Det er nogen tid siden jeg har fået lagt nogen af disse anmeldelser op sidst, men jeg har en række anmeldelser liggende ventende, halvfærdige her på siden. Derudover har jeg andre flasker stående i køleskabet jeg bare skal forbi, så der kommer flere tekster fra mig forhåbentlig.
Denne her er Yoghurt varianten af Ramune (fra Hata, der er flere producenter der bruger ramune navnet), der blander to gode ting: sodavand der smager af champagnebrus og frisk, syrlig yoghurt-drik.
Smag
Ramune Yoghurt har en frisk og syrlig smag med en tydelig yoghurtnote blandet med et hint af den klassiske “champagne brus” let lime-agtige Ramune smag. Den er ikke for sød, og yoghurtsmagen er ikke overvældende. Den minder om en blanding af yoghurt, mildt perlende sodavand med et strejf af frugt gennem Ramune delen.
Friskhed
Kulsyren er let og ikke nær så hård som i mange danske sodavand, men stadig prikkende og forfriskende, hvilket gør Ramune Yoghurt til en perfekt drik på en varm sommerdag. Den er ikke for tung, og den efterlader en behagelig fornemmelse i munden.
Umiddelbart er det at den er en tand sødere og har den smule citrus-friskhed fra Ramune delen at den er endnu lettere at drikke end Calpis soda, og skulle jeg vælge mellem de to ville jeg nok vælge Ramunen om end den er en smule sødere hvilket er tveægget i min optik. Jeg er dog nok vokset mere fra de virkeligt søde ting end mange andre, mere ungdommelige fans. For mig vil overvejelsen mere gå mellem denne og så Calpis uden brus, der netop grundet manglen på brus er let at drikke i store mængder når det er varmt (som der er jo altid er i Japan om sommeren).
Flaske og åbning
Som alle Ramune-flasker, kommer Yoghurt-varianten i en ikonisk glasflaske med en glaskugle-prop. Det er en sjov oplevelse at åbne flasken med et “pop”. Dette har skabt en stor kult omkring Ramune blandt vestlige fans af japanske produkter. Kuglen rasler rundt i flasken, når man drikker, hvilket giver en ekstra dimension til oplevelsen.
Konklusion
Ramune Yoghurt er en forfriskende og lækker sodavand med en unik smag. Den er perfekt til en varm dag eller når du bare har lyst til noget anderledes. Den sjove flaske og åbningsmekanisme er et ekstra plus.