Blog

  • Maquia: When the Promised Flower Blooms anime film anmeldelse

    Maquia: When the Promised Flower Blooms anime film anmeldelse

    Maquia: When the Promised Flower Blooms

    I landet Iolph holder alle mennesker op med at ældes, når de når midten af teenage-årene, til gengæld kan de leve i hundredevis af år. Det vigtigste i deres liv er vævningen af stoffet Hibiol, der har livet fortælling vævet i sig.
    En indbygger, Maquia, føler sig ensom på trods af, at hun bor i et fredeligt og idyllisk land. Men en dag invaderer Mesarte-hæren Iolph, på jagt efter indbyggernes udødelige blod. Maquia bliver revet væk og undslipper krigens kaos og ødelæggelse, men uden sit hjem og sit folk strejfer hun om på må og få. Ved resterne af en af banditter raseret karavane møder hun Erial, et lille spædbarn, som har mistet sine forældre, og bliver hans nye mor og beskytter. Historien følger det forhold, der udvikler sig imellem de to, efterhånden som Erial vokser op, og Maquia ikke gør.


    Maquia: When the Promised Flower Blooms

    Maquia er den første film af den populære anime serie instruktør Mari Okada (Anohana: The Flower We Saw That Day 2011 og The Anthem of the Heart 2015), og den bærer ånden fra hendes tidligere værker i den måde den er trist og følelsesladet men alligevel fejrer livet og det at det går videre trods smerte og tab.
    Ligesom hendes tidligere serier trykker den næsten ubønhørligt vedvarende på følelserne, men alligevel føler man ikke at filmen kammer over i melodramatik, det er trist fordi personerne oplever smerte og tab men de lever videre og netop det, der får seeren til at føle med dem er alle de små glade stunder man ser, hvilket netop gør det trist når disse nødvendigvis ændrer sig med tiden og bliver til minder.

    Og det at ting bliver til minder er vævet ind i filmens temaer om moderskab og tab, der for Maquia ender med at være det samme. Allerede fra starten fortæller landsbyens ældste at hun ikke må føle kærlighed, da det vil medføre sorg da hun ældes så meget langsommere end andre, så da hun finder Erial ved seeren allerede at det vil ende sådan. Filmens styrke er dog netop at den ikke kun viser sorgen men netop glæden der kom forud, at tab både mildnes og føles gennem den glæde ved delte oplevelser og liv der kom forud.
    Hvad temaet om moderskab angår er det sværere at sige noget entydigt om, da det store fokus på at mødre ikke græder – hvilket Maquia gør jævnligt – kan virke noget gammeldags set med vores danske øjne, men på den anden side fanger filmen essensen af at moderskab ikke kun er hvem der har født barnet, men også taget sig af det. Dette tydeliggøres også i de andre moder-børn forhold i filmen, der også er forskellige men viser kærlighed på hver deres måde.

    Maquia: When the Promised Flower Blooms

    Filmen er smukt lavet af P.A. Works, der har leveret en samlet utrolig smuk billedside med en især flot udnyttelse af lys. Indimellem er der CG der er lidt tvivlsom, men man glemmer det hurtigt da filmens univers er fængende og når man er suget ind i det kan man leve med småfejl der så rigeligt opvejes af resten af de flotte, utroligt detaljerede baggrunde. En ting som især er værd at bemærke er vævningen, der jo er et centralt tema i filmen, det ser virkelig godt ud med de næsten filigran tynde tråde der bevæges og samles ligesom personerne i filmens liv.
    Personernes character designs er meget blødt, hvilket virker lidt anderledes uden at være unikt, og til at begynde med kræver det lidt tilvænning, men det er med til at give filmen et eget præg uden at gøre den virkelig unik – lidt ligesom Ghiblis blødt tegnede personer der er unikke og alligevel en smule generiske.

    Maquia: When the Promised Flower Blooms

    Musikken er filmen er lige så smuk som personerne, omend den ligesom dem ikke er noget virkeligt unikt. Den er dog glimrende og giver en passende og yderst velvalgt audio kulisse til historien, den kunne ikke udtrykke historien meget bedre, Kenji Kawaii (Ghost in the Shell anime filmens musik) viser tydeligt hvor erfaren en soundtrack komponist han er.
    Stemmerne i filmen er ligeledes yderst velvalgte og kompetente, i hvert fald på det orignale japansk som jeg har set den på. Maquia (Manaka Iwami) virker usikker og skrøbelig men alligevel men en omsorgsfuld styrke der øges efterhånden som filmen skrider frem, medens hendes veninde Leilia (Ai Kayano) virker stærk men viser sig at blive mere skrøbelig indtil filmens slutning. Dette rammer stemmerne glimrende med en nerve der gør man tror man hører personen. Knægten Erial (Miyu Irino) virker også troværdig som først lille barn, gennem teenageårene til mere voksen end Maquia ser ud, en imponerende rejse for hans stemme – det kunne en del anden anime lære meget af (jeg ser på dig Dragon Ball med den evigt barnligt lydende Goku).

    Samlet er Maquia blandt de bedste anime film, ikke kun i år men generelt. Nogle vil nok mene at den er for sentimental, hvilket er helt fair, formlen som filmen følger er ikke for alle, men dem der kan lide historier med følelser yderst på tøjet bør skrive den øverst på deres liste.

    Filmen vil blive vist i udvalgte danske biografer til engelske screenings sidst i november 2018. Se mere i indlægget linket herunder.

  • Anime Kita Julefrokost 2018 – 1 december 2018

    Anime Kita Julefrokost 2018 – 1 december 2018

    Den officielle beskrivelse:

    Sikke mange klokken slår~! Så nu er det igen blevet tid til Kitas julefrokost. Som altid vil der være masser af god mad, pakkespil og hygge. I år vil der også være anime jule-quiz! Til pakkespil, Kita-style, skal der medbringes 2 pakker af maks 20kr stykket hvis man ønsker at deltage. Der vil være mandelgave og præmie til jule-quizzen. Festligt eller julet tøj er ikke et must, men mere end velkomment. Det er jo ikke kun julefrokost, men også Kitas fødselsdag! Menu kommer senere, men der vil selvfølgeligt være masser af lækker julemad som der skal være til en julefrokost! Vi regner med at maden er klar 17:30. Vi har som noget nyt i år været nødt til at indføre 50kr egenbetaling til arrangementet. Vi synes dog stadigt at prisen på en pizza er billigt sluppet for masser af lækker julemad!

    Facebook

    https://www.facebook.com/AnimeKitaAalborg/posts/2288104141516338

    Tilmelding

  • AIOdense – Fredag 30 november – Anime voice actors: er det virkelig den samme person?!

    AIOdense – Fredag 30 november – Anime voice actors: er det virkelig den samme person?!

    Fra foreningens hjemmeside:

    Nogle gange virker en stemme bekendt, men det kan da ikke være… den anden rolle var jo helt anderledes… men jo, ofte har de samme seiyuu (stemmelæggere) mange vidt forskellige roller. Bare se billedet for denne dag, det hele er Megumi Hayashibara.

    AIOdense – Fredag 30 november – Anime voice actors: er det virkelig den samme person?!

    Vi ser eksempler og undres over dette denne fredag fra omkring klokken 19, temaets/fordragets start skal selvfølgelig passe med at folk kan hente snolder efter nyhederne.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).


    Foreningen AIOdense holder til på:

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

  • AIOdense – Fredag 23 november – Minder fra Koyo-con 2018

    AIOdense – Fredag 23 november – Minder fra Koyo-con 2018

    Fra foreningens hjemmeside

    Siden det er 14 dage efter Koyo vil vi give folk der var der mulighed for at fortælle andre i foreningen om deres oplevelser. Der burde være kommet billeder og video online vi også kan se på.

    Da formanden (Erik) er til kursus er der ikke nyheder denne fredag.
    Foreningen AIOdense holder til på:

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk

  • Anime Kita – Horror night 2018

    Anime Kita – Horror night 2018

    Foreningens egen tekst:

    Vi nærmer os Halloween, og da det igen er blevet den mest uhyggelige tid på året holder vi horror night i Anime Kita d. 3/11 kl. 16:30-23:30. Der vil være brætspil, horror-inspireret quiz og japansk (u)hygge i form af både klassiske gyserfilm og anime – alt efter hvad folk har mest lyst til 🙂
    Udklædning er mere end velkommen. Tilmelding foregår som altid via Kishu.

    Begivenheden på FaceBook

  • OBAA Meeting Part 2

    OBAA Meeting Part 2

    Foreningens egen tekst:

    So for this meeting we’ll be sorting and evaluating many of the ideas that came up in the last meeting.

    And even if you didn’t come to the last meeting, if you click the link below you’ll be able to see a summary of the meeting, so that you’ll have an idea of what we’ll be doing

    https://docs.google.com/document/d/1Mgc_VleNXEzItV9h1CS_b6hZ7VtGrHHUnCL3-tOrmpw/edit?usp=sharing

    The date is set, but the exact time and place is still uncertain. So the time and place you see is only an estimate.

    Det finder sted på søndag den 28/10/2018 klokken 12:30 til 15:30 på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus, Danmark.

    Begivenheden på FaceBook

  • OBAA Meeting

    OBAA Meeting

    Foreningens egen tekst:

    … We need to talk about OBAA …
    This meeting will give us an opportunity to talk about what OBAA should be and come up with ideas for other events that the usual meet-ups

    The meeting will be held in Dokk 1 in Undervisningslokale 2

    Det finder sted i morgen den 21/10/2018 kl. 12.30-14.30.

    Begivenheden på FaceBook

  • AIOdense – Fredag 16 november – Pokémon-dag!

    AIOdense – Fredag 16 november – Pokémon-dag!

    Vi vil jo alle være den allerbedste, også på Switch som der sikkert er en del der får spillet denne dag. Vi bytter i spillene uanset platform og så afholder vi nogle Pokémarches (Pokémon Go walks) i løbet af fredagen.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).


    Foreningen AIOdense holder til på:

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk

  • AIOdense – Fredag 9 november – Anime-aften

    AIOdense – Fredag 9 november – Anime-aften

    Find din yndlings-anime frem og vis første afsnit til de andre i foreningen. Bestyrelsen har selvfølgelig også en række klar på forhånd, så om ikke andet hav slikket klar til en hyggelig aften med en masse anime.


    Ud fra tidspunktet kunne det f.eks. være oplagt at snuse til en række af de ny serier, der begyndte i oktober.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Anime satser vi på at have på projektoren hele aftenen/dagen.


    Foreningen AIOdense holder til på:

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk

  • AIOdense – Fredag 2 november – Vi taler Japansk!

    AIOdense – Fredag 2 november – Vi taler Japansk!

    Vi har talt en smule om japansk sprog i år, og vi vil øve det endnu mere denne fredag – herunder vil vi prøve at tale sproget en smule.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) og så dagens tema lige efter klokken 19.


    Foreningen AIOdense holder til på:

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk

  • AIOdense – Fredag 26 oktober – Halloween fest

    AIOdense – Fredag 26 oktober – Halloween fest

    Vi holder en gyseligt hyggelig aften med et (u)hyggeligt tema og selvfølgelig en masse Halloween slik.

    Der vil også være en mindre ting til den der kommer i den mest skræmmende udklædning – men husk at man skal have tøj på selvom det modsatte ville være skræmmende i visse tilfælde (og kropsbehåring tæller ikke som varulv).


    Da formanden (Erik) er til kursus er der ikke nyheder denne fredag.


    Foreningen AIOdense holder til på:

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk

  • AIOdense – Fredag 19 oktober – Magi i anime

    AIOdense – Fredag 19 oktober – Magi i anime

    Magi er en stor del af megen anime, fra fantasy til mahou shoujo. Nu der er Magiske Dage i Odense disse dage tager vi selvfølgelig dette emne op denne fredag og taler om og ser eksempler på hvordan magi og magi-brugere vises i en bred vifte af anime.


    Som tidligere er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).


    Dagens tema/foredrag kommer på kl. 19, omend det kan være vi sætter video på før.


    Foreningen AIOdense holder til på:

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk