Spil fra Japan
Jeg har før omtalt Joey Ansah semi-fanlavede Street Fighter kortfilm her, og nu er den så ude.
Den ser rigtig, rigtig godt ud. Nok første gang jeg har set en live action film bygget over et kampspil der fanger spillets ånd og ligner spillet. Jeg håber virkelig der kommer mere.
Kilde Topless Robot (worksafe)
Joey Ansah er en action koreograf og spillede en skurk i Bourne Ultimatum, men han kan åbenbart også lide Street Figher spillene. Som så mange var han utilfreds med de hidtidige film, så han bad Capcom (firmaet bag spillene) om lov til at lave en ny film og han fik lov.
Ryu ser lidt gammel ud, men alle bliver jo ældre, og udover det ser den ganske godt ud baseret på det korte klip, det kan blive den første gode Street Figher film, man kan jo håbe.
Kilde Topless Robot (worksafe)
Bayonetta er en heks, men ikke slagsen med vorte på næsen og grimt tøj der forsøger at narre uskyldige soldater, nej, hun er sexet, går i stramt tøj og kæmper mod engle. Hun gør dette med fire pistoler, to i hænderne og to på benene, og så dæmoner som hun tilkalder ud af sit hår.
Bayonetta er dog en lidt interessant heltinde: for det første er hun tydeligt voksen, ikke en teenager eller knapt ude af de år som normen i japanske spil. Det andet er at hun er ekstremt sexet, ikke på den stille “under-overfladen” måde som man typisk ser eller aggressivt flirtende med en mand som man ofte ser i harems ting og h spil, hun bevæger sig bare meget antydende og ved at hun er seksuel – en af hendes standard kommentarer er da også at hun skulle have været en pole dancer.
Jeg kan dog godt se at hun let kan opfattes som diskriminerende, hendes vriden sig rundt og visen sig frem er som sagt nærmest på grænsen af et stripshow, bare uden direkte nøgenhed, men på den anden side er hun bevidst om det, hvilket redder rollen og får det lige på den rigtige side af grænsen mellem diskriminerende og flatterende for kvinder, for mange kvinder ville være misundelige på hendes tilfredshed med sin krop.
Hendes personighed kunne da have været dybere, men der er en ok udvikling for et action spil alt taget i betragtning.
Og action er der, det er et af de mest tempofyldte spil jeg har prøvet når kampscenerne drøner af sted, selv Devil May Cry kan ikke følge med, men det tynges dog noget ned af udforsk og hop rundt sekvenser mellem kampene. Disse er ikke så svære som i mange andre action-adventure spil, det primære er tydeligvis kampene og ikke vejen mellem dem, men de er der og sammen med lidt for lange boss-kampe kan det nogen gange føles som om spillet trækkes lidt ud bare for at det skal være længere.
Desværre er længden et af spillets største svagheder: det er ikke særlig langt, og med den lidt ujævne pacing bliver det endnu mere tydeligt. Jeg er ikke specielt god til den slags spil og jeg gennemførte det på fem timer, fem timer hvor jeg var glimrende underholdt men stadig fem timer.
De lange video-sekvenser hvor man får detaljer om historien hjælper heller ikke, især ikke da mange af dem viser kampscener, hvor man sidder og har lyst til selv at udkæmpe dem men ikke får lov.
Grafisk er spillet absolut ikke ringe, det udnytter HD-konsollerne og viser hvad moderne spil kan grafisk uden at være prangende. Banerne er udmærkede og detaljerne på omgivelser gode, man kan se enkelte mursten, mos og lignende hvilket skaber stemning. I det hele taget udnytter spillet teksturer ret godt, det er en fryd at se Bayonetta og de andres tøj, idet man kan se strukturen i stofferne og læderet. Det mest i øjnefaldende flotte er dog boss-kampene der er orgier af lysglimt, ild, lyn og andre effekter.
Som tidligere nævnt er kampene i spillet utroligt hurtige men alligevel er der lidt strategi og teknik over dem. Man slår og sparker samt skyder med sine pistoler, og dette kan linkes sammen i kæder der udløser bedre angreb eller specials, f.eks. torture slut angreb hvor man på forskellige spektakulære måder gør det af med engle, f.eks. ved at skubbe dem i en iron maiden som man så presser sammen og lignende. Bosserne har deres egne torture slutninger, men inden da skal man ofte løbe rundt om og på dem, skyde arme og hoveder af og lignende, hvilket gør at der er stor forskel på de normale kampe med mindre monstre og bosserne.
Ved at dodge angreb på det rigtige tidspunk udløses witch-time, en periode hvor tiden står stille for modstanderne så spilleren kan angreb uden modangreb, forberede en stor combo og lignende. Dette er måske ikke nyskabende, men det er implementeret glimrende og at mestre det gør spillet både mere interessant og spændende da man får bedre mulighed for comboer.
Vanen tro kan man købe flere moves undervejs, dette sker i Gates of Hell baren, og dette er den primære udvikling man får i kampene. Man kan også købe smykker, der giver forskellige gavnlige effekter som automatisk witch-time første gang man rammes af et angreb og lignende, samt flere våben, men netop witch-time gør at våbnenes forskel reelt ikke betyder så meget, idet man mere fokuserer på moves og de comboer man kan lave med dem.
Alt i alt er Bayonetta et glimrende spil, der dog har sine ret store svagheder. Hvis man har en HD-konsol og kan lide action-spil vil jeg anbefale at tjekke det ud, og hvis man kunne lide Devil May Cry serien er Bayonetta et must. Det er ikke en revolution inden for genren men et godt bud på en ny generation af spil. Hvis bare det var lidt længere…
Platform PS3 og Xbox 360
Genre Action-adventure
Antal spillere 1
Alder 16+
Nintendo har annoceret at de vil komme med en efterfølger til deres ekstremt populære DS inden for deres næste finans-år, det vil sige mellem april i år og marts næste år.
Indtil videre vides ikke meget om den udover at den vil kunne vise 3D uden brug af specielle briller og at den vil kunne spille alle hidtidige DS spil. En japansk avis, Asahi Shimbun, skriver at den vil opnå 3D ved hjælp af den nyeste lcd skæm teknologi fra Sharp og Hitachi.
Derudover går der rygter om at den vil have et nyt joystick (det samme design har været bruge i mange år af Nintendo) og en form for rumble, force feedback så konsollen vibrerer når man rammer noget i spillet. Disse rygter virker ikke urealistiske da Nintendo allerede har eksperimenteret med det som add-ons i spil.
Udover disse ting skulle den have forbedret batteri-tid og wifi men lidt mindre skærme end den ny DSi XL
Figma Kagura Aya Morning Coffee Ver. er en figma figur af Aya Kagura fra det kommende eroge (voksencomputerspil) Se.Kirara. Det specielle ved spillet er at det er gratis, man kan hente det lovligt fra Nettet, men de satser så på at få penge ind via merchandise dertil. Figuren her er en af slagsen, idet man kan købe den sammen med spillet for 2800yen (172kr), reelt er det figuren man betaler for og får så spillet med som bonus. Normalt er det jo omvendt, special udgaver af spillene har en figur med, men her er det så vendt om. Det bliver spændende at se om det slår an, men spillet ser ud til at være en ok kvalitet så et lidt interessant valg.
Hun ser ganske sød ud omend lidt simpel, men på den anden side er en hvid natskjorte nu engang simpel så det er ikke et kritikpunkt. Hendes hår ser udmærket ud, samme gælder hendes øjne og krop alt i alt. Hun kommer med nogle søde ansigter, som man kan skifte (det er jo en figma), og til prisen ser kvaliteten absolut ud til at være i orden.
Jeg synes selv rat godt om hende, og med lidt mere tilgængelighed var den værd at overveje.
Hun kan forudbestilles fra på fredag af (5/3) indtil den 22/3 hos Native Web. Spillet kan hentes fra den 26/3 på den officielle Se.Kirara side.
Openingen til spillet
Kilde: WcouldXkumo
Tear Grants, Seventh Fonist i Tales of the Abyss spillet, får nu en figur mere, denne gang fra Heavy Guage.
Den er modelleret af Hashimoto Ryou, og han har ramt hende godt omend nogle fans mener at ansigtet ikke er helt godt og mere ligner hendes bror. Figuren produceres af Penguin Parade og distribueres af Milestone.
Hendes sorte kjole med de gule og grå kanter ser virkelig godt ud, kontrasterne er rigtig fine og fremhæver især hendes mere rødlige strømpebukse-ben rigtig godt. Normalt er jeg ikke super vild med den blege form for blond som hun er, men hendes hårfarves ekstreme lyshed passer igen rigtig godt som kontrast med den sorte kjole.
Kilde Tomopop
Ligesom det første Street Fighter IV spil vil Super Street Fighter IV have animerede sekvenser, denne gang lavet af Gonzo (endelig et job til dem) frem for Studio 4°C. Traileren kan ses herunder, den rammer fint stilen fra det første spil og giver mig lyst til at spille det ny spil.
Både de gamle kendinge fra IV og II er med, men der er også flere fra III med, blandt andet Shadaloos “dyrkede” soldater. Det ser ret lovende ud, mere af det sammen med men tryk på mere. Selvom jeg har IV ender jeg helt klart med at købe, ser endda frem til det.
Kilde ToplessRobot (worksafe)
Der har været flere spil baseret på First of the Northstar igennem al den tid der har fandtes spillekonsoller, FotNS har jo eksisteret i en 30 år efterhånden. Det kommende spil til Xbox360 og PS3 der er bygget over Dynasty Warriors stilen ser dog lovende ud, masser af fjender som man kan lave overdrevne angreb på og få deres hoveder til at eksplodere, et af seriens trademark angreb.
Indtil videre er spillet vist ikke annonceret uden for Japan.
Segas arkadespil Lilpri – Yubi Puru Hime Chen! arkadespil, der er bygget omkring samlekort med prinsesser, får nu en anime-adapton ved navn Hime Chen! Otogi Chikku Idol Lilpri.
Spillet går ud på at spillerne har et kort med en prinsesse, som de så kan scanne i automater og give ting, tøj og få til at gøre ting som danse. Historien fokuserer på ingo Yukimori, Reira Takashiro, og Natsuki Sasahara der er tre indskolingselever der har evnen til at forvandle sig til idol prinsesser.
Kilde AnimeNewsNetwork
Der kommer snart et computerspil baseret på den klassiske bog Dantes Inferno, og i den anledning laver Studio Production I.G (Ghost in the Shell, Blood the Last Vampire) en kort animeret serie.
Ser ikke værst ud omend der ikke ses megen susbstans, kun vold og blod – men det er så også poinen med spillet, så det passer meget godt.
Tak til ToplessRobot (worksafe) og AnimeVice
Første del af Halo Legends animeen er nu blevet lagt online, så vidt jeg ved lovligt. Afsnittet har titlen “Babysitter” og handler om en snigmission af et hold special agenter og en spartan der skal dræbe en profet.
Første halvdel af afsnittet
Anden halvdel af afsnittet
Jeg må indrømme at jeg ikke var sønderligt imponeret, men det var også forventet. Tegnestilen var en blanding af klassisk amerikansk og anime, se nogle af bipersonerne, og animationen var ikke helt så god eller flydende som man kunne ønske – men baggrundene var flotte og skabte god stemning af rumskibe og fremmede planeter. Den bliver nok ikke den næste DragonBall, men del vil underholde fans af spillet ok – bare de ikke er for hardcore enten Halo eller anime fans, så bliver de skuffede for den er hverken Halo eller anime nok men sætter sig plask mellem de to stole.
Doatec koncernen fortsætter med at eksperimentere med deres klon af shinobuen Kasumi, og derfor angriber ninjaerne firmaets bygning for at få stoppet projektet.
Det ville være synd at sige at der er noget nyt under solen, for det er den næsten samme tynde historie om Doatec der kloner Kasumi, kontrollen er den samme som i de tidligere X-Box spil med minimale forskelle pga controller og det eneste virkelig forbedrede er grafikken. Ligesom det var med alle spillene siden DOA2 egentlig, men det virker så hvorfor ændre det?
Historiens tyndhed når dog nærmest nye højder (eller måske nærmere dybder). Denne gang er der ikke engang en rigtig forfilm med introduktion men kun en smule under kampene og så nogle flotte afslutningsvideoer. De er i det mindste rigtig flot lavet og giver en fin bid historie, men det er for lidt og for sent efter min smag.
Der er nok ikke nogen der spiller kampspil for historien, og det er da også gameplayet det kommer an på. Som beskrevet ovenfor er der ikke ændret det store i det siden de tidligere X-box spil, så hvis man har spillet dem vil man straks være hjemme. Måske lidt for hjemme dog, idet spillet er lige på og hårdt for de uøvede, der er ikke noget easy mode men kun normal og sværere.
Som tidligere kan mange ting på banerne ødelægges, umiddelbart føles det som lidt flere end i de tidligere spil endda. Kast din modstander ind i et bord med vaser på og de ødelægges ligesom gipsfiguren på væggen, vinduet eller den tynde skillevæg i det japanske hus. En af banerne foregår på en vej i noget der minder om Las Vegas, og der kører biler forbi og rammer spillere der står i vejen indimellem, en anderledes form for interaktiv kulisse.
Der er alle de gamle kendige fra de første DOA-spil plus dem fra DOA3 samt fire nye – en japanske pige der hedder Kokoro, en mexikansk kæmperinde, en blond gut og så en kvindelig Spartan (Master Chief fra Halo).
Grafikken er dog flot, selv et par år efter udgivelse er det stadig blandt de bedste 3d-kampspil og mange af kulisserne er virkelig flotte og man får indimellem lyst til at nyde dem hvilket desværre resulter1er i en tabt kamp.
Personerne har også mange detaljer, f.eks. kan man på de fleste pigers tøj ane brystvorter under de stramme toppe, men det virker lidt unødvendigt og en smule usmageligt. Nogle af kostumerne har også rigtig flotte teksturer med fin dybde, læder, kunststof og den slags ser virkeligt naturligt ud. Det gør til gengæld, at man virkelig lægger mærke til at huden på personerne er flad og ikke har tekstur, især på pigerne der viser meget ben er det virkelig iøjnefaldende og ødelægger indtrykket af en realistisk 3d-verden noget.
Samlet er DOA4 uagtet dets mangler et glimrende kampspil og en fin første udgave i HD, men på trods af at det er et af de bedste kampspil lavet er det stadig blot nyt opkog på gamle knogler. Pigerne ser dog bedre ud end nogensinde før så de fleste tilgiver det nok.
Platform X-Box 360
Udvikler Tecmo