Blog

  • Chobits afsnit 1

    Chobits afsnit 1

    US dvd 1

    Den unge mand Hideki kommer fra landet, men tager til Tokyo for at studere. Her møder han for første gang persocons, computere der ligner mennesker fuldstændig på nær deres ører. De er dog alt, alt for dyre til at han selv kan få råd til en.

    Hende, der bestyrer lejlighederne hvor Hideki skal bo, viser sig at være en flink kvinde, og hans genbo, Shinbo, er også rigtig flink.

    Den største overraskelse får Hideki dog på vej hjem, idet han finder en nøgen pige blandt noget affald. Hun viser sig dog ved nærmere eftersyn at være en persocon, men da han får hende slæbt med hjem finder han ud af, at hun måske er defekt, idet det eneste hun kan sige er Chi…

    Chobits er en ret populær serie, og Chi er en af de mest poplære ”anime-piger”. Animeen er grafisk flot, stemmerne er gode og handlingen er noget der nok primært vil tiltale mænd, men at dømme ud fra de mange kvindelige fans er humoren ret universel.

  • Juden Sentai Kyoryuger trailer

    Juden Sentai Kyoryuger trailer

    Den næste Super Sentai serie, Juden Sentai Kyoryuger, har et dinosaur tema og kommer snart på japansk TV.

    Tilsyneladende er dinosaurer ikke det eneste ny i serien, traileren har i hvert fald også et sjovt musisk islæt med samba-musikken.

    Kilde Japanator

  • AIOdense: Fredag 1 februar 2013 – The great fighter challenge

    AIOdense: Fredag 1 februar 2013 – The great fighter challenge

    Denne fredag står i de kæmpendes tegn med turneringer i Super Smash Brothers og et hemmeligt spil (så ingen kan træne på forhånd). Så puds boksehandskerne, gien, baseballbattet og hvad du ellers har brug for af udstyr af og kom og giv dine kammerater i foreningen tæsk*.

    The great fighter challenge

    Foreningen holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C. Dørene åbnes klokken 16 og der lukkes og slukkes klokken 22.

    * Der henvises til virtuelle af slagsen, fysiske slagsmål henvises til andre foreninger og steder.

  • Binchou-tan afsnit 4

    Binchou-tan afsnit 4

    Japansk DVD

    Det er regnvejr, og vi ser hvordan de piger, vi hidtil har set i serien, bruger tiden. Taget på Bin-tans hus er så utæt at det regner ind, men hun finder heldigvis noget at bruge lyden af de faldende dråber til.
    Chiku-tan opfinder en måde at komme udenfor uden at blive våd på, og hende og Binchou-tan tager ud til den forladte bil i skoven.
    Kunugi-tan bliver opvartet af tjenerne og går rundt på husets grund mens hun ser ud, men da regner holder op får hun en overraskelse.

    Endnu en sød lille historie om de små, underlige pigers liv.

  • “Attack on Titan” kommer til april 2013

    “Attack on Titan” kommer til april 2013

    Vi har tidligere bragt den flotte trailer for den kommende anime serie “Attack on Titan / Shingeki no Kyojin (進撃の巨人)”. Den officielle hjemmeside er kommet online og har bekræftet at serien kommer på japansk TV til april 2013.

    Attack on Titan

    Serien er et samarbejde mellem WIT STUDIO og Production I.G. Serien instrueres af Tetsuro Araki, der har arbejdet på Guilty Crown, Black Lagoon og andre populære serier.

    Kilde Alafista

  • Binchou-tan afsnit 3

    Binchou-tan afsnit 3

    Japansk DVD

    Bin-tan har fødselsdag, men da hun bor alene synger hun blot en fødselsdagssang for sig selv, inden hun tager til byen for at arbejde. Fugle-”bussen” sætter hende dog lidt hårdt af, så hun slår sig, men Chiku-tan kommer forbi og giver hende plaster på. De hjælper hinanden med at finde jobs i byen, og Chiku inviterer Bin med hjem bagefter.

    Igen et afsnit hvor der ikke rigtig sker noget, men man sidder med en varm følelse af at verden måske ikke er så slem endda efter af have set den.

  • angela udgiver nyt album til april 2013

    angela udgiver nyt album til april 2013

    Den japanske pop duo angela har annonceret at de udgiver deres 6 album den 24 april 2013, en måned før deres 10 års jubilæum til maj.

    angela udgiver nyt album til april 2013

    Albummets titel er ikke blevet afsløret, men det indeholder sangene, “Remember Me” og “Seimei -Inochi- (生命-イノチ-)”, der blev brugt i Soukyuu no Fafner musicalen såvel som “-Requiem of Red- (-レクイエム・オブ・レッド-)” og “To be with U”, der var med i sidste afsnit anime serien “K”.

    Efter albummet udgivelse afholder duoen deres 10 års jubilæums tour i Japan.

    Kilde music natalie
    Kilde Alafista

  • Binchou-tan afsnit 2

    Binchou-tan afsnit 2

    Japansk DVD

    Bin-tan tager til byen for at arbejde, hvor hun laver alle mulige og umulige ting. Hun gør rent og laver de ting, man bruger binchoutan (en type kul) til i virkeligheden. Meget underligt, men sjovt.
    Til sidst får hun fri og køber nogle trusser for de penge, som hun har tjent. Afsnittet sluttes af med en yderst surrealistisk drøm.

    Dette afsnit er langt fra så malerisk og afslappende som det første, men til gengæld er der skruet op for den absurde humor. Og samtidig også lidt lærerigt, idet man ser hvor meget man kan bruge kul til.

  • Oda Asami

    Oda Asami

    Asami Oda, en adspirerende JPOP sangerinde og gravure idol fra Saitama prefecture. Hun kan godt lide sport, især basketball og baseball.

    Oda Asami

    Navn 小田 あさ美 (おだ あさみ)
    Fødselsdag 14 september 1988
    Højde 160cm
    3 størrelser B84/W57cm/H81cm
    Blod type B

    Blog http://ameblo.jp/oda-asami/

    Galleri http://minus.com/mbdD8poUbGUwo0/

    Kilde Alafista

  • Binchou-tan afsnit 1

    Binchou-tan afsnit 1

    Japansk DVD

    Binchou-tan (tan = forvansket form af chan) er en lille pige, der bor alene langt ude i bjergene. Binchoutan er en type kul, og hun går da også rundt med et stykke kul bundet oven på hovedet.
    Hun lever et simpelt liv, og på trods af at hun ingen forældre har og bor alene er hun tilfreds med livet.

    Binchou-tan er en simpel serie, der ikke har nogen særlig handling, og som er utroligt sød, men uden at det kammer over i ren lyserød nuttethed. Binchou-tan er meget sød at se på, og er da også oprindeligt lavet som maskot for et firma, men det er ikke sådan at serien virker påklistret, kun lavet for at sælge merchandise, langt fra.
    Der sker intet i afsnittet, man følger blot en dag i hendes simple liv, og den nærmest stillestående handling vil nok skræmme mange væk. Det har dog også en næsten meditativ karakter, og kan nærmest sammenlignes med Yokohama Shopping Log (Yokohama Kaidashi Kikou), der har en lille men trofast fanskare.
    Billederne af naturen er utroligt flotte, og man kan godt forstå at Binchou-tan nyder at leve langt oppe i bjergene. Der er dog nogle steder, hvor den moderne 3d-animation viser sig fra en mindre pæn side, men alt i alt har afsnittet en tiltalende, men afdæmpet, grafisk side.

    Alt i alt er Binchou-tan ikke noget jeg vil anbefale til alle, langt fra endda, men for dem der godt kan lide stille, afslappende historier er den et must.

  • Kort “Doki Doki! Precure” video

    Kort “Doki Doki! Precure” video

    Denne uges afsnit af Smile medbragte en kort video for den kommende tiende serie i Precure franchisen — Doki Doki! Precure.

    Den ny serie begynder den 3 februar på TV Asahi (8:30 JST). Du kn læse det tidligere indlæg om den kommende serie her.

    この想いを・・・  af おやつ

    Kilde Moetron

  • Popotan afsnit 1

    Popotan afsnit 1

    US dvd 1

    Drengen Daichi ønsker at tage billeder af spøgelser for at glæde pigen Asuka, og derfor besøger han et mystisk hus på toppen af en bakke. Han tror at huset er forladt, men støder ind i Ai, idet hun kommer ud fra badet. Senere møder han hendes to søstre, Mai og Mii, samt deres tjenestepige Mea, og de bliver gode venner.

    Popotan er en omsætning af et hentai-computerspil (hentai = pervers, bruges også som betegnelse for pornografi) til en anime, der stadig viser megen hud indimellem men alt i alt er ret harmløs. Animeen har bibeholdt karakterernes udseende og stederne fra spillet, men droppet historien og har sin egen. Og netop det gør Popotan animeen lidt speciel, idet den bortset fra scenerne med megen hud egentlig har en historie, der kunne egne sig for alle. Den er rolig, nærmest afslappet i sit fortælle tempo, og der sker aldrig noget der kunne minde om decideret action i afsnittet. Så som afslappende underholdning, hvor man ikke skal bekymre sig om at tage moralsk stilling til problemer om gode og onde eller et komplekst plot er den udmærket, men det forholdsvis høje fan-service niveau vil nok gøre at mange let afskriver den som kun ude på at vise hud, men den har sine kvaliteter udover dette element, og det er der seriens virkelige charme ligger.