Tag: action

Endnu en trailer for Gantz live action
Der er egentlig ikke meget andet at sige end at der er blevet vist endnu en trailer for Gantz live action filmen på japansk tv, derfor den ringe kvalitet.
Traileren siger ikke meget om filmen, udover at der vil være eksplosioner med, men dem der kender mangaen og animeen kan genkende et par scener, f.eks. den berømt/berygtede materialisering af den kvindelige hovedperson. Det at de sammenligner billeder fra mangaen med skuespillerne er dog meget sødt, man kan se at de har ramt personernes udseender ret godt.
Kilde Japanator
12. april 2010
Trailer for kommende anime film: Redline
Studio Madhouse har fremvist deres film Redline til flere filmfestivaller, men den er ikke udkommet udover det. Til Tokyo Anime Fair (TAF) blev der fremvist en ny trailer for den. Hovedmændende bag er kendt fra nogle af de mere eksperimenterende film de senere år, sekvenser i Animatrix og Trava, og filmen ser ud til at fortsætte dette – stilen er i hvert fald langt fra typisk anime.
Den handler om Red Line, der er det største ræs i universet og som kun finder sted hvert femte år. Man følger mænd, kvinder og andre væsner der kæmper om at vinde. Den er 101 minutter lang og blev fremvist første gang på en festival august sidste år men er ikke udkommet så “masserne” får mulighed for at se den, men den er sat til udgivelse senere i år.
Videoen er filmet fra en skærmene der med et kamera så kvaliteten er desværre ikke fremragende. Da det ikke er en officiel udgivelse af traileren kan den risikere at blive fjernet.
Filmen har en noget alternativ stil, men den er tiltalende og meget varieret. Traileren går i et hæsblæsende tempo men er meget flydende men alligevel godt detaljeret, så alt i alt virker den grafiske side af filmen ret lovende ud fra traileren, så er spørgsmålet bare om historien kan følge med eller om det er ren overflade.
31. marts 2010
Anime trailer for Super Street Fighter IV
Ligesom det første Street Fighter IV spil vil Super Street Fighter IV have animerede sekvenser, denne gang lavet af Gonzo (endelig et job til dem) frem for Studio 4°C. Traileren kan ses herunder, den rammer fint stilen fra det første spil og giver mig lyst til at spille det ny spil.
Både de gamle kendinge fra IV og II er med, men der er også flere fra III med, blandt andet Shadaloos “dyrkede” soldater. Det ser ret lovende ud, mere af det sammen med men tryk på mere. Selvom jeg har IV ender jeg helt klart med at købe, ser endda frem til det.
Kilde ToplessRobot (worksafe)
28. januar 2010
Trailer for Fate/stay night Unlimited Blade Works filmen
Fate/stay knight Unlimited Blade Works filmen har premiere i Japan om lidt over en måned, den 23 januar, så her er den officielle trailer for den.
Ser interessant nok ud omend ikke meget anderledes end serien.
20. december 2009
Bleach the Movie: Memories of Nobody
Ichigo og Rukia udfører deres job i vores verden og jager hollows i byen da de møder nogle underlige hvide spøgelsesagtige væsner med røde hoveder. De ved ikke hvad de er, så de angriber dem ikke, men en ukendt soul reaper (shinigami) dukker op og udrydder dem.
Det viser sig at hun hedder Senna, men hun ved ikke hvilket squad hun hører til og generelt ikke noget om soul reapere ud over at hun er en. Rukia tager tilbage til Soul Society for at undersøge deres optegnelser medens Ichigo får til opgave at holde øje med hende, noget der viser sig at være sværere end det lyder idet hun stikker af hele tiden.
Hun slæber Ichigo med gennem et indkøbscenter og langsomt lærer han mere om hende…
Det viser sig at der også er problemer med at den dimension, der ligger mellem vores levende verden og Soul Society, er begyndt at få de to til at trække sig mod hinanden, og til sidst vil verdenerne mødes og begge ødelægges. Nøglen til dette er blanks, åndevæsner uden hukommelse og den såkaldte Shinenju, den samlede hukommelse for disse sjæle. Shinenju er kommet til vores verden, men hvem er hun og hvad er grunden til verdenernes pludselig bevægelse…
Lad os få det vigtigste klaret først: filmen er godt nok stand alone og folk uden kendskab til serien vil forstå det mest grundlæggende, men den er tydeligvis lavet til fans af TV-serien. Dette betyder at stort set alle nævneværdige personer fra TV-serien er med, ofte i så små indslag at de lige når at vise deres signatur angreb og se seje ud for så at forsvinde, ingen baggrund eller historie for dem. Dette forvirrer nye seere men selv inkarnerede fans kan føle at der mangler substans bag personerne.
Historien er da også lidt tynd, hvilket er forståeligt med så mange personer der skulle presses ind, men alligevel har de puttet en ny kvindelig hoverperson ind, som vi godt nok hører noget om idet hun får mest skærmtid af alle, men alligevel føler jeg at man kun skrabede hendes personlighed overfladisk. Dette kan dog undskyldes med hendes specielle væsen, så det kan tilgives.
Historien passer dog godt ind i Bleach universet, den den virker troværdig i forhold til resten af ”mytologien” i serien og udfylder nogle områder, der kun var blevet behandlet kort. Det betyder dog ikke, at den har nogen indflydelse på hvad der sker i serien, noget man også sagtens kan mærke fra starten af i filmen, den er indbegrebet af filler, men på den gode måde.
Grafisk er filmen flot, det er tydeligt at budgettet har fået et nøk op i forhold til TV-serien med utroligt smukke baggrunde og ingen genbrug af animation – noget selve serien lider noget under. Der er dog nogle få ting i tegnestilen der er lidt anderledes, omend alle personer ser ud som de bør er der noget der er en smule off uden at jeg kan sætte en finger på det. Det er tydeligt at der er brugt mere computer og flere sekvenser er tydeligt 3D lavet til at ligne 2D, noget der gør at jeg ikke kunne fokusere på fjernsynet i lang tid af gangen, men det kan variere fra person til person omend det er første gang jeg oplever det.
Alt i alt er det dog en glimrende film hvis man kan lide serien og ikke forventer mere af den end den er, nemlig en forlænget filler-historie der dog formår at føje et lille lag mere til universet, hvilket er noget af det bedste en film til en lang TV-serie kan håbe på og den bedst mulige ros.
Anbefales til fans af Bleach, alle andre vil nemt fare vild i alle de navne og personer der popper op undervejs uden nogen form for introduktion, uden kendskab til personerne vil meget af charmen, der primært ligger i gensynsglæden, ved filmen gå tabt.
21. oktober 2009
Promoer for Kiddy Girl-and lagt online
Kadokawa Shoten har lagt tre lidt forskellige trailere online for Kiddy Girl-and, den kommende efterfølger til den populære serie Kiddy Grade. De to af dem på hver omkring 30 sekunder ligger på YouTube, så de kan ses herunder, medens den tredje på 15 sekunder er på seriens officielle hjemmeside.
Første trailer
Anden trailer.
Serien bliver igen instrueret af Keiji Gotoh, ligesom i den første serie, og Hidefumi Kimura er også bag historie og Megumi Kadonosono står for character designs igen. Animations-studiet er dog ændret fra Gonzo til Satelight denne gang. Den får premiere på japansk tv om en uge, den 15ende oktober.
Historien foregår i Star Century 0379, 50 år efter den første serie (en detalje ANN har forkert) og cirka 500 år efter i dag (2512), og handler om den energetiske og aktive Asceur (hende med det lyserøde hår) og den seriøse Q-feuille (hende med langt lilla hår). De er i træning som ES-agenter hos GOTT, den organisation der administrerer handel mellem planeterne, med magt om nødvendigt. ES-agenterne er agenter der har fået overmenneskelige evner, og flere af ES-agenterne fra den første serie er også med.
Kilde AnimeNewsNetwork
8. oktober 2009
Billeder fra kommende ny Berserk anime
Der er blevet lækket billeder fra en påstået kommende ny Berserk anime, noget der har været rygter om ville komme siden den sidste ufærdige anime-adaption af den populære manga udkom. Det kendte Studio 4°C skulle stå bag og screenshotsne være lækket af en medarbejder, men de bør tages med et meget stort gran salt selvom de passer godt med personerne fra den blodige manga.
Hvis de skulle vise sig at være ægte kunne man forsigtigt håbe at de vil dække mere end den gamle serie, andet ville være underligt idet der er mere manga ude nu, men samtidig er mangaens tegner stort set holdt op med at arbejde på den til fordel for at spille computerspil, så hvem ved.
Kilde: Sankaku Complex (siden indeholder billeder og temaer der er 18+)

19. august 2009
Final Fantasy VII – Advent Children
Filmen foregår efter slutningen på Final Fantasy VII spillet og det kan være en stor fordel at have spillet det spil for at forstå handlingen, selv om det ikke nødvendigvis gør Advent Children til en dårligere oplevelse.
Der er gået to år og selv om verden er ved at blive genopbygget, så er der nye problemer i form af en sygdom der hærger befolkningen. Cloud og hans venner slipper heller ikke helt for at blive mindet om fortiden, da tre mænd dukker op, søgende efter Jenova.
Advent Children er lavet af Square Enix efterhånden ret berømte 3D system og sidst vi så den blive brugt udenfor et spil var i filmen Spirits Within. I mellemtiden er der sket ting og sager med systemet og det gør FFAD til en af de mest imponerende film der er lavet med ren computer animation. Man kan se en klar forbedring af person animationerne og især Tifa kan i visse klip være svær at adskille fra et rigtigt menneske. Men også baggrunde er blevet meget forbedret, om det så er bygninger, et mylder af personer eller de mange vinkler bruget under kampscenerne.
Og nok lige netop kampene er det der gør filmen værd at se, om man har spillet FFVII eller ej. Hæsblæsende action, med hurtige klip, flot animation og i det hele taget sker der så meget at man næsten glemmer at trække vejret.
Men udover at personerne nu er bedre designet, de er også bedre langt bedre animeret med henblik på skuespil. Ansigtstræk og bevægelser er for alvor bliver introduceret og der er også blevet plads til humor midt i mellem alt den action. Dog støder Square Enix stadig på problemer når det drejer sig om hår, noget der er med til at huske en på at det er computer grafik hele vejen igennem.
Er man en FFVII fan, så er Advent Children ikke noget man må gå glip af. Bare det at gense ens favorit karakterer er et nostalgi trip værd, men at se dem nedkæmpe et kæmpe monster i bedste tag-team stil, med rigt brug af deres forskellige evner, er guld værd.
Advent Children store problem er dog i handlingen, som virker meget klasket sammen og efterlader mange ting som man nok gerne så mere til, især i forholdet mellem cloud og Tifa, eller lidt mere om hvordan det var gået de andre karakterer i den mellemliggende år. Men skubber man lige det til side, så sidder man tilbage med et brag af en film, der får en til at ønske af der i fremtiden vil blive lavet meget mere af den slags.
Genrer: Sci-fi, fantasy
Alder: 7+
Studie: Square Enix
Instruktør: Tetsuya Nomura
Udgivet i Danmark af: Sony Pictures
3. marts 2007
Burst Angel
I fremtides Tokyo er kriminalitet gået amok, og våben er blevet meget udbredt, selv blandt normale borgere.
Politiet er derfor erstattet med det mechaniserede firma RAPT, der hårdhændet prøver at opretholde lov og orden. Men der er andre fraktioner der arbejder i Tokyo, og en af disse er en gruppe piger, der udfører opgaver af varierende arter, lige fra at være bodyguards, til destruktive mecha sammenstød.
Sei er gruppens voksne og modne leder, en hård forretningskvinde, der hovedsageligt organisere de missioner som resten skal udføre.
Så er der Amy, deres 12 årige computer ekspert, der står for at samle informationer ind og hacke systemer.
Meg er en forhenværende tyvetøs fra New Yorks gader og kan lidt af hvert, selv om hun forbavsende ofte ender med at blive kidnappet.
Til sidst er der Jo, som er den egent-lige arbejdshest i gruppen. Om det så er med pistoler eller i hendes mecha, så lever hun for kamp og har mere end normale evner indefor området.
Deres opgaver starter med at være typiske ting som at fange en kriminel gangster, stoppe en løbst mecha eller beskytte diverse ting, men efterhånden opdager de, at der er noget meget forkert i gang. Noget der involverer genetisk mutation, med brug af levende hjerner i maskiner og meget ofte, så fører sporene tilbage til RAPT, som er det eneste der står mellem civilisation og kaos.
Burst Angel er mecha og action når det er bedst, med mange og hurtige kampe, veludrustede piger og kæmpemaskiner der hamrer løs på hinanden.
Ind imellem bliver der også tid til at fokusere på personerne, men det er tydeligvis ikke seriens formål.
Vil man have fanservice oveni, så er der også masser af det, især fra Meg, der i sin minimalt dækkende kopi af en cowboy dragt nok tiltrække en del opmærksomhed.
Den grafiske side af serien er en lidt blandet sag. Håndanimationen er forholds god, men blandes med en del ret synlig computer grafik.
Gonzo er blevet bedre til at blande den slags sammen, men det er stadig meget åbenlyst hvor grænsen går, og til tider ligner især mecha kampene noget som er taget fra et computerspil.
Lydsiden fremmer desværre ofte den fornemmelse, da den tit virker overdrevet eller direkte malplaceret i handlingen.
Men i det hele taget er musikken til serien nok min største kritik af den, for den bruger en, efter min mening, ikke særlig vellykket blanding af hip-hop, pop og techno. Især åbningen sprang jeg trofast over for at undgå musikken der.
Er man til mecha, action, skydevåben og fanservice, så er Burst Angel nok en af de serier man bør overveje at investere i. Er man dog lidt kræsen med hensyn til musik, synlig CG eller en ikke alt for imponerende handling, så burde man nok nøjes med at kigge på en enkelt DVD til at starte med.
Original titel: Bakuretsu Tenshi
Genre: Action, cyber-punk
Alder: 15+
Studie: Gonzo
Instruktør: Koichi Ohata
Amerikansk licens: Funimation
23. juni 2006
Samurai Champloo
i befinder os i begyndelsen af Edo perioden. Det er en tid hvor vestlige påvirkninger begynder at blande sig med det traditionelle Japan, og den gamle kultur med samuraier og kriger-hære er ved at uddø.
Pigen Fuu arbejder i en lille beværtning, men et slagsmål mellem to herreløse samuraier efterlader den i ruiner. Hun beslutter sig derfor for at drage ud på en vandring, og efter at have hjulpet de to vandaler fra beværtningen til at flygte, så når hun frem til at det er mest passende at de drager med hende.
De to samuraier er den stilige Jin, med hans kølige væremåde, beherskede kampstil og stilfærdige personlighed, som er i stærk kontrast til Mugen.
Han er direkte modsat, nemlig uopdragen, grov, og kæmper med en blanding af akrobatik og rå kraft.
Det eneste der konstant forhindre dem i at nedslagte hinanden er Fuu og hendes mission med at finde en samurai der lugter af solsikker.
Sammen begiver de sig på en vandring igennem et Japan der vrimler med korrupte magthavere, stridslystne sværdkæmpere, gale profeter og utallige andre farer, som den lille gruppe må overvinde.
Samurai Champloo har et tvist der adskiller den fra alle andre samurai film og serier. For midt i hele det her historiske Japan her forfatterne valgt at tilføje en dosis hip-hop til mange episoder, med personer og handlinger der kunne komme fra 70ernes eller 80ernes mørke Harlem.
Men underligt nok, så virker det her i serien. Om det så er popstjerner, graffiti gangs eller baseball kampe, så er det blended ind i serien med så stor perfektion at man til tider kan blive helt i tvivl om den slags muligvis ikke stammede fra det gamle Japan.
Teamet der har lavet Samurai Champloo har før gjort sig bemærket med serien Cowboy Bebop, og ligesom den, så indeholder SC en solid blanding af spænende personer, et godt mix af kamp og handling, der udfolder sig i en meget kulturelt rig verden.
Især samspillet mellem den mørke Jin og den kaotiske Mugen, med solstrålen Fuu i midten til at holde dem afbalanceret, virker fantastisk godt. Man støder også på mange andre interessante personer og karakterer, som man ofte føler at man gerne ville have set lidt mere af end man får lov til.
Serien er forholdsvis episodisk, næsten helt frem til slutningen, men det gør ikke det store. For med sin blanding af pudsige bipersoner, intense kampe og de episoder hvor skaberne går helt amok med et moderne tema, så har man egentlig ikke tid til at kede sig.
Det er også netop de underlige indfald der præger afsnittene, der er med til at man ikke bliver trætte af deres rejse igennem Japan.
Man kan nok heller ikke lade være tænke over de mere bizarre ting der sker hist og her, som om Van Gogh var inspireret af japansk tegnestil, eller om USA virkelig spillede Baseball om rettighederne til handel i Japan.
Men til trods for de humoristiske indslag, så er SC også en mørk serie. Hverken Jin eller Mugen er ”gode”, og især Mugen har meget lidt respekt for andre end sig selv. Men sammen med Fuu lærer de dog begge at kontrollere deres dræbermani, og det er ofte også Fuu der må lære at man ikke altid kan løse problemer med et smil og en hjælpende hånd.
På grafik siden er SC også ret imponerende, om det så er de flotte og action fyldte kampe, ting i bylivet eller de japanske landskaber i baggrunden, så er der kælet for detaljer, ofte med den samme skævhed som kendetegner resten af serien.
Kampsekvenserne er hurtige, med mange virkemidler. Meget ofte er omgivelserne brugt til at lave effekter, som i starten hvor Jin og Mugen kæmper i den brændende beværtning, eller senere hvor man ser klinger trække spor efter sig igennem regndråber.
Hvem kan man egentlig anbefale at se Samurai Champloo? Næsten alle, vil jeg mene. Dens blanding af action, personer og humor sætter den langt udenfor den typiske samurai genre, selv om den har bevaret næsten alt hvad der gør dem gode. Den er ikke nær så seriøs, men netop en af seriens stærke sider er at man sjældent er i tvivl om hvornår den er alvorlig. Det gør den helt klart en oplevelse værd og samtidigt kan man tage et kig på hvordan store dele af Japan var for et par århundrede siden.
Så længe man dog ikke tager det hele for historisk korrekt.
Genrer: Action, historisk
Alder: 15+
Studie: Manglobe Inc.
Instruktør: Shinichiro Watanabe
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
Dansk udgiver: Studio anime
29. marts 2006
Mezzo
I en fremtid lige om hjørnet er teenage pigen Mikura, sammen med den nogenlunde jævnaldrende Harada og den ældre Kurokawa, en del af et team der løser diverse problemer.
Det er for det meste opgaver der er tilpasset gruppens talent for ikke at stille for mange spørgsmål og få tingene gjort, selv om det begynder at brænde på. Især Mikura evner som action-helt er ret praktiske med de opgaver de får, imens de to mandfolk ofte virker mere som hendes support.
Under deres første opgave redder Mikura pigen Asami, som derefter prøver at komme med i gruppen, især fordi hun beundrer Mikuras åbne og frembrusende personlighed, som er helt modsat hendes egen, ret sky, natur.
Teamets opgaver er lige så varierede som de er underlige, og involverer både spøgelser og rumvæsener. Men lige meget hvad, så er deres fremgangs måde ofte den samme. Nemlig at undersøge problemet og når det så går galt, skyde sig frem til en løsning.
Mezzo DSA er action så det brager, med ganske interessante personligheder og en del komiske indslag, der dog ikke går ud over de mere alvorlige sektioner af hver episode.
Dog mangler serien lidt en gennemgående handling og i starten virker det meget som en masse enkelte afsnit der ikke har ret meget med hinanden at gøre, selv om man skulle tro at ting som at rende ind i et rumvæsen og spøgelser, ville sætte sit præg på deres tilværelsen.
Men seriens fokus er også mere action end handling og der lægges ret stærk ud lige fra starten, hvor Mikura skyder, hopper og sparker sig igennem en flok af maskerede badguys, bliver blæst ud af et vindue, falder adskillige etager ned, men klarer at lande uskadt og redder endda en pige på vejen.
Serien er dog ikke væg til væg action hele tiden, der kommer også indblik i p ersonerne og hvem de er, samt den fortløbende historie om den ukendte snigmorder der hver episode prøver at dræbe Mikura, dog med så lidt held at hun knapt nok lægger mærke til det.
Animationen i Mezzo er ret flot, selv om Mikura, der bevæger sig rundt i sin dragt, nok har en tendens til at stjæle en stor del af opmærksomheden.
Kvaliteten falder god lidt efter episode et, selv om store dele af serien er blevet gen-animeret efter at den blev vist på japansk TV. Hvilket nok var et smart træk, da den version led meget af at studiet havde en deadline.
Noget der dog ikke behøvede at blive remastered var lydsiden, som er ret god. Især start sangen og den tilhørende åbningssekvens er absolut værd at se på, da den er ganske underholdende i sig selv.
Ligeledes er stemmer og lydeffekter ret gode, med Kurokawas stemme, der nok er mere interessant end god.
Hvis man mener at navnene og personerne i serien lyder bekendte, så er det ikke så underligt, for Mezzo DSA er baseret på den to episoders OVA der hedder Mezzo Forte og handlingen er taget derfra, dog uden noget af den pornografi som originalen har. Mezzo Forte er en mindre kendt serie af samme skaber som Kite, nemlig Yasuomi Umetsu og selv om han ikke direkte har været involveret i skabelsen af TV serien, så holder den sig til hans karakter designs og det er endda lykkedes at få mange af de detaljer med som præger hans mini-serier. Som at man et sted lige kan få øje på to mænd og en skolepige der går på fortovet, en scene fra Kite, set i et andet perspektiv.
Så action, mere action, fanservice og glimt af humor er nøgleord for serien, og kan man lide dens slags og ikke forventer et stort og omfattende plot, så kan Mezzo DSA anbefales og er værd at se mere end en gang for at få det hele med.
Original titel: Mezzo Danger Service Agency
Genrer: Action, drama, sci-fi
Alder: 15+
Studie: ARMS
Instruktør: Yasuomi Umetsu
Amerikansk licens: ADV Films
24. marts 2006
Now and Then, Here and There
Shu er en helt almindelig dreng med et helt normalt liv. Han går til kendo, men han er ikke specielt god til det.
Efter at have tabt en kamp, går Shu igennem byen og kommer til en fabrik. På en af skorstene sidder en pige. Han kravler op for at snakke med hende. Dog er hun meget tavs og Shu får ikke meget andet ud af hende, end hendes navn, Lala-Ru.
Pludselig er det som om tiden stopper og en kuppel af lys fremkommer og pludselig står Shu og Lala-Ru over for en dame, der hedder Abelia, og nogle mærkelige robotter, der ligner slanger.
Efter at Abelia har sikret sig at Lala-Ru er blevet fanget fremkommer kuplen af lys igen. Shu, Lala-Ru og kidnapperne bliver transporteret til skibet Hellywood.
Hellywood bliver regeret af den skruppelløse Kong Hamdo, som skal bruge de særlige kræfter Lala-Ru besidder samt det smykke hun skal bruge for at slippe sine kræfter løs.
Shu prøver at flygte med Lala-Ru, men det bliver stoppet af skibets besætning, der skræmmende nok, består af både voksne og børn.
Shu når kun og flygte et lille stykke tid inden også han bliver taget til fange og han ved slet ikke hvad han har rodet sig selv ud i…
Now And Then, Here And There starter på en sådan måde at man ikke kan forudsige hvad der sker i resten af serien. Dreng-møder-pige-som-så-skal reddes. Typisk plot eller start ville en del nok sige, men efter første afsnit opdager man hurtigt at sådan er denne serie slet ikke. Now And Then, Here And There er langt mere det. I løbet af andet afsnit bliver langsomt, men sikkert trukket ind i det mørke og meget skræmmende univers.
Kong Hamdo skyr ingen midler for at opnå det han vil have – Lala-Ru, smykket og dets kræfter – hvilket Lala-Ru og Shu kommer til at mærke meget til. Efterhånden som serien kommer fremad oplever man masser af ting som er meget dystre og som derfor kan virke foruroligende på nogen. Now And Then, Here And There er ikke noget man ser når man skal hygge sig med noget komisk, hvilket den her anime er alt andet end.
Now And Then, Here And There er rigtig spændende og jeg hungrede hele tiden efter at se et afsnit mere. Det er meget svært at slippe den serie, navnlig fordi den er så spændende, men også pga. de temaer den berører f.eks. angående moral i krig og lign.
Lyden i Now And There, Here And There er for det meste noget jeg synes meget godt om, navnlig på musikken – og kong Hamdo lyder meget grum, hvilket han skal være.
Musikken passer rigtig godt til, dog er der, som altid, enkelte numre man ikke helt bryder sig om. Det japanske lydspor er af meget god kvalitet synes jeg selv og det gør personerne meget realistiske synes jeg.
Animationen er for det meste god efter min mening. Dog vejer selve animationen ikke så højt op på min vægtskål, som det nok ville gøre hos andre, men jeg kan ikke klage i dette tilfælde. En god ting er at landskabene i serien varierer en del og derved sætter animatorerne på en prøve og det er også lykkedes meget godt.
Original titel: Ima, Soko ni Iru Boku
Genrer: Action, drama, scfi-fi
Alder: 15+
Studie: AIC
Instruktør: Akitraro Daichi
Amerikansk licens: ADV Films
18. marts 2006