Tag: anmeldelse

  • World of WarCraft: Death Knight

    World of WarCraft: Death Knight

    Genre: Fantasy
    Tegnet af: Rocio Zucchi
    Skrevet af: Dan Jolley
    Udgives i Tyskland af: TokyoPop DE

    Det kan diskuteres om denne serie kan kaldes en manga, omend forlaget gør det på bagsiden af bogen, da den er tegnet af en brasiliansk kvinde, Rocio Zucchi, og forfatteren er en amerikansk mand, Dan Jolley. Den er dog tegnet i en stil der minder om manga og da forlaget kalder det sådan godtager jeg det, manga er trods alt det japanske ord for tegneserie generelt og for dem er selv supermand manga.

    Den unge mand Thassarian arbejder på sin mors gård sammen med sin søster og træner indimellem med den lokale militia. Hans far drog ud som soldat år forinden og er ikke vendt tilbage men døde som en helt.
    En dag bliver han indkaldt til en særlig mission med prins Athas til Northrend for at jage dæmonen Mal’ganis. Trods moderens og søsterens protester rejser Thassarian stolt med, og hans tro på prinsen er urokkelig. Da skibene hjem er brændt og Arthas forsvundet drager Thassarian efter ham og møder sin skæbne og fremtid i en hule med en underlig trone i…

    Manga eller ej, bogen er tegnet glimrende i en let genkendelig ”Blizzard-manga” streg som de fleste af deres manga-agtige udgivelser deler på trods af forskellige tegnere. Der er mange detaljer, meget uddybende gråtonelægning (kunne godt ligne at den var tegnet i farver oprindelig og så udgivet i gråtoner for at ligne manga) og karakter-designs der følger spillets modeller tæt. Desværre lider den dog af det samme problem som de andre WarCraft mangaer: tegningerne bliver ofte lidt rodede, især i kampscener der mister noget af den medrivende sammen med overskueligheden. Visse af personerne kan også være svære at skelne fra hinanden indimellem, men det kan også skyldes at modellerne i spillet de er bygget over er meget ens så det er ikke kun tegnerens skyld.

    Historien er udmærket, omend man har hørt praktisk taget det hele som info ved quests i Wrath of the Lich King udvidelsen til World of WarCraft, hvor Thassarian blev introduceret oprindeligt.

    Og her er vi ved mangaens største akilleshæl: dem der køber bogen er fans af spillet, men de kender historien, og dem der ikke har spillet det vil savne info og kan føle at bogen er forvirrende da mange navne på personer og lande aldrig er forklaret eller uddybet. På den anden side er den en udmærket introducering til begrebet Death Knighs og deres plads i WarHammer verdenen, og den er en udmærket opsummering og gensyn med personer og historier spillerne kender fra spillet (og som dem der har spillet fra starten af Wrath of the Lich King ikke har set i nogen tid).

    Alt i alt en titel for fans ligesom de andre WarCraft mangaer, men stadig uden at fansne får meget nyt – en trend for alle udgivelserne desværre. Hvis man vil have let-fordøjelig fantasy underholdning er den dog udmærket, om man kender universet eller ej, men fans vil pløje igennem bogen på ingen tid fordi indholdet er så velkendt, men de vil nyde rejsen kort som den er.

  • Shinshi Doumei Cross (The Gentlemens Alliance Cross)

    Shinshi Doumei Cross (The Gentlemens Alliance Cross)

    Det nu 15årige adoptivbarn, Haine Otomiya, føler ikke rigtig at hun passer ind nogen steder.

    Da hun kun var få år gammel blev hun givet bort af sin far, Kazuhito Kamiya, til Otomiya-familien mod et lån på 50.000 yen, da hendes fars firma havde brug for penge, og Otomiya-familien ikke havde en arving til deres. Dette knuste Haine, og da hendes enlige adoptivfar fandt sig en kone med en dreng, blev han familiens arving, og hun var igen ikke nødvendig.

    Haine blev en del af en bande, men ændrede sig drastisk da hun mødte den rige dreng, Shizumasa Toguu, der havde tegnet hendes favorit børnebog. Han bad hende om at leve sit liv på den måde hun havde lyst til, og dette førte til at hun forelskede sig i ham, og gjorde alt hvad hun kunne for at blive en god datter for Otomiya-familien. Deriblandt kæmpede hun hårdt for at komme ind på den meget fornemme privatskole, Imperial Academy. Her er alle elever tildelt en rang – guld, sølv eller bronze – der afhænger af ens egen dygtighed, og mest af alt ens families rigdom.

    Haine finder ud af da hun kommer på Imperial Academy, at Shizumasa Toguu er “præsident” på skolen, lederen af skolens elevråd, og også en elev af rangen guld, hvilket gør at alle ser meget op til ham, og at Haine – en bronze elev – må nøjes med at kaste lange blikke efter ham på afstand.

    Men efter en masse omstændigheder bliver Haine, på trods af sin rang, medlem af elevrådet. Hun har nu mulighed for endelig at komme i kontakt med Shizumasa igen, men kan ikke forstå hvorfor han er så kold overfor hende og mener at han ikke kender hende.

    Det er nærmest som om han er en helt anden person?

    En ting der som altid er typisk for Arina Tanemuras serier, er, at vi her ikke alene har at gøre med en god historie og god tegnestil, men også en mangaka der kan finde ud af at lade sine karakterer gennemgå en udvikling på et personligt plan. Derudover kan Arina i modsætning til andre kvindelige mangakaer (f.eks. Rumiko Takahashi, skaberen af Ranma½), finde ud af at give slip på sine serier på det helt rigtige tidspunkt. Ikke lade dem slutte for hurtigt, men heller ikke trække dem i langdrag, så vi ender med at falde i søvn efter de første 30 bind er udgivet. Dette gør sig også gældende i Shinshi Doumei Cross, der er på 11 bind. Ikke alle bindene er ude på engelsk endnu, men den forventes færdigudgivet i slutningen af 2009 eller starten af 2010. Alle bind er dog ude på tysk for dem der køber syd for grænsen.

    Kan man lide Arina Tanemuras tidligere værker, er denne lidt nyere manga hun har lavet (udgivet i det japanske blad Ribon fra september 2004 til juni 2008) et must at læse!

    Arinas tegnestil fortsætter i det samme sikre spor som i hendes andre serier, men i Shinshi Doumei Cross virker det som om at hendes stil lige har fået et finpudsende, detaljerende pift. Hendes baggrunde virker flottere end sædvanligt, og især de kvindelige karakterer i serien kommer til at fremstå en tand mere feminine. Dette gælder specielt for karakteren “Ushio”, Haines bedste veninde.

    Alt i alt en meget flot manga med mange uventede twists i historien og en sød humor der gør den til meget underholdende læsning.

    Genre: Comedy, Drama, Romance, School Life, Shoujo, Slice of Life
    Alder
    : 7+
    Lavet af: Arina Tanemura
    Udgivet i Japan af
    : Shueisha
    Udgivet i USA af
    : VIZ Media
    Udgivet i Tyskland af
    : TokyoPop DE
    Udgivet i Frankrig af: Kana

  • Full Moon wo Sagashite

    Den 12årige pige, Mitsuki Kouyama, har mistet begge sine forældre og bor derfor hos sin bedstemor. Hun elsker musik overalt på jorden og hendes største drøm er at blive en kendt sanger på grund af et løfte hun engang lavede med den lidt ældre dreng, Eichi Sakura, før han blev adopteret fra deres børnehjem og flyttede til Amerika. De lovede hinanden at de ville finde hinanden igen, og til den til ville Mitsuki være sanger og Eichi astronom. Han fortæller hende at han elsker hende, og uden en chance til at fortælle ham hvad hun føler, rejser han.
    Det hele er dog ikke så ligetil for Mitsuki, for hendes bedstemor hader musik mere end noget andet, og hendes drøm om at blive sanger bremses af en kræftknude i hendes hals, og hun kan kun blive rask hvis hun får foretaget en operation. Med denne operation vil hun kunne leve videre, men der er en risiko for at hun mister sin stemme. Derfor afviser hun igen og igen lægernes og bedstemoderens råd om at få gennemført indgrebet.

    En dag har Mitsuki meldt sig til en audition, og har skrevet på sine papirer at hun er 16 år gammel. Hun beder sin læge, Wakaouji-sensei, om at komme op med en undskyldning, så hun kan slippe væk hjemmefra og deltage. Men han nægter.

    Senere samme dag sidder Mitsuki ved sit skrivebord, og får pludselig besøg af Takuto og Meroko – et par shinigamier, der sammen går under navnet Negi-Ramen, som pludselig kommer dumpende ind gennem væggen. De kommer til at røbe for hende at hun kun har et år tilbage at leve i, og at de når det år er gået skal tage hendes sjæl med. Hun skynder sig at stikke af for at gribe chancen for at blive sanger, og nå sin audition i tide, mens Takuto og Meroko følger efter og forsøger af fange hende.

    Da det endelig lykkes dem, beder hun igen og igen om at få lov til at deltage. Takuto lader hende deltage, men Mitsuki ligner slet ikke en på 16, så han giver hende en pille bestående af sit eget blod. Når hun har slugt den, vil hun kunne forvandle sig til en 16årig pige med langt blondt hår hver gang han knipser med fingrene, og så længe hun er forvandlet vil hun være sund og rask.

    Da det bliver Mitsukis tur til at synge til auditionen, overvælder hun samtlige dommere med sin fantastiske sangstemme, og vinder. Herfra må Mitsuki leve et dobbeltliv. Den ene halvdel som den normale skolepige der kæmper med sine egne problemer og i dette tilfælde en sygdom, og den anden halvdel som den populære sanger, Full Moon.
    Som serien skrider frem knytter de to shinigamier stærke bånd til Mitsuki og de gør alt hvad der står i deres magt for at hjælpe hende med at nå sit mål. Men Takuto bliver mere og mere forelsket i hende, og Meroko bliver mere og mere jaloux fordi hun selv gerne vil have Takuto, men samtidig er blevet rigtig gode venner med Mitsuki. Det bliver sværere og sværere for dem begge at skulle tænke på at tage hendes sjæl.

    Kort tid efter Mitsukis første audition skilles mangaens og animeens plot lidt efter lidt mere og mere ad. Der sker mange af de samme ting både i mangaen og animeen, men de udvikler sig ret forskelligt som serien skrider frem.

    Animeen er på 52 afsnit, men den føles ikke lang og tung at komme igennem. Arina Tanemuras tegnestil der som sædvanlig er i top gør, at det er en fornøjelse at se hvert eneste afsnit, og personlighederne hos de forskellige karakterer i serien er alle sammen til at holde ud og nogenlunde nede på jorden, så man sagtens kan forholde sig til dem. Baggrundene er gode og realistiske uden at være noget, der er specielt fremtrædende. Sangene i serien spiller en meget stor rolle, og også selvom man hører de samme sange mange gange i løbet af de 52 afsnit serien strækker sig over, er de klart noget af det bedste ved serien, og især Myco, der lægger stemme til Mitsuki, og synger samtlige af hendes sange som Full Moon, gør det virkelig godt.

    Historien er god, og selvom serien er i magical girl kategorien er den bestemt ikke en af de typiske idet Mitsuki hverken får superkræfter, “kamp-outfit” eller “stridsfæller” der har det som hende selv.

    Hvis man lide mahou shoujo serier men er lidt træt af alle superkræfterne, bare vil se en flot og romantisk serie eller kan lide andre af Arina Tanemuras serier så er Full Moon wo Sagashite helt klart en serie der skal ses.

    Genre: Shoujo, magical girl, romance, drama
    Alder: 13+
    Studie: Studio Deen
    Amerikansk licens: VIZ Media

  • Vampire Game bind 3

    Vampire Game bind 3Fægteturneringen i La Naan fortsætter, og det samme gør intrigerne. Ishtars livvagter arbejder på at finde af hvem prins Seriz rigtige mor er. Under et besøg hos den skøge, som prinsen plejer at gå til, får de dog en overraskelse.
    De to andre prinser har dog også hemmeligheder, og især den stille Laphji er langt fra som han ser ud til.
    Samtidig er vampyrerne, der trækker i trådene bag turneringen, ved at sikre sig at alt gå efter deres planer og intet stopper dem. Og selv hvis det er en af seriens hovedpersoner der gør det må han vige eller dø…

    Vampire Game bind tre fortsætter med højtryk på de royale intriger og endnu flere kampe. Disse er i dette bind et skidt fremad for mangaen, idet de alle er tempofyldte og flydende, en klar forbedring i forhold til de mere stive scener i de tidligere bind.
    Historien er fyldt til bristepunktet med intriger, og disse gør at det er svært at lægge mangaen fra sig når man først er kommet i gang, man skal lige vide hvordan den nyeste plot-drejning passer ind i helheden.

    Vampire Game begyndte uden at være noget særligt, men nu vi er kommet lidt ind i serien har den fundet sin plads, og jeg håber at den bliver ved med at være så fængende fremover

    Genre: komedie, fantasy, romance
    Alder: 13+
    Målgruppe: Teenagere
    Lavet af: Judal
    Udgiver i Japan: Wing Comics
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Danmark: Mangismo

  • Vampire Game bind 2

    Vampire Game bind 2Prinsesse Ishtar er på vej til La Naan sammen med Darres og de andre bodyguards. Om natten sniger hun sig ud og melder sig til en fægteturnering, om end hun får Duzell til at kæmpe for sig. Han er taget med fordi kongefamilien i La Naan også er af Phelios slægt.
    Heriblandt er der tre unge prinser: den store og selvsikre Vord, den mørke og dystre Laphji og den smukke, nærmest kvindelige Seriz.
    Ishtar er dog kommet til at give et skæbnesvangert løfte til dronningen, men vanen tro regner hun med at Darres redder hende ud af problemerne.

    Vampire Game to fortsætter historien om Ishtar, men denne gang virker hun mindre irritrerende om end stadig meget selvsikker og lidt arrogant. Historien er også mere medrivende end i første bind. Der er en del intriger, og de passer godt til stilen i en historie om kongefamilier.

    Grafisk er der ikke sket det store, personerne er lang-lemmede og spinkle og baggrunde er brugt sjældent. Personerne virker dog lidt mere veldefinerede end i bind et og der er lidt færre udsving i tegnestilen.

    Vampire Game bind to er et skridt fremad for en allerede udmærket serie, og den lægger op til at fortsætte på samme måde fremover ud fra slutningen af bindet.

    Genre: komedie, fantasy, romance
    Alder: 13+
    Målgruppe: Teenagere
    Lavet af: Judal
    Udgiver i Japan: Wing Comics
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Danmark: Mangismo

  • WarCraft: Solbrøndstrilogien 2: Skygger af is

    WarCraft: Solbrøndstrilogien 2: Skygger af is

    Genre: Fantasy
    Tegnet af: Jae-Hawn Kim
    Skrevet af: Richard A. Knaak
    Udgives i Danmark af: Egmont

    Kalec, Anveena og Jorad er på vej over bjergene ridende på Tyri i drage-form, men de bliver angrebet af en udød frost-wyrm og falder.

    Da de vågner, er de spredte. Kalec bliver angrebet af Svøbens udøde men flygter, Jorad og Tyri er frosset fast i is medens Anveena bliver vækket af en tauren. Han tjener baron Valimar Mordis, en menneskelig adelsmand der elskede sit folk men som ikke kunne redde det fra Svøben. Efter at have været tvunget i deres tjeneste som udød rev han sig løs. Hans gamle ven Trag, taurenen, hjælper ham med at få hævn mod Ichor, en af Svøbens kommandanter.

    Denne er i besidelse af en magisk kugle skabt af Ner’zhul, der tillader ham at vække de døde kæmper som f.eks frost-wyrmen.

    Baronen har brug for Anveena for at slå ham, men er hans motiv(er) blot at slå Svøben eller ligger der mere bag?

    Bind to af WarCraft mangaen fortsætter hvor det første endte. Dette er fint som historie, men bortset fra manglen på nogen som helst karakterbeskrivelser kunne bogen have stået alene.

    WarCraft: Solbrøndstrilogien 2: Skygger af is
    Jeg kunne desværre ikke finde et ordentligt billede af bog 2 og er ikke lige hjemme til at scanne mit eget eksemplar, og de oprindelige billeder til anmeldelsen er gået tabt

    Ligesom bind et er tegningerne flotte men næsten for detaljerede. De utrolige baggrunde sammen med rigt udsmykket tøj skaber på den ene side megen stemning men på den anden side er der næsten for mange ting i hvert enkelt billede, især ved kampscenerne der grænser til at være uoverskuelige.

    Bind to af WarCraft mangaen er stadig placeret mellem fans og folk der ikke kender universet uden at have en primær målgruppe. Historien er mere medrivende denne gang, men manglen på karakterbeskrivelse og –udvikling trækker ned. Ligeledes vil fans af spillene glæde sig over at man nærmest kan genkende personernes klasser ud fra deres udstyr, men på den anden side foregår historien et sted som jeg som veteran WoW-spiller ikke kan få til at passe med mit indre kort over Azeroth.

    Samlet er det dog en gennemført og underholdende fantasy-manga i et univers som mange kender og elsker, men den skæmmes stadig kraftig af en elendig, amatør-agtig dansk oversættelse. Den er stadig nok til at jage mange væk, hvilket er synd for Egmont har en ok manga som de har valgt at behandle på en måde som andre firmaer holdt op med for snart 10 år siden.

     

  • Vampire Game bind 1

    Vampire Game bind 1Vampykongen Duzell blev slået ihjel af kong Phelios for 100 år siden, men er nu blevet genfødt og vil have hævn. Problemet er dog, at han nu er en kat og ikke ved hvem der er Phelios efterkommer.
    Prinsesse Ishtar hører om en vampyrkat, der overfalder en landsby, og vovemodigt drager hun ud på trods af at hun hverken kan bruge et sværd eller magi.
    Hendes livvagt, Darres, redder hende i sidste øjeblik, men katten når at føde en unge, som hun tager med tilbage på slottet.
    Duzell lever videre i kattekillingen, men et liv som kæledyr og ven til den trodsige og egenvillige prinsesse er ikke let.

    Vampire Game er ikke som man kunne tro ud fra titlen en bloddryppende gyser, men en fantasy-komedie. Som en sådan er den glimrende, med scener der får en til at smile, om end ikke skraldgrine, men den mister alligevel ikke fokus fra at fortælle en historie.

    Tegningerne er udmærkede, men lidt svingende. Specielt personernes udseende skifter mellem rigtig godt til at være ”off” på forskellige måder.
    Personerne har dog karakter: Duzell er en ufattelig sød kat og Ishtar har en tydelig stemning af arrogance og selvsikkerhed over sig.

    Historien er fyld af små drejninger og overraskelser, men når man har gennemskuet den lidt utraditionelle, ekstremt hovne prinsesse er det ikke så spændende mere. Man kan dog ikke lade være med at læse videre om end prinsessens egensind og trods hurtigt begynder at blive lidt irriterende.

    Vamprie Game er en udmærket manga, men på trods af dens lettere utraditionelle hovedpersoner når den aldrig at blive en top titel, men stadig absolut læsværdig.

    Genre: komedie, fantasy, romance
    Alder: 13+
    Målgruppe: Teenagere
    Lavet af: Judal
    Udgiver i Japan: Wing Comics
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Danmark: Mangismo

  • WarCraft: Solbrøndstrilogien 1: Dragejagt

    WarCraft: Solbrøndstrilogien 1: Dragejagt

    WarCraft: Solbrøndstrilogien 1: DragejagtGenre: Fantasy
    Tegnet af: Jae-Hawn Kim
    Skrevet af: Richard A. Knaak
    Udgives i Danmark af: Egmont

    Høj-elverne i Quel’Thalas byggede Solbrønden for at have en kilde til den magiske kraft, som de er afhængige af. Omkring deres rige var der beskyttende sten, der skjulte dem fra Dæmonerne og de udødes Svøbe. Men de blev overrumplet af forræderi og Solbrøndens kraft tabt for evigt, troede man da…
    En blå drage bliver forfulgt af nogle jægere, og de fanger den i et net. Men da de kommer til der hvor den styrtede ned er den væk…

    WarCraft: Solbrøndstrilogien 1: Dragejagt er et forsøg på at fange stemningen fra Warcraft verdenen i tegneserieform, og den er et samarbejde mellem en amerikansk forfatter og en koreansk tegner. Som sådan er det altså svært at kategoriserer udgivelsen, den er i hvert fald ikke manga da den ikke er fra Japan, men er det en manwha (koreansk) eller en US comic? Uanset hvad er resultatet en udmærket kombination af grafisk overflade og historie.

    Tegningerne er som sagt udmærkede, med en høj detalje grad og kraftig brug af gråtoner. Samlet har udgivelsen en meget poleret grafisk overflade, men måske næsten for poleret idet den næsten kan virke kold og steril uden virkelig personlige træk.

    Historien er en udmærket fantasy-sag, men den ender med at sætte sig mellem to stole. Der er småting der ikke passer helt hvis man er World of WarCraft veteran, men samtidig er der en masse stednavne der måske nok skaber fantasy-stemning men som alligevel ikke rigtig giver en ide om universet hvis man ikke er fan i forvejen.
    Det hele forværres dog af at de har oversat en masse engelske egennavne til dansk, ”Aerie Peak” er ”Aerie Bjerg”, ”the Scourge” ”Svøben” etc. Det fjerner en del af det familiære for fans af universet og får tværtimod udgivelsen til at virke en smule latterlig.

    Trykkvaliteten er god, billederne skarpe og overgangene i det grå er tæt på perfekte. Det store problem med udgivelsen er dog den kiksede oversættelse. Som sådan er den ganske fin og den flyder udmærket, om end lidt hakkende og kliche-fyldt indimellem, men det er jo en del af den type fantasy-genre. Det største problem er det med navnene, og spørgsmålet er om det reelt kunne gøres meget bedre.

    Alt i alt en udmærket udgivelse, der dog skæmmes af en lettere kikset oversættelse og som indholdsmæssigt ikke kan bestemme sig for hvilken lejr den vil tiltrække, en ting som i sidste ende kan risikere at tabe begge sider.

     

  • 10 gode science fiction animeer

    Når man siger anime og science fiction i samme sætning tænker de fleste nok straks på mecha, men der er også gode serier, der ikke involverer meterhøje robotter.

    Bubblegum CrisisBubblegum Crisis
    Engang i den nærmeste fremtid har vi udviklet robotter der ligner mennesker, såkaldte Boomers.
    Disse robotter går indimellem amok og forårsager store skader, og politiet magter ikke at stoppe dem. På grund af dette er der en lille gruppe kvinder, der tager sagen i egne hænder og danner gruppen Knight Sabers. De har nogle meget stærke og avancerede mekaniske dragter så de kan bekæmpe boomerne på lige fod.

    BGC er fra sidst i 80’erne, og mens det både kan ses og høres, er det ikke i en sådan grad at man krummer tæer, den er nærmere et blik tilbage til en anden tid. Det er en OVA der nød stor popularitet i 90’erne, og den nyere tv-serie er ret populær den dag i dag. Det er da også en af de mest betydningsfulde cyberpunk animeer i tidens løb, og den har inspireret mange senere serier.

    Armitage IIIArmitage III
    Politimanden Ross Sylibus flytter til Mars efter at hans partner på Jorden er blevet dræbt, men allerede i rumhavnen bliver han indblandet i en sag. En populær country-sangerinde findes myrdet,
    men det viser sig at hun i virkeligheden var en robot. Hun havde dog havde levet hele sit liv som et menneske, og alle omkring hende troede da også at hun var et sådant. Ross og hans nye partner Naomi Armitage får overdraget sagen, der viser sig at lede til en mystisk gruppe robotter…

    Lad mig starte denne anmeldelse med at afklare en ting: dette er ikke den tredje serie i en række, titlen giver mere mening når man har set serien. Armitage var en af de titler, der blev udgivet inden årtusindskiftet som fik kultstatus, og det på trods af at den de første mange år kun kunne købes i Vesten i en sammenklippet filmudgave, der kun havde engelsk tale.
    Uanset hvilken udgave er det dog en glimrende historie om forskellene mellem mennesker og robotter.


    Kiddy GradeKiddy Grade

    GOTT – Galactic Organization of Trade and Tariffs – er en organisation, der i fremtiden sørger for den fri handel mellem planeter. Til det formål har den også sin egen hær, så handelsembargoer og lignende kan ophæves. I toppen af denne struktur er de for offentligheden hemmeligholdte ES-members, personer der har ufattelige kræfter.
    To af disse er Eclair og Lumiere, to unge piger. Eclair er den ældste, men hun opfører sig ofte uelegant og barnligt mens Lumiere, den yngste, ligner et barn, men opfører sig modent og voksent.

    På trods af den kiksede titel er KG en serie til teenage-drenge, og med en del fan-service og ikke noget tydeligt gennemgående plot i starten kan den virke lidt tyndbenet. Undervejs tager serien dog revanche, og visse dele af den er rigtig gode og gør at den er værd at se mange gange.

    Ghost in the Shell: Stand Alone ComplexGhost in the Shell: Stand Alone Complex
    I den nære fremtid har man opfundet cyborgs og kunstig intelligens. For at kontrollere dem har man oprettet Sektion 9, der er en semi-hemmelig statsorganisation der tager sig af cyber relateret kriminalitet. Deres opgaver strækker sig fra at stoppe en militær mecha, der er gået amok, til at bekæmpe computervira. Sektion 9s mest dominerende agent er Motoko Kusanagi, som er næsten fuldstændig mekanisk, selv om det næsten ikke kan ses på hendes krop. Hun er hurtigere, stærkere og mere robust end noget menneske, samt i stand til at koble sig direkte til maskiner og Internettet.

    GitS:SAC er ligesom filmene af samme navn bygger over Masamune Shirows manga, der også hedder det samme. Der er uanset udgave af historien tale om en cyber-punk historie blandt de bedste, hvor man væves ind i et spind af politiske intriger i en fremtid der næsten er lige rundt om hjørnet.

    Crest of the StarsCrest of the Stars
    Hvad er Abhs’ formål, hvor kom de fra og hvad er Abhs i det hele taget? Det samme spekulerer den unge Jinto Lin over, da han i rumhavnen venter på for første gang at skulle stå ansigt til ansigt med en ægte Abh.

    CotS er space opera af højeste karat med rumkampe, energivåben og alt hvad der hører til af den slags. Dens særpræg kommer dog ikke primært derigennem men er derimod nogle afrundede personer, der driver en fængende historie fremad.

    Serial ESerial Experiments Lainxperiments Lain
    Pigen Lain lever et normalt liv, indtil en af hendes klassekammerater begår selvmord. På mystisk vis modtager Lain en email fra hende, sendt efter hun er død. Det starter en historie der bevæger sig mellem den virkelige verden og den realitet, der lurer udenfor hvad vi kan opfatte.

    Lain bliver af mange regnet som en af de serier, der kræver mest tankegang, og det er nok ikke helt forkert. Den rummer et væld af temaer om forskellene mellem virkelighed og cyber-realitet og hvad deraf opstår, og er blandt de bedste bud hvis man kan lide anime til de små grå.

    Cowboy BebopCowboy Bebop
    I en fjern fremtid flyver dusørjægerne Spike og Jet fra system til system for at fange diverse forbrydere. På disse ture begynder den lille gruppe langsomt at vokse, først med den sexede Faye og senere med barnegeniet Ed. Sammen går de op mod alt hvad der kan smides imod dem, fra biljagter på ørkenplaneter over dueller i rummet til infiltrering af syndikater.

    Vil man have sci-fi action og spænding, så er Cowboy Bebop et godt bud på det. Den er også visuelt en god serie, med alternative varianter af mange kulturer fra jorden, der er tilpasset en eksistens ude blandt stjernerne.

    StellviaStellvia
    Pigen Shima Katase rejser til rumstationen Stellvia for at begynde hendes uddannelse som pilot og deltage i et enormt projekt, ledet af organisationen Foundation. Dets formål er at bygge en serie af rumstationer, som kan generere et energi skjold stort nok til at beskytte Jorden mod en trykbølge fra en døende stjerne.

    Stellvia kan beskrives kort som en skoleserie i rummet, og med dens vægt på personerne frem for de mere mekaniske aspekter af science fiction miljøet lægger den op til at kunne tiltale andre end kun fans af ting der foregår i rummet.

    Starship OperatorsStarship Operators
    En klasse fra kadet-skolen er på vej tilbage fra den sidste tur inden afslutningen af deres uddannelse, da der bliver erklæret krig på deres planet. Regeringen overgiver sig hurtigt, men kadetterne beslutter sig for at gøre modstand, men for at kunne holde krigsskibet i gang skal de have penge. Derfor laver de en aftale med et tv-selvskab om at deres kamp bliver filmet som et reality show.

    En rumserie hvor fokus ikke er på action men mere på det strategiske i kampene, hvilket nok vil være negativt for nogen, men det er et af de små twists, der giver et show der ellers følger alle ”traditioner” et individuelt præg.

    Outlaw StarOutlaw Star
    Gene Starwind og hans partner Jim driver en lille virksomhed på en afsides planet, men en dag får de et job som bodyguards. Desuden kommer de i besiddelse af Outlaw Star, det hurtigste og mest avancerede rumskib i galaksen. Desværre er det stjålet, og ejerne vil have det tilbage.

    En sci-fi serie med fantasy elementer som magi, der blander action med humor i ny og næ, uden at det dog ender i ren komedie.

  • Baby Birth

    Baby Birth

    Hizuru er en skolepige, der går til kunstskøjteløb og har potentiale, men hun gider ikke gøre noget særligt ved det. Den attitude præger hendes liv, hun gør ikke noget ud af noget, hvorfor skulle hun?
    Hendes bedste veninde, Ichigo, kommunikerer udelukkende ved at skrive på sin mobiltelefon og taler aldrig. Hun tjener som det komiske islæt i serien.
    En dag møder Hizuru den unge stjerne-komponist Takuya, der fra starten ikke bryder sig om hendes væremåde. Hun har det dog på samme måde, idet hun synes at han er arrogant. De skal dog arbejde sammen om et skøjteprogram, men der er mere end man umiddelbart ser bag deres møde. Dunkle kræfter er på spil, og det er nødvendigt at genoprette balancen mellem lys og mørke. Dette kan kun gøres af Hizuru, men hendes kraft virker først når den er blevet vækket af Takuya musik…

    Som det måske fremgår af beskrivelsen er Baby Birth en lidt usammenhængende manga. De enkelte delelementer er udmærkede, men der mangler et eller andet for at det fungerer godt sammen.

    Tegnemæssigt er Baby Birth mangaen absolut ikke dårlig. Stregen er forholdsvis fin, og der er en god detaljegrad i billederne. Der er også brugt mange gråtoner, men der er brugt med omtanke og giver billederne en grad af realisme. Selve tegnestilen er lidt en blanding af hvad man forbinder med shoujo- og shounen-stil. Øjnene er forholdsvis store og meget detaljerede, noget der er fremtrædende i shoujo, men samtidig har billederne noget af den dynamik, som man oftest ser i shounen. Samlet er det en tiltrækkende grafisk side, og tegningerne er en af de vigtigste kvaliteter ved mangaen, da historien er lidt tynd, så den har også noget at råde bod for.

    Dette klarer den dog udmærket, så samlet er Baby Birth en middelmådig manga, der dog har en pæn overflade som plaster på såret.

    Genre: Magical girl
    Alder: 7+
    Målgruppe: Teenagere
    Forfatter: Sukihito Tomita
    Tegnet af: Haruhiko Mikimoto
    Udgiver i Japan: Kodansha
    Udgiver i USA: TokyoPop
    Udgiver i Tyskland: Planet Manga

  • Yotsuba&!

    Yotsuba&!

    Yotsuba&! handler om den 6-årige pige Yotsuba, som lige er flyttet til storbyen med sin far. Men Yotsuba er ikke ligefrem en typisk lille pige. Hun er nuttet, hyperaktiv og giver ordet ‘fraværende’ en helt ny betydning. Ting som man skulle tro alle børn var klar over, er Yotsuba fuldstændig uvidende om, og hun har en tendens til at takle ethvert problem med en vidunderlig blanding af energi og barnlig uskyld.

    Og netop Yotsubas barnlige måde at se ting på er fanget helt fantastisk i serien, såsom hendes direkte måde at fortolke alting på og manglende omtanke med hensyn til eventuelle konsekvenser. mangaens komik er nemlig baseret på hvordan Yotsuba fortolker hvad hun støder på og de misforståelser og eventyr der kommer ud af det.

    Efter at have læst og set Azumanga Daioh, så har jeg ofte spekuleret på, om der mon nogensinde ville komme noget i den samme vidunderlige form for humor. Svaret på dette var, ikke overraskende, den næste manga fra samme person.

    Yotsuba&! handler om den 6-årige pige Yotsuba, som lige er flyttet til storbyen med sin far. Men Yotsuba er ikke ligefrem en typisk lille pige. Hun er nuttet, hyperaktiv og giver ordet ‘fraværende’ en helt ny betydning. Ting som man skulle tro alle børn var klar over, er Yotsuba fuldstændig uvidende om, og hun har en tendens til at takle ethvert problem med en vidunderlig blanding af energi og barnlig uskyld.

    Og netop Yotsubas barnlige måde at se ting på er fanget helt fantastisk i serien, såsom hendes direkte måde at fortolke alting på og manglende omtanke med hensyn til eventuelle konsekvenser. mangaens komik er nemlig baseret på hvordan Yotsuba fortolker hvad hun støder på og de misforståelser og eventyr der kommer ud af det.

    Har man læst/set Azumanga Daioh, så vil man kunne genkende mange træk fra pigerne der i Yotsuba&!
    Men modsat Azumanga, så er denne manga ikke enkelte striber, men hele kapitler der omhandler Yotsuba og de personer der bliver introduceret løbende. Humoren i serien er utrolig sød, med Yotsuba der går gennem verden og løser problemer som kun et barn kan gøre det. Men taget til samme ekstremer som med pigerne i Azumanga, og selv imens jeg skriver den her anmeldelse er det svært ikke at få sig et lille grin over de ting jeg husker, især Yotsubas reaktioner og ansigts udtryk.

    Tegnestilen er af langt bedre kvalitet end forgængeren, hvor personer og omgivelser er tegnet langt mere realistisk og detaljeret. Lige med undtagelse af Yotsuba selv, som netop ved at være ret simpelt tegnet fremhæver karakterens natur og især hendes ansigt er nærmest et perfekt vindue til hvad hun føler og oplever.

    Kan man lide sød humor, eller er man Azumanga fan, så bør man kigge på Yotsuba&!, for den er i samme sjældne klasse, og det er længe siden at jeg har moret mig så meget over en manga, eller været så opslugt at tiden bare fløj af sted. Den serie vil uden tvivl blive en af de mere gennemlæste i min samling.

    Original titel: Yotsobato
    Genrer: Komedie, slice of life
    Alder: Alle
    Målgruppe: Alle
    Lavet af: Kiyohiko Azuma
    Udgiver i Japan: Media Works
    Udgiver i USA: ADV manga

  • Bubblegum Crisis

    Engang i den nærmeste fremtid har vi udviklet androider, såkaldte Boomers, der ligner mennesker fuldstændig, indtil de afslører deres maskinform. Disse robotter skaber megen ravage når de går amok, og politiet, AD Police, magter ikke at stoppe dem.
    På grund af dette er der en lille gruppe kvinder, der tager sagen i egne hænder og danner gruppen Knight Sabers, som bekæmper Boomerne i nogle meget stærke og avancerede hard suits.

    Bubblegum Crisis er af de fleste regnet for en klassiker inden for anime og med rette. Det var en af de første, der blev udgivet i Vesten og blev rimeligt udbredt uden at være vist på TV, og den er samtidig et af de bedste eksempler inden for en genre, cyber-punk, en genre der netop var meget populær generelt (dog ikke så meget i anime) omkring det tidspunkt, den udkom på, hvilket kan være med til at forklare dens popularitet.
    Dermed ikke sagt at det ikke er en god serie, for det er det, om end den på visse punkter begynder at vise sin alder.

    Grafisk set kan man godt se OVAens alder, men det er mest på grund af designet, detaljegraden fejler ikke noget.
    Characterdesignet er tydeligt fra 80erne men stadig klart og tiltalende. Baggrundene er oftest ret mørke, men det er en del af stilen. Det gør dog ikke, at holdet bag den sprang over, hvor gærdet var lavest, detaljerne er mange, omend de ikke er på højde med mange af de nyeste serier. Til gengæld er der masser af små gimmicks som f.eks. personernes navne på neonskilte på højhuse, man flyver forbi, og den slags. Desværre virker farverne dog meget falmede men det skyldes tildels at man ikke brugte en så kraftig farvepalette dengang som man ofte gør i dag.

    Lyden i Bubblegum Crisis er et kapitel for sig, primært på grund af musikken. I modsætning til de fleste andre serier har hvert afsnit en ny intro-sang, der er arrangeret henover handlingen i afsnittet og ikke kun en fast sekvens. Da en af personerne i serien er sangerinde, er der også en del sang derigennem.
    Musikken bliver anvendt på en god måde og passer til de scener, hvori den er brugt, og den bliver aldrig irriterende eller unødvendig, den er en del af helheden.

    Historien er til dels Bubblegum Crisis svage punkt. På den ene side er den fængende, og man kommer hurtigt til at holde med og af personerne, men på den anden side er den til tider en anelse tynd og utroværdig. Hvordan kunne så avancerede hard suits, at selv mega-firmaet Genom ikke kan hamle op med dem, blive bygget uden at nogen opdagede det? Men det er jo til gengæld altid underholdende at se en lille gruppe modsætte sig en overmagt.
    Personerne er godt beskrevne og har alle nogle lidt dybere personligheder med både styrker og svagheder, og samspillet mellem dem virker godt og troværdigt.

    Det er tydeligt, hvorfor Bubblegum Crisis er blevet en klassiker. Dens gode punkter opvejer klart de dårlige, og tilbage står en glimrende serie, som forståeligt nok er blevet en af pioner-serierne inden for anime i Vesten.
    Så hvis man kan leve med en snert 80 stil og musik og nogle svagheder i plottet indimellem, er den helt klart et must-see.

    Genre: Sci-fi / drama, 8 afsnit
    Alder: 12+
    Studie: Artmic / Youmex / AIC, 1987
    EU Licens: MVM, animeigo