Blog

  • Ugens band: Kyary Pamyu Pamyu

    Ugens band: Kyary Pamyu Pamyu

    Kyary Pamyu Pamyu er godt nok kun en sangerinde og ikke et band, men der er tale om en solo kunstner så det tæller. Hun er en af de mere populære pop-sangerinder i Japan for tiden, og laver den typiske hyper-aktive pop som vi kender og elsker japanerne for. Japanske sangere har ofte mere ekstremt tøj, men KPP har taget det til sig i en sådan grad at mange mere glæder sig til hendes nyeste modepåhit end hendes musik, og hun er da også blevet kaldt for Japans Lady Gaga.

    Her er en af hendes nyere sange, du kan se mange flere her på siden hvis du vil høre mere.

  • Ugens spil:  Dead or Alive 4

    Ugens spil: Dead or Alive 4

    Medens 5eren godt nok er det nyeste har serien mistet noget af sin charme undervejs, det skete omkring 3DS spillet for mig (det burde jeg egentlig få anmeldt, samme gælder vel også 5eren) så er Dead or Alive 4 stadig et af de bedste kampspil efter min mening.

    Læs min anmeldelse af spillet her.

  • “Genshiken Nidaime” anime seiyuu afsløret

    “Genshiken Nidaime” anime seiyuu afsløret

    Genshiken Nidaime (げんしけん 二代目), efterfølgeren til Genshiken animeen, kommer på japansk TV til sommer og seiyuu besætningen blev annonceret på en NicoNico Douga begivenhed.

    "Genshiken Nidaime" anime seiyuu afsløret

    “The Society for the Study of Modern Visual Culture” består af følgende:

    • Chika Ogiue får stemme af Nozomi Yamamoto
    • Rika Yoshitake får stemme af Uesaka Sumire
    • Merei Yajima får stemme af Yumi Uchiyama
    • Kenjiro Hato får stemme af Kazutomi Yamamoto (mandlige personlighed) og Ai Kakuma (kvindelige personlighed)

    "Genshiken Nidaime" anime seiyuu afsløret

    Kilde Alafista

  • fripSide “sister’s noise” musikvideo

    fripSide “sister’s noise” musikvideo

    Den japanske trance/pop musik duo fripSide har udgivet deres seneste single, “sister’s noise,” tidligere på ugen. Sangen er nok mest kendt som åbningssangen til animeen Toaru Kagaku no Railgun S. Her er den officielle musikvideo:

    [jwplayer mediaid=”31599″]

    Kilde Moetron

  • Ugens film: Ringu

    Ugens film: Ringu

    Til ugens film har jeg valgt den “nyklassiske” japanske gyser Ring, eller Ringu som mange kalder den, der dannede grundlag for den amerikanske film af samme navn.


    Filmen handler om en journalist der undersøger fire teenageres død. Hun finder ud af at de alle så samme video-bånd inden de døde, og snart ender hun selv med at se filmen…

    Filmen er baseret på en roman-serie, og der om også tre film samt en prolog. Så kom den amerikansk film.

    Her en trailer for genindspilningen af filmen fra sidste år, der er opkaldt efter den centrale person Sadako, Sadako 3D.

  • Kyary Pamyu Pamyu “Invader Invader” musikvideo

    Kyary Pamyu Pamyu “Invader Invader” musikvideo

    WarnerMusic Japan har udgivet musikvideoen for Kyary Pamyu Pamyus kommende ny single “Invader Invader”. Dette bliver Kyaru Pamyu Pamyus sjette single og sangen er den ny reklame sang for tøjfirmaet g.u. som hun også har lavet musik for før.

    Singlen udkommer den 15 maj 2013 og limited edition udgaven indeholder en særlig fotobog.

    Kilde Alafista

  • Ugens manga: Tenjo Tenge

    Ugens manga: Tenjo Tenge

    Denne Ugens manga er en mere voksen action serie med masser af kamp, blod og sex.


    De to bøller Suichiro Naga (kort gut med blond strit-hår) og Bob Makihara (stor afrikaner med dreadlocks) stormer deres ny highschool og tæver alt og alle der stiller sig i vejen for dem. Den lille pige Aya Natsume stopper dem dog, forvandler sig til en ekstremt veldrejet voksen pige og tæver dem nådesløst.

    Efter at Nagi ryger gennem vægen og taget på bygningen under lander han ovenpå Ayas lillesøster Maya, der (nøgen selvfølgelig) tager bad. Da han er den første fyr der ser hende nøgen og hun mærker et ryk i skæbnens tråde – en evne hun der går i arv blandt Natsume kvinderne – kysser hun ham og siger at de skal giftes.

    Derefter er de to slagsbrødre fra gaden involveret i Natsumes dojo og kampklub på skolen og dens kamp mod det undertrykkende elevråd, der ikke er bange for at tæve og dræbe elever for at opretholde deres magt…

    Læs min anmeldelse af mangaen.

  • Ugens anime: Samurai Champloo

    Ugens anime: Samurai Champloo

    Vi fortsætter “Ugens anime” med en serie der er udkommer på DVD herhjemme, Samurai Champloo.


    Vi befinder os i begyndelsen af Edo perioden. Det er en tid hvor vestlige påvirkninger begynder at blande sig med det traditionelle Japan, og den gamle kultur med samuraier og kriger-hære er ved at uddø.
    Pigen Fuu arbejder i en lille beværtning, men et slagsmål mellem to herreløse samuraier efterlader den i ruiner. Hun beslutter sig derfor for at drage ud på en vandring, og efter at have hjulpet de to vandaler fra beværtningen til at flygte, så når hun frem til at det er mest passende at de drager med hende.

    De to samuraier er den stilige Jin, med hans kølige væremåde, beherskede kampstil og stilfærdige personlighed, som er i stærk kontrast til Mugen.
    Han er direkte modsat, nemlig uopdragen, grov, og kæmper med en blanding af akrobatik og rå kraft.
    Det eneste der konstant forhindre dem i at nedslagte hinanden er Fuu og hendes mission med at finde en samurai der lugter af solsikker.

    Sammen begiver de sig på en vandring igennem et Japan der vrimler med korrupte magthavere, stridslystne sværdkæmpere, gale profeter og utallige andre farer, som den lille gruppe må overvinde.

    I kan læse AnimeGuidens anmeldelse af serien her.

    Serien er som sagt udkommet på DVD herhjemme, men det er nogle år siden så den kan være svær at skaffe. Den er tilgengæld let tilgængelig på engelsk i både England og USA.

  • Hara Mikie

    Hara Mikie

    Hara Mikie 原幹恵 er en af de ledende gravure modeller og har været med i flere film og serier som  Cutie Honey  (live action serien), Drift 3 og Jyouou (嬢王 ).

    Hara Mikie

    Navn 原 幹恵 [はら みきえ]
    Fødselsdag 3 juli 1987
    Højde 163cm
    3 størrelser B94/W61/H88

    Officiel blog http://beamie.jp/

    Galleri http://minus.com/m6X7rXHCFTDIe/

    Kilde Alafista

  • Polar Bear Café

    Polar Bear Café

    Panda-kun er en yderst doven panda, så meget at hans mor truer med at syøvsuge ham op hvis han ikke finder et job. Frustreret ringer han rundt men bliver afvist overalt da han egentlig ikke vil arbejde.
    Han går derefter rundt i byen og ender ved den titulære cafe, der drives af en isbjørn. Han får godt nok heller ikke job der, men begynder at hænge ud der fast sammen med en masse andre dyr, en blomsterhandler, en servitrice og en dyrepasser.

    Polar Bear Café er  nærmest en slice of life komedie om nogle meget specielle personer – men de fleste af dem er dyr. Serien formår at lade dyrene være tydeligt dem selv, dovendyret er ekstremt langsomt og grizzly bjørnen vild og naturlig, men samtidig giver den dem menneskelige karakteristika og personligheder.
    Og hvilke personligheder; serien lever virkeligt på dens spøjse persongalleri, hvis skævheder driver humoren. De sjove begivenheder kommer på grund af personerne, ikke udefra. Pandas dovenskab og selvgladhed og Penguins usikkerhed gør at de er kiksede, men man kan relatere til dem, hvilket gør humoren langt mere nærværende end den typiske falden-på-halen komedie.
    Især Polar Bear er genial med hans manzai komedie rutine med de andre faste i caféen, typisk penguin-san.

    Grafisk er serien fin men ikke fantastisk. Det er rart at dyrene ser ud som de gør i virkeligheden, ikke overdrevent nuttet som man kunne frygte. Character designet af de menneskelige personer er heller ikke moe men mere realistisk men stadig manga stil, men det er ikke designs serien vinder seere på.
    Baggrundene er for det meste ganske pæne og ligner rigtige steder i Japan, ikke foto-realistisk men det ser realistisk ud og understreger følelsen af at dyrene lever normale liv i en normal verden og ikke i en fantasy fiktion.

    Stemmerne passer også godt til dyrene, Panda lyder afslappet og ugidelig, Penguin er pibende og hyperaktiv osv.

    Samlet er Polar Bear Café en glimrende, mere afslappet komedie der får en til virkelig at slappe af medens man trækker på smilebåndene. Hvem havde troet at dyr ville gøre en komedie så menneskelig?


    Serien kan ses gratis og lovligt online på Crunchyroll.

  • Ugens AMV: Voltage!

    Ugens AMV: Voltage!

    Tak til Mikkel Norup for at gøre mig opmærksom på denne AMV, der er en sammenklipning af flere serier.

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • “Boku wa Tomodachi ga Sukunai” film på vej

    “Boku wa Tomodachi ga Sukunai” film på vej

    Forfatteren til Boku wa Tomodachi ga Sukunai Yomi Hirasawa har ikke blot bekræftet at der er en live action film undervejs, han indrømmer også at han godkendte det på trods af at han synes den ikke “passede” til live action, og han bad venligt fans om at stoppe med at få den aflyst.

    "Boku wa Tomodachi ga Sukunai" film på vej

    Kilde Twitter
    Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)