I dette kvartal har foreningen AIOdense set meget på Japans historie og især krige omkring starten af det 20ende århundrede, så det var på tide at vi ser på en anden side af Japans kultur: deres spil. Når det kommer til et firma, der har lavet spil til japanerne gennem de sidste 100 års historie, er det svært at komme udenom Nintendo. De begyndte med kortspil, så lavede de en masse andet – herunder også tøj og babyudstyr – for at ende med de spillekonsoller vi kender i dag.
Denne fredag sørger foreningen (med hjælp af en række medlemmer, tak for det) for en god del spil og de fleste af Nintendos konsoller gennem tiden:
NES
SNES
Nintendo 64
GameCube
Wii
Wii U
Det største problem er næsten at vi “kun” har fire fjernsyn i foreningen, men vi må deles om dem – medmindre nogen tager flere med, folk er yderst velkomne til at medbringe egne spil, konsoller og fjernsyn!
Foreningen AIOdense holder til på:
Nørregade 60
5000 Odense C
Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
Ring på telefon 91 80 08 70 for at blive lukket ind
Foreningen AIOdense finder lommetørklæderne frem, for denne fredag er der lagt op til at vi alle sidder og tuder når vi ser den måske bedste animerede krigs-film nogensinde: Grave of the Fireflies, der er lavet af Studio Ghibli.
Filmen startes omkring klokken 19 (med forbehold for udslag pga tid brugt på nyheder, der begynder efter kl 18, osv.).
Foreningen skal nok sørge for lommetørklæder, og for at være på den sikre side tager vi også den anden film, som den oprindeligt blev vist sammen med i biograferne med til at muntre folk op med bagefter (hint: den handler om en nabo, det var en ond kombination).
Foreningen AIOdense holder til på:
Nørregade 60
5000 Odense C
Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
Ring på telefon 91 80 08 70 for at blive lukket ind
Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).
Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.
Som jeg skrev i går gik sidens database ned, men det meste af indholdet ligger spredt (i mere eller mindre komplette stykker) i forskellige backup-filer, så siden skal nok komme op i fuld vigør bedre end nogensinde – og med nyt indhold igen fra i morgen af, frygt ikke!
Så lykkedes det endeligt for nogen at belaste siden så meget at databasen (hvor alt indhold ligger) gik i stykker, men jeg har backups så der burde ikke være mistet alt for meget. Det vil dog tage lidt tid og gendanne og det vil være dumt ikke at rydde op og optimere siden samtidig (for databasen var blevet meget stor og unødvendigt “tyk”) så tempoet for nyt vil nok være skruet kraftigt ned de næste dage.
Det er dog oplagt at bruge denne lejlighed til at begynde på en praktisk taget frisk kode bag siden og samtidig få ryddet kraftigt op i dele af siden der ikke bliver brugt men tager energi at vedligeholde – energi jeg hellere vil bruge på andre ting. Med både fuldtids job og studie og formandskab i en forening har jeg nok at se til, så hvis jeg kan optimere skal det gøres. Der er f.eks. praktisk taget ingen der bruger kalenderen her på AnimeGuiden ud fra antal hits, men den tager alligevel nogen tid at holde opdateret, så det er det første sted jeg skærer. I løbet af den næste tid vil siden nok ændre sig i dette forsøg på at gøre den mere strømlinet og fremtidssikret – for stoppe med at skrive gør jeg og de andre ikke!
Mere Fate/Stay Night denne uge i anledning af at jeg cosplayer Saber til J-popcon :)
Og så er det også en fantastisk flot amv!
Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).
Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.
Snow Miku er en årlig festival i Sapporo, Hokkaido der fandt sted første gang i 2010. I år blev sangen “Snow Fairy Story” af den populære producer 40mP valgt som tema sang for eventet, der fandt sted den 5-11 februar.
Musik videoen til sangen kan ses herunder. I videoen ser vi Miku i årets søde vinter tøj og hendes kæledyr, Rabbit Yukine!
Karen Senki foregår i en ikke alt for fjern dystopisk fremtid hvor robotter har overtaget magten på Jorden og menneskerne kun får lov at overleve i små reservater – omend der jævnligt udføres udrensninger i disse. Titel personen Karen er leder – eller nærmere kransekage figur- for den menneskelige modstandsgruppe “11”. Efter at hun mistede sin lillesøster Touka i krigen mod maskinerne har Karens hadet maskinerne og kæmper indædt for at befri menneskeheden – selvom de fleste mennesker affinder sig med deres skæbne og blot forsøger at få et så roligt liv som muligt.
Det første man bemærker når man er Karen Senki er CGI animationen, der er noget af den flotteste set endnu – bedre end i populære serier som RWBY. Dette gør at Karen Senki har nogle fantastiske action scener, der er utroligt flydende og virkeligt fængende i den måde de er ekstremt overdrevne på – og heldigvis fylde de det meste af seriens 10 minutter korte afsnit.
Grunden til at jeg siger heldigvis er at historien er noget ujævn og er lang tid om at fænge, at dømme ud fra anmeldelser på Nettet er mange blevet skræmt væk af det første afsnit, og jeg forstår dem godt. Temaet er dog et jeg rigtig godt kan lide, så jeg holdt ved, men det var først i de sidste 3-4 afsnit at jeg kom frem til at jeg egentlig godt kan lide serien og ikke bare så den af princip for at sige at jeg havde set den færdig.
Karen Senki forsøger at formidle en kompleks fortælling, hvor de dominerende maskiner undertrykker mennesker og fjerner trusler i et forsøg på at blive mere menneskelige selv. Der argumenteres tidligt for at deres forsøg kan gøre dem til dårlige mennesker, hvilket skal overbevise os som publikum om at maskinerne kun har begrænset viden og forståelse af deres skabere, ligesom menneskeheden ikke virkelig forstår sig selv. Vi ser dette gennem arrogante robotter, der gør alt hvad de kan for at være mennesker som at købe dyrt kobe-kød selvom de ikke forstår glæden ved at spise maden, men siden mennesker gør det gør de det også.
Karen Senki er kun på 11 afsnit, hvilket sammen med de korte afsnit skulle tro var med til at sikre en stram historie, men afsnittene har meget forskellige tempo, fortællestil og vinkel i stedet for at følge en fast narrativ stil. I det meste af serien irriterer dette, da man får brudstykker af et hele, men heldigvis viser det sig at hænge rimeligt sammen til sidst, omend vi stadig efterlades med en åben slutning og endnu flere åbne spørgsmål.
En ting jeg fra starten faldt for var personernes udseende, der nok er noget klassisk men stadig virkeligt veludført, men de er da også designet af den erfarne og populære Kosuke Fujishima (Ah My Goddess, Sakura War, You’re Under Arrest) hvis stil jeg altid har synes om. Animationen er som sagt utroligt flydende og detaljeret på nogle områder, se f.eks. Karens kjole, men byen er meget simpel og kedelig – men den er så også bare en relativt irrelevant baggrund der skal springes i luften jævnligt. Ud fra dette bliver det dog spændende at se hvad Next Media laver som det næste, for studiet har helt klart potentiale på det grafiske område.
Ud fra navnet forventede jeg en noget anden serie af Karen Senki, men præmissen er som sagt en der tiltaler mig meget (hvilket vel er lidt ironisk i forhold til hvor meget jeg har brugt af mit liv på at arbejde med computere og når jeg underviser i programmering), men seriens meget moderne (i mangel på bedre beskrivelse) CGI og ujævne fortællestil var ved at skræmme mig ved. Fascinationen ved settingen og de få brødkrummer af viden om verdenen mellem de hektiske og flotte kampscener fik mig dog til at holde ved, og det fortryder jeg ikke. Serien er ikke for alle, men hvis man vil have en hurtig serie med flotte action scener og ikke har noget imod at stykke plottet sammen undervejs er den værd at tjekke ud.
Vi startede året med at høre hvordan Japan havde det omkring Første Verdenskrig, en periode der var lige så urolig i Asien som i Europa, men medens der på nogle områder var fredeligt i Europe i mellemkrigs årene – stilhed før stormen – skete der stadig en masse i Japan.
Dette fortælles der om denne fredag – men der er stadig (et) rum til hygge med vennerne hvis historie ikke er din interesse.
AIOdenses møder begynder klokken 16 og lukker og slukker klokken 22. Foreningen AIOdense holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.
Selvfølgelig holder foreningen AIOdense igen i år en fastelavnsfest hvor vi slår catgirlen af tønden, der vanen tro vil være proppet med slik. Der er selvfølgelig både katte-konge og -dronning og derudover også en præmie for bedste udklædning, så find jeres bedste cosplays frem* og kom og slå på en sagesløs tønde – vi har bestilt den solide voksen-model så der bliver lidt udfordring.
* Man behøves selvfølgelig ikke komme udklædt og kan sagtens blive både konge og dronning uden at være udklædt – det er heller ikke altid de “rigtige” kongelige har specielt tøj på.
AIOdenses møder begynder klokken 16 og lukker og slukker klokken 22. Foreningen AIOdense holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.
You were warned! Eller dem der var med sidste fredag blev advaret om denne uges amv….ved ikke om de nødvendigvis troede på mig. Anime: Kemeko Deluxe
Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).
Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.