Historien handler om en almindelig dreng Mahiro Yasaka, der møder det menneske-agtige rumvæsen Nyarlathotep (Nyaruko) der ligner en pige med sølvfarvet hår. Rumvæsnerne har dannet grundlag for den kendte Cthulhu mytologi kendt fra forfatteren Lovecraft, men Nyaruko foretrækker sin menneskeform. Det gør de fjender, der indimellem dukker op og angriber Mahiro dog, men heldigvis er Nyarukos mission at forsvare ham.
At hun så samtidig kan udforske menneskehedens populærkultur, som hun elsker, er en meget stor bonus, og at Mahiro lige er hendes type fik hende til at melde sig til missionen med stor entusiasme.
Serien virker ved første øjekast som en typisk normal-fyr-møder-en-underlig-pige (og der kommer flere til i senere afsnit ud fra introen), men selvom formularen er set mange gange før og ikke ligefrem frisk formår serien stadig at underholde og undgå de værste fælder for genren – der er godt nok en nøgenscene men den virker ikke overdrevet ecchi eller påklistret.
Serien opnår denne charme ved at have en enormt høj energi, der sker noget konstant i serien og der er ingen rolige stunder. Dette er både godt og skidt, man bliver næsten forpustet af at tempoet men samtidig keder man sig ikke og når næsten ikke at tænke over hvor cliche det hele er. For trods seriens blanding af parodier på kendte (og af mange elskede) elementer som Cthulhu guderne, piger der elsker otaku kultur og blodige kampscener så er den noget tynd og holdes kun oven vande af tempoet.
Grafisk er serien udmærket men ikke fantastisk. Character designsne er heller ikke usædvanlige, men tiltalende – Nyaruko er sød og har en karakteristisk uniform, og hendes grå hår med totten foran – der i virkeligheden er en parodi på Nyarlathoteps klassiske tentakel – er da iøjnefaldende. Hvad der også faldt mig i øjnene er en ret realistisk kropsbygning af pigerne, deres bryster er ikke for store og deres taljer ikke for smalle, de har en typisk ung (japansk) pige krop, rart til en afveksling.
Mahiro har det klassiske mandlige hovedperson udseende for den slags serier, og den eneste anden nævneværdige mand (hans gode klassekammerat) ser også fuldstændig ud som man kunne forvente.
Lydsiden er ikke bemærkelsesværdig, Nyaruko har en stemme der passer godt til hendes hyper-aktive væremåde men samlet er hverken stemmer eller musikken (heller ikke åbnings- og slutsangen) noget jeg huske bare få timer efter at have set afsnittet.
Samlet er serien dog underholdende, mest på grund af tempoet og det konstante bombardement af jokes og parodier der leveres af nogle tiltalende personer. For Mahiro er ikke så patetisk som den typiske mandlige hovedperson i den slags serier, han siger jævnligt fra overfor Nyaruko, og på trods af hendes dominerende, frembrusende og jeg-er-over-det-hele personlighed er der alligevel noget ved Nyaruko der tiltaler mig – eller også er det bare det at hun er en Elder God og jeg ikke kan gøre andet.
Serien kan ses lovligt og gratis online på Crunchyroll
Billeder Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
