Kategori: Figurer og merchandise

Figurer, bamser, smykker og andet merchandise

  • Gothic Lolita Kirino figur

    Gothic Lolita Kirino figur

    Kirino fra Ore no Imouto har stjålet hendes bedste veninde Kuronekos gothic lolita tøj på denne figur.

    Hun ser godt ud i gothic lolita kjolen, men det er en noget uvant blanding med det lysende varme blonde hår og det mørke tøj – især når man er vant til Kuroneko i kjolen.

    Den uvante blanding ændrer dog ikke på at hun bærer kjolen rigtig godt og ser utroligt sød ud i den.

    Figuren er lavet af FREEing, og de har ramt Kirinos søde udseende men drillesyge temperemant glimrende i de forskellige ansigter og hendes pose.

    Hun udkommer til december 2011 og kan forudbestilles nu.

  • Ikoku Meiro no Croisée Yune nendoroid

    Ikoku Meiro no Croisée Yune nendoroid

    Den søde Yune fra Ikoku Meiro no Croisée kommer nu i en endnu sødere form, som nendoroid.

    Good Smile Companys nendoroid er da også nærmest sødhed i koncentreret form.

    Hendes lyserøde kimono er sød i sig selv, men sammen med hendes herlige ansigtsudtryk er figuren summen er nuttethed.

    Hendes forskrækkede ansigt ovenfor konkurer med det glade nedenfor om at lade sødhed nå nye højder.

    Hun kommer også med en parasol passende til hendes klassiske udseende.

    Hun udkommer til januar 2012 og kan forudbestilles nu.

  • Makise Kurisu fra Steins;Gate figur

    Makise Kurisu fra Steins;Gate figur

    Makise Kurisu fra Akihabara tids paradox franchiseen Steins;Gate bliver snart genudgivet i en rigtig flot figur form fra Kotobukiya.

    Hendes ansigt fanger hendes personlighed omend farvelægningen gør det lidt blankt og blegt.

    Resten af figuren er dog rigtig godt farvelagt, hendes strømpebukser ligner ægte af slagsen, hendes læderfrakke ligeså og tandhjulene er en utrolig flot rust-efterligning.

    De svævende tandhjul giver en rigtig flot dynamik til figuren, der uden dem ville være ret intetsigende.

    Hun bliver genudgivet (den oprindelige udgave kom i 2010) til januar 2012 og kan forudbestilles nu.

  • Meiko Honma beach queen figur

    Meiko Honma beach queen figur

    Meiko Honma fra Ano Hi Mita Hana no Namae wo Bokutachi wa Mada Shiranai kommer nu figur som del af Waves Corporations Beach Queens serie.

    Hun udstråler en glæde der virkelig smitter ved blot at se på hende.

    Hendes flæse bikini passer barnligt uskyldige og glade udseende.

    Hendes klassiske hænderne-til-siden-medens-hun-løber pose er godt ramt i forhold til det glade humør og giver figuren en god dynamik sammen med hendes flagrende hår, der falder i totter på en måde som jeg personligt godt kan lide.

    Hendes spinkle krop er også fint modelleret bagfra, hendes unge mangel på former ses tydeligt.

    Hun udkommer til februar 2012.

    Hun kan forudbestilles nu.

  • Sniper Karin figur

    Sniper Karin figur

    Kotobukiya har åbnet for forudbestillinger for endnu en figur baseret på PSP spillet ToHeart2 Dungeon Travelers, en spin-off af dating-sim spillet ToHeart 2. Hun har en dynamisk pose med en bue i en hånd og den anden klar til at trække en pil.

    Hun udkommer til december 2011 til en pris på 7140yen. Hun kan forudbestilles hos Hobby SearchCDJapan, Hobby Link Japan og Jlist.

    Kilde Alafista

  • Code Geass Lelouch vi Britannia kejser figur

    Code Geass Lelouch vi Britannia kejser figur

    Den kolde og hensynsløse yngling Lelouch fra Code Geass kommer nu som figur i sit kongelige tøj.

    Clamps design er utroligt ranglede og tynde personer, noget man ikke så ofte ser som figurer, men de har fanget designet rigtig godt på denne.

    Så spinkel som han er ville han ikke klare sig i virkeligheden, men i anime og manga er det jo helt fint.

    Hans royale klæder blafrer omkring ham og får ham til at se endnu mere bestemt ud samtidig med at det giver figuren en god dynamik.

    Tøjet er ikke blot fint sculpted men også udmærket malet, især når man tænker på at det er hvidt.

    Man kan tage hans hat/krone af, og juvelerne hængende i hans bælte fanger hans krops bevægelse flot ligesom tøjet.

    På hans ryg ses de royale symboler tydeligt.

    Effekten af guld og juveler sammen med det hvide tøj skaber en iøjnefaldende klædedragt.

    Vanen tro fristes man efterhånden til at sige om det faktum at han kommer med flere ansigter, alle visende forskellige grader af kommanderen, arrogance og vrede.

    Han udkommer til december 2011 og befaler dig at købe sig.

    Han kan forudbestilles nu.

  • Hatsune Miku Live Party i Sapporo

    Hatsune Miku Live Party i Sapporo

    Efter hendes forrige optræden i Japan, der af mange fans regnes som en katastrofe, er hendes seneste show blevet udråbt til at være perfekt.

    Det blev holdt i Sapporo. og “MikuPa” (Hatsune Miku Live Party 2011) ser ud til at være blevet godt modtaget af fansne.

    Der er dog stadig mange, der nægter at tilgive arrangørerne (5pb) for deres forrige show.

    5pb er dog kraftigt ved at udvikle et ry for at udnytte Mikus fans. Billetterne til showet kostede 5390¥ (363kr), et 36 siders hæfte om begivenheden kostede 4000¥ (269kr) og en Mikupa pose yderligere 2000¥ (135kr).

    Billeder fra prøverne:

    Billeder fra selve eventet kan ses i galleriet herunder.

  • Koi to Senkyo to Chocolate Satsuki Shinonome figur

    Koi to Senkyo to Chocolate Satsuki Shinonome figur

    Den barmfagre Satsuki Shinonome fra voksen computer spillet (eroge) Koi to Senkyo to Chocolate kommer nu som figur.

    Den er lavet af Megahouse, en af de store producenter af figurer af søde piger.

    Hendes skoleuniform er ganske sød, omend dens snit virkelig fremhæver brysterne, noget Satsuki ikke just har behov for.

    Uniformen er dog glimrende farvelagt og det har en god klæde-lignende struktur på grund af farveovergangene.

    Det samme gælder hendes lange støvler, der passer godt med mat læder.

    Hendes hår falder på en fin måde i totter, en ting jeg rigtig godt kan lide på figurer.

    Hun udkommer til november 2011.

    Hun kan forudbestilles nu.

  • Hello Kitty Iroha Nekomura Vocaloid figur

    Hello Kitty Iroha Nekomura Vocaloid figur

    Den populære tegner Okama har designet den ret obskure Hello Kitty “To Issho” (sammen med, en serie af Hello Kitty sammen med andre karakterer) ved navn Iroha Nekomura.

    Selvom hun ikke er så kendt får hun dog nu sin egen figur takket være Griffon Enterprise.

    Vocaloid elementerne i figuren ses tydelitg gennem alle højtalerne og noderne.

    Hendes hår er fint farvelagt, og det samme gælder hendes røde dragt, der ikke bare er ensfarvet men har nuancer der passer til kroppens konturer.

    Som man måske kunne forvente når det er Griffon er der gjort en del ud af hendes bagdel, der træder tydeligt frem på den måde figuren er farvelagt.

    Hello Kitty delen ses på det store logo på hendes bryst og hendes hjelm, der nærmest er et Kitty hovede. Hvis de nogensinde udgav den som rigtig styrthjelm ville den garanteret sælge forrygende.

    Hendes hænder er også højtalere, hun må kunne lave en frygtelig larm hvis hun ville.

    Overdelen af hendes ellers ekstremt kropsnære dragt ligner mest af alt en kimono top og ærmer, en spøjs design blanding men den fungerer udmærket.

    Den flotte farvelægning ses meget tydeligt på toppen.

    Man kan også tage hende katte-hjelm af, og hendes frisure er da sød omend lidt simpel, men hjelmen er nok figurens kendetegn.

    Hun udkommer til november 2011.

    Hun kan forudbestilles nu.

  • Kuroneko [Holy Angel Kamineko Ver.] figma

    Kuroneko [Holy Angel Kamineko Ver.] figma

    Fra Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai light novel og anime serien kommer nu endnu en figur udgave af Kuroneko, men denne gang i hendes anderledes  “Kamineko” tøj.

    Figmae, Holy Angel Kamineko Ver., er lavet af Max Factory og ganske vellavet og rigtig sød. Hendes tøj er tydeligt sweet (i modsætning til hendes normale gothic lolita (se artikel)) og hun kommer med en masse passende tilbehør som picnic-kurven. Masken er dog lidt creepy for slet ikke at snakke om bogen med billedet, hun kan ikke helt slippe det dystre.

    Hun kan desværre kun forudbestilles via Dengeki Online Store. Hun udkommer til februar 2012 og koster 3200yen, ikke galt, men figmaer er altid billige.

    Kilde Alafista

  • Amami Haruka figur

    Amami Haruka figur

    Megahouse kommer med en 1/7 skala figur af Amami Haruka fra iDOLM@STER 2 spillet.

    Hun er nu ældre end den udgave som Megahouse udgav for et par år siden, selv spil idoler bliver åbenbart ældre.

    Hun kan forudbestilles nu hos bl.a. Hobby SearchCDJapan og Hobby Link Japan.

    Kilde Alafista

  • Black Rock Shooter 2035 figma

    Black Rock Shooter 2035 figma

    Black Rock Shooter kommer endnu en gang som figur, denne gang bevinget og med sit trofaste våben som man ser hende i 2035 PSP udgaven.

    Hun er lavet af Max Factory, og som figma har hun led så hun kan poses på forskellige måder.

    Leddene er placeret ret skjult for det meste, og hun kan lave nogle ret flotte poses på grund af dem.

    Resten af figuren er også fint lavet, hun er godt malet med en god rust-effekt på hendes våben og hendes tøj ligner blank vinyl. Især rust-effekten er flot prisen taget i betragtning.

    Hun udkommer til december 2011 og kan forudbestilles nu.

AnimeGuiden

Den længst kørende danske side om anime, manga og moderne japansk kultur

© AnimeGuiden 2000-2025

Lavet af WLE