Blog

  • Gundam Big Expo

    Gundam Expo fandt sted i Tokyo Big Sight den 21 til 23 august, og der blev fremvist masser af nye figurer. Der var rigtig mange besøgende med en enormt lang kø for at komme ind, omend mindre end den ved Comiket der finder sted i de samme bygninger.

    Japanator har en rapport fra begivenheden, hvor en af deres skribenter besøgte eventet og tog en masse billeder af de kommende ting.

     

  • Ny trailer for First Squad, Studio 4Cs russiske samarbejde

    Studio 4C arbejder på en animeret film til det russiske marked og den ser yderst interesseret ud. Premieren i Rusland er 15 oktober, så den er lige om hjørnet.

    Den foregår under Anden Verdenskrig og handler om en 14-årig pige, der er i stand til at se vendepunkterne i kampene og forudse hvordan de vil ende. Der er dog en hemmelig kult i SS der forsøger at sætte en stopper for hendes virke.

    Tak til Japanator for at have gjort mig opmærsom på en interessant film.

    Flere korter trailere kan ses her.

  • Tetsujin 28 gadelamper

    Kobe mener åbenbart det ikke er nok at bygge en statue af Tetsujin 28 robotten idet de nu også har fået fem gadelamper formet som robottens hovede. De står foran stationen og minder folk om hvem der beskytter byen mod forbrydere. Gadelamperne rammer designet af robotten hovede godt, der er endda laver huller for øjnene i skærmen således at de lyser.

    Kilde: Japanator

  • Klip fra kommende amerikansk Astro Boy 3D film

    Klip fra kommende amerikansk Astro Boy 3D film

    Der er blevet lagt et længere klip fra den kommende amerikanske Astro Boy 3D film på Nettet. Umiddelbart ser det ikke ud som noget særligt, der er ikke noget specielt japansk eller amerikansk over det, hvilket både er godt og skidt.

    Tak til Topless Robot for linket

  • Skaberen af Crayon Shin-chan død

    Skaberen af Crayon Shin-chan, Yoshito Usui har været forsvundet i over en uge, og man har nu fundet hans lig ved foden af Arafune bjerget. Han blev 51 år.

    Han blev meldt savnet den 12 september efter han ikke kom tilbage efter en vandretur i Gunma området. Han boede i byen Kusakabe.

    Han er mest kendt for sit værk Crayon Shin-chan, der i 1992 blev lavet til en anime. Serien blev af mange sammenlignet med japansk udgave af den amerikanske “The Simpsons” på grund af dens paroderen af japansk hverdagsliv. Inden han døde nåede han at indsende flere kaptiler af mangaen til udgiveren, så den vil fortsætte lidt tid endnu.

    Kilde: Japanator

  • Clamps Kobato bliver til anime

    Clamps Kobato bliver til anime

    Clamps nyeste manga-serie, Kobato, der begyndte i 2005 bliver nu lavet til en anime. Den begynder på japansk tv den 6 oktober, så der er ikke længe til. Den bliver animeret af Madhouse i samarbejde med Kadokawa, der udgiver mangaen.

    Kobato handler om den søde og friske men meget naive pige Kobato. Hun har fået til opgave at fylde en mystisk flaske med smerten fra folks hjerter for at hun kan få sit ønske om at komme et bestemt sted hen opfyldt. Hun må dog ikke blive forelsket i den person hvis hjerte hun healer.

    Tak til Japanator for at have gjort mig opmærsom på at serien snart kommer.

  • Optagelser set fra live-action Battle Angel Alita film

    Optagelser set fra live-action Battle Angel Alita film

    En ukendt insider kilde har udtalt at han har set optagelser fra James Camerons adaption af den kendte og populære Battle Angel Alita, men givet det ikke er bekræftet eller nogen reel kilde på er det kun et meget løst rygte. Hvis sandt lover det dog godt, jeg har stadig ikke mistet håbet om at Hollywood kan lave en god adaption af en manga.

    Kilde: Japanator

  • Yu-Gi-Oh! 10 års film vil samle de tre serier

    Shuishas V Jump blad annoncerer på lørdag at 10 års jubilæet for YuGiOh! animeen vil være en biograffilm i 3D, der vil blive vist i de japanske biografer i starten af 2010. Filmen vil have heltene fra alle tre anime-serier, Yugi Mutou fra YuGiOh! DuelMonsters, Judai Yuki fra YuGiOh! DuelMonsters GX og Yusei Fudo fra den aktuelle YuGiOh! 5D’s. De samles for at bekæmpe den ny fjende Paradox, der dukker op for første gang i denne film.

    Kilde AnimeNewsNetwork

  • Shinshi Doumei Cross (The Gentlemens Alliance Cross)

    Shinshi Doumei Cross (The Gentlemens Alliance Cross)

    Det nu 15årige adoptivbarn, Haine Otomiya, føler ikke rigtig at hun passer ind nogen steder.

    Da hun kun var få år gammel blev hun givet bort af sin far, Kazuhito Kamiya, til Otomiya-familien mod et lån på 50.000 yen, da hendes fars firma havde brug for penge, og Otomiya-familien ikke havde en arving til deres. Dette knuste Haine, og da hendes enlige adoptivfar fandt sig en kone med en dreng, blev han familiens arving, og hun var igen ikke nødvendig.

    Haine blev en del af en bande, men ændrede sig drastisk da hun mødte den rige dreng, Shizumasa Toguu, der havde tegnet hendes favorit børnebog. Han bad hende om at leve sit liv på den måde hun havde lyst til, og dette førte til at hun forelskede sig i ham, og gjorde alt hvad hun kunne for at blive en god datter for Otomiya-familien. Deriblandt kæmpede hun hårdt for at komme ind på den meget fornemme privatskole, Imperial Academy. Her er alle elever tildelt en rang – guld, sølv eller bronze – der afhænger af ens egen dygtighed, og mest af alt ens families rigdom.

    Haine finder ud af da hun kommer på Imperial Academy, at Shizumasa Toguu er “præsident” på skolen, lederen af skolens elevråd, og også en elev af rangen guld, hvilket gør at alle ser meget op til ham, og at Haine – en bronze elev – må nøjes med at kaste lange blikke efter ham på afstand.

    Men efter en masse omstændigheder bliver Haine, på trods af sin rang, medlem af elevrådet. Hun har nu mulighed for endelig at komme i kontakt med Shizumasa igen, men kan ikke forstå hvorfor han er så kold overfor hende og mener at han ikke kender hende.

    Det er nærmest som om han er en helt anden person?

    En ting der som altid er typisk for Arina Tanemuras serier, er, at vi her ikke alene har at gøre med en god historie og god tegnestil, men også en mangaka der kan finde ud af at lade sine karakterer gennemgå en udvikling på et personligt plan. Derudover kan Arina i modsætning til andre kvindelige mangakaer (f.eks. Rumiko Takahashi, skaberen af Ranma½), finde ud af at give slip på sine serier på det helt rigtige tidspunkt. Ikke lade dem slutte for hurtigt, men heller ikke trække dem i langdrag, så vi ender med at falde i søvn efter de første 30 bind er udgivet. Dette gør sig også gældende i Shinshi Doumei Cross, der er på 11 bind. Ikke alle bindene er ude på engelsk endnu, men den forventes færdigudgivet i slutningen af 2009 eller starten af 2010. Alle bind er dog ude på tysk for dem der køber syd for grænsen.

    Kan man lide Arina Tanemuras tidligere værker, er denne lidt nyere manga hun har lavet (udgivet i det japanske blad Ribon fra september 2004 til juni 2008) et must at læse!

    Arinas tegnestil fortsætter i det samme sikre spor som i hendes andre serier, men i Shinshi Doumei Cross virker det som om at hendes stil lige har fået et finpudsende, detaljerende pift. Hendes baggrunde virker flottere end sædvanligt, og især de kvindelige karakterer i serien kommer til at fremstå en tand mere feminine. Dette gælder specielt for karakteren “Ushio”, Haines bedste veninde.

    Alt i alt en meget flot manga med mange uventede twists i historien og en sød humor der gør den til meget underholdende læsning.

    Genre: Comedy, Drama, Romance, School Life, Shoujo, Slice of Life
    Alder
    : 7+
    Lavet af: Arina Tanemura
    Udgivet i Japan af
    : Shueisha
    Udgivet i USA af
    : VIZ Media
    Udgivet i Tyskland af
    : TokyoPop DE
    Udgivet i Frankrig af: Kana

  • Flere billeder fra Black Rock Shooter animeen

    Der er kommet et billede af æsken med promo-dvden og screenshots fra den.

    Kilde Ameblo (japansk)

  • Akira live action film ikke død

    Det er nogen tid siden vi sidst hørte noget til den planlagte amerikanske live action udgave af den klassiske anime-film Akira, men Leonardo DiCaprios firma Appian Way Productions, der er ved at lave den, har hyret forfatterne Mark Fergus og Hawk Ostby til at lave et script. De er kendt for at have skrevet manuskripterne til Iron Man og Children of Men, så hvis de holder den kvalitet kan filmen vise sig at blive god trods de flestes skepsis

    Der er dog stadig ikke bestemt skuespillere eller instruktør, så det kan sagtens komme til at ende med noget makværk, men jeg krydser fingre og håber på det bedste.

    Kilde: TopLess Robot

  • Gundam statue tages ned

    Som jeg tidligere har nævnt er den ver 18m høje Gundam statue i Tokyo ved at blive skilt ad og fjernet. Det er synd i forhold til dens store popularitet, især blandt japanere men den har også fået meget opmærksomhed udefra. Der er sågar flere par der er blevet gift foran den.
    Den bliver dog bare skildt ad og opmagasineret, det er endnu ikke klart hvad der skal ske med den, men Bandai, firmaet der ejer Gundam franchisen, håber at få den stillet op igen et andet sted.

    Kilde ToplessRobot