AnimeGuiden

Tag: action

  • Armitage III

    I fremtiden har mennesket koloniseret Mars, men man har brugt en masse menneskelignende robotter for at få det spæde samfund til at fungere. Der er dog en udbredt mishag overfor disse, idet mange mener at de over-tager menneskers jobs og generelt ikke er mere end maskiner.
    Politimanden Ross Sylibus flytter til Mars efter at hans partner på Jorden er blevet dræbt, men allerede i rumhavnen bliver han indblandet i en sag, En enormt populær country-sangerinde, der var med samme skib som han, findes myrdet.
    Det viser sig at sangerinden i virkeligheden var en robot, der dog havde levet hele sit liv som menneske, og alle omkring hende troede da også at hun var et sådant. Ross og hans nye partner Naomi Armitage får overdraget sagen, der viser sig at lede til en mystisk serie af tredjegenerations robotter…

    Lad mig starte denne anmeldelse med at afklare en ting: dette er ikke den tredje serie i en række, titlen giver mere mening når man har set serien.
    Armitage var en af de titler, der blev udgivet inden årtusindskiftet som fik kultstatus, og det på trods af at den de første mange år kun kunne købes i Vesten i en sammenklippet filmudgave, der kun havde engelsk tale.
    Oprindeligt var det en 4-afsnit OVA fra starten af 90erne (1994), der så blev lavet til en 90 minutters film. Der er dog ikke fjernet noget af virkelig
    betydning for historien fra film-udgaven, og den engelske dub er også ret tro mod den oprindelige, så denne anmeldelse gælder begge.

    Grafisk set kan man godt se at titlen er fra midten af 90erne på stregen, men detaljegraden og farverne er gode – det er tydeligt at det er en OVA, og selv i dag holder animationen.
    Lyden er også udmærket, med mekanisk-lydende synthesizer baggrundsmusik der fanger den teknologiske stemning på Mars glimrende.
    Som sagt var filmudgaven med engelske stemmer, og noget så specielt som japanske undertekster – der findes ikke noget japansk spor til den, men der er brugt mere eller mindre kendte rigtige skuespillere til den, og resultatet er faktisk ganske godt, især taget i betragtning at det er en halvgammel dub fra en tid hvor niveauet var noget lavere end i dag.

    Historien er ikke vildt original, man kan trække paralleller til mange tidligere titler og film, bl.a. virker serien på nogle områder inspireret af den amerikanske film Blade Runner. Det overordnede tema er da også de ofte brugte problemer mellem robotter og mennesker, og om hvordan vi skal behandle dem, som jævnbyrdige eller slaver.
    Personbeskrivelserne virker noget stereotype i starten, men bliver langsomt bedre jo mere man hører om personerne. Ross er betjenten der har mistet livsmodet, Armitage den aggressive pige i stramt tøj, men efterhånden som man ser mere til deres bevæggrunde kan man ikke undgå at leve sig ind i historien om det spirende forhold mellem de to hovedpersoner, og hvor umuligt det er i det marsianske samfund.
    En meget usædvanlig detalje er at Ross er sort, hvilket man ikke ser ofte i anime, og endda som andet end komisk islæt. Så det er et utraditionelt forhold på flere punkter, menneske og maskine – hvilket er set ofte i anime, men mellem sort og hvid kan tælles på meget få fingre.

    Teknisk set er det en rimelig velstøbt sci-fi verden, om end der er nogle områder hvor den ikke helt holder vand rent faktuelt. Det samme gælder desværre historien som helhed, indimellem sker der ting der ikke er forklaret ordentligt, såsom at personerne pludselig har adgang til store våben og den slags.

    Alt i alt er det tydeligt hvorfor Armitage III fik kultstatus: den indeholder alt hvad en god science fiction historie skal, krydret med et lidt specielt parforhold og en altid god problemstilling.

    Genre: Sci-fi / cyber-punk
    Alder: 15+
    Studie: AIC
    Instruktør: Hiroyuki Ochi
    Amerikansk licens: Geneon Entertainment

  • Hellsing

    Anime serien Hellsing handler om en organisation ved navn Hellsing, som opsporer vampyrer og slår dem ihjel. Hellsing organisationen er i besiddelse af en vampyr ved navn Alucard, som er mange århundreder gammel og kan fremmane sort magi, som han bruger i den gode sags tjeneste. Hellsing organisationen har udstyret ham med et menneskeskabt våben, en pistol lavet af et nedsmeltet sølvkors til at slå vampyrer ihjel med.

    På en af de første missioner i Hellsing møder Alucard en kvindelig politisammarit ved navn Seras Victoria. Alucard skyder hende igennem hendes ene lunge, for at slå en vampyr ihjel og gør hende til en vampyr for at rede hendes liv.
    Efter missionen bringer Alucard hende til Hellsing organisationen, som tager sig af hende og lærer hende at håndtere tunge våbenskyts. Den kvindelige politisammarit bliver optaget i organisationens mennesketropper og hjælper dem i deres mission, nemlig at slå alle verdens vampyrer ihjel. Og så går den vilde jagt efter de blodtørstige vampyrer.

    Hele serien udspiller sig i London på forskellige kendte steder, så som Tower of London, hvor den største kampsekvens i serien bliver udkæmpet.

    Hele serien igennem bliver Hellsing organisationen stillet over for nyere og sværere udfordringer. Især da Seras og Alucard møder en præst, som kan regenere sig selv.

    Præsten har samme mission; at slå alle vampyrer i verden ihjel, inklusiv Hellsing organitionens vampyrer. Det lykkedes ikke første gang for præsten, da han bliver stoppet af Hellsing organisationens øverste overhoved (Integral Wingates Hellsing) og sendt tilbage til Vertikanet i Italien.

    Seriens verden minder meget om vores, den eneste forskel er blot, at seriens verden er spækket med overnaturlige væsner og sort magi.

    Hellsing serien er inddelt på fire DVDer, hvor der på hver DVD er tre afsnit, som hver varer 20 minutter. Dog er der på den sidste DVD fire afsnit.

    Hvis man godt kan lide at se anime voldsfilm, er Hellsing lige den serie, man skal vælge. Der er fuld tryk på fra start til slut!

    Genrer: Gyser, action
    Alder: 15+
    Studie: Gonzo
    Instruktører: Umanosuke Iida / Yasunori Urata
    Amerikansk licens: Geneon Entertainment
    Også udgivet i Danmark

  • Berserk

    Historien foregår I Middelalderen, hvor vi følger den 17 årige Gatsu. Gatsu er en ensom sværdkriger, som rejser rundt og tjener sin føde ved at sælge sin arbejdskraft som lejesoldat, hvilket han gør ret godt.

    Han render en dag ind i en gruppe lejesoldater, som kalder sig for Band Off The Hawks, og han bliver en medlem af dem. Lederen, som hedder Griffith, har meget store ambitioner om en dag at blive konge over sit eget rige, og han skyr ingen muligheder for at komme tættere på dette mål. Griffith lejer sin gruppe ud i en krig i håb om, at han vil kunne skabe et godt ry og måske få nogle titler, der ville gøre han kommer tættere på hans mål. På trods af stor succes på slagmarken og trods en opgradering til general kommer Griffith dog ikke tæt nok på sit mål som konge.

    Griffith får imidlertid en anden mulighed for at blive konge. Griffith fik som ung en medaljon som mest af alt ligner et æg, dette æg kaldet Behilit ( Egg off the king) har den historie at bæreren af dette æg en dag vil blive konge. Dette vil dog få katastrofale følger for ’The Hawks’…

    Berserk starter lidt atypisk med det sidste afsnit, og derefter ser vi det hele som flashback, og det er ganske udmærket lavet, for det stiller en masse spørgsmål fra starten af, som gør, at man vil have hele historien. Og historien er rigtig god, og jo længere man kommer ind i serien jo mere ”bundet” bliver man også.

    Historierne mellem de 3 personer vi følger er også rigtig gode, for de udvikler sig gennem hele serien. Den karismatiske Griffith, som stjæler en stor del af billedet i denne serie, kan man kalde for helt/anti-helt, og forholdet mellem hovedpersonen Gatsu og Caska kan man kalde for had/kærlighed. De har alle en baggrundshistorie, som bliver afsløret gennem serien, og som tydeligvis har sat sit præg på dem.

    Der er meget vold og blod i serien, og specielt slutningen er meget voldelig og barsk, og det er det, som giver den høje aldersbegrænsning.

    Et af de store minuser er at serien ikke er færdig, grunden til det er måske fordi at serien havde et lavt budget at arbejde med, og det satte altså sit præg på slutningen. Man sidder derfor med en stor lyst til at finde ud af hvad der sker efterfølgende, men desværre er der ikke kommet en efterfølger til serien. Om det er på grund af den meget dramatiske ”afslutning” på serien der gør at der ikke er lavet en efterfølger eller om det er fordi man ikke vil lave en efterfølger vides ikke.

    Et andet minus ved serien er, at det lave budget også har sat sit præg på selve animationen, det er så at sige ikke den flotteste anime der er tegnet, og der bliver også brugt mange stillbilleder, hvor man forsøger at skabe en stemning eller at fange en stemning ved at lade ”kameraet” bevæge sig over det samme billede. Helt sikkert en teknik, som de gør rigtigt godt, men også er et tegn på et lavt budget når det bruges så meget som i denne serie.

    Til slut vil jeg sige at trods det at Berserk serien mangler en afslutning og at den ikke er superflot tegnet, så vil jeg alligevel anbefale denne serie, da historien i den er i en klasse for sig, de mange plots gør det hele mere interessant, og specielt er personerne meget dybe og interessante. Serien er en typisk ”drenge “anime”, og hvis man skulle blive hooked på serien og gerne vil vide hvad der sker bagefter, kan man begynde at læse mangaenn for den foresætter nemlig selv efter hvor animeserien slutter.

    Genrer: Action / Adventure / Fantasy
    Alder: 18 +
    Studie    : Oriental Light and Magic / VAP 1997
    Amerikansk licens: Medie Blasters

  • Neon Genesis Evangelion

    Shinji Ikari kommer, efter at have boet hos sin lærer i flere år, tilbage til Tokyo 3. Hans far, Gendo Ikari, som er leder af organisationen Nerv, har kaldt ham hertil fordi han har brug for hans hjælp. Shinji opdager, kort efter at han ankommer til byen, at Tokyo 3 er under angreb af en såkaldt Engel. Han bliver dernæst hentet af en af sin fars underodnede, Misato Katsuragi, der har til opgave at føre ham til Nerv hovedkvarteret, som er lokaliseret lige under byen.

    Nerv forsøger at udslette englene og redde menneskeheden fra en enorm katasrofe, som den dog har været udsat for en gang før. Til dette formål har Nerv deres biomekaniske kæmper til rådighed – Evangelionenerne – idet almindelige våben ingen effekt har på Englene.

    Da Shinji nærmest får smidt denne opgave, nemlig at styre Evangelion 01, i hovedet, udtrykker han gerne sin modvilje til at at være pilot. Men da han ser at pigen Rei Ayanami, som er kommet meget slemt til skade, skal gøre det i stedet for ham, gør han det dog alligevel. Og derved bliver Shinji rodet ud i noget han gang på gang finder ubehageligt…

    Historien og universet i Neon Genesis Evangelion er meget fangende, og jeg så den første gang næsten uden pauser, det ene afsnit efter det andet.

    Personerne er meget realistiske, selv om nogen måske ville sige at Shinji piver for meget. Men både personerne og deres rigtig gode stemmer var også med til at fange min opmærksomhed, og øge det gode indtryk af serien.

    Evangelion er nok den mest kontroversielle og provokerende anime til dato. Dette har dog også gjort den til en af de mest elskede animeer.

    Foruden de psykologiske aspekter er der også en hel bunke religiøse referencer. Dog ærgrede det mig dog, da jeg opdagede, fra en pålidelig kilde, at de kun var der for at få menneskene bag serien, til at virke kloge. Dog synes jeg langt fra at dette faktum gør serien mindre god. Det vigtigste aspekt vil jeg nok sige ligger i psykologien, hvilken jeg finder ret interessant.

    Kvaliteten af selve animationen er okay, når man tænker på at serien alligevel har nogle år på bagen. Desværre bliver den i sidste ende af serien dog meget præget af et mindre og mindre budget og det kan i særdeleshed ses i de to sidste episoder, hvor masser af tilfældige og stillestående billeder bliver brugt. Jeg synes ikke personligt at det har ødelagt min oplevelse af serien, men det er individuelt hvad man synes om dette.

    Lyden i Evangelion er for det meste meget fin. En pæn del god musik og til tider musik, der var knap så godt, men det kann jo ikke altid være noget, der falder i ens smag. Især noget af det klassiske musik synes jeg passer perfekt til serien.

    En anden side af lyden er hvad personerne siger, og hvor godt dette er. Mht. det japanske lydspor vil jeg sige at det er meget godt lavet. Det engelske lydspor er dog af lidt dårligere kvalitet, men heller ikke dette har gjort oplevelsen værre, men det kunne stadig have været bedre.

    Neon Genesis Evangelion er en anime som jeg selv sætter højt på min liste over bedste animeer. Netop fordi den fortæller meget om de psykologiske aspekter og hvordan man kan relatere disse til sig selv og andre. Med en meget interessant historie og endnu en mere interessant “under-historie”, gør det den til en anime, der i særdeleshed gør en værd at se mere end én gang. Dog kan det godt forstås at mange mennesker finder den mærkelig og uforståelig – især når man ser den for første gang.

    Neon Genesis Evangelion er, alt i alt, en rigtig god anime, hvis man leder efter en god historie og noget at tænke over bagefter.

    Original titel: Shin Seiki Evangelion
    Genrer    : Action, drama, mecha, scfi-fi
    Alder: 15+
    Studie: Gainax
    Instruktør: Anno Hideaki
    Amerikansk licens: ADV Films
    Dansk udgiver: Pan Vision

  • Rurouni Kenshin TV

    Serien foregår under Meiji æraen, hvor det blev forbudt at bære sværd, og Japan var ved at åbne sig for nye tider fra omverdenen i forhold til under det meget lukkede Shogunat.
    Himura Kenshin er en vandrende sværdkriger, der har svoret ikke at dræbe mere, og bærer derfor et sværd, der er skarpt på den ”modsatte” side af klingen. Kenshin er dog alt andet end hvad man forbinder med en legendarisk kriger: lille, rødhåret og lettere klodset, men alligevel bærer han på en fortid som den mest berygtede dræber i landet, Batousai.
    En dag kommer han til en by og bliver overfaldet af kvinden Kaoru, der tror, at han er den morder, der dræber folk og påstår, at han benytter den stil hendes dojo lærer. Den rigtige morder dukker dog op, og Kenshin redder hende væk derfra. Misforståelsen bliver opklaret, og Kenshin bliver logerende hos Kaoru.
    Senere angriber morderen dojoen med en flok af banditter, men Kenshin slår dem alle sammen ud uden at få en skramme selv, hans fortid som den største sværdkriger lader sig ikke fornægte. Og denne fortid begynder så småt at røre på sig igen, nu han har et fast tilholdssted, hvor folk kan finde ham…

    Kenshin tv-serien er baseret på mangaen af samme navn, men den begynder ikke fra starten af historien men efter at den har taget fart. Starten finde man i Reminisence OVAen (under navnet Samurai X i den engelske udgave), og tv-serien indeholder heller ikke afslutningen på sagaen, der findes i den anden OVA, Seisouhen.

    Serien er fra 1996, og det er tydeligt grafisk, at det er en tv-serie fra den periode. Dermed ikke sagt, at den er decideret dårligt animeret, det er den ikke, men den er langt fra så flot som nyere tv-serier. Baggrundene er dog udmærket tegnede, og giver en god fornemmelse af perioden serien foregår i. Personerne har et simpelt design, der nok vil være lidt af et chok for folk der har set OVAerne og forventer en mere detaljeret og realistisk stil, idet ekstremt overdrevne våben og lignende ikke er sjældne her. Dette trækker lidt ned på hvad der ellers er en god historisk skildring, men sammenlagt giver serien en rimeligt billede af hvordan Japan så ud dengang – på nær et gigantsværd eller ti.

    Baggrundsmusikken er serien er ganske glimrende, og flere af numrene kan jeg finde på at sætte på anlægget som afslapningsmusik. Åbnings og slutsangene er lavet at kendte j-rock grupper, L’Arc en Ciel bl.a. og er også rigtig gode.

    Historien er til at begynde med noget episodisk, men man kommer hurtigt til at holde af personerne og bekymre sig om hvordan det vil gå dem. Samlet er historien dermed fængende, og den historiske kulisse er en rar afveksling, der giver en anden stemning ,end man ofte ser i anime.

    Alt i alt er Rurouni Kenshin en ganske glimrende tv-serie om end lidt langstrakt med 95 afsnit, og man kan let forstå at den nærmest har kult-status.

    Original titel: Rurouni Kenshin: Meiji Kenkaku Romantan
    Genrer: Historisk, samurai
    Alder: 13+
    Studie: Studio Gallop
    Instruktør: Kazuhiro Furuhashi
    Amerikansk licens: Media Blasters

  • Xenosaga: The Animation

    Som “The Animation” undertitlen antyder findes der andet end animeen, og den er da også baseret på en PlayStation2 spil-serie: Square og Namcos Xenosaga, en rpg-serie der desværre ikke er udkommet i EU endnu. Pt er de første to spil udkommet i Japan og det første i USA med nummer to her til januar. Det er en prequel (meget lang tid foran) Squares PlayStation spil Xenogears. animeen er bygget tydeligt hen over spillet, og det er de samme personer, steder etc. der er med i animeen..

    En mystisk ting findes flyvende i rummet og en militærflåde udforsker den. Samtidig træner pigen Shion og androiden Kos-Mos i mecha-kamp. Shion har ikke noget imod androider og bekymrer sig om dem, noget ikke alle forstår. Pludselig bliver flåden angrebet af Gnossis og Shion slået bevidstløs. Kos-Mos river sig løs fra sin “ramme” og første afsnit slutter.

    Animationen er god, detaljeret og flydende, det er tydeligt at der er tale om en ny tv-serie med i hvert fald et rimeligt budget. Rumskibene og det meste af rumscernerne er dog meget tydeligt 3d-renderede, noget der ikke er meget bedre end Vandread gjorde det får nogle år siden. En ting der er værd at notere i disse “frigjorte” tider er mangelen på fanservice: der er ingen fanservice i serien, selv når Shion sover har hun pænt sin uniform på, og der er ikke den mindste smule bounce. Sendetidspunktet (kl. 3 om natten) taget i betragtning er det et rart afbræk.
    Lydsiden fejler heller ikke noget. Stemmerne er gode og passer til personerne og musikken er klassisk og meget episk, netop som man kender det fra Squares spil. Samlet giver den en glimrende stemning, og er med til at suge seeren ind i serien.
    Der er dog et problem: historien. Svært at bedømme fra et afsnit (det blev vist på japansk tv 6/1/05 kl. 2:42), men den virker god (og meget som spillets), men netop det at den ligner spillets er også den akilleshæl. Der er flere ting der ikke forklares, noget man ville se senere i spillet men i en serie der kører en gang om ugen vil det måske virke for uoverskueligt ikke at få lidt mere baggrundsviden og forklaring på de mere specielle termer der bruges indimellem fra starten. Mange andre serier har dog haft lige så lidt baggrundinformation uden at være baseret på noget og stadig gjort det godt så jeg håber at den overvinder det.

    Alt i alt har Xenosaga: The Animation serien virkelig potentiale, og da spillene netop er kendt for deres fantastiske historier har den da også noget at leve op til. Gør den det har vi helt klart et hit, og da spillene bliver udgivet i USA er animeen da også så godt som sikret udgivelse her i Vesten. Måske man kan håbe på at det baner vejen for at i det mindste Saga spillene vil udkomme her i EU på et tidspunkt.

  • Get Backers

    Ban og Ginji er 2 unge gutter med et lidt alternativt erhverv. De skaffer ting tilbage for folk, lige fra tabt legetøj til uvurderlige musik instrumenter. Deres motto er at hvis noget er væk, så skaffer de det tilbage med 100% sikkerhed. Desværre er deres valgte erhverv ikke ligefrem indbringende og de jobs de får har en tendens til at bringe dem i problemer.

    Men problemer er også en af deres specialiteter, for hverken Ban eller Ginji er helt normale. De besidder begge specielle evner som de bruger når det går galt. Ban har et usædvanlig stærkt greb og med hans øjne kan han få folk til at opleve et minuts mareridt. Han er også den lille gruppes leder og den kølige, stilfærdige type. Ginji er næsten helt modsat. Han er åbensindet og åbenmundet, uden alt for meget omtanke og i stand til at generere lyn med sin krop.

    Men på deres ret afvekslende opgaver møder de ikke kun normale mennesker, men også andre med underlige evner, lige fra den parfume bevæbnede pige Himiko, til den dødbringende Jackal. Men et job er et job og intet er for svært for Get Backers, selv om deres opgaver ofte viser sig at dreje sig om andet end bare at bringe noget tilbage.

    Serien har alle de træk der hører til en god action drenge serie. Smukke piger, hovedpersoner med superevner og mindst en kamp hver episode. Men Get Backers er mere underholdende end gennemsnittet for sådanne og rettet mod et lidt ældre publikum end normalt for den slags serier. Det gør også at når serien første kommer i gang med sin egentlige handling, så ændre den sig fra at være episodisk til at have en forholdsvis kompleks historie.

    Jeg er ikke den store fan af action serier, men jeg kunne godt lide Get Backers for dens ret interessante personer, både på heltenes side og blandt skurkene. Men også det at linien mellem god og ond er ret udvisket senere, samt at samspillet mellem de forskellige personer er ganske spændende.

    Mit største problem med serier er at den er opdelt i to sæsoner, som er tegnet mærkbart forskelligt. Siden jeg ret godt kunne lidt stilen i første ‘omgang’, så var jeg ikke nær så begejstret for anden sæson.

    Get Backers er en god, solid action serie, med interessante karakterer og en afvekslende handling. Den har de obligatoriske kampe der skal være i hver afsnit, men dens varieret brug af folks evner, samt ganske flydende animation gør at man ikke sidder og keder sig over kampe der ligner hinanden.

    Original titel: Getbackers -Dakkanya-
    Genre: shounen / action / komedie / eventyr
    Alder: 13+
    Lavet af: Studio Deen
    Amerikansk licens: ADV Films

  • Virus

    Engang i slutningen af århundredet spreder en mystisk virus sig, en virus der både rammer mennesker og maskiner og kontrollerer dem fuldstændig.

    Det område, der er værst ramt af virusen, er Neo Hong Kong Til at bekæmpe den og de personer/ting der er inficerede har man oprettet enheden STAND. Denne trup af specialister er udstyret med de bedste kampdragter der findes, og deres mobile hovedkvarter er bevæbnet lige så kraftigt som en panser-enhed, så det er ikke slagkraft de mangler.
    Men vil deres kamp mod de allerede inficerede være nok til at holde virusen nede?

    En dag forsøger en ung mand, Serge, at slå lederen af truppen ihjel, men han bydes tværtimod velkommen og får at vide at han var ventet. Samtidig angriber en af virusen kontrolleret maskine, og Serge stjæler en af truppens kampdragter og slår virusen efter at have udvist en større kampevne end alle andre.
    Men hvem eller hvad er Serge? Og hvorfor kender lederen ham?

    Virus er opbygget som en klassisk cyber-punk anime, og langt hen ad vejen virker den meget inspireret af Bubblegum Crisis (se anmeldelse blad 3). På trods af dens mangel på originalitet, og deraf ofte følgende forudsigelighed, formår den dog at underholde, og på grund af mængden af ubesvarede spørgsmål kan den alligevel fange en.
    Og man kan ikke komme uden om at cyber-punk genren gør sig godt som animation, idet der her er mulighed for alle de passende special effects uden at det vil ødelægge et budget.

    Grafisk er serien nogenlunde, men absolut ikke noget specielt. Modsat hvad man ville forvente af genren er der ikke brugt nogen computer-skabte sekvenser, hvilket visuelt er et rart afbræk.
    Karakter designet er lavet af Masami Obari (Detonator Orgun, Fatal Fury, Gowcaizer), og hans streg er let genkendelig på godt og ondt. Om man bryder sig om hans stil er en smagssag, men det karakteristiske udseende vil ikke tiltale alle. Lyden er ikke værd at nævne, den er der og den gør sit job. Så teknisk er serien samlet acceptabel, men sammenlignet med mange nyere serier blegner den kraftigt.

    Cyber punk fans går ikke galt i byen med Virus, medmindre de ikke kan lide Obaris stil. Det samme kan siges om hans fans og genren. Alle der ikke er fans af nogen af delene bør holde igen og overveje om de ikke kan bruge deres penge mere fornuftigt.

    Anden titel: Virus Buster Serge
    Genre: Cyber punk / action
    Alder: 13+
    Anime lavet af: J. C. Staff
    Amerikansk licens: Manga Entertainment

  • Ghost in the Shell: Stand Alone Complex

    I den nære fremtid med cyborgs, kunstig intelligens og lignende hightech, findes der Sektion 9, som er en semi-hemmelig statsorganisation der tager sig af cyber relaterede kriminalitet. Det kan være alt fra en militær mecha der er gået amok, til at stoppe computer vira. Sektion 9’s mest dominerende agent er Kusanagi, som er næsten fuldstændig mekanisk, selv om det næsten ikke kan ses på hendes krop. Hun er hurtigere, stærkere og mere robust end noget menneske, samt i stand til at koble sig direkte til maskiner og Internettet.

    Hun samarbejder med resten af Sektion 9’s specialiserede agenter. Deres rækker rummer alt lige fra snipers til computereksperter. Til tider hjælpes hun også af sektionens lille gruppe af tachikomaer, relativt intelligente edderkop lignende mechaer på størrelse med små heste, men ret multi-funktionelle.

    Kusanagis hverdag er en blanding af aktiv kamp, observation og infiltrering. Nærmest en mellemting mellem en hemmelig agent og det amerikanske SWAT. Derfor skal hun og hendes team være forberedt på alt fra computernørder til intense kampe mod de nyeste hightech våben og maskiner.

    TV serien SAC er en ny version af Masamune Shirows nu klassiske manga, første gang animeret i 1995. Den nye serie er dog uafhængig af filmen og indeholder kun få elementer fra historien i den og den originale manga. Derimod handler serien om de mange individuelle opgaver som Sektion 9 tager sig af. Derfor er SAC meget episodisk, uden nogen opbyggende handling, men dog en svag tråd der forbinder visse episoder.

    Noget der er tydeligt i serien er at Shirow selv har været med til at lave den og fastlægge stilen. Hans sans for detaljer og ”logisk” brug af teknologi er meget tydelig. Til tider muligvis for meget, når der bliver brugt adskillige minutter på at forklare noget før handlingen fortsætter. Men det er lige så meget med til at opbygge en detaljeret verden, noget der er vigtigt for Shirows stil.

    Der er ingen tvivl om at SAC er smukt og dygtigt lavet. For en TV serie er der lagt meget vægt på detaljer, og selvom man kan se at der er brugt computeranimation til mange ting, så er det forholdsvis godt blandet ind i den håndtegnede stil. Actionscenerne er ligeledes flotte og ret flydende, ofte med megen hastighed og gode vinkler.

    Dertil kommer der at adskillige af seriens åbningssekvenser er helt computeranimerede. Selv om de ikke passer så godt med selve serien så er de dog ganske flotte.

    Så kommer vi til seriens lydside, som komponist geniet Yoko Kanno har stået for, og hun har igen lavet et soundtrack der er lige så attraktivt som serien selv, med gode sange leveret af kunstnere hun har brugt før, som Shantia Snyder der leverer en flot åbningssang på russisk, og Tim Jensen med Lithium Flower som afslutningen.

    Er man bare lidt Ghost in the Shell eller Masamune Shirow fan, så bør man kigge nærmere på SAC. Er man dog ingen af delene, men gerne vil se en action anime med mange og flotte detaljer, så kan serien nok være et bekendtskab værd. Den er ikke helt i action genren, da der ofte bliver brugt tid på forklaringer og opbygning af baggrunden, som muligvis vil kede de mest hardcore actiontilbedere, men det er en del af den stil der gør at SAC hæver sig over mainstream TV serier.

    Genre: Sci-fi / cyber-punk / action
    Alder: 15+
    Studie: Production I.G
    Amerikansk licens: Bandai Entertainment

  • R.O.D The TV

    For nogle år siden blev den originale R.O.D OVA serie udgivet, og med dens spionstil blev den et ganske stort hit. Så der er derfor ikke så underligt at den bliver efterfulgt af en TV serie.

    Den foregår nogle år efter at sidste serie sluttede, og starter med at fokusere på forfatterinden Nenene og tre søstre som bliver hyret til at være hendes bodyguards.

    Disse tre piger er alle ”Paper Masters”, med evnen til at manipulere papir til at skabe bevægelige figurer, våben eller skjold der stopper selv kugler. De tre har i Kina startet et lille detektiv firma, men sammen med Nenene drager de til Japan og bliver her involveret i en større sag, hvor en organisation prøver at få kontrol over alt viden på kloden.

    Forventer man at se de samme personer, som var med i den originale serie, så skal man lige vente til senere, for den første halvdel af R.O.D The TV drejer sig mest om de tre søstre og bygger langsomt op til seriens egentlige handling. Derfor er den lidt episodisk og mere humoristisk end den først serie, noget der gør starten meget anderledes. Men den har derimod sin egen charme, da pigerne er en rigtig hjertevarm lille enhed, med hver deres bogfiksering og personlighed.

    Serien er en efterfølger til OVAen, så det anbefales at man har set den først. Dog har TV serien ikke den samme følelse som originalen. Der er lagt mere vægt på humor og varme følelser, for selv når der er nedture, så står de tre søstre sammen og støtter hinanden. Dog følger seriens action del ganske godt med. Der er mange kampe for de tre paper masters, inklusiv skurke med samme evner og en mystisk dreng der konstant kommer i vejen for dem.

    Grafikken i serien bærer præg af både at være en TV serie og så at den er tilpasset til en ny handling. Stilen er blødere og langt fra så flot som den første, noget man nok ikke kan lade være med at sammenligne med, selv om den stadig er ganske flot og flydende animeret. DVD versionen af R.O.D TV er re-animeret. Det vil sige at efter den blev færdig i TV, så har animations studiet brugt tid på at forbedre udvalgt scener. Bedømmelsen af seriens grafiske kvalitet kommer derfor an på denne re-animation, for den version der blev vist i Japansk var meget mærket af at en trykkende deadline i de senere episoder.

    Er man R.O.D fan, så bør man nok investere i serien og så prøve at se den uden at sammenligne den for meget med den første serie. TV versionen er meget anderledes i forhold til OVAen, men senere kommer der de personer med som var med i originalen og man finder ud af hvad der er sket siden den sluttede.

    Har man ikke set R.O.D endnu, så er originalen en dejlig spionagtig lille serie også anmeldt her) og også efterfølgeren er værd at se hvis man kan lide action, hemmelige organisationer og skumle planer for verdensherredømmet.

    Genre: Action / komedie
    Alder: 13+
    Studie: J.C.STAFF
    Amerikansk licens: Geneon Entertainment

  • Iria Zeiram the Animation

    Iria Zeiram the AnimationIria er en ung dusørjæger, og hun er ved at være parat til at få sin egen licens til at jage forbrydere. Sammen med hendes bror Gren og deres ven Bob tager de ud på hvad der umiddelbart virker som en normal opgave, men allerede fra starten er der problemer med bevæbnede tropper der angriber dem. En opgave er dog en opgave, og det lykkedes gruppen at komme til deres rumskib og af sted mod deres bytte.

    Det viser sig dog at være langt mere besværligt, end nogen kunne have forudsagt, for de render ind i et urgammelt monster ved navn Zeiram, som ikke alene er smart og stærk, men også så godt som udødelig. Det lykkedes Iria at undslippe, men væsenet dræber hendes bror og Bob. Iria nødlander på en planet i nærheden, men selv destruktionen af en rumstation var ikke nok til at stoppe Zeiram, og så er der lige det med den døde bror, som jo skal hævnes.

    Iria: Zeiram the Animation hører til blandt de mange sci-fi småserier, der blev lavet omkring slutningen af 80’erne, og den er meget typisk i stilen for den periode. Dog har serien den fordel at være fra slutningen af perioden, hvilket gør den lidt bedre animeret end mange andre serier fra samme ”tidsalder.”

    Dog kan dens alder sagtens ses. Den vil nok aldrig blive forvekslet med nutidig animation.

    Men seriens stærkeste side er personerne. Iria er helt klart fokus og især i den japanske version virker hun ret levende og overbevisende. Ligeledes er der lagt stor vægt på at lave en enestående verden rundt om serien, meget påvirket af kinesisk stil. Faktisk har man gjort mere ud af at lave tingene alternative frem for realistiske.

    Serien er fyldt med action, lige fra intense jagte på diverse underlige fartøjer til Iria’s kampe mod Zeiram og den destruktion af omgivelserne det inkluderer. Men samtidigt så er der også tid til at man lærer seriens vigtige personer at kende, og Iria går da heller ikke af vejen for at stoppe en diktator eller redde lidt folk mens hun nu er i gang.

    Har man ikke noget imod at se ældre sci-fi serier som Bubblegum Crisis, Gall Force og lignende, så skulle man nok kigge lidt på den nye DVD version af Iria: Zeiram the Animation, for den er ganske god underholdning indenfor sin genre og kan sagtens ses mere end en gang.

    Genre: Scifi / action
    Alder: 13+
    Studie: Ashi Production / Victor Entertainment
    Amerikansk licens: Media Blasters

  • Sadamitsu the Destroyer

    Sadamitsu er kvarterets førende slagsbror, hvor bare hans navn er nok til at skræmme andre og der er intet bedre en godt slagsmål efter alle gadens regler. Derfor er det ikke noget hårdt valg da to væsener fra rummet pludselig dumper ned foran ham, i midten af en kamp. Det ene af dem, et insekt artigt monster prøver at slå ham ihjel da han i bedste macho stil blander sig i kampen og kun med en redning fra det andet væsen, en androide, overlever han.

    Desværre koster Sadamitsu’s indblanding androiden hans krop, men ved hjælp af dens hoved, brugt som vejleder og kampdragt, lykkedes det Sadamitsu at besejre væsenet.

    Desværre var det kun en fortrop på millioner af lignende monstre, alle på vej mod jorden for at fortære alt de kan. Da Sadamitsu mere eller mindre er ansvarlig for at den eneste der kan forsvare jorden nu er splittet i utallige dele, så vælger han at overtage pladsen som jordens forsvarer og bliver med lidt hightech udstyr forvandlet til Sadamitsu – The Destroyer.

    Sadamitsu kunne uden større problemer være endnu en serie om en gut der forvandler sig til en armeret superhelt og banker utallige monstre med et utal af imponerende ”special moves”. Men serien undgå netop dette ved at være lidt af en parodi på sin egen genre. Alt i den afspejler den typiske stil der er kendt fra utallige helte serier, men lavet på en måde så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, for Sadamitsu er alt andet end en god superhelt.

    Hans hjerte sidder på det rette sted og der er ikke meget han er bange for, men hans egentlige styrke ligger i at slå hårdt og blive ved med at slå indtil det har løst problemet. Selv om det grundlæggende er en god stil for en person med hans opgave, så lærer han dog at det ikke altid er nok og der til tider skal bruges af den grå masse mellem ørene.

    Serien ville nok ikke holde i længden, så derfor er de 10 episoder den varer ganske passende til at give en varieret historie, uden at man mister interessen eller overblikket med den ene gigantiske kamp, der bare bliver erstatter en endnu mere fantastisk kamp. Den undgår også Power Ranger syndromet med at bliver overdramatisk og der er ingen kæmpe kamprobotter der samles i hver episode for at træde en mindre by flad.

    Sadamitsu er spændende og sjov. Serien kan varmt anbefales til action fans der gerne vil have lidt mere indhold i en serie end de typiske power-up kampe, hvor hver episode er bare en ny kamp mod et nyt monster. At serien samtidigt er ganske pænt animeret, i en stil der meget ligner en opdateret version af 70’er stilen er et godt plus, godt hjulpet med af en ret passende lydside.

    Genre: Science fiction / Action
    Alder: 12+
    Studie: Studio Deen
    Amerikansk licens: Bandai Entertainment