Blog

  • Preview af Shijou Takane figur

    Her et et scan af den kommende 1/7 skala figur af Shijou Takane fra The Idolmaster lavet af MegaHouse.

    Figuren udkommer til maj til en pris på 7700yen (457kr).

    Kilde WCloudxKumo


  • Preview af Itanshimon Siggy (Queens Blade) figur

    Preview af Itanshimon Siggy (Queens Blade) figur

    Her et et scan af den kommende 1/8 skala figur af “Itanshimon Siggy” fra Queens Blade Rebellion lavet af MegaHouse.

    Vanen tro er det en figur med store bryster og undertøj som det primære trækplaster sammen med den efterhånden faste ting for figurer til Queens Blade med at man kan tage tøjet af dem, men ansigtet er lidt mere “menneskeligt” end den typiske anime-pige figur så på den måde skiller den sig lidt ud.

    Figuren udkommer til august men ingen pris er annonceret endnu.

    Kilde WCloudxKumo


  • Koromo Amae (Saki) figur kan bestilles

    Koromo Amae (Saki) figur kan bestilles

    Der er mu åbnet for forudbestillinger af Alters figur af den barne agtige Koromo Amae (天江 衣) fra animeen og mangaen Saki.

    Hun ser rigtig sød ud med sit kanin-hårbånd, pink kjole og store lommeur (eller er hun bare lille?). En rigtig kær figur der nok vil tiltale mange.

    Hun udkommer til august til en pris på 6800yen (404kr) og kan købes hos Hobby Search, Hobby Link Japan og Otacute.

    Kilde Alafista

  • Preview af Kawamura Yu figma

    Preview af Kawamura Yu figma

    Et scan af et preview af den kommende Figma Kawamura Yu School Uniform Ver. fra Se.Kirara af  Max Factory. Figuren er sød og vanen tro kommer der en masse ekstra ting med som man kan stille hende med nu hun er en figma, køkkenredskaberne vil nok tiltale mange – hvis de ikke kan få en rigtig pige til at lave mad til dem kan de få deres bishoujo figurer til at lade som om i det mindste.

    Kilde WCloudxKumo

  • Preview af ClalaClan Swimsuit figur

    Preview af ClalaClan Swimsuit figur

    Der er kommet nogle scans af den kommende 1/7 skala figur af “ClalaClan Swimsuit Ver.” fra Shining Wind lavet af Max Factory.

    Hun er meget lys med det nærmest platin-blonde hår, blege hud (selv for en anime pige) og hvide bikini, men hun ser alligevel godt ud. Det typiske med at hendes bryster er overdrevent store i forhold til hendes hofter gælder især her, hun har en virkelig lille timeglas talje, og det får hendes bryster til at virke ekstra store og ballon-agtige, hvilket er synd for det trækker ned for en figur der eller har en fin anatomi med mange detajer modelleret – se alle de små kurver omkring hendes mave f.eks.

    Figuren udkommer til oktober til en pris på 6800yen (406kr).

    Kilde WCloudxKumo

  • Lucky Star x Street Fighter puchi nendoroids klar

    Lucky Star x Street Fighter puchi nendoroids klar

    Der er kommet rigtig, rigtig, rigtig mange figurer med pigerne fra Lucky Star, især nendoroids, og nu kommer der et sæt med puchi nendoroids (de små) hvor de er klædt ud som personer fra Street Fighter.

    Tsukasa er Ken, Kagami er Ryu, Konata er Guile og Miyuki er C. Viper. Deres valg af cosplay emner passer meget godt, passende at de to søstre er Ken og Ryu da de deler kampstil, og Miyuki er med hendes lyserøde hår perfekt som C. Viper. Jeg forstår dog ikke helt Konata som Guile, det lange blå hår er noget i kontrast til Guiles meget korte gule, men på den anden side passer det med at hun er en nørd, idet Guile var en af de mest populære personer i spillet blandt seriøse spillere i Japan i flere år.

    De kan bestilles nu hos Hobby Search til 2800 yen (167kr) for sættet, de er små men man får megen nuttethed og flere piger for pengene.

    Kilde wCloudxKumo
    Kilde Alafista
    Kilde wCloudxKumo

  • Bayonetta

    Bayonetta

    Bayonetta er en heks, men ikke slagsen med vorte på næsen og grimt tøj der forsøger at narre uskyldige soldater, nej, hun er sexet, går i stramt tøj og kæmper mod engle. Hun gør dette med fire pistoler, to i hænderne og to på benene, og så dæmoner som hun tilkalder ud af sit hår.

    Bayonetta er dog en lidt interessant heltinde: for det første er hun tydeligt voksen, ikke en teenager eller knapt ude af de år som normen i japanske spil. Det andet er at hun er ekstremt sexet, ikke på den stille “under-overfladen” måde som man typisk ser eller aggressivt flirtende med en mand som man ofte ser i harems ting og h spil, hun bevæger sig bare meget antydende og ved at hun er seksuel – en af hendes standard kommentarer er da også at hun skulle have været en pole dancer.
    Jeg kan dog godt se at hun let kan opfattes som diskriminerende, hendes vriden sig rundt og visen sig frem er som sagt nærmest på grænsen af et stripshow, bare uden direkte nøgenhed, men på den anden side er hun bevidst om det, hvilket redder rollen og får det lige på den rigtige side af grænsen mellem diskriminerende og flatterende for kvinder, for mange kvinder ville være misundelige på hendes tilfredshed med sin krop.
    Hendes personighed kunne da have været dybere, men der er en ok udvikling for et action spil alt taget i betragtning.

    Og action er der, det er et af de mest tempofyldte spil jeg har prøvet når kampscenerne drøner af sted, selv Devil May Cry kan ikke følge med, men det tynges dog noget ned af udforsk og hop rundt sekvenser mellem kampene. Disse er ikke så svære som i mange andre action-adventure spil, det primære er tydeligvis kampene og ikke vejen mellem dem, men de er der og sammen med lidt for lange boss-kampe kan det nogen gange føles som om spillet trækkes lidt ud bare for at det skal være længere.
    Desværre er længden et af spillets største svagheder: det er ikke særlig langt, og med den lidt ujævne pacing bliver det endnu mere tydeligt. Jeg er ikke specielt god til den slags spil og jeg gennemførte det på fem timer, fem timer hvor jeg var glimrende underholdt men stadig fem timer.
    De lange video-sekvenser hvor man får detaljer om historien hjælper heller ikke, især ikke da mange af dem viser kampscener, hvor man sidder og har lyst til selv at udkæmpe dem men ikke får lov.

    Grafisk er spillet absolut ikke ringe, det udnytter HD-konsollerne og viser hvad moderne spil kan grafisk uden at være prangende. Banerne er udmærkede og detaljerne på omgivelser gode, man kan se enkelte mursten, mos og lignende hvilket skaber stemning. I det hele taget udnytter spillet teksturer ret godt, det er en fryd at se Bayonetta og de andres tøj, idet man kan se strukturen i stofferne og læderet. Det mest i øjnefaldende flotte er dog boss-kampene der er orgier af lysglimt, ild, lyn og andre effekter.

    Som tidligere nævnt er kampene i spillet utroligt hurtige men alligevel er der lidt strategi og teknik over dem. Man slår og sparker samt skyder med sine pistoler, og dette kan linkes sammen i kæder der udløser bedre angreb eller specials, f.eks. torture slut angreb hvor man på forskellige spektakulære måder gør det af med engle, f.eks. ved at skubbe dem i en iron maiden som man så presser sammen og lignende. Bosserne har deres egne torture slutninger, men inden da skal man ofte løbe rundt om og på dem, skyde arme og hoveder af og lignende, hvilket gør at der er stor forskel på de normale kampe med mindre monstre og bosserne.

    Ved at dodge angreb på det rigtige tidspunk udløses witch-time, en periode hvor tiden står stille for modstanderne så spilleren kan angreb uden modangreb, forberede en stor combo og lignende. Dette er måske ikke nyskabende, men det er implementeret glimrende og at mestre det gør spillet både mere interessant og spændende da man får bedre mulighed for comboer.
    Vanen tro kan man købe flere moves undervejs, dette sker i Gates of Hell baren, og dette er den primære udvikling man får i kampene. Man kan også købe smykker, der giver forskellige gavnlige effekter som automatisk witch-time første gang man rammes af et angreb og lignende, samt flere våben, men netop witch-time gør at våbnenes forskel reelt ikke betyder så meget, idet man mere fokuserer på moves og de comboer man kan lave med dem.

    Alt i alt er Bayonetta et glimrende spil, der dog har sine ret store svagheder. Hvis man har en HD-konsol og kan lide action-spil vil jeg anbefale at tjekke det ud, og hvis man kunne lide Devil May Cry serien er Bayonetta et must. Det er ikke en revolution inden for genren men et godt bud på en ny generation af spil. Hvis bare det var lidt længere…

    Platform PS3 og Xbox 360
    Genre Action-adventure
    Antal spillere 1
    Alder 16+

  • Nendoroid Reina (Queens Blade) kan bestilles

    Nendoroid Reina (Queens Blade) kan bestilles

    Nuttet og Queens Blade er normalt ikke to ting man forbinder med hinanden, Queens Blade er direkte in-your-face sex-appeal og fremvisning af mere eller mindre nøgne piger, men de udgiver alligevel nendoroids af pigerne derfra og nu er det så Reinas tur.

    Kvaliteten er typisk nendoroid og dermed ikke dårlig, men chain-mail bikini ser lidt spøjst ud på en nendoroid, og det samme gør hendes g-streng. G-strengen og hendes tydelige bryster (der ville være meget store hvis man skalerede dem op fra nendoroid størrelse) virker lidt kiksede på en figur der ellers går efter et nuttet udtryk, og det gør nendoroids jo. Dette sammen med hendes underlige måde at sidde på (tingen der hænger ned fra hendes rustning kan meget let tolkes forkert når hun sidder) gør at hun ikke virker specielt tiltrækkende for mig – noget nendoroids ellers normalt er.

    Hun udkommer til juli til en pris på 3500yen (208kr), standard-prisen for nendoroids, og kan købes hos Hobby Search, Hobby Link Japan og Otacute.

    Kilde WCloudxKumo
    Kilde
    Alafista

  • Preview af Asuka Langley Soryu Shunya Yamashita Ver.

    Preview af Asuka Langley Soryu Shunya Yamashita Ver.

    Yamatos Asuka Langley Soryu Shunya Yamashita Ver.  (Neon Genesis Evangelion) er en mere realistisk udseende af Asuka fra Evangelion. Ikke blot er hun mere realistisk udseende men også mere moden, hendes plugsuit er lidt anderledes med området omkring brysterne åbent og uden ben men med lange støvler, hvilket bidrager til det mere voksne og seksuelle udtryk.

    Den er ikke lige mig, men den er flot lavet og vil sikkert tiltale mange.

    Kilde WCloudxKumo

  • Nendoroid Puchi Bakemonogatari Set 03 kan bestilles

    Næste sæt nendoroid puchi figurer af pigerne fra Bakemonogatari kan nu bestilles, og ligesom de forrige er de utroligt kære.

    Jeg er især vild med den lille bagel og det at den ene kan sidde, billedet hvor hun sidder på bordet og bidder forsigtigt af bagelen tager prisen som det sødeste jeg har set i nogen tid.

    Da figurene ikke er særlig store er de heller ikke så dyre med 2100 yen (125kr) for alle tre, de udkommer til august og kan bestilles hos Hobby Search, Hobby Link Japan og Otacute.

    Kilde WCloudxKumo
    Kilde
     WCloudxKumo
    Kilde
     WCloudxKumo
    Kilde
    Alafista

  • Døds-kappa

    Døds-kappa

    De japanske myter beskriver en kappe som en vand-ånd der nærmest er et kryds mellem en and, en frø, en skildpadde og et menneske. De er lege- og drillesyge ånder der indimellem bortfører børn og spiser dem, omend deres foretrukne mad er agurker. Denne viden er dog fuldstændig irrelevant for at få noget ud af traileren her, hvor en kæmpe kappa kæmper mode et andet monster og smadrer Tokyo samtidig.

    Myterne beskriver kappaer som værende gode til brydning, så det passer meget godt at meget af det den laver er wrestling tricks. De har dog undladt visse centrale dele af de oprindelige myter, primært det at kappaen har en blad-skål ovenpå hovedet med vand i, der gør at den kan overleve udenfor sit vandløb, og når det vand løber ud udtører kappaen – den måde man typisk overvinder dem på. Den i filmen har ikke sådan et blad, og som den slås er det tydeligt at denne del af myten er udeladt.

    Videoen er udmærket lavet, omend det stadig er tydeligt at det er mænd i gummi-dragter der slås i en modelby, men det er jo en del af genrens charme så jeg brokker mig ikke over det.

    Tak til Topless Robot (worksafe) for at gøre mig opmærksom på videoen.

  • Endnu en trailer for Gantz live action

    Endnu en trailer for Gantz live action

    Der er egentlig ikke meget andet at sige end at der er blevet vist endnu en trailer for Gantz live action filmen på japansk tv, derfor den ringe kvalitet.

    Traileren siger ikke meget om filmen, udover at der vil være eksplosioner med, men dem der kender mangaen og animeen kan genkende et par scener, f.eks. den berømt/berygtede materialisering af den kvindelige hovedperson. Det at de sammenligner billeder fra mangaen med skuespillerne er dog meget sødt, man kan se at de har ramt personernes udseender ret godt.

    Kilde Japanator