Jeg fortsætter med de klassiske, ældre spil der har underholdt mig meget og som jeg ser tilbage på med så gode minder at bare det at høre titlen får mig til at smile – ugens spil er nemlig Legend of Legaia.
Gud skabte verden og menneskene og for at hjælpe menneskene skabte han Seru’erne, der er levende krystaller der er i stand til at give en menneskelig bærer overmenneskelige kræfter. Verden levede lykkeligt og i fred indtil the Mist, en underlig tåge, en dag dukkede op. The Mist gjorde at Seru begyndte at angribe mennesker og de mennesker, der bar Seru, blev til monstre. Siden har verden levet i frygt men lever i håbet om at nogen en dag vil drive the Mist væk. Dette bliver drengen Vahns opgave. Han drager rundt i Legaia (navnet på verdenen) og vækker såkaldte Genesis træer, træer der er i stand til at drive the Mist væk fra det område de vokser i, til live. Han får hjælp og nogle venner og nogle Ra-Seru, intelligente Seru der ikke bliver ændret af the Mist. Sammen drager de rundt i verden for at udrydde the Mist…
Vi bliver ved de mere seriøse og triste film om “virkelige” japanere med Boku no Hatsukoi wo Kimi ni Sasagu.
Takuma er en dreng, der har fået at vide at han vil dø før han bliver 20, og Mayu er en pige, som er forelsket i ham.
Historien begynder, da de er små børn. Mayu, hvis far er læge, møder Takuma, der er indlagt på hans arbejdsplads. De udvikler følelser for hinanden, men Mayu hører om Takumas dødelige sygdom og at han vil dø, inden han fylder 20 år. De fortvivlede børn giver hinanden et løfte trods den usikre fremtid.
Tiden går, og pigen bliver en ung kvinde og drengen en ung mand. Mayu fortsætter med at støtte og elske Takuma. På den anden side skubber Takuma, der ved at hans dage er talte, hans følelser for Mayu væk og distancerer sig fra hende. Han kan ikke tåle at se hende græde eller såre hende mere end han allerede har gjort. Så Mayu møder en anden mand, der har følelser for hende, og Takuma møder en kvinde, der har den samme sygdom, og deres følelser for hinanden begynder at vakle.
Misforståelser, usagte tanker, frustrationerne og ærgrelse i ungdommen. Hvad vil der blive af deres kærlighed mens uret tikker væk for Takumas liv?
Siden sidste uges “Ugens manga” var en kendt titel er her en mere obskur igen, omend af en kendt manga-ka: The Cherry Project af Naoko Takeuchi, kendt for Sailor Moon.
Chierry Asuka er datter af en forhenværende skøjteløber, der deltog i OL. Hun har arvet hendes fars talent, men har aldrig forsøgt at blive god til det. Hun er dog meget vild med en junior-champion, som hun så som tolvårig. En dag ramler hun (bogstaveligt talt) ind i ham. Han er på hendes egen alder, og fascineres meget af hendes løb. For at få hende til at blive hans partner til parløb, som han vil forsøge at bliver mester inden han snart stopper med at løbe på skøjter, flytter han skole, så han kan komme i klasse med hende. Ham og hans venner starter en plan for at få hende overtalt, “the Cherry Project”.
Denne uge er igen en anime serie der kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll, nemlig den historiske serie om en bibliofil og en gothic lolita: The Mystic Archives of Dantal.
Den unge mand Hugh har arvet et gods fra sin eccentriske onkel, der brugte sit liv og formue på at samle sjældne bøger. Det viser sig at der bor en ung pige, Dalian, i huset og at hun er nøglen til en skjult samling af den mørkeste, forbudte magiske litteratur. Idet han accepterer at blive den nye nøglebærer bliver han del af jagten på folk dee misbruger magiske bøger, og med hans kræfter som nøglebærer forsegler de magiske bøger og sikrer orden i England efter Første Verdenskrig.
Den unge mand Hugh har arvet et gods fra sin eccentriske onkel, der brugte sit liv og formue på at samle sjældne bøger. Det viser sig at der bor en ung pige, Dalian, i huset og at hun er nøglen til en skjult samling af den mørkeste, forbudte magiske litteratur. Idet han accepterer at blive den nye nøglebærer bliver han del af jagten på folk dee misbruger magiske bøger, og med hans kræfter som nøglebærer forsegler de magiske bøger og sikrer orden i England efter Første Verdenskrig.
The Mystic Archives of Dantal er en lidt mere kompleks serie, der dog følger en striks episodisk formular. Undervejs får man lidt mere om personernes baggrund, men på grund af den episodiske struktur udvikler de sig ikke specielt. Det er mest af alt en form for overnaturlig detektiv serie, hvor man forsøger at samle trådene medens man ser serien, noget dens ikke kronologiske rækkefølge ikke hjælper med til. Den opbygger dog en stigende stemning undervejs, så på den måde er de vel planlagt af producerne.
Lyden er udmærkede med åbningssangen “Cras numquam scire” (Aldrig at kende i morgen) af Yucca (med Daisuke Ono) og slutsangen “yes, prisoner” af maRIONnetTe der virkeligt fanger den gotiske stil.
Tegnemæssigt er serien også glimrende, og indimellem bruger de andre stilarter som variation hvilket giver et bemærkelsesværdigt udtryk. Nogle steder skærer det lidt, men samlet har det en god effekt. Vi kan heller ikke komme uden om at character-designsne er noget blandede. De fleste er ret typiske, ikke specielt iøjnefaldene med normale hårfarver og tøj passende til perioden serien foregår i – omend dette vel også er bemærkelsesværdigt i sig selv, at de går efter en mere realistisk stil uden at miste “anime udtrykket” i øjne etc. Dantal har dog nogle virkeligt flotte gothic lolita kjoler, der nok skal tiltrække folk til serien.
Samlet er serien ganske glimrende omend noget ujævn, men den er absolut underholdende og har en glimrende stil man ikke ser så ofte.
Opdagelsen af Mogura no Aventure (Mulvarps eventyr), den ældste overlevende japanske fjernsyns animation, blev afsløret i fredags. Farvefilmen gik på NTV den 15 oktober 1958.
Selvom den er næsten 55 år gammel er filmens stand god. Animeen blev lavet med papir udklip og varede otte minutter, 53 sekunder. Den fortæller den sjove historie om en mulvarp kaldet Kuro-chan der tager ud på en rumrejse i sine drømme. Skuespillerinden Sonomi Nakajima lagde stemme til og sangen sangen i animeen.
Medens eksistensen af dette værk var kendt kunne man ikke bekræfte at en film med det havde overlevet indtil nu. Derefter blev den fundet i et lager i NTVs Ikuta Studie i Kawasaki City her i februar.
Japan begyndte fuldt farve fjernsyn i 1960, men eksperimentelle farve værker blev produceret som forsøg inden. Siden farvefjernsyn ikke var udbredte så de fleste denne anime i sort-hvid.
Atarashii Dōga Mitsu no Hanashi, et sort-hvidt værk fra 1960 fra NHK, blev regnet som den ældste overlevende japanske fjernsyns animation indtil denne opdagelse. Japans første 30-minutters fjernsyns serie, den sort-hvide Tetsuwan Atom (Mighty Atom/Astro Boy) kom først i 1963.
I sidste uge bragte jeg Zarxrax‘ fanservice-AMV, og her er så den video den inspirerede mig til selv at lave for en del år siden:
Da den første Ikkitousen serie gik på japansk TV lagde jeg mærke til hvor meget fanservice der var deri, og derfor købte jeg den da den udkom på DVD så jeg kunne få video-materiale i god kvalitet til denne video. Værd at bemærke er at al ecchi i videoen (hvilket egentlig er hele videoen) stammer fra de fire første afsnit af serien, ikke mere.
Sangen var logisk i forhold til temaet, så jeg klippede video ud så det passede sammen sekvens-mæssigt med teksten.
Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).
Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.
Endnu et klassisk konsolspil er denne uges highlight, og endda et der er til at købe i online butikken til de nyere konsoller: Pikmin.
Idéer er en sjov størrelse. En god idé kan komme til dig på de mærkeligste steder og tidspunkter, ofte når du mindst venter det. Præcis hvordan ideer opstår kan være svært at sige, men det er ikke ualmindeligt at de begynder med en sær, lille strøtanke. Denne anmeldelse vil herunder dække, hvad der blev resultatet af at en spøjs mand en dag slappede af med noget havearbejde, pludselig kiggede ned i et af sine bede og tænkte: “Kunne det ikke være enormt sjovt, hvis der løb små farvede væsner rundt mellem planterne?”
Vi har haft andre seriøse film her får, men de har alle været mere nørdede. Det er ugens film, Nobody Knows, ikke ligefrem, men det ændrer ikke på at det er en fantastisk film der viser mere om det japanske samfund end de fleste nørd-ting tilsammen.
Filmen er løst baseret på en sand historie. Den begynder med at Keiko Fukushimaflytter ind i en lille lejlighed med sin 12-årige søn Akira (Yuya Yagira). Hun melder ankomst hos det ægtepar der udlejer lejligheden, udvekslinger høfligheder og forsikrer dem at Akira er hendes eneste barn, så de ikke behøver at bekymre sig om støj eller rod. Udlejerne er glade.
Fukushimas pakker derefter deres kufferter ud og afslører to blinde passagerer: Keikos øvrige børn, de 5-årige Yuki (Momoko Shimizu) og Shigeru (Hiei Kimura). Et fjerde barn, en pige ved navn Kyoko (Ayu Kitaura) omkring 10, ankommer om aftenen med toget. Så nu lever familien på fem i lejligheden , hvor tre af dem reelt gemmer sig fra verden.
Moderen holder fast i en historie over for børnene om at det vigtigt at bo stille og aldrig forlade lejligheden. Selv de mest energiske er ikke utilfredse med begrænsningerne, men de har nok altid levet på den måde flyttende fra den ene lejlighed til den næstes medens moderen skiftede fra et lavindkomst job til det næste. Hvert af børnene har en anden far og Keiko har aldrig været gift.
Moderen begynder at være væk i lange perioder, men hun efterlader altid penge bagefter til at Akira kan føre husholdningen og købe dagligvarer. Hendes fravær bliver længere og længere, hendes tid hjemme kortere og kortere, og endelig stopper hun med at komme hjem helt. Hun har forladt sine børn.
Akira og Kyoko bliver familiens “forældre”, laver mad, opdrager de mindre og Akira køber ind medens Kyoko tager sig af de yngre børn derhjemme. Ingen af dem går i skole, og de kan ikke fortælle politiet om deres situation af frygt for at blive splittet op hos forskellige plejefamilier. De synes heller ikke det er så slemt, for moderen efterlod nogle penge og fortsætter med at sende penge nu og da fra hendes nye hjem, hvor end det er. Akira har vænnet sig til at være den voksne i familien, det eneste moderens forsvinden har gjort er at gøre det officielt…
Den japanske filmskaber Hirokazu Koreeda optog “Nobody Knows” i kronologisk rækkefølge over et år, så børnene (som passer til deres alder i filmen) ældes næsten umærkelig i løbet af filmen. Den gradvise forringelse af familiens vilkår er mere tydelig, men Koreeda undgår melodrama.
Filmen slutter med en følelse af håb, men også med en følelse af at håbet er falsk. De unge skuespillere giver disciplinerede, troværdige præstationer der rammer hjertet – ikke fordi de overdriver de følelsesmæssige aspekter eller spiller på vores medfølelse, mere fordi de netop undlader melodramaet. Børnene klarer sig, deres beslutsomhed trodser deres unge alder, så man kan ikke undgå at håbe på en lykkelig slutning.
Ifølge juli nummeret af Newtype magasinet er der en anime adaptation af Kouga Yuns (forfatter) og Minakata Sunaos (illustrator) action-drama manga serie Akuma no Riddle (Dæmon Gåden / The Demon Riddle / 悪魔のリドル) i produktion med planlagt premiere engang til næste år (2014).
Forfatteren Kouga Yun har tidligere arbejdet på mangaer som Loveless, Earthian, Kill Me, Yousei Jiken, Genji og Gestalt.
Beskrivelse På en kostskole for pige, hvor hver elev er en lejemorder, er de kun ude efter ét liv: “Ichinose Hare”. “Azuma Tokaku” er således en lejemorder der skiftede skole for at angribe hende, men hun bliver langsomt tiltrukket af “Hare”og beslutter at beskytte hende. Ekstremt skole liv START!
Denne ugens manga er en mere kendt titel igen, nemlig Card Captor Sakura.
Sakura Kinomoto er en pige på 10 år, som kommer til at åbne en magisk bog, hvori der skulle være nogle magiske kort. Disse er dog væk, og hun bliver af bogens vogter, det plysdyrs-agtige væsen Kero-chan, pålagt at indfange disse magiske kort.
Hendes bedste veninde, Tomoyo Daidoji, synes, at denne opgave er så vigtig og spændende, at hun altid er med og videofilmer Sakuras heltegerninger. Hun syr også ny kostumer til Sakura før hvert forsøg på at fange et kort, noget Sakura ikke altid er lige begejstret for.
Sakura bor sammen med sin far og forhadte storebror, hendes mor døde da hun var lille. Hendes storebror driller og irriterer hende altid, hvilket generer Sakura grænseløst, især når hans bedste ven, Yukito, er i nærheden, idet Sakura er hemmeligt forelsket i ham.
Japanerne er tilsyneladende mere interesserede i AKBs valg af leder end deres eget parlaments valg, idet 68% er mere bekymrede over hvilket idol der bliver “valgt” end hvem der skal lede landet.
Ifølge afstemningen synes 32% af de adspurgte at valget af politisk parti var mere spændende end AKB afstemningen, som 68% synes var mest spændende.
Som altid kan statistikker dog laves til at sige nærmest hvad som helst, og AKB fylder så meget i de japanske medier at der også er en vis skepsis i forhold til det generelle medie-billede.
KildeSankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
