My-HiME OST2 indeholder mere af baggrundsmusikken fra serien, og som altid for Yuki Kajiura meget stemningsskabende. Man føler dog indimellem at man har hørt dele af det før, som med det meste af hendes musik skinner hende stil tydeligt igennem, omend ikke så markant og dominerende som i andre værker.
Stemningen i numrene på albummet er primært i den dystre ende eller adrenalin pumpende kampmusik, men er da også lige kommet noget af baggrundsmusikken fra når Mikoto ter sig underligt med.
01 Himeboshi -omou kokoro- er et stille, melodiøst nummer med en smuk sang-side der øger den melankolske stemning. Den bruges da også til mere sørgende scener i serien.
02. Mayoi to, tomadoi to yureru omoi er en frisk optagt på strengeinstrumenter.
03. Asa, tsukanoma no yasuragi piano og violin danner et stille mellemspil
04. Hajimari -yami e no shotai- begynder med en lidt mørk strenge optagt til det nummer med højt tempo der bruges under action-scener i serien
05. Maiyume!! er et nummer med højt tempo der får adrenalinen til at pumpe og en til at føle at der skal kæmpes for en sag. Dens brug af panfløjte sammen med det karakteristiske Kajiura piano-tema giver den et lidt luftigt præg og lader nummeret skille sig ud.
06. Omoi, sorewa shojo no kirameki indledes med klart syntetisk harpespil som får selskab af elektrisk og guitar hvilket giver nummeret råhed og energi.
07. Kokuyo no kimi -amai yuwaku indledes med et piano-tema der får selskab lette trommer inden en violin tager over og giver sangen et higende præg.
08. Taisetsuna hito er et mellemspil med piano og violin.
09. Daremo inai hokago er et smukt piano-stykke.
10. Kako e no Requiem er et stykke på bratsch og violin hvilket giver det en rolig og eftertænksom stemning.
11. Himeboshi -instrumental ver.- er en smuk ballade men det nærmest æteriske forsvinder uden sangen (udgaven med sang findes på OST 1).
12. Tokiiro no mai -instrumental ver.- igen et stykke der oprindeligt havde sang, og her mistes meget og man lægger primært mærke til tempoet og den forvredne synth-guitar. Det ændrer dog ikke på at melodien er smuk, men den går fra at være memorabel til blot at virke som typisk baggrund til en action-sekvens.
13. It’s only the fairy tale -instrumental ver.- Alyssas sang er næsten endnu mere spinkel uden sangen, men klokkespil og piccicado violin bibeholder melodien og det lette præg.
14. Nonbirina hirusagari holdes let, lys og frisk af en melodistemme på tværfløjte. Man kan ikke lade være med at få lyst til at starte på en ny, frisk dag når man hører nummeret.
15. Irasshaimase! Famiresu e! er også en let og munter sang med fløjte.
16. Shikkobu wa odoruyo er også et fløjtestykke men mere pompøst og storladent end sprudlende med energi.
17. Minogasanaizo! er et stykke med en mere elektronisk klang og en lidt mystisk stemning, der er skjulte ting på spil.
18. Matamata onaka hetta! er en hyperaktiv, glad humørspreder der med sin komiske melodi ikke kan lade være med at få smilet frem. Sangen passer perfekt til de mere komiske islæt i serien.
19. Soushitsu klokkespil har melodistemmen i dette nummer hvilket giver det et let men stadig slagkraftigt præg og en let drømmende tone.
20. Himeboshi -Hitori- en gentagelse af Himeboshi temaet på andre instrumenter med lidt faldende stjerner til sidst.
21. Nemuranai yamino shito er en dyster kamp-melodi men rå guitar riffs, der gør sangen mere rocket end resten af cden. Det giver en råhed der skiller den ud omend de allestedsnærværende klokkespil og violiner også er med her.
22. Shiromuku no hime e er et kort, hurtigt nummer der får pulsen op at køre får en til at føle at nu sker der noget, man skal skynde sig.
23. Natsuki sennyu starter med nogle lidt spøjse, elektroniske lyde som får selskab af et klokkespil, der er undelige ting på færde.
24. Haiyoru nazo, nazo er en underlig lidt uharmonisk blanding af klokkespil, bas og andre instrumenter. Det virker ikke så meget som musik men mere melodisk baggrundslyd.
25. Omoi, hakanaku igen et melankolsk tema på piano med klokkespil til.
26. Konran er også et kort nummer med en mystisk snert skabt af trommer og elektrisk guitar.
27. Yami ga hirogaru er et ildevarslende nummer med syntetiske lyde og raslende instrumenter på skæve tidspunkter. Der lægges op til dystre foretagender.
28. Samayoeru yamiyo er endnu et dystert og uroskabende nummer, mere stille og mørkt end nervepirrende dog.
29. Owarinonai Crossroad indledes med en elektronisk bippen, nærmest som et ur, der suppleres med trommer og klokkespil.
30. Shinku ni somaru yoru no yume er et nummer med forvrænget elektrisk guitar, indisk klingende strengeinstrumenter og andre orientalske lyde. Der sker eksotiske ting.
31. Shinwa no hateni -HiME to Kuroyo no kimi begynder lidt mørkt men blødes op med seriens gennemgående violin-tema, der passer glimrende sammen med den forvrængede guitar. Det gennemgående kor-stykke kommer også med undervejs.
32. Omoi hitohira er et stille piano-stykke.
33. Himeboshi -Mashiro- det sidste nummer på cd’en et en piano-reprise af temaet.
Samlet er der nogen variation i numrene, men man kan tydeligt høre sammenhængen, ikke kun fordi de samme temaer er brugt i mange numre men også i valget af instrumenter. Dette er dog at forvente for et soundtrack og ikke et reelt kritikpunkt, nærmere tværtimod idet det viser at serien har en sammenhængende lydside.
Alt i alt er det et ganske udmærket soundtrack, men man skal huske at det er OST2, de mest prominente numre fra serien er at finde på det første. Det er tydeligt at det er komponeret af Yuki Kajirua, så hvis man kan lide hende vil man sikkert synes om det medens andre finder hendes stil repetitiv og kedelig. Uanset hvad er det et habilt udført soundtrack, der dog ikke er noget man vil ende med at lytte til regelmæssigt.
