Her er den fulde tre minutters udgave af Ghost in the Shell: Arise reklame kortfilmen for Microsofts Surface.
Jeg ved ikke hvor praktisk det er at tage tablets med i kamp, og hvor nødvendigt er den slags fysiske ting overhovedet for cyborgs der kan gå på nettet direkte med hjernen?
Kilde Crunchyroll
Kilde Japanator
De kommende Ghost in the Shell: ARISE OVAer ser spændende ud, selv de har ændret designet en del.
Den ny trailer har ændret online stemningen fra ren skeptisk til lidt mere neutral.
Kilde Japanator
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
Her er første trailer for den tidligere omtalte kommende ny Ghost in the Shell serie, Ghost in the Shell: Arise.
Ifølge scans fra februar nummeret af Young Magazine er der et nyt Ghost in the Shell anime projekt undervejs, der er planlagt til at få premiere senere i år. Det præcise format — TV, OVA eller film — er ikke blevet afsløret endnu.
Det ny værk, “Ghost in the Shell ARISE“, har den tidligere GitS film instruktør Kise Kazuchika med på holdet. Den officielle hjemmeside er tilgængelig nu — så vel som dens Twitter og Facebook konti.
GitS:SAC anime instruktøren Kamiyama Kenji har bekræftet at han ikke er involveret i det ny projekt.
Der er planlagt en Ghost in the Shell Arise live event den 12 februar (21:00 JST) i nicofarre hallen i Tokyo. Den bliver streamed live i hele verden på Niconico, Bandai Channel og Youtube for at tillade fan deltagelse. Der kommer flere detaljer når magasinet officielt udkommer.
Folkene bag
Kilde Alafista
Kilde Moetron
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
Det er nu kommet ud at Laeta Kalogridis skal skrive scriptet til den kommende amerikanske Ghost in the Shell film, der dog stadig beskrives som 3D-CG film så det kan både være en ren 3D animeret film istedet for live action eller blot have megen 3D-animation sammen med skuespillerne.
Hun har leveret scripts til meget forskellige film, også af noget svingende kvalitet, så det bliver spændende at se hvordan hendes version af GitS bliver.
Mon den vil fokusere på polti-delen som Ghost in the Shell: Stand Alone Complex anime-serierne eller det mere filosofiske som Mamoru Oshiis to film?
Kilde: Japanator
I fremtides Tokyo er kriminalitet gået amok, og våben er blevet meget udbredt, selv blandt normale borgere.
Politiet er derfor erstattet med det mechaniserede firma RAPT, der hårdhændet prøver at opretholde lov og orden. Men der er andre fraktioner der arbejder i Tokyo, og en af disse er en gruppe piger, der udfører opgaver af varierende arter, lige fra at være bodyguards, til destruktive mecha sammenstød.
Sei er gruppens voksne og modne leder, en hård forretningskvinde, der hovedsageligt organisere de missioner som resten skal udføre.
Så er der Amy, deres 12 årige computer ekspert, der står for at samle informationer ind og hacke systemer.
Meg er en forhenværende tyvetøs fra New Yorks gader og kan lidt af hvert, selv om hun forbavsende ofte ender med at blive kidnappet.
Til sidst er der Jo, som er den egent-lige arbejdshest i gruppen. Om det så er med pistoler eller i hendes mecha, så lever hun for kamp og har mere end normale evner indefor området.
Deres opgaver starter med at være typiske ting som at fange en kriminel gangster, stoppe en løbst mecha eller beskytte diverse ting, men efterhånden opdager de, at der er noget meget forkert i gang. Noget der involverer genetisk mutation, med brug af levende hjerner i maskiner og meget ofte, så fører sporene tilbage til RAPT, som er det eneste der står mellem civilisation og kaos.
Burst Angel er mecha og action når det er bedst, med mange og hurtige kampe, veludrustede piger og kæmpemaskiner der hamrer løs på hinanden.
Ind imellem bliver der også tid til at fokusere på personerne, men det er tydeligvis ikke seriens formål.
Vil man have fanservice oveni, så er der også masser af det, især fra Meg, der i sin minimalt dækkende kopi af en cowboy dragt nok tiltrække en del opmærksomhed.
Den grafiske side af serien er en lidt blandet sag. Håndanimationen er forholds god, men blandes med en del ret synlig computer grafik.
Gonzo er blevet bedre til at blande den slags sammen, men det er stadig meget åbenlyst hvor grænsen går, og til tider ligner især mecha kampene noget som er taget fra et computerspil.
Lydsiden fremmer desværre ofte den fornemmelse, da den tit virker overdrevet eller direkte malplaceret i handlingen.
Men i det hele taget er musikken til serien nok min største kritik af den, for den bruger en, efter min mening, ikke særlig vellykket blanding af hip-hop, pop og techno. Især åbningen sprang jeg trofast over for at undgå musikken der.
Er man til mecha, action, skydevåben og fanservice, så er Burst Angel nok en af de serier man bør overveje at investere i. Er man dog lidt kræsen med hensyn til musik, synlig CG eller en ikke alt for imponerende handling, så burde man nok nøjes med at kigge på en enkelt DVD til at starte med.
Original titel: Bakuretsu Tenshi
Genre: Action, cyber-punk
Alder: 15+
Studie: Gonzo
Instruktør: Koichi Ohata
Amerikansk licens: Funimation
I fremtiden har mennesket koloniseret Mars, men man har brugt en masse menneskelignende robotter for at få det spæde samfund til at fungere. Der er dog en udbredt mishag overfor disse, idet mange mener at de over-tager menneskers jobs og generelt ikke er mere end maskiner.
Politimanden Ross Sylibus flytter til Mars efter at hans partner på Jorden er blevet dræbt, men allerede i rumhavnen bliver han indblandet i en sag, En enormt populær country-sangerinde, der var med samme skib som han, findes myrdet.
Det viser sig at sangerinden i virkeligheden var en robot, der dog havde levet hele sit liv som menneske, og alle omkring hende troede da også at hun var et sådant. Ross og hans nye partner Naomi Armitage får overdraget sagen, der viser sig at lede til en mystisk serie af tredjegenerations robotter…
Lad mig starte denne anmeldelse med at afklare en ting: dette er ikke den tredje serie i en række, titlen giver mere mening når man har set serien.
Armitage var en af de titler, der blev udgivet inden årtusindskiftet som fik kultstatus, og det på trods af at den de første mange år kun kunne købes i Vesten i en sammenklippet filmudgave, der kun havde engelsk tale.
Oprindeligt var det en 4-afsnit OVA fra starten af 90erne (1994), der så blev lavet til en 90 minutters film. Der er dog ikke fjernet noget af virkelig
betydning for historien fra film-udgaven, og den engelske dub er også ret tro mod den oprindelige, så denne anmeldelse gælder begge.
Grafisk set kan man godt se at titlen er fra midten af 90erne på stregen, men detaljegraden og farverne er gode – det er tydeligt at det er en OVA, og selv i dag holder animationen.
Lyden er også udmærket, med mekanisk-lydende synthesizer baggrundsmusik der fanger den teknologiske stemning på Mars glimrende.
Som sagt var filmudgaven med engelske stemmer, og noget så specielt som japanske undertekster – der findes ikke noget japansk spor til den, men der er brugt mere eller mindre kendte rigtige skuespillere til den, og resultatet er faktisk ganske godt, især taget i betragtning at det er en halvgammel dub fra en tid hvor niveauet var noget lavere end i dag.
Historien er ikke vildt original, man kan trække paralleller til mange tidligere titler og film, bl.a. virker serien på nogle områder inspireret af den amerikanske film Blade Runner. Det overordnede tema er da også de ofte brugte problemer mellem robotter og mennesker, og om hvordan vi skal behandle dem, som jævnbyrdige eller slaver.
Personbeskrivelserne virker noget stereotype i starten, men bliver langsomt bedre jo mere man hører om personerne. Ross er betjenten der har mistet livsmodet, Armitage den aggressive pige i stramt tøj, men efterhånden som man ser mere til deres bevæggrunde kan man ikke undgå at leve sig ind i historien om det spirende forhold mellem de to hovedpersoner, og hvor umuligt det er i det marsianske samfund.
En meget usædvanlig detalje er at Ross er sort, hvilket man ikke ser ofte i anime, og endda som andet end komisk islæt. Så det er et utraditionelt forhold på flere punkter, menneske og maskine – hvilket er set ofte i anime, men mellem sort og hvid kan tælles på meget få fingre.
Teknisk set er det en rimelig velstøbt sci-fi verden, om end der er nogle områder hvor den ikke helt holder vand rent faktuelt. Det samme gælder desværre historien som helhed, indimellem sker der ting der ikke er forklaret ordentligt, såsom at personerne pludselig har adgang til store våben og den slags.
Alt i alt er det tydeligt hvorfor Armitage III fik kultstatus: den indeholder alt hvad en god science fiction historie skal, krydret med et lidt specielt parforhold og en altid god problemstilling.
Genre: Sci-fi / cyber-punk
Alder: 15+
Studie: AIC
Instruktør: Hiroyuki Ochi
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
Engang i slutningen af århundredet spreder en mystisk virus sig, en virus der både rammer mennesker og maskiner og kontrollerer dem fuldstændig.
Det område, der er værst ramt af virusen, er Neo Hong Kong Til at bekæmpe den og de personer/ting der er inficerede har man oprettet enheden STAND. Denne trup af specialister er udstyret med de bedste kampdragter der findes, og deres mobile hovedkvarter er bevæbnet lige så kraftigt som en panser-enhed, så det er ikke slagkraft de mangler.
Men vil deres kamp mod de allerede inficerede være nok til at holde virusen nede?
En dag forsøger en ung mand, Serge, at slå lederen af truppen ihjel, men han bydes tværtimod velkommen og får at vide at han var ventet. Samtidig angriber en af virusen kontrolleret maskine, og Serge stjæler en af truppens kampdragter og slår virusen efter at have udvist en større kampevne end alle andre.
Men hvem eller hvad er Serge? Og hvorfor kender lederen ham?
Virus er opbygget som en klassisk cyber-punk anime, og langt hen ad vejen virker den meget inspireret af Bubblegum Crisis (se anmeldelse blad 3). På trods af dens mangel på originalitet, og deraf ofte følgende forudsigelighed, formår den dog at underholde, og på grund af mængden af ubesvarede spørgsmål kan den alligevel fange en.
Og man kan ikke komme uden om at cyber-punk genren gør sig godt som animation, idet der her er mulighed for alle de passende special effects uden at det vil ødelægge et budget.
Grafisk er serien nogenlunde, men absolut ikke noget specielt. Modsat hvad man ville forvente af genren er der ikke brugt nogen computer-skabte sekvenser, hvilket visuelt er et rart afbræk.
Karakter designet er lavet af Masami Obari (Detonator Orgun, Fatal Fury, Gowcaizer), og hans streg er let genkendelig på godt og ondt. Om man bryder sig om hans stil er en smagssag, men det karakteristiske udseende vil ikke tiltale alle. Lyden er ikke værd at nævne, den er der og den gør sit job. Så teknisk er serien samlet acceptabel, men sammenlignet med mange nyere serier blegner den kraftigt.
Cyber punk fans går ikke galt i byen med Virus, medmindre de ikke kan lide Obaris stil. Det samme kan siges om hans fans og genren. Alle der ikke er fans af nogen af delene bør holde igen og overveje om de ikke kan bruge deres penge mere fornuftigt.
Anden titel: Virus Buster Serge
Genre: Cyber punk / action
Alder: 13+
Anime lavet af: J. C. Staff
Amerikansk licens: Manga Entertainment
I den nære fremtid med cyborgs, kunstig intelligens og lignende hightech, findes der Sektion 9, som er en semi-hemmelig statsorganisation der tager sig af cyber relaterede kriminalitet. Det kan være alt fra en militær mecha der er gået amok, til at stoppe computer vira. Sektion 9’s mest dominerende agent er Kusanagi, som er næsten fuldstændig mekanisk, selv om det næsten ikke kan ses på hendes krop. Hun er hurtigere, stærkere og mere robust end noget menneske, samt i stand til at koble sig direkte til maskiner og Internettet.
Hun samarbejder med resten af Sektion 9’s specialiserede agenter. Deres rækker rummer alt lige fra snipers til computereksperter. Til tider hjælpes hun også af sektionens lille gruppe af tachikomaer, relativt intelligente edderkop lignende mechaer på størrelse med små heste, men ret multi-funktionelle.
Kusanagis hverdag er en blanding af aktiv kamp, observation og infiltrering. Nærmest en mellemting mellem en hemmelig agent og det amerikanske SWAT. Derfor skal hun og hendes team være forberedt på alt fra computernørder til intense kampe mod de nyeste hightech våben og maskiner.
TV serien SAC er en ny version af Masamune Shirows nu klassiske manga, første gang animeret i 1995. Den nye serie er dog uafhængig af filmen og indeholder kun få elementer fra historien i den og den originale manga. Derimod handler serien om de mange individuelle opgaver som Sektion 9 tager sig af. Derfor er SAC meget episodisk, uden nogen opbyggende handling, men dog en svag tråd der forbinder visse episoder.
Noget der er tydeligt i serien er at Shirow selv har været med til at lave den og fastlægge stilen. Hans sans for detaljer og ”logisk” brug af teknologi er meget tydelig. Til tider muligvis for meget, når der bliver brugt adskillige minutter på at forklare noget før handlingen fortsætter. Men det er lige så meget med til at opbygge en detaljeret verden, noget der er vigtigt for Shirows stil.
Der er ingen tvivl om at SAC er smukt og dygtigt lavet. For en TV serie er der lagt meget vægt på detaljer, og selvom man kan se at der er brugt computeranimation til mange ting, så er det forholdsvis godt blandet ind i den håndtegnede stil. Actionscenerne er ligeledes flotte og ret flydende, ofte med megen hastighed og gode vinkler.
Dertil kommer der at adskillige af seriens åbningssekvenser er helt computeranimerede. Selv om de ikke passer så godt med selve serien så er de dog ganske flotte.
Så kommer vi til seriens lydside, som komponist geniet Yoko Kanno har stået for, og hun har igen lavet et soundtrack der er lige så attraktivt som serien selv, med gode sange leveret af kunstnere hun har brugt før, som Shantia Snyder der leverer en flot åbningssang på russisk, og Tim Jensen med Lithium Flower som afslutningen.
Er man bare lidt Ghost in the Shell eller Masamune Shirow fan, så bør man kigge nærmere på SAC. Er man dog ingen af delene, men gerne vil se en action anime med mange og flotte detaljer, så kan serien nok være et bekendtskab værd. Den er ikke helt i action genren, da der ofte bliver brugt tid på forklaringer og opbygning af baggrunden, som muligvis vil kede de mest hardcore actiontilbedere, men det er en del af den stil der gør at SAC hæver sig over mainstream TV serier.
Genre: Sci-fi / cyber-punk / action
Alder: 15+
Studie: Production I.G
Amerikansk licens: Bandai Entertainment
Engang i den nærmeste fremtid har vi udviklet androider, såkaldte Boomers, der ligner mennesker fuldstændig, indtil de afslører deres maskinform. Disse robotter skaber megen ravage når de går amok, og politiet, AD Police, magter ikke at stoppe dem.
På grund af dette er der en lille gruppe kvinder, der tager sagen i egne hænder og danner gruppen Knight Sabers, som bekæmper Boomerne i nogle meget stærke og avancerede hard suits.
Bubblegum Crisis er af de fleste regnet for en klassiker inden for anime og med rette. Det var en af de første, der blev udgivet i Vesten og blev rimeligt udbredt uden at være vist på TV, og den er samtidig et af de bedste eksempler inden for en genre, cyber-punk, en genre der netop var meget populær generelt (dog ikke så meget i anime) omkring det tidspunkt, den udkom på, hvilket kan være med til at forklare dens popularitet.
Dermed ikke sagt at det ikke er en god serie, for det er det, om end den på visse punkter begynder at vise sin alder.
Grafisk set kan man godt se OVAens alder, men det er mest på grund af designet, detaljegraden fejler ikke noget.
Characterdesignet er tydeligt fra 80erne men stadig klart og tiltalende. Baggrundene er oftest ret mørke, men det er en del af stilen. Det gør dog ikke, at holdet bag den sprang over, hvor gærdet var lavest, detaljerne er mange, omend de ikke er på højde med mange af de nyeste serier. Til gengæld er der masser af små gimmicks som f.eks. personernes navne på neonskilte på højhuse, man flyver forbi, og den slags. Desværre virker farverne dog meget falmede men det skyldes tildels at man ikke brugte en så kraftig farvepalette dengang som man ofte gør i dag.
Lyden i Bubblegum Crisis er et kapitel for sig, primært på grund af musikken. I modsætning til de fleste andre serier har hvert afsnit en ny intro-sang, der er arrangeret henover handlingen i afsnittet og ikke kun en fast sekvens. Da en af personerne i serien er sangerinde, er der også en del sang derigennem.
Musikken bliver anvendt på en god måde og passer til de scener, hvori den er brugt, og den bliver aldrig irriterende eller unødvendig, den er en del af helheden.
Historien er til dels Bubblegum Crisis svage punkt. På den ene side er den fængende, og man kommer hurtigt til at holde med og af personerne, men på den anden side er den til tider en anelse tynd og utroværdig. Hvordan kunne så avancerede hard suits, at selv mega-firmaet Genom ikke kan hamle op med dem, blive bygget uden at nogen opdagede det? Men det er jo til gengæld altid underholdende at se en lille gruppe modsætte sig en overmagt.
Personerne er godt beskrevne og har alle nogle lidt dybere personligheder med både styrker og svagheder, og samspillet mellem dem virker godt og troværdigt.
Det er tydeligt, hvorfor Bubblegum Crisis er blevet en klassiker. Dens gode punkter opvejer klart de dårlige, og tilbage står en glimrende serie, som forståeligt nok er blevet en af pioner-serierne inden for anime i Vesten.
Så hvis man kan leve med en snert 80 stil og musik og nogle svagheder i plottet indimellem, er den helt klart et must-see.
Genre: Sci-fi / drama, 8 afsnit
Alder: 12+
Studie: Artmic / Youmex / AIC, 1987
EU Licens: MVM, animeigo
Når man snakker om kæmper indenfor manga, så kan man ikke komme udenom Masamune Shirow og hans værker, som de sidste 20 år har påvirket manga, anime og filmkulturen i både Japan og resten af verden. Selvom han mest er kendt for sin Ghost in the Shell, så har han lavet mange andre serier, og siden han lige netop i år er ret aktuel, så vil vi kigge lidt på ham og hans kreationer.
Shirow startede sin karriere allerede da han studerede på universitetet, med at lave mangaen Black Magic M-66, som blev udgivet i det lille blad Atlas.
Her blev han opdaget af forlaget Seishinsha, som var meget imponeret over hans stil, og igennem dem udgav han sin næste serie, Appleseed. Den blev udgivet i albumformat, hvilket er ret sjældent for en manga at starte med. Normalt bliver serier ofte udgivet i mindre stykker i større magasiner, men med Appleseed valgte forlaget at tage en chance og udgive den i bind. Mangaen blev en stor succes og gjorde næsten omgående Shirow til et kendt navn.
Modsat mange mangaer fra den tid, så havde Shirows stil liv og en dybde som var sjælden. Hans meget dynamiske og aktive tegnemåde gjorde billederne meget levende, og hver side indeholdt en overflod af detaljer. Det var ikke kun i tegningerne, men også i form af Shirows utallige kommentarer og tekniske detaljer, noget der gjorde hans mangaer enestående da Appleseed udkom. Hans måde at tegne futuristiske maskiner, robotter og kampdragter på var forfriskende realistisk og anderledes, og når man samtidigt kunne læse lidt detaljer om hvordan de interne dele virkede, så fik hans design et nærmest realistisk skær, hvor man har svært ved at adskille det han opdigter fra ting der virkelig fandtes.
Han fortsatte derefter med at lave Dominion og Orion, der sammen med de resterende Appleseed album var med til at give ham en fast plads på de japanske bestseller lister. Men selv om Appleseed betragtes som hans bedste værk, så var det dog serien Ghost in the Shell der for alvor gjorde ham populær.
Serien udkom i 1990, men det der var med til at gøre den og Shirow verdensberømt, var at den blev filmatiseret i 1995, i en smuk version der stadig i dag betragtes som en af de animefilm man bør se. Efter at filmen havde gået kloden rundt fulgte mangaen efter, og den er udgivet på utallige sprog nu, inklusiv dansk.
Efter GitS lavede Shirow den mindre samling af historier kaldet Exon Depot, samt en serie til et mindre magasin, med titlen Neuro Hard. Derefter valgte han at satse mere på den kunstneriske side og lavede de følgende år adskillige Artbooks og billedsamlinger, blandt andet den meget populære Intron Depot serie.
Det var først i 2000 at han igen tegnede en serie. Det blev til ”Ghost in the Shell 2: Man-Machine Interface”, en fortsættelse af hans originale Ghost in the Shell, dog meget præget af Shirows stilskift.
Ghost in the Shell var dog langt fra den første af hans serier der blev animeret. Faktisk er næsten alt han har lavet blevet omdannet til anime, og der er endda tilføjet nogle film, hvor han har stået for designet. Mange af disse blev dog desværre lavet med et ret lille budget og det kan ses. Især Appleseed animationen og den nyere Gundress film ligger i kvaliteten langt under Shirows mangastil, noget der skuffede mange.
Først i 2002 blev der igen animeret fra Shirows verdener til et ordentligt budget. Det samme firma som stod bag Ghost in the Shell filmen blev sat til at lave en tv-serie version der fik betegnelsen ”Stand-Alone Complex”. Serien blev en stor succes, og her i 2004 startede anden sæson af den i Japansk TV.
Men 2004 er i det hele taget et Shirow år. I begyndelsen af marts havde den anden Ghost in the Shell film premiere i Japan, lavet af det samme firma som den først film og tv-serien. Den første uge var Ghost in the Shell: Innocence en af de fem mest indbringende film i de Japanske biografer.
I april vil den næste Shirow anime komme til de japanske lærreder, nemlig en ny version af Appleseed, lavet i ren computergrafik. Begge film forventes at blive udgivet her i vesten inden for et års tid.
I dag kan man se Masamune Shirows stil afspejlet i mange andre tegneres billeder, selv om de færreste har adopteret hans detaljerede fortællerstil, og det er ikke kun i Japan. Også mange amerikanske tegnere er blevet inspireret af ham og hans maskiner. På mange måder er især de tidligere af hans serier lige netop det man betragter som klassisk action manga, med fartstriber, underligt og til tider kaotisk opsatte sider og masser af intens kamp. Selv om Shirow ikke var den første til at tegne sådan, så var det dog hans ret imponerende værker der var med til at vise hvordan det skulle gøres og det har gjort ham til en af de rigeste tegnere i verden, selv om han dog selv foretrækker at leve et anonymt liv væk fra offentligheden, imens han dæknavn nu er kendt over hele kloden.