Jeg er lidt sent ude, da Cinemateket/Det Danske Filminstituts film-kavalkade “Anime reprise – Gensyn med japan” allerede er i gang, men her er i hvert fald et heads up om den.
Postapokalyptiske visioner i ‘Akira’, svimlende udflugter i tid og rum i ‘Your Name’ og internet-matrix-forklædninger i ‘Belle’. Oplev de bedste og vildeste animepremierer fra det seneste årti.
Anime-genren kom for alvor til Danmark i 2003 med premieren på Hayao Miyazakis ’Chihiro og heksene’, der tidligere på året havde modtaget en Oscar. Før dette var fans henvist til dvd’er, tv-visninger og filmfestivaler. Men Chihiro sparkede døren ind, og i årene efter fik en lang række film fra Studio Ghibli (Miyazakis filmselskab) dansk biografpremiere – ’Min nabo Totoro’, ’Prinsesse Mononoke’ og ’Ponyo på klippen ved havet’ m.fl.
Men andre anime-film begyndte også at finde vej til biograferne, både nye værker og ældre titler fra genrens enorme bagkatalog, og mange af dem med en væsentlig vildere stil end Miyazakis til tider lidt tuttenuttede univers. Det er disse sidstnævnte film, vi fokuserer på her. Alle filmene er med japansk tale og danske undertekster og egner sig derfor bedst til børn fra ca. 10 år, samt naturligvis japanofile, manga- og animationsfans i alle aldre. Billetpris 50 kr.
Cells at Work!er en anime, der tager seerne på en spændende og underholdende rejse gennem den menneskelige krop. Serien følger hverdagen for en række forskellige celler, der alle har vigtige roller i at holde kroppen sund.
Hvad der gør Cells at Work! unik er dens evne til at kombinere underholdning med læring. Serien bruger antropomorfiserede celler til at forklare komplekse biologiske processer på en måde, der er både let at forstå og underholdende at se på.
Glimrende animation og genkendelige karakterer
Seriens animationsstil er farverig og livlig, og den bruger en række forskellige visuelle effekter til at bringe cellerne og deres omgivelser til live.
Animationen i serien flydende, og den har tiltalende og klart designede personer med markante træk. Medens de ikke har ret megen personlighed i deres opførsel, de er trods alt “bare” celler, gør deres finurlige designs nok til at give dem denne og gør, at man alligevel føler de er individuelle nok til at man vil følge dem.
Musikken er udmærket men ikke nævneværdig på nær introsangen til første sæson, der er langt mere catchy end den burde. De japanske stemmer passer ligeledes godt til rollerne og samlet er serien glimrende – og teknisk korrekt så absolut lærerig og underholdende på samme tid!
Korrekt visning af biologi
Cells at Work! er blevet rost for sin nøjagtige skildring af biologi. De fleste af de processer, der vises i serien, er korrekte, og serien tager sig tid til at forklare komplekse koncepter på en måde, der er let at forstå. Selvom der selvfølgelig er taget nogle kunstneriske friheder for at gøre historien mere spændende, er seriens skabere gået langt for at sikre, at den er så videnskabeligt nøjagtig som muligt.
Mere end bare underholdning
Cells at Work! er mere end bare en underholdende anime. Den kan også bruges som et værktøj til at lære om biologi og den menneskelige krop. Serien har inspireret mange mennesker til at lære mere om deres eget helbred, og den har endda været brugt i nogle skoler som et pædagogisk værktøj. Selv herhjemme i Danmark ved jeg at folk har overvejet at bruge den i biologi-undervisningen!
Konklusion
Cells at Work! er en fremragende anime, der tilbyder en perfekt blanding af underholdning og læring. Den er et must-see for alle, der er interesserede i biologi, sundhed eller bare god underholdning.
Anbefales til
Fans af anime og manga
Personer, der er interesserede i biologi og sundhed
Alle, der leder efter en underholdende og lærerig serie
Modsat mange streamere og social medie stjerner forsøger jeg at prioritere min familie og sammenhængende liv mere end at dele ting på nettet. Mine hobbyer betyder enormt meget for mig, det ved alle der bare kender mig perifert, men efterhånden må jeg indrømme at min familie og huse fylder mere.
Derfor er der ikke kommet så meget på siden her de sidste dage, men den er ikke glemt! Der kommer nok snart en tid igen hvor jeg føler behov for at dele info om japanske ting, især anime, med jer – og underforstået også den dybe glæde ved mediet, kulturen og landet som aldrig forlader mig.
Jeg beklager at siden har været nede en del timer i går, men serveren har været udsat for et langvarigt brute force angreb fra et botnetværk. Selvfølgelig var i går netop dagen, hvor jeg ikke kunne indstille noget, da jeg (ironisk nok) afholdt eksamen i IT-sikkerhed hele dagen.
Jeg fik lavet en (indtil videre) endegyldig afledning af angrebet i går aftes og sat et yderliger sikkerhedsforanstaltninger i gang.
De irriterende vedholdende hackere har dog stadigvæk ikke fået adgang til sidens indhold eller koder, al info her er sikkert og krypteret, de har bare presset tilgængeligheden i bud.
Hvis nogen var i tvivl var der tale om en aprilsnar. Medens der er mange spændende kulturelle historier og produktioner fra vores naboer i det europæiske øst så gør de sidste års politiske spændinger og politiseren af de populærkulturelle medier i disse områder det mindre interessant at gå i dybden med, når de andre aspekter fylder så meget.
Jeg ved nyheden kommer sent på dagen, men jeg har haft brug for at overveje det grundigt før jeg meldte det ud. Ligesom andre år er det dog vigtigt for mig at få min glæde over aktiviteter frem her på AnimeGuiden og følge med tiden i de nyeste udgivelser. Nu har jeg været flere dage i sommerhus og væk fra de steder jeg normalt frekventerer, så jeg fik tid til at tænke og nu lade det komme ud.
Efter længere tids snak med folk fra biblioteker, bogbutikker, forlag og andre kulturinstitutioner er jeg kommet frem til at anime, japansk animation, nok ikke passer til fremtidens verdensorden. Især troværdige folk online har været med til at åbne mine øjne. Japan og vestlige orienterede kulturretninger er ikke hvad verden ønsker eller har brug for, så siden her skifter fokus og navn til МультфильмыGuiden.
Fremover vil sidens fokus altså være på den glorværdige animation produceret af vores østlige storebror, der kun vil også det bedste. Navnet AnimeGuiden bibeholdes dog indtil videre for nostalgiens skyld – jeg skal også lige finde ud af hvordan man køber domæner med de overlegne kyrilliske bogstaver.
Jeg havde fødselsdag i går, hvilket fik mig til at reflektere over årene der er gået. Med 23 år (6. december 2001, ud fra en ældre side fra 2000) har siden her fulgt mig over halvdelen af mit 42 årige liv.
Det er underligt at tænke over, men uden den var der mange ting der ikke var sket for mig. Jeg havde ikke haft det forum på siden i sin tid der fik mig til at møde flere af de venner, der har fulgt mig siden. Samme forum fik jeg samlet folk der startede den forening, der på 18ende år kører her i Odense.I denne forening fandt jeg sammen med min kone. Jeg mødte den pige, hvis daværende kat er mor til min kat. Jeg fik skabt mig et navn, der har givet mig en masse kontakter i flere brancher. Det var gennem den viden jeg fik fra at udvikle på siden at jeg fik mit første job som underviser i programmering, hvilket gav mig skubbet til at skifte fra folkeskolelærer til voksenundervisning, hvor jeg nu er lektor i IT. Og mere til…
Siden har da også givet mig utroligt meget pres og stress gennem årene for at gøre det bedst muligt for andre. For det at dele min glæde og viden om ting betyder meget for mig. Her er det Japan men det ses også tydeligt i mit valg af være underviser i mange arenaer gennem mit liv. Det er derfor det indimellem går mig på når der ikke er megen respons på det jeg putter op, at andre ikke vil bidrage til projektet mere osv. For det er et projekt ud fra kærlighed, og jeg tror blindt på at andre også må se den kærlighed og følge den. Uden dette ville al passionen og tiden brugt derpå jo være spildt – plus det ville være underligt når det nu betyder så meget for mig.
Samlet har siden altså defineret mig men som alt andet er har der også være triste sider. Sådan er livet vel, også for langvarige, passionsfyldte hobby projekter.
Så medens AnimeGuiden ikke har fødselsdag endnu, og trods alt er noget yngre end mig, håber jeg da at jeg finder en balance for at den stadig kan give mig og især andre glæde fremover.
* Jeg ved ikke hvem, der har tegnet illustrationen her, men I kan læse tanker om min brug af billeder i dette gamle indlæg.
Det er standard at hovedpersoner i isekai serier, hvor de dør i vores verden og genfødes i en anden, ender med at være ekstremt overpowered, men det er ikke tilfældet i (starten af) “So I’m a Spider, So What?”, der på flere punkter er lidt anderledes og alligevel følger alle normerne og forventningerne til genren. Serien virker derfor forfriskende, især i dens narrative struktur med en 1. persons fortæller meget af tiden, men dens tempo er ujævnt i en grad der let kan hæmme oplevelsen.
Beskrivelse
Da en gymnasieklasse alle dræbes i en eksplosion reinkarneres de alle i en fantasy verden som attraktive og magtfulde mennesker. Alle, bortset fra en pige, der reinkarneres som… en lille edderkop.
Hovedpersonen, der får stemme af Aoi Yuki, begynder dog ikke som et overpowered væsen som vi kender fra de fleste andre isekai (Slime og et utal af andre hilser) men en reel, nyfødt edderkop med tilsvarende lave evner. Hun har dog spillet mange computerspil og kender dermed spil-logik, så hun bliver bedre – også selvom fødekæden blandt monstre gør sit bedste for at understrege at små edderkopper i just er i toppen. Det er netop hendes overvejelser og især smarte kommentarer om hvad der sker for hende der gør serien værd at se.
Anmeldelse
“So I’m a Spider, So What?” (Kumo desu ga, Nani ka?), en anime-adaption af Okina Babas light novel serie, injicerer en dosis forfriskende særegenhed i den gennemtrampede isekai-genre. I stedet for at reinkarnere som en mægtig helt eller en charmerende mage, finder hovedpersonen, Kumoko, sig selv genfødt som en ydmyg edderkop i et forræderisk fangehul. Denne unikke præmis lægger grundlaget for en engagerende fortælling, der følger Kumokos farefulde rejse fra en svag spindlere til et formidabelt monster, alt imens mysterierne omkring hendes reinkarnation optrævler.
Animeen udmærker sig på flere områder. For det første tilbyder den et nyt twist på isekai-formlen. Historien træder væk fra den typiske overpowerede helts rejse og kaster seerne ind i Kumokos perspektiv, et underdog-monster, der konstant kæmper for at overleve. Dette skift i perspektiv fremmer en følelse af intriger, når seerne ser verden gennem øjnene på et væsen, der ofte er henvist til rollen som blot en hindring i traditionelle fantasy-fortællinger. Kumokos interne monologer, leveret med vid og humor, forbedrer seeroplevelsen yderligere, hvilket gør hende relaterbar på trods af sin monstrøse form.
At være vidne til Kumokos transformation fra en sårbar edderkop til et magtfuldt væsen er unægtelig fængslende. Fanget i dungeonen stoler hun på sin iboende menneskelige viden og urokkelige beslutsomhed for at overvinde tilsyneladende uoverstigelige udfordringer. Hver kamp, hver færdighed, hun tilegner sig, og hver forhindring, hun overgår, bidrager til en følelse af præstation, hvilket får seerne til at investere i hendes succes. Samtidig med at Kumoko udvikler sig, skinner hendes unikke personlighed igennem og skaber en indtagende og mindeværdig hovedperson.
Animeen har en lidt anderledes fortællestruktur, der udfolder sig gennem to parallelle historielinjer. Den ene følger Kumokos farefulde rejse i dungeonen i første person fra hendes vinkel, mens den anden dykker ned i verden udenfor og viser livet for hendes reinkarnerede klassekammerater mere udefra. Denne dobbelte narrative tilgang skaber effektivt spænding og pirrer seernes nysgerrighed. Forbindelserne mellem disse tilsyneladende uensartede fortællinger forbliver indhyllet i mystik, hvilket efterlader seerne ivrige efter at afsløre sandheden bag Kumokos reinkarnation og dens potentielle indflydelse på omverdenen.
Visuelt er anime ganske udmærket. Animationen, der i stor grad benytter 3D, kan prale af tilpas detaljerede og levende miljøer, der effektivt fanger dungeonens vidder og farer. De forskellige skabningers indviklede design, fra de ydmyge frøer til de frygtindgydende dungeon-boss niveau monstre, bidrager til den fordybende oplevelse. Det er dog vigtigt at erkende, at 3D-animationen indimellem vakler. I visse scener kan karakterbevægelser virke stive eller unaturlige. Selvom disse svagheder ikke er gennemgående nok til at forringe seeroplevelsen væsentligt, er de mærkbare nok til at blive bemærket.
På trods af at serien er populær og har mange positive aspekter så er anime-adaptionen af “So I’m a Spider, So What?” er ikke uden sine svagheder. Animeens største forhindring ligger i dens ujævne tempo. De tidlige episoder, især dem, der fokuserer på Kumokos indledende kampe i dungeonen, kan føles langsomme og gentagne. Selvom disse episoder er afgørende for at etablere grundlaget for hendes karakter og evner, kan de prøve tålmodigheden hos seere, der er vant til et hurtigere fortælletempo. Derudover kan animeens afhængighed af begrænset karakterinteraktion i de tidlige episoder være en ulempe. På grund af Kumokos isolation i dungeonen mangler den indledende del af historien de dynamiske interaktioner og karakterudvikling, der ofte findes i andre anime. Mens introduktionen af andre karakterer i løbet af serien til en vis grad adresserer dette problem, kan den indledende isolation efterlade seere, der længes efter mere engagerende mellemmenneskelige udvekslinger.
Det er værd at bemærke at animeens afslutning også vil få nogle seere til at føle sig utilfredse. Selvom konklusionen lukker visse plotlinjer, efterlader den adskillige mysterier uløste, hvilket potentielt efterlader seerne med en følelse af ufuldstændighed. Dette kan til dels tilskrives animeens tempoproblemer. At den skynder sig igennem afgørende plotpunkter i de sidste afsnit får let seerne til at føle, at de ikke har modtaget en fuldstændig konkret løsning på den overordnede fortælling.
Konklusion
“So I’m a Spider, So What?” tilbyder en unik og engagerende isekai-oplevelse med let forfriskende præmis, overbevisende hovedperson og interessante dobbelte narrative struktur. Animeen er dog hæmmet af lejlighedsvise svagheder i dens 3D-animation, ujævnt tempo, der til tider kan føles langsomt og andre gange forhastet, og en potentielt utilfredsstillende afslutning på grund af tempo-problemer. På trods af disse mangler forbliver anime værd at se for seere, der søger en unik og underholdende isekai.
Trailere til serien
Afslutnings sang et
Galleri
Se serien
Serien kan se gratis og lovligt herhjemme på Crunchyroll.
På trods af sine begrænsninger formår “The Way of the Househusband” at lade sin humor og karakterer skinne igennem. Det vittige manuskript og velvalgte scenarier sikrer en lind strøm af grin. Uanset om det er Tatsus kampe med dagligvareindkøb eller hans forsøg på at navigere i nuancerne af rabatkuponer, finder serien humor i hverdagen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på den utraditionelle animationsstil, før du kaster dig over serien, da den kan virke afskrækkende og decideret mangelfuld grænsende til grim for nogle.
Beskrivelse
Tatsu er kendt yakuza, der går under navnet Immortal Dragon. Hans navn alene får hans fjender til at ryste i bukserne, fordi hans bedrifter var legendariske. En dag forsvinder Tatsu simpelthen for aldrig at blive hørt om igen. I dag nyder han i fulde drag sin nye rolle som hjemmegående husbond, der fuldt ud støtter sin kone Miku.
Anmeldelse
Ved første øjekast kan “The Way of the Househusband” virke som din typiske slice-of-life-anime. Du har din charmerende skæve rollebesætning, hjertevarmende hverdagsscenarier og en stor dosis humor. Men under overfladen ligger et unikt twist: Hovedpersonen, Tatsu, er en pensioneret yakuza-legende, der har byttet gaderne ud med køkkenet. Denne uventede kombination af intimiderende eks-gangster og mester hjemmegående giver næring til showets komiske motor og leverer latter, der er både absurd og overraskende relaterbar.
Karaktererne er en dejlig blanding. Tatsu er med sin stoiske opførsel og overraskende hjemlige dygtighed det sjove midtpunkt. Hans kone, Miku, legemliggør den kølige karrierekvinde, der ofte bliver forvirret over sin mands særheder. Birollebesætningen, fra nabolagets sladderhold til den altid mistænksomme politibetjent, bidrager til seriens lette charme.
Animationsvalgene i “The Way of the Househusband” er dog et tveægget sværd. Serien bruger en minimalistisk stil med begrænset bevægelse. Selvom dette bidrager til showets afslappede atmosfære og tillader fokus at forblive på dialogen og den komiske timing, kan det føles skurrende for seere, der er vant til mere dynamiske billeder. Animationen bruger i det væsentlige stillbilleder med lejlighedsvis panorering og zoom, hvilket giver den en unik tegneserielignende kvalitet. Selvom dette kan betragtes som et kreativt valg, hindrer det unægtelig showets evne til at formidle følelser og handlinger gennem selve animationen.
Konklusion
I sidste ende lykkes det “The Way of the Househusband” at levere en sjov og hjertevarm historie, dog med en udpræget visuel æstetik. Hvis du leder efter en ukonventionel komedie med et uventet twist og er villig til at omfavne den unikke animationstilgang, er dette show bestemt et forsøg værd. Men hvis du prioriterer visuelt dynamisk animation, vil du måske opleve, at du hurtigt få nok af denne ellers charmerende serie.
Gentlemen’s Alliance Cross, lavet af den berømte shoujo-mangaka Arina Tanemura, fanger læserne med sit indviklede plot, overbevisende karakterer og udforskning af sociale dynamikker.Denne 17-binds manga dykker ned i Haine Ibukis og Shizuku Ichinomiyas liv, to børn bundet af et barndomsløfte, der får dem til at bytte plads, og hver oplever livet i hver sin ende af det socioøkonomiske spektrum.
Beskrivelse
Det nu 15årige adoptivbarn, Haine Otomiya, føler ikke rigtig at hun passer ind nogen steder.
Da hun kun var få år gammel blev hun givet bort af sin far, Kazuhito Kamiya, til Otomiya-familien mod et lån på 50.000 yen, da hendes fars firma havde brug for penge, og Otomiya-familien ikke havde en arving til deres. Dette knuste Haine, og da hendes enlige adoptivfar fandt sig en kone med en dreng, blev han familiens arving, og hun var igen ikke nødvendig.
Haine blev en del af en bande, men ændrede sig drastisk da hun mødte den rige dreng, Shizumasa Toguu, der havde tegnet hendes favorit børnebog. Han bad hende om at leve sit liv på den måde hun havde lyst til, og dette førte til at hun forelskede sig i ham, og gjorde alt hvad hun kunne for at blive en god datter for Otomiya-familien. Deriblandt kæmpede hun hårdt for at komme ind på den meget fornemme privatskole, Imperial Academy. Her er alle elever tildelt en rang – guld, sølv eller bronze – der afhænger af ens egen dygtighed, og mest af alt ens families rigdom.
Haine finder ud af da hun kommer på Imperial Academy, at Shizumasa Toguu er “præsident” på skolen, lederen af skolens elevråd, og også en elev af rangen guld, hvilket gør at alle ser meget op til ham, og at Haine – en bronze elev – må nøjes med at kaste lange blikke efter ham på afstand.
Men efter en masse omstændigheder bliver Haine, på trods af sin rang, medlem af elevrådet. Hun har nu mulighed for endelig at komme i kontakt med Shizumasa igen, men kan ikke forstå hvorfor han er så kold overfor hende og mener at han ikke kender hende.
Det er nærmest som om han er en helt anden person?
En præmis gennemsyret af intriger
Kernekonceptet i “Gentlemen’s alliance” er unægtelig spændende. Barndomspagten mellem den velhavende Ichinomiya-familie og den kæmpende Ibukis sætter scenen for en fængslende fortælling. Haine, der er opvokset i fattigdom, og Shizuku, født i velstand, skifter plads og tvinger dem til at konfrontere ukendte realiteter og navigere i samfundets forventninger. Denne præmis etablerer effektivt de centrale temaer om klasseforskel, social mobilitet og identitetens kompleksitet.
Karakterernes transformationsrejser
Haine Ibuki fremstår som en stærk og målrettet hovedperson. Kast ind i en verden af rigdom og privilegier kæmper hun med fordomme og udfordringer. Hendes selvopdagelsesrejse og hendes kamp mod samfundsmæssige begrænsninger giver dyb genklang hos læserne. Shizuku Ichinomiya, der oprindeligt fremstod afsides og privilegeret, gennemgår en betydelig transformation, da han konfronterer sin families forventninger og skjulte usikkerhed. Hans vækst sammen med Haine er afgørende for historiens udvikling.
Den understøttende rollebesætning, selvom den ikke er så dybt udviklet som hovedrollerne, tilføjer lag af kompleksitet. Maki Ichinomiya, Shizukus fætter, legemliggør kampene ved at leve i skyggen af forventninger, mens Kaoru Ichinomiya, Shizukus yngre bror, repræsenterer uskylden og potentialet for forandring inden for den privilegerede klasse. Men den ujævne udvikling af nogle bifigurer kan få nogle læsere til at ønske mere.
Temaerne er et billedtæppe af samfundskommentarer
“Gentlemen’s Alliance Cross” tackler komplekse temaer med nuancer og dybde.udråb Klasse og social mobilitet er centralt, da fortællingen kritiserer samfundets forventninger og fremhæver de udfordringer, som dem, der forsøger at overvinde socioøkonomiske barrierer, står over for. udråb Mangaen udfordrer læserne til at stille spørgsmålstegn ved de iboende fordele og ulemper forbundet med rigdom og fattigdom.udråb
Identitet og selvopdagelse er andre fremtrædende temaer. Både Haine og Shizuku begiver sig ud på selvudforskningsrejser, mens de konfronterer deres sande jeg og kæmper med deres identiteter ud over deres sociale status. Mangaen udforsker betydningen af samfundsmæssige forventninger på individuel udvikling og vigtigheden af at forblive tro mod sig selv.
Venskab og loyalitet spiller en central rolle i hele historien. Selve alliancen tjener som et vidnesbyrd om venskabets vedvarende kraft, mens båndene mellem andre karakterer viser vigtigheden af tillid og støtte til at navigere i livets udfordringer.
Det grafiske
Arina Tanemuras karakteristiske kunstneriske stil skinner i “The Gentlemen’s Alliance Cross“. Hendes karakterdesign er distinkt og udtryksfuldt, der effektivt formidler hver enkelts følelser og personligheder. De detaljerede baggrunde og brugen af mode forstærker verdensopbygningen og karakterskildringen yderligere. Kunsten supplerer problemfrit fortællingen og fordyber læserne i historiens følelsesmæssige kerne.
Kritisk modtagelse vs. fans
“Gentlemen’s Alliance Cross” har fået en positiv modtagelse fra både kritikere og fans. udråb Dens præmis, veludviklede karakterer og udforskning af sociale temaer er blevet rost. Der er dog blevet rejst en del kritik af tempoet i visse dele af historien, især håndteringen af romantikken mellem Haine og Shizuku, som nogle læsere finder underudviklet eller forhastet.
På trods af disse kritikpunkter har mangaen fortsat en særlig plads i mange læseres hjerter. Dens udforskning af relevante sociale spørgsmål, relaterbare karakterer og smukke tegninger gør den til en overbevisende og tankevækkende læsning.
Konklusion
“Gentlemen’s Alliance Cross” er en fængslende shoujo-manga, der byder på mere end blot en romantisk fortælling. Den dykker ned i samfundsproblemer, udforsker temaer om identitet og selvopdagelse og leverer en visuelt gennemført flot oplevelse. Mens nogle aspekter, såsom tempoet i visse dele og udviklingen af bifigurer, kan få nogle læsere til at ønske mere, opvejer mangaens styrker i sidste ende dens svagheder. Hvis du leder efter en tankevækkende shoujo-manga med dybde og intriger, er “Gentlemen’s Alliance Cross” bestemt værd at læse.
Galleri
Om serien
Genre: Comedy, Drama, Romance, School Life, Shoujo, Slice of Life Alder: 7+ Lavet af: Arina Tanemura Udgivet i Japan af: Shueisha Udgivet i USA af: VIZ Media Udgivet i Tyskland af: TokyoPop DE Udgivet i Frankrig af: Kana
Denne anmeldelse dækker både manga og anime udgave af Uzaki-chan Wants to Hang Out! (både første og anden sæson anime, Uzaki-chan Wants to Hang Out! Double).
Som en anime-entusiast, der har oplevet en bred vifte af genrer og temaer og havde set artwork og debat online for serien tog “Uzaki Wants to HangOut!” mig med på en uventet og hjertevarm rejse gennem den tidlige voksenkærligheds op- og nedture. Selvom det på overfladen kan virke som endnu en romantisk komedie, omend med en yderst veludrustet lav pige som omdrejningspunkt, formår denne manga og anime at fange essensen af kærlighed mellem knapt nok voksne på en forfriskende, i hvert fald for nogle, relaterbar og oprigtig måde.
Historie
Historien handler om den usandsynlige duo Shinichi Sakurai og Hana Uzaki. Shinichi, en universitetsstuderende, der værdsætter sit stille og ensomme liv, oplever, at hans verden bliver vendt på hovedet, da den larmende og energiske Uzaki insisterer på at “hænge ud” med ham. Det følgende er en række humoristiske og hjertevarmende uheld, mens de navigerer i kompleksiteten af venskab, kammeratskab og til sidst romantik.
Et af de iøjnefaldende aspekter af Uzaki Wants to Hang Out! er dens skildring af tidlig voksen kærlighed blandt ulige personer, der er akavede på meget forskellige måder.
Animeen og den manga, som den er bygget over, udforsker delikat den akavethed, usikkerhed og sårbarhed, der ofte ledsager forhold i denne fase af livet. Shinichis oprindelige modvilje mod at omfavne forandring og åbne op for Uzakis larmede tilstedeværelse og senere sine reelle følelser afspejler den frygt og tøven, mange unge voksne føler, når de træder ind i de romantiske forhold. Det fanger smukt essensen af personlig vækst og selvopdagelse, der følger med disse oplevelser.
Anime sæson 1 billeder. Vi ser hvordan vi følger dem gennem året
Personer
Karaktererne er indtagende og relaterbare, med deres egne særheder og usikkerhed. Shinichi og Uzakis dynamik er showets drivkraft, og deres interaktioner er fyldt med vittige drillerier, humoristiske misforståelser og ægte øjeblikke af følelsesmæssig forbindelse. Mens Uzakis drillende natur til tider kan virke irriterende, er det opmuntrende at se, hvordan hendes tilstedeværelse gradvist får det bedste frem i den noget bruske og indelukkede Shinichi.
Birollerne, inklusive Uzakis familie og Shinichis bekendte, tilføjer dybde til historien ved at give forskellige perspektiver på kærlighed, forhold og personlig vækst. Deres tilstedeværelse tilføjer ikke kun humor, men fremhæver også vigtigheden af venskab i de turbulente år af tidlig voksenalder.
Anime sæson 1 billeder.
Grafisk
Visuelt er “Uzaki Wants to Hang Out!” afdæmpet og realistisk i tonerne, hvilket men stadig lyst og positivt i dens farvevalg, hvilket perfekt matcher dens muntre og lette tone. Karakterdesignerne er karakteristiske og udtryksfulde, hvilket forstærker både komiske øjeblikke og følelsesmæssige scener. Soundtracket komplementerer historien godt, sætter stemningen og forstærker den følelsesmæssige påvirkning af nøgleøjeblikke.
Anime sæson 2 billeder.
Mens “Uzaki-chan Wants to Hang Out!” udmærker sig ved at fange essensen af tidlig voksenkærlighed, den kommer med et par forbehold. Nogle seere vil måske synes, at Uzakis drilleri er lidt overdrevet eller gentaget, og seriens episodiske karakter kan efterlade en vis længsel efter et mere overordnet plot. Disse mindre fejl overskygger dog ikke den overordnede charme og hjertet af anime.
Anime sæson 2 billeder.
Konklusion
“Uzaki Wants to Hang Out!” er en dejlig og relaterbar manga og anime, der tager et oprigtigt blik på kærlighed i den tidlige voksenalder. Det er en påmindelse om, at kærlighed kan være rodet, akavet og usikker, men den er også fyldt med øjeblikke af vækst, glæde og forbindelse. Hvis du er i humør til en hjertevarm romantisk komedie med en dosis nostalgi for op- og nedture i den tidlige kærlighed, “Uzaki Wants to Hang Out!” er værd at se. Det er en fejring af de små hverdagslige øjeblikke, der former vores forhold og vores rejse ind i voksenlivet.
Yokohama Station SF begynder med en atmosfære af mærkelighed og vantro, der kan efterlade læserne rådvilde, men efterhånden som fortællingen udfolder sig, forvandles den til et fængslende dystopisk science fiction-mesterværk. Mangaen tager læserne med på en rejse gennem de labyrintiske korridorer i en dystopisk gigantisk Yokohama Station og væver en fortælling, der er både urovækkende og fængslende.
Beskrivelse
I en udefineret fremtid er Yokohama Station vokset til at dække over 90% af Japan. Den vokser organisk og af sig selv og reparerer og ændrer sig konstant. Folk bor og lever hele deres liv i stationen, der har butikker og lejligheder med hvad en moderne stationsby tilbyder.
Historien begynder dog i en lille landsby uden for en af stationens udgange på Japans kyst. Her lever folk af rester smidt ud af stationen. Da de er folk udefra må de dog ikke komme derind. En ung mand sætter sig dog for at undersøge stationens mysterier alligevel…
Anmeldelse
De indledende kapitler kan desorientere læserne med deres surrealistiske atmosfære og de tilsyneladende bizarre hændelser i og omkring stationen. Denne ukonventionelle tilgang er imidlertid et bevidst valg, der sætter scenen for den indviklede fortælling, der kommer. Efterhånden som historien skrider frem, begynder brikkerne i puslespillet at falde på plads og afslører en verden, der både er gyselig og tankevækkende.
Det er værd at bemærke at tanken om den levende, organisk voksende station ikke er helt fjern. Siden den ægte Yokohama Station blev indviet i 1960erne er der konstant blevet bygget og udvidet på den. Således er den i dag et kæmpe kompleks med indkøbscenter, biograf, højhuse ovenpå bygget direkte ind etc. Dette inspirerede så forfatteren, der er biolog af baggrund, til tanken om den som et levende, nærmest biologisk væsen.
En af mangaens iøjnefaldende træk er dens unikke omgivelser inden for Yokohama Station. Stationen bliver med sine tilsyneladende endeløse korridorer og sparsomme menneskelige befolkning en karakter i sig selv. Ødelæggelsen og tomheden skaber en følelse af isolation, hvilket forstærker den dystopiske atmosfære, der gennemsyrer historien.
Kunststilen komplementerer fortællingen perfekt. Skildringerne af stationskorridorerne er uhyggeligt smukke og fanger den uhyggelige tomhed og lejlighedsvise glimt af en postapokalyptisk verden. Karakterdesigns er minimalistiske, men effektive og understreger isolationen af de få tilbageværende mennesker i disse øde omgivelser.
Det, der adskiller Yokohama Station SF, er dens evne til at opbygge spænding gennem udforskningen af det ukendte. Mangaen introducerer gradvist elementer af mystik og intriger, der driver historien fremad, og holder læserne hooked og sultne efter svar. Fortællingen udfolder sig i et bevidst tempo, hvilket giver mulighed for en dyb fordybelse i den dystopiske verdens forviklinger
Selvom mangaen udmærker sig ved at skabe en fængslende atmosfære og fortælling, er det måske ikke alles kop te. De, der søger en konventionel historie eller omfattende karakterudvikling, kan finde de serien svær at fordøje. Men for læsere, der sætter pris på en langsom udvikling og er fascineret af det utraditionelle, tilbyder Yokohama Station SF en unik og givende læseoplevelse.
Galleri
Konklusion
Som konklusion er Yokohama Station SF en manga, der starter som en ejendommelig og vantro rejse, men udvikler sig til en overbevisende udforskning af en dystopi. Med sine distinkte rammer, glimrende men anderledes tegninger og et plot, der udfolder sig som et kryptisk puslespil, er denne manga et must-read for fans af tankevækkende science fiction.
Info
Original historie Yuba Isukari
Tegninger Gonbe Shinkawa
Udgivet på engelsk af Yen Press
Anmeldelse baseret på Digital udgave af bog 1-3 (komplet) på Apple iBooks
Medens dagen i dag er dedikeret de elskende* er det ikke den eneste kærlighed der er værd at fejre: Ligesom japanerne har indset er der mange niveauer og slags kærlighed, og medens kærlighed til kollegaer og venner ikke er det samme som den romantiske kærlighed er den også meget værd. Det samme gælder kærligheden til en hobby og en udtryksform, så glædelig Valentinsdag til alle der deler denne passion med mig.
* det har butikkerne i hver fald vedtaget så de kan sælge ekstra ting
