Ponyo, Studio Ghibli og Hayao Miyazakis nyeste film (Min Nabo Totoro, Det Levende Slot), har haft en god start i de amerikanske biografer som den niende mest sete film i åbningsweekenden.
Den har indtjent over 3.5 millioner dollar hvilket gør den til den ottende mest indtjenende anime-film i USA allerede. Den bliver vist i 92 biografer derovre, så den har også en ret god dækning.
Kilde AnimeNewsNetwork
Skaberen af Magister Negi Magi, Ken Akamatsu (Love Hina), har længe talt om at han ønskede en film bygget over Negima mangaen, der indtil videre også er blevet til flere anime-serier og en live action tv-serie.
Han udtaler på sin dagbog at preordersne på den ny OAD er kommet ind og at de ud fra dem vil kunne komme med en officiel pressemedelelse om filmen omkring den 17 september.
Filmen vil sandsynligvis foregå efter OADen og udfylde de huller der i den nuværende historie-ark.
Tak til Canned Dogs for infoen.
Endnu en Young Gangan relateret ny anime serie (se tidligere nyheder fra i dag om Working!! og Arakwa Under the Bridge). Til Young Gangan Festival Anime no Okage denne weekend blev der annonceret at de er ved at lave en ny Sekirei anime.
Holdet bag den første Sekirei serie er tilbage bag den ny serie og flere piger der kæmper er i udsigt.
Kilde Anime News Network
To mangaer mere fra Square-Enix manga-afdeling bliver animeret, Working!! der handler om arbejde i Hokkaido og Arakawa Under the Bridge, der handler om hjemløse. Begge er løbet i Young Gangan bladet, der også har bragt os Saki, hvortil man kan finde flere wallpapers her på siden.
Working!! bliver animeret af A-1 pictures og Arakawa af Shaft.
Working!! er en fire-panel stribe (ligesom Azumanga) om Hokkaido familie restauranten Wagnaria tegnet Karino Takatsu.
Arakwa Under the Bridge handler om en ung mand der møder en hjemløs under Arakawa broen i Tokyo og hvad det udvikler sig til.
Tak til Japanator for informationerne.
Her er en kort trailer for den næste Darker than Black serie, Darker than Black: Ryuusei Gemini.
Den er igen lavet af Bones og foregår to år efter den første serie, hvor Hiei og Yin møder den russiske pigeSuo Pavlichenko.
Tak til Japanator for informationerne.
Quintin Tarantino har i forbindelse med et interview om en anden film fortalt lidt mere om de ny anime-klip der vil være i Kill Bill: The Whole Bloody Affair, en endelig directors cut udgave af filmene. Han understreger at det vil være helt ny animation og ikke blot genbrug, idet han oprindelig skrev et meget længere manuskript til de animerede sekvenser.
Kilde AnimeNewsNetwork
Mangaen om kendte stats-ledere der spiller mahjong om verdens skæbne, Mudazumo naki kaikaku eller Legend of Koizumi som den også bliver kaldet, bliver nu lavet til en anime. Spændende om portrætterne af Koizumi, japans tidligere premier-minister, George Bush senoir, paven og Hitler bliver bibeholdt i samme grad.
Kilde Canned Dogs
Her er første udgave af en billedliste over efterårets serier. De begynder typisk i september og kører så over oktober og november også, nogle december men den måned er der så mange special-programmer på japansk tv at faste serier ofte holder pause.
Jeg har ikke lavet denne opsamling og tager på ingen måde credit eller ansvar for den.
My-HiME OST2 indeholder mere af baggrundsmusikken fra serien, og som altid for Yuki Kajiura meget stemningsskabende. Man føler dog indimellem at man har hørt dele af det før, som med det meste af hendes musik skinner hende stil tydeligt igennem, omend ikke så markant og dominerende som i andre værker.
Stemningen i numrene på albummet er primært i den dystre ende eller adrenalin pumpende kampmusik, men er da også lige kommet noget af baggrundsmusikken fra når Mikoto ter sig underligt med.
01 Himeboshi -omou kokoro- er et stille, melodiøst nummer med en smuk sang-side der øger den melankolske stemning. Den bruges da også til mere sørgende scener i serien.
02. Mayoi to, tomadoi to yureru omoi er en frisk optagt på strengeinstrumenter.
03. Asa, tsukanoma no yasuragi piano og violin danner et stille mellemspil
04. Hajimari -yami e no shotai- begynder med en lidt mørk strenge optagt til det nummer med højt tempo der bruges under action-scener i serien
05. Maiyume!! er et nummer med højt tempo der får adrenalinen til at pumpe og en til at føle at der skal kæmpes for en sag. Dens brug af panfløjte sammen med det karakteristiske Kajiura piano-tema giver den et lidt luftigt præg og lader nummeret skille sig ud.
06. Omoi, sorewa shojo no kirameki indledes med klart syntetisk harpespil som får selskab af elektrisk og guitar hvilket giver nummeret råhed og energi.
07. Kokuyo no kimi -amai yuwaku indledes med et piano-tema der får selskab lette trommer inden en violin tager over og giver sangen et higende præg.
08. Taisetsuna hito er et mellemspil med piano og violin.
09. Daremo inai hokago er et smukt piano-stykke.
10. Kako e no Requiem er et stykke på bratsch og violin hvilket giver det en rolig og eftertænksom stemning.
11. Himeboshi -instrumental ver.- er en smuk ballade men det nærmest æteriske forsvinder uden sangen (udgaven med sang findes på OST 1).
12. Tokiiro no mai -instrumental ver.- igen et stykke der oprindeligt havde sang, og her mistes meget og man lægger primært mærke til tempoet og den forvredne synth-guitar. Det ændrer dog ikke på at melodien er smuk, men den går fra at være memorabel til blot at virke som typisk baggrund til en action-sekvens.
13. It’s only the fairy tale -instrumental ver.- Alyssas sang er næsten endnu mere spinkel uden sangen, men klokkespil og piccicado violin bibeholder melodien og det lette præg.
14. Nonbirina hirusagari holdes let, lys og frisk af en melodistemme på tværfløjte. Man kan ikke lade være med at få lyst til at starte på en ny, frisk dag når man hører nummeret.
15. Irasshaimase! Famiresu e! er også en let og munter sang med fløjte.
16. Shikkobu wa odoruyo er også et fløjtestykke men mere pompøst og storladent end sprudlende med energi.
17. Minogasanaizo! er et stykke med en mere elektronisk klang og en lidt mystisk stemning, der er skjulte ting på spil.
18. Matamata onaka hetta! er en hyperaktiv, glad humørspreder der med sin komiske melodi ikke kan lade være med at få smilet frem. Sangen passer perfekt til de mere komiske islæt i serien.
19. Soushitsu klokkespil har melodistemmen i dette nummer hvilket giver det et let men stadig slagkraftigt præg og en let drømmende tone.
20. Himeboshi -Hitori- en gentagelse af Himeboshi temaet på andre instrumenter med lidt faldende stjerner til sidst.
21. Nemuranai yamino shito er en dyster kamp-melodi men rå guitar riffs, der gør sangen mere rocket end resten af cden. Det giver en råhed der skiller den ud omend de allestedsnærværende klokkespil og violiner også er med her.
22. Shiromuku no hime e er et kort, hurtigt nummer der får pulsen op at køre får en til at føle at nu sker der noget, man skal skynde sig.
23. Natsuki sennyu starter med nogle lidt spøjse, elektroniske lyde som får selskab af et klokkespil, der er undelige ting på færde.
24. Haiyoru nazo, nazo er en underlig lidt uharmonisk blanding af klokkespil, bas og andre instrumenter. Det virker ikke så meget som musik men mere melodisk baggrundslyd.
25. Omoi, hakanaku igen et melankolsk tema på piano med klokkespil til.
26. Konran er også et kort nummer med en mystisk snert skabt af trommer og elektrisk guitar.
27. Yami ga hirogaru er et ildevarslende nummer med syntetiske lyde og raslende instrumenter på skæve tidspunkter. Der lægges op til dystre foretagender.
28. Samayoeru yamiyo er endnu et dystert og uroskabende nummer, mere stille og mørkt end nervepirrende dog.
29. Owarinonai Crossroad indledes med en elektronisk bippen, nærmest som et ur, der suppleres med trommer og klokkespil.
30. Shinku ni somaru yoru no yume er et nummer med forvrænget elektrisk guitar, indisk klingende strengeinstrumenter og andre orientalske lyde. Der sker eksotiske ting.
31. Shinwa no hateni -HiME to Kuroyo no kimi begynder lidt mørkt men blødes op med seriens gennemgående violin-tema, der passer glimrende sammen med den forvrængede guitar. Det gennemgående kor-stykke kommer også med undervejs.
32. Omoi hitohira er et stille piano-stykke.
33. Himeboshi -Mashiro- det sidste nummer på cd’en et en piano-reprise af temaet.
Samlet er der nogen variation i numrene, men man kan tydeligt høre sammenhængen, ikke kun fordi de samme temaer er brugt i mange numre men også i valget af instrumenter. Dette er dog at forvente for et soundtrack og ikke et reelt kritikpunkt, nærmere tværtimod idet det viser at serien har en sammenhængende lydside.
Alt i alt er det et ganske udmærket soundtrack, men man skal huske at det er OST2, de mest prominente numre fra serien er at finde på det første. Det er tydeligt at det er komponeret af Yuki Kajirua, så hvis man kan lide hende vil man sikkert synes om det medens andre finder hendes stil repetitiv og kedelig. Uanset hvad er det et habilt udført soundtrack, der dog ikke er noget man vil ende med at lytte til regelmæssigt.
Den 12årige pige, Mitsuki Kouyama, har mistet begge sine forældre og bor derfor hos sin bedstemor. Hun elsker musik overalt på jorden og hendes største drøm er at blive en kendt sanger på grund af et løfte hun engang lavede med den lidt ældre dreng, Eichi Sakura, før han blev adopteret fra deres børnehjem og flyttede til Amerika. De lovede hinanden at de ville finde hinanden igen, og til den til ville Mitsuki være sanger og Eichi astronom. Han fortæller hende at han elsker hende, og uden en chance til at fortælle ham hvad hun føler, rejser han.
Det hele er dog ikke så ligetil for Mitsuki, for hendes bedstemor hader musik mere end noget andet, og hendes drøm om at blive sanger bremses af en kræftknude i hendes hals, og hun kan kun blive rask hvis hun får foretaget en operation. Med denne operation vil hun kunne leve videre, men der er en risiko for at hun mister sin stemme. Derfor afviser hun igen og igen lægernes og bedstemoderens råd om at få gennemført indgrebet.
En dag har Mitsuki meldt sig til en audition, og har skrevet på sine papirer at hun er 16 år gammel. Hun beder sin læge, Wakaouji-sensei, om at komme op med en undskyldning, så hun kan slippe væk hjemmefra og deltage. Men han nægter.
Senere samme dag sidder Mitsuki ved sit skrivebord, og får pludselig besøg af Takuto og Meroko – et par shinigamier, der sammen går under navnet Negi-Ramen, som pludselig kommer dumpende ind gennem væggen. De kommer til at røbe for hende at hun kun har et år tilbage at leve i, og at de når det år er gået skal tage hendes sjæl med. Hun skynder sig at stikke af for at gribe chancen for at blive sanger, og nå sin audition i tide, mens Takuto og Meroko følger efter og forsøger af fange hende.
Da det endelig lykkes dem, beder hun igen og igen om at få lov til at deltage. Takuto lader hende deltage, men Mitsuki ligner slet ikke en på 16, så han giver hende en pille bestående af sit eget blod. Når hun har slugt den, vil hun kunne forvandle sig til en 16årig pige med langt blondt hår hver gang han knipser med fingrene, og så længe hun er forvandlet vil hun være sund og rask.
Da det bliver Mitsukis tur til at synge til auditionen, overvælder hun samtlige dommere med sin fantastiske sangstemme, og vinder. Herfra må Mitsuki leve et dobbeltliv. Den ene halvdel som den normale skolepige der kæmper med sine egne problemer og i dette tilfælde en sygdom, og den anden halvdel som den populære sanger, Full Moon.
Som serien skrider frem knytter de to shinigamier stærke bånd til Mitsuki og de gør alt hvad der står i deres magt for at hjælpe hende med at nå sit mål. Men Takuto bliver mere og mere forelsket i hende, og Meroko bliver mere og mere jaloux fordi hun selv gerne vil have Takuto, men samtidig er blevet rigtig gode venner med Mitsuki. Det bliver sværere og sværere for dem begge at skulle tænke på at tage hendes sjæl.
Kort tid efter Mitsukis første audition skilles mangaens og animeens plot lidt efter lidt mere og mere ad. Der sker mange af de samme ting både i mangaen og animeen, men de udvikler sig ret forskelligt som serien skrider frem.
Animeen er på 52 afsnit, men den føles ikke lang og tung at komme igennem. Arina Tanemuras tegnestil der som sædvanlig er i top gør, at det er en fornøjelse at se hvert eneste afsnit, og personlighederne hos de forskellige karakterer i serien er alle sammen til at holde ud og nogenlunde nede på jorden, så man sagtens kan forholde sig til dem. Baggrundene er gode og realistiske uden at være noget, der er specielt fremtrædende. Sangene i serien spiller en meget stor rolle, og også selvom man hører de samme sange mange gange i løbet af de 52 afsnit serien strækker sig over, er de klart noget af det bedste ved serien, og især Myco, der lægger stemme til Mitsuki, og synger samtlige af hendes sange som Full Moon, gør det virkelig godt.
Historien er god, og selvom serien er i magical girl kategorien er den bestemt ikke en af de typiske idet Mitsuki hverken får superkræfter, “kamp-outfit” eller “stridsfæller” der har det som hende selv.
Hvis man lide mahou shoujo serier men er lidt træt af alle superkræfterne, bare vil se en flot og romantisk serie eller kan lide andre af Arina Tanemuras serier så er Full Moon wo Sagashite helt klart en serie der skal ses.
Genre: Shoujo, magical girl, romance, drama
Alder: 13+
Studie: Studio Deen
Amerikansk licens: VIZ Media
Da Yuichi’s forældre må flytte hele tiden pga. deres arbejde og endda også bliver sendt til udlandet, flytter han op til sin tante Akiko i en lille by nord på, hvor også hans kusine Nayuki bor. For mere end 7 år siden tilbragte han altid sine ferier der, men så mistede de kontakten. Nayuki er dog meget begejstret for nu at skulle gå i samme klasse som sin fætter, og glæder sig til at genoptage det venskab de havde. Dog er hun ærgerlig over at Yuichi næsten intet kan huske fra sin barndom.
Lidt efter lidt møder Yuichi fire piger på hans alder, som alle ser ud til at have en forbindelse til hans fortid, men ingen af dem hjælper ham bevidst på vej til at huske noget. Ved alle møderne med de forskellige piger begynder han i sin underbevidsthed at se scener fra hans barndom, men er ikke sikker på om det er drømme eller virkelighed.
En af pigerne, Makoto, overnatter også nogle gange hos Yuichis tante. Hun har heller ingen hukommelse, men kan ikke lade være med at lave narrestreger hele tiden. Dette får Yuichi til at glemme en vigtig skolebog han havde lånt af Nayuki en dag, så han må gå tilbage på skolen. På gangen møder han en af eleverne, Mai, som løber rundt på skolen med et sværd og kæmper mod en usynlig dæmon og kalder sig selv for skolens beskytter…
På en helt anden måde møder han pigen Shiori, der på grund af sygdom ikke har kunnet gå i skole i nogen tid. Men hun går ofte rundt i skolegården og ser ud til at vente på en, som aldrig dukker op.
Den sidste pige han møder er Ayu, som ikke kan leve uden taiyaki (en fiskeformet pandekage med sødt azu bønne fyld) – hun glemmer bare altid at hun ikke kan betale for dem, og på hendes flugt fra en gal taiyaki sælger, støder hun ind i Yuichi, og trækker ham med. De to møder hinanden flere gange under de samme forhold. Også hun ser ud til at ha forbindelse til Yuichis barndom…
Ved første øjekast virker Kanon som en sædvanlig sød pige-anime, men hen ad vejen kommer der dybde i de forskellige personer, og man opdager hemmeligheder omkring dem. Historien indeholder også triste, dramatiske og overnaturlige elementer, som gør det hele lidt gådefuldt.
Hele mysteriet bliver symbolsk opklaret da foråret kommer, og sneen som gemte alt under sig smelter. Slutningen kommer uventet, og er lidt chokerende.
Kanon er baseret på et dating spil til pc, der først kom i en hentai-udgav og senere i en mere stuevenlig version, der også kom til Dreamcast konsollen – men der er en del forskelle mellem de to udgaver.
Animationens kvalitet, soundtracket og frem for alt historien alene får en til at beholde Kanon i tankerne.
Original titel: Kanon TV
Udgivelses år: 2001
Længde: 13 afsnit á ca. 30 min
Produktion: Toei Animation
Character design: Yoichi Onishi / Visual Arts (Kei)
Fire små alfer drager til menneskenes verden for at forstå den, så de kan blive til rigtige piger. De ankommer i deres små farvede flasker og flytter ind hos deres Sensei (lærer), hvor de igennem ham og den lille pige inde ved siden af, prøver at forstå alle de ting som de støder på.
Men det er ikke helt ligetil at få verden til at give mening, især ikke når alle ens informationer kommer fra en børnehavepige, samt diverse blade og bøger. Så næsten alting som de små alfer støder på bliver behandlet med en blanding af total uvidenhed og general misinformation. Hvilket fører til en del forviklinger og underlige situation, før de endelig får tingene til at falde på plads.
Bottle Fairies er nok noget af det mest nuttede der er udkommet i længe. De fire små piger har hver deres mere eller mindre nuttede personlighed, om de så er energiske, alvorlige eller bare totalt fraværende. Men samlet takler de alle hverdages problemer fra ret alternative vinkler og med evigt godt humør. Serien indeholder en del japansk kultur og nogle af de ting der sker i den kan være lidt svære at følge med i, men har man ikke noget imod den slags eller er inde i det, så er det bare ekstra morskab.
Men seriens store styrke er rendyrket nuttedhed, med humor som opbakning. Der er ikke den store handling, så godt som intet action, og slet ingen fanservice. Men serien er derimod nærmest tegneserieverdenens svar på sollys, for selv om der intet sker, så kan man næsten ikke undgå at blive i godt humør når man ser den.
Kunne man lide serier som Sugar, A Tiny Snow Fairy eller Azumanga, så kan Bottle Fairies ramme plet, for den sød på et niveau hvor det næsten kan give hjerneskader og perfekt som en serie at se når man har haft en lang, hård dag og trænger til noget opkvikkende.
Genre: Komedie, slice of life
Alder: Alle
Studie: Xebec
Amerikansk licens: Geneon
Den længst kørende danske side om anime, manga og moderne japansk kultur
© AnimeGuiden 2000-2025
Lavet af WLE