Kom og syng dig hæs denne fredag hvor foreningen låner mikrofoner og forskellige Singstar spil – men tag endelig din egen favorit med! Foreningen ser også på om den kan få mulighed for at synge japanske anime sange, men vil ikke love noget på forhånd – tag det som en overraskelse.
Blog

Anden trailer for Kantai Collection TV animeen
Her er den anden trailer for vinter 2015 TV anime udgaven af Kantai Collection / KanColle, der er baseret på det i Japan populære online spil af samme navn om smukke, søde og sexede piger der repræsenterer klassiske krigsskibe.
Kilde Kitakubu

Play Arts Kai Final Fantasy VII: Advent Children Barret Wallace
Square Enix udgiver en af deres utroligt detaljerede Play Arts Kai figurer af Barret Wallace fra Final Fantasy VII: Advent Children, den fjerde film i den meget populære multimedia franchise Final Fantasy.
Figuren gengiver både i modellering og bemaling glimrende hans robuste, muskuløs krop og truende udtryk, og opmærksomheden på detaljer viser sig i hver eneste del, herunder hans tøj, hans ansigt og hår, hans smykker og tatoveringer og hans “partner”. Hans gatling gun kan ændres tilbage til hans robot arm ved at skifte den med den inkluderede løse ekstra arm.
Play Arts Kai Final Fantasy VII: Advent Children Barret Wallace udkommer til januar 2015 og kan bl.a. forudbestilles hos Tokyo Otaku Mode til 624kr.

Nøglebillede for tredje Persona 3 film
Den officielle hjemmeside for den tredje anime film i Persona 3 serien har afsløret det første nøglebillede. Hjemmesiden har også afsløret at Motonaga Keitaro overtager rollen som instruktør af filmen og Kishi Seiji superviserer.
Mochizuki Ryojis character design er også blevet afsløret.
Kilde Kitakubu

Sengoku Musou bliver til TV anime til januar
KOEI Tecmo offentliggjorde under deres Sengoku Musou Chronicle 3 event at der kommer en TV anime serie over Samurai Warriors / Sengoku Musou på japansk TV til januar 2015.
Historien handler om Toyotomi mod Tokugawa. Under offentliggørelsen blev det også afsløret at bandet bag seriens er Wagakki Band, der står for sangen Ikusa.
Kilde Kitakubu

Railgun pigerne bliver fodbold stjerner
Den elektrificerende Misaka Mikoto og hendes dejlige unge veninder fra A Certain Scientific Railgun / To Aru Kagaku no Railgun har for nyligt gjort adskillige optrædener på Tokyos Ajinomoto Stadium i samarbejde med fodboldholdet Tokyo Verdy, forhåbentlig for at udnytte den smalle crossover mellem fodboldfans og To Aru otaku.
Stadionet viste Railgun personer på sine skærme på passende øjeblikke i løbet af spillet – og havde også et væld af Railgun-relaterede varer fans kunne købe.
Hvordan det lykkedes Railgun at sikre sig denne ære, mens de fleste fodbold anime stadig ikke har nogen forbindelse til de faktiske teams er selvfølgelig noget af et mysterium…
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

Naruto mangaen får en mini-serie efter hovedseriens afslutning
Selvom Naruto hovedmangaen er slut og hovedpersonernes store historier afsluttet vil Naruto universet ikke helt uddø. Dette års nummer 50 af Shueishas Weekly Shonen Jump magasin har offentliggjort at en ny mini Naruto manga-serie vil begynde i bladet til næste forår. Der kommer også en Naruto side-historie roman serie om Kakashi skrevet af Higashiyama Akira.
Kilde Kitakubu

Working!! spin-off manga på vej
Dette års 22. nummer af Square Enix’ Young Gangan Magazine har offentliggjort at Takatsu Karinos Working!! manga vil få en særlig spinoff-serie. Spinoff-serien vil begynde i 2. udgave af næste års Young Gangan som udkommer den 5 januar 2015.
Kilde Kitakubu

Miyazaki har fået en æres Oscar: “Jeg vil aldrig stoppe med at animere!”
Det er godt nok ikke tid til den store Oscar uddeling, men de holder stadig pris-uddelinger af særlige priser. En sådan er blevet givet til den legendariske animator Hayao Miyazaki for hans verdenskendte animations film.
Der er tale om Honorary Oscar til ære for hans imponerende livsværk, ikke en af de “normale”, som blev givet ved 2014 Governor’s Awards i Hollywood for en uges tid siden. Det er hans anden Oscar, han fik den første i 2003 for hans “Chihiro og Heksene” i kategorien “Best Animated Feature Film”.
En video afMiyazakis takke-tale:
Miyazaki er også blevet interviewet af Mark Shilling, der interesserer sig meget for japanske film, til Variety magasinet nogle dage før ceremonien. Miyazaki går stadig så meget op i at lave film at han udtalte at “Jeg vil fortsætte med at animere til den dag jeg dør”, hvilket garanteret til glæde mange men er noget af en kontrast til alle de gange han har trukket sig tilbage – men det var åbenbart kun fra at lave film i spille-films længde.
Kilde Variety
Kilde Sankaku Compelex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
Arslan Senki anime på vej
Det er nu blevet gjort officielt at der kommer en anime bygget over Arslan Senki manga-serien af Hiromu Arakawa (Fullmetal Alchemist, Silver Spoon), der igen er baseret på den populære og i dag nærmest ny-klassiske roman serie af Yoshiki Tanaka der er udkommet i snart 30 år (siden 1986) og lavet til flere OVAer og en anime film.
Kilde Kitakubu

Final Fantasy XVs verden er stor
Square Enix har fremvist hvor stor verdenen i Final Fantasy XV er, og selvom det kun er ét område er det allerede gigantisk.
I videoen herunder kan man se at man frit kan udforske verdenen og ikke er så låst som i visse tidligere spil. Man kan stoppe ved tank-stationer for at samle information og hvile.
Når du render rundt i områderne bliver dine folk trætte og stopper ligesom rigtige mennesker. De vil også gå forskellige afhængigt af hvor stejle bakkerne de er på er. Selvfølgelig bliver det mørkt efterhånden som dagen skrider frem.
Der er monstre der kun kommer frem om natten som Nagaerne vi ser i videoen.
Der er også små dyr som katte og fugle som skifter når man går i marker, bjerge osv.Kilde Kitakubu
![Nendoroid Beatrice “Lily” Anastasi [Freedom Wars]](data:image/svg+xml,%3Csvg%20xmlns='http://www.w3.org/2000/svg'%20viewBox='0%200%20300%20300'%3E%3C/svg%3E)
Nendoroid Beatrice “Lily” Anastasi [Freedom Wars]
Good Smile Company udgiver en nendoroid af den blide pige med det blonde hår og gyldne øjne fra multiplayer action spillet Freedom Wars, Beatrice “Lily” Anastasi.
Hun er modelleret i “Criminal” tøjet hun har på når hun kæmper ved hovedpersonens side.
Hun kommer med både nærkamp- og skyde-våben, herunder et af de mest karakteristiske våben i spillet, ibara pisken.Nendoroid Beatrice “Lily” Anastasi udkommer til marts 2015 og kan bl.a. forudbestilles hos Tokyo Otaku Mode til 265kr.
















![Nendoroid Beatrice “Lily” Anastasi [Freedom Wars]](https://animeguiden.dk/wp-content/uploads/2014/11/141112bea1-300x300.jpg)