Genre: Fantasy
Tegnet af: Rocio Zucchi
Skrevet af: Dan Jolley
Udgives i Tyskland af: TokyoPop DE
Det kan diskuteres om denne serie kan kaldes en manga, omend forlaget gør det på bagsiden af bogen, da den er tegnet af en brasiliansk kvinde, Rocio Zucchi, og forfatteren er en amerikansk mand, Dan Jolley. Den er dog tegnet i en stil der minder om manga og da forlaget kalder det sådan godtager jeg det, manga er trods alt det japanske ord for tegneserie generelt og for dem er selv supermand manga.
Den unge mand Thassarian arbejder på sin mors gård sammen med sin søster og træner indimellem med den lokale militia. Hans far drog ud som soldat år forinden og er ikke vendt tilbage men døde som en helt.
En dag bliver han indkaldt til en særlig mission med prins Athas til Northrend for at jage dæmonen Mal’ganis. Trods moderens og søsterens protester rejser Thassarian stolt med, og hans tro på prinsen er urokkelig. Da skibene hjem er brændt og Arthas forsvundet drager Thassarian efter ham og møder sin skæbne og fremtid i en hule med en underlig trone i…
Manga eller ej, bogen er tegnet glimrende i en let genkendelig ”Blizzard-manga” streg som de fleste af deres manga-agtige udgivelser deler på trods af forskellige tegnere. Der er mange detaljer, meget uddybende gråtonelægning (kunne godt ligne at den var tegnet i farver oprindelig og så udgivet i gråtoner for at ligne manga) og karakter-designs der følger spillets modeller tæt. Desværre lider den dog af det samme problem som de andre WarCraft mangaer: tegningerne bliver ofte lidt rodede, især i kampscener der mister noget af den medrivende sammen med overskueligheden. Visse af personerne kan også være svære at skelne fra hinanden indimellem, men det kan også skyldes at modellerne i spillet de er bygget over er meget ens så det er ikke kun tegnerens skyld.
Historien er udmærket, omend man har hørt praktisk taget det hele som info ved quests i Wrath of the Lich King udvidelsen til World of WarCraft, hvor Thassarian blev introduceret oprindeligt.
Og her er vi ved mangaens største akilleshæl: dem der køber bogen er fans af spillet, men de kender historien, og dem der ikke har spillet det vil savne info og kan føle at bogen er forvirrende da mange navne på personer og lande aldrig er forklaret eller uddybet. På den anden side er den en udmærket introducering til begrebet Death Knighs og deres plads i WarHammer verdenen, og den er en udmærket opsummering og gensyn med personer og historier spillerne kender fra spillet (og som dem der har spillet fra starten af Wrath of the Lich King ikke har set i nogen tid).
Alt i alt en titel for fans ligesom de andre WarCraft mangaer, men stadig uden at fansne får meget nyt – en trend for alle udgivelserne desværre. Hvis man vil have let-fordøjelig fantasy underholdning er den dog udmærket, om man kender universet eller ej, men fans vil pløje igennem bogen på ingen tid fordi indholdet er så velkendt, men de vil nyde rejsen kort som den er.
I forbindelse med at der er tegneserie-festival i København denne weekend har Metroexpress talt med formanden for Dansk Tegneserieråd, Thomas Thorhauge. Han taler mest om manga og graphic novels, hvor han udelukkende forbinder manga med børn og sågar udtaler at “Manga tilbyder børnene en utrolig stærk og eksotisk fremmedartet underholdningsform, der er enormt barnlig, og det tiltaler dem. Voksne kan derimod ikke holde manga ud“, men det er så primært baseret på de danske udgivelser der mest er børneserier af forskellig grad. Hans samtidige fokus på graphic novels som værende redningen for tegneserier for voksne, hvor manga er det for børn, kan virke noget elitær, men det problem har Dansk Tegneserieråd altid haft.
