte afsnit skulle tro var med til at sikre en stram historie, men afsnittene har meget forskellige tempo, fortællestil og vinkel i stedet for at følge en fast narrativ stil. I det meste af serien irriterer dette, da man får brudstykker af et hele, men heldigvis viser det sig at hænge rimeligt sammen til sidst, omend vi stadig efterlades med en åben slutning og endnu flere åbne spørgsmål.
En ting jeg fra starten faldt for var personernes udseende, der nok er noget klassisk men stadig virkeligt veludført, men de er da også designet af den erfarne og populære Kosuke Fujishima (Ah My Goddess, Sakura War, You’re Under Arrest) hvis stil jeg altid har synes om.
Animationen er som sagt utroligt flydende og detaljeret på nogle områder, se f.eks. Karens kjole, men byen er meget simpel og kedelig – men den er så også bare en relativt irrelevant baggrund der skal springes i luften jævnligt. Ud fra dette bliver det dog spændende at se hvad Next Media laver som det næste, for studiet har helt klart potentiale på det grafiske område.
Ud fra navnet forventede jeg en noget anden serie af Karen Senki, men præmissen er som sagt en der tiltaler mig meget (hvilket vel er lidt ironisk i forhold til hvor meget jeg har brugt af mit liv på at arbejde med computere og når jeg underviser i programmering), men seriens meget moderne (i mangel på bedre beskrivelse) CGI og ujævne fortællestil var ved at skræmme mig ved. Fascinationen ved settingen og de få brødkrummer af viden om verdenen mellem de hektiske og flotte kampscener fik mig dog til at holde ved, og det fortryder jeg ikke.
Serien er ikke for alle, men hvis man vil have en hurtig serie med flotte action scener og ikke har noget imod at stykke plottet sammen undervejs er den værd at tjekke ud.
Serien kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll
Billeder fra ArenaMax Anime Review