Blog

  • Satsuki Kiryuin Kamui Junketsu ver. [Kill la Kill]

    Satsuki Kiryuin Kamui Junketsu ver. [Kill la Kill]

    Phat Company udgiver en 1/8 skala figur af Satsuki Kiryuin fra den populære anime “Kill la Kill”. Hun har Kamui Junketsu på og står med sit sværd klar til at kæmpe. Satsuki ser passende bestemt ud og Kamui Junketsu ser ud som den gør i animeen.

    Hun ukommer til december 2014 til omkring 600kr og kan bl.a. købes hos J-list.

    Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

  • “Sailor Moon Crystal” stemmer afsløret

    “Sailor Moon Crystal” stemmer afsløret

    Her er lidt mere information om hvem der vil lægge stemmer til “Sailor Moon Crystal” serien, der laves af studio Toei Animation og streames på Niconico Douga fra den 5 juli.

    Flere stemmelæggere

    • Queen Beryl – (stemmelægger: Misa Watanabe)
    • Jadeite – (stemmelægger: Daisuke Kishio)
    • Nephrite – (stemmelægger: Kousuke Toriumi)
    • Zoisite – (stemmelægger: Masaya Matsukaze)
    • Kunzite – (stemmelægger: Eiji Takemoto)
    • Ikuko Tsukino – (stemmelægger: Yuko Mizutani)
    • Shingo Tsukino – (stemmelægger: Seira Liu)
    • Naru Osaka – (stemmelægger: Satomi Sato)
    • Haruna Sakurada – (stemmelægger: Akemi Kanda)
    • Motoki Furuhata – (stemmelægger: Hiroshi Okamoto)
    • Gurio Umino – (stemmelægger: Daiki Yamashita)
    • Yumiko – (stemmelægger: Hyang-Ri Kim)
    • Kuri – (stemmelægger: Yukiko Morishita)

    Nøglebillede
    “Sailor Moon Crystal” stemmer afsløret

    Kilde Moetron

  • Saint Seiya: Legend of Sanctuary trailer

    Saint Seiya: Legend of Sanctuary trailer

    Saint Seiya: Legend of Sanctuary” filmen udkommer i Japan den 21 juni. Anime filmen er lavet for at fejre Kurumadas 40 år som manga skaber (ham der står bag mangaen som den bygger på).

    Oprindeligt var “Saint Seiya” en populær manga der gik i Weekly Shonen Jump fra 1985-90. Der er blevet solgt 34,4 millioner eksemplarer i hele verden. TV animeen, der begyndte ni måneder efter mangaen, blev en af de bedste repræsentanter for sen-80ernes anime. Animeen har også mange fans da den er blevet vist i over 80 lande.

    Kilde Tokyo Otaku Mode

  • AIOdense – Fredag 11 juli – Sommerfest

    AIOdense – Fredag 11 juli – Sommerfest

    Vanen tro slutter AIOdense hyggeugen af med en sommerfest hvor vi (forhåbentlig*) griller, så tag noget kød med og noget tøj på der kan klare at blive vådt og kom og hold en hyggelig sommerfest med andre Japan nørder.

    Hvorfor tøj der kan tåle at blive vådt og måske lidt beskidt? Jo der vil (vanen tro) nemlig være vandmelon-slagning (kan let sprøjte med rød saft) og æbledykning (lad være med at tage en hvid t-shirt på hvis folk ikke skal se hvad du har indenunder).

    * Hvis det er møgvejr og står ned i stænger er der nok ikke stemning for at grille udenfor og foreningen har ikke adgang til køkkenet.

    AIOdense – Fredag 11 juli – Sommerfest

    AIOdenses møder begynder klokken 16 og lukker og slukker klokken 22.

    Foreningen AIOdense holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.

  • “Kyoukai no Kanata” biograf-film kommer til foråret 2015

    “Kyoukai no Kanata” biograf-film kommer til foråret 2015

    I æsken/coveret til den syvende Blu-ray disc af “Kyoukai no Kanata afslører de at der er planlagt en biograf-film til serien. Det eneste der afsløres er dog at den vil få premiere til foråret 2015, så vi må vente på flere detaljer.

    “Kyoukai no Kanata” biograf-film kommer til foråret 2015

    Kilde RambleLazy
    Kilde
    Moetron

  • AIOdense – Fredag 11 juli – Opsamlings-dag

    AIOdense – Fredag 11 juli – Opsamlings-dag

    Foreningen AIOdense finder alle de ting frem, som folk har nydt i løbet af ugen, og giver det en sidste runde for denne sommer.


    Der vil fast blive udvekslet anbefalinger af anime hver dag i hyggeugen klokken 15 og blive fortalt et japansk folkeeventyr som “godnat og gå hjem” klokken 18 – men husk at foreningens sommerfest er her om aftenen denne fredag så gå ikke helt hjem endnu!

    AIOdense – Fredag 11 juli – Opsamlings-dag

    AIOdense holder åbent fra 12-22 denne dag.

    Foreningen AIOdense holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.

  • Ugens AMV: Creating Something Beautiful

    Ugens AMV: Creating Something Beautiful

    Noget sent jeg får den lagt op, men det ændrer ikke på at denne AMV der opsummerer det fantastiske i Studio Ghiblis film er virkelig dejlig.

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • AIOdense – Torsdag 10 juli – Quiz-dag

    AIOdense – Torsdag 10 juli – Quiz-dag

    Vi er mange der ved en masse om anime, manga, Japan, spil og en masse andre ting så AIOdense lader det komme an på en prøve denne torsdag. Der vil være alt fra Jeopardy om Japan over billed-quizzer til gæt en serie ud fra en video.*

    *Dem der vil lavet andet er stadig velkomne, der er et særligt rum til jer.

    AIOdense - Torsdag 10 juli – Quiz-dag

    Der vil fast blive udvekslet anbefalinger af anime hver dag i hyggeugen klokken 15 og blive fortalt et japansk folkeeventyr som “godnat og gå hjem” klokken 18.


    Foreningen AIOdense holder åbent fra 12-18 denne dag.

    Foreningen AIOdense holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.

  • Top 30 anime idoler

    Top 30 anime idoler

    Idoler er store i det japanske medie-billede i dag, og det gælder også for anime hvor der er flere serie der kun omhandler disse divaer som “The iDOLM@STER”, “Love Live!”, “Aikatsu” og “Wake Up Girls!“. Disse idoler er for det meste meget attraktive og har gode stemmer der underbygger deres idol status.

    Over 10.000 japanere har stemt på hvem de synes er det med attraktive idol og som forventet kom 75,6% af stemmerne fra mænd og 24,4% fra kvinder.

    Det overrasker heller ikke at “kampen” mellem “-iDOLM@STER” og “Love Live!” påvirker afstemningen, hvor de dominerer de højest rangerende anime idoler, idet den første der ikke kommer derfra er #13, Sheryl Nome. De to seriers rivalisering gør at de konstant er på siden af hinaden, og det ser ud til at ingen anden idol anime kan komme op siden af dem. Således er der kun ét idol fra “Aikatsu” i top 30medens ingen fra “Wake Up Girls!” er med. Samlet er de i top 30 kun otte der ikke er medlemmer af enten 65 Pro (The iDOLM@STER) eller μ’s (Love Live!).

    Den klodsede pige Haruka og den søvnige Miki tog de to øverste pladser for 765 Pro men den llama-elskende Kotori og sangerinde-komponistenMaki nuppede tredje og fjerde pladserne for μ’s. “iDOLM@STER” fik over halvdelen af stemmerne i online afstemningen, hvilket nok også skyldes at de har flest medlemmer, med 5989 stemmer på alle medlemmerne fra gruppen samlet.

    Kilde Charapedia
    Kilde SGcafe

  • AIOdense – Onsdag 9 juli – Tøse-dag

    AIOdense – Onsdag 9 juli – Tøse-dag

    AIOdense lagde hyggeugen ud med mændene så nu er det tøsernes tur: vi ser shoujo (pige) anime, finder shoujo mangaerne frem og forsøger at få mange pige-lus i ét område som muligt.*


    *Dem der vil lavet andet er stadig velkomne, vi har et særligt rum til jer.


    Der vil fast blive udvekslet anbefalinger af anime hver dag i hyggeugen klokken 15 og blive fortalt et japansk folkeeventyr som “godnat og gå hjem” klokken 18.
    140627aio3
    AIOdense holder åbent fra 12-18 denne dag.

    Foreningen AIOdense holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.

  • High School DxD får en tredje TV anime sæson

    High School DxD får en tredje TV anime sæson

    Ifølge forlaget Fujimi Shobo er der en tredje TV sæson af anime serien High School DxD i produktion. Mere vides endnu ikke, men mon ikke vi kan forvente den vante grad af ecchi aktiviteter.

    Den originale light novel af forfatteren Ichiei Ishibumi udkom første gang den 20 september 2008. Indtil videre er serien på 18 bind.

    Animeens tidslinje

    • High School DxD Sæson 1 | 12 afsnit | 6 januar 2012
    • High School DxD OVA | 2 afsnit | 6 september 2012
    • High School DxD New Sæson 2 | 12 afsnit | 7 juli 2013

    Annonceringen af tredje sæson
    “High School DxD” får en tredje TV anime sæson

    Kilde Forlaget Fujimi Shobo
    Kilde Moetron
    Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

  • Ugens afstemning: Yndlings anime professor

    Ugens afstemning: Yndlings anime professor

    Sidste uges afstemning (yndlings robot som ikke er en robot) endte med den største jordskreds sejr vi har haft i en afstemning her endnu med 61% af stemmerne til Chii blandt de 43 der havde stemt trods det kiksede navn på asfstemningen.


    Denne uge tager vi noget mere specifikt nemlig hvem af disse fem der er folks yndlings anime professor. Jeg må indrømme at jeg forventer en stor sejr til en af deltagerne igen (gæt gerne på hvem i kommentarerne) men lad os se hvordan det går.

    [socialpoll id=”2208699″]

    Afstemningen slutter og lukkes næste fredag den 4 juli 2014.