Nu anden del af DLCen har været ude nogen tid var det nok på tide at jeg fik skrevet om de aktuelle hovedlinje Pokémon spil, som jeg trods alt har brugt en del tid på. Der kommer noget om DLCen senere.
Pokémon Scarlet og Pokémon Violet, de seneste tilføjelser til hovedserien i den elskede franchise, formår at levere en underholdende oplevelse på trods af nogle mærkbare præstationsproblemer. Mens spillene kommer til kort i den grafiske afdeling og opretholder en velkendt gameplay-formel, holder deres ekspansive verden og den vedvarende charme ved at fange Pokémon ånden i franchisen i live.
En af de iøjnefaldende egenskaber ved Pokémon Scarlet/Violet er deres open world design, der giver spillerne mulighed for mere frit at udforske et stort og fordybende miljø, der af den grund føles mere ekspansivt end i noget tidligere Pokémon spil. Følelsen af frihed er spændende, når spillere krydser forskellige landskaber, møder en række forskellige Pokémons og begiver sig ud på et eventyr, der virkelig fanger essensen af udforskning. Selv om det åbne verden-koncept er ambitiøst, har det en pris.
Ydeevneproblemer er en uheldig realitet i Pokémon Scarlet/Violet. Spillet snubler af og til med fald i billedhastigheden og lag, især i områder med mange dyr eller under intense kampe som Tera Raids, spillets funktion hvor fire spillere/NPCer kæmper mod en stærk Pokémon. Selvom disse problemer er mærkbare, overskygger de ikke fuldstændig den overordnede underholdning, men tjener som en påmindelse om de tekniske begrænsninger, spillet står over for som et Nintendo Switch spil.
Grafisk er Pokémon Scarlet undervældende og kun tilstrækkelig. Karaktermodeller og -miljøer kunne, selvom de er brugbare, drage fordel af flere detaljer og raffinement. For dedikerede Pokémon-entusiaster kan den nostalgiske charme ved Pokémonnernes designs og den ikoniske verden, de bebor, dog mildne slaget af de visuelle mangler.
Fortællingen i Pokémon Scarlet tager en tager en mindre afvigelse fra den klassiske Pokémon-formel og introducerer en historie, der afviger fra den konventionelle ond organisations plotline – men man er stadig et barn ude på eventyr, omend der er en skole der organiserer det denne gang.
I stedet for en truende gruppe med uhyggelige planer, finder spillere sig i at have med en gruppe skolebøller at gøre, der snarere end at legemliggøre ægte ondskab, ser ud til at være mere misforstået end direkte ondsindede med planer for noget verdensændrende. Dette skift i antagonistiske elementer tilføjer et lag af nuancer til historien og portrætterer karakterer med motivationer, der rækker ud over den typiske søgen efter magt eller kontrol.
Fraværet af en traditionel ond organisation betyder ikke, at historien mangler. Pokémon Scarlet/Violet overrasker spillere med et par uventede drejninger og væver en fortælling, der holder dem engageret og ivrige efter at opdage, hvad der nu udspiller sig.
Under hele rejsen vil spillere støde på udfordringer og dilemmaer, der er typiske for et Pokémon spil, hvilket fremmer en følelse af fortrolighed. Den tematiske udforskning af venskab, samarbejde og båndet mellem trænere og deres Pokémon forbliver i fokus, hvilket sikrer, at Pokémon Scarlet/Violet på trods af de narrative nuancer stadig føles som et indbegrebet af et Pokémon eventyr. I sidste ende misser spillet dog balancen mellem innovation og den fortrolighed, da det igen igen føles som mere af det samme for folk, der har elsket Pokémon franchisen i årtier.
Gameplayet i Pokémon Scarlet/Violet forbliver tro mod franchisens gennemprøvede formel. Trænere vil finde sig selv involveret i turbaserede kampe, udforske byer og udfordre gym-ledere. Selvom kernemekanikken ikke har gennemgået revolutionerende ændringer, modsat den tidligere Legends Arceus spin-off, er glæden ved at fange og træne Pokémon lige så potent som nogensinde. Spillets engagement i den traditionelle Pokémon-oplevelse kan ses som både en styrke og en begrænsning, afhængigt af individuelle præferencer.
På trods af deres mangler udmærker Pokémon Scarlet/Violet sig i at bevare den vanedannende tiltrækning ved at “fange dem alle”. Spændingen ved at opdage og fange nye Pokémon, kombineret med spændingen ved at bygge et mangfoldigt og kraftfuldt hold, forbliver spillets hjerteslag. Følelsen af præstation, der følger med at fuldføre Pokédex, er et vidnesbyrd om Pokémon-franchisens vedvarende appel.
Som konklusion opnår Pokémon Scarlet/Violet muligvis ikke det tekniske niveau mange håbede det ville med hensyn til ydeevne eller grafik, og dets gameplay kan føles lidt stillestående for mangeårige fans. Spillets forpligtelse til en åben-verden-oplevelse og den ubøjelige nydelse fra at fange Pokémon gør det dog til en værdifuld tilføjelse til Pokémon arven. For dem, der kan overse de tekniske irritationer er Pokémon Scarlet/Violet en nostalgisk rejse, der fanger essensen af, hvad der gør Pokémon spil til noget særligt.
Udgivet til Nintendo Switch
