AnimeGuiden

Tag: drama

  • Ny Code Geass: Shikkoku no Renya manga

    Ny Code Geass: Shikkoku no Renya manga

    Som allerede afsløret på Lelouches fødselsdag (se her) kommer der en genfødsel af Code Geass universet næste år, og den første del af det bliver afsløret i næste nummer af bladet Newtype, der udkommer på torsdag.

    Det er en manga der vil hedde Code Geass: Shikkoku no Renya (Code Geass: Renya den Kulsorte), og den vil foregå i Edo-perioden. Hovedpersonen er den unge mand Renya, der har en mekanisk arm og kæmper med kastestjerner. Han møder en mystisk evig ung heks ved navn Reifuu C.C. Hun er åbenbart dukket op i Edo-perioden for at søge en ny partner, men samtidig dukker en mistænkelig mand der ligner Lelouche op.

    Det spændende ved mangaen er, at historien er lavet af Goro Takeuchi, instruktøren og medforfatteren til den oprindelige historie.

    Mangaen er dog ikke det eneste, idet seriens producer, Yoshitaka Kawaguchi, har afsløret på seriens hjemmeside at der vil komme samtidig udgivelse af tegneserier i blade, musik, nye produkter under udvikling samt visuelle værker.

    Det bliver spændende at se hvad det munder ud i, og det er i hvert fald en interessant drejning universet tager.

    Kilde AnimeNewsNetwork
    Kilde Japanator

  • Ny Code Geas anime på vej

    Bandai har annonceret at der kommer en fortsættelse til deres populære Code Geas anime i 2010.

    Annonceringen fandt passende sted på Lelouches fødselsdag (hovedpersonen) og kom på seriens hjemmeside beregnet på mobil-telefoner. Teksten på siden kan ses oversat nedenfor.

    Nyt Code Geass projekt start fået grønt lys

    Forvent en efterfølgende rapport i 2010!

    Dette er en genfødsel… en ny fødselsdag.
    Begyndende i dag vil Geass bevæge sig mod et nyt niveau.
    Inden længe vil I alle møde denne ny Geass
    Håb på det. Vent på det. Længsel mod det!

    Havde du glemt?
    Geass er noget lignende et ønske.
    Det er sandt.
    Hvis I alle ønsker det vil Geass endnu en gang…

    ZERO

    Det kommer ikke som den store overralske idet de allerede antød at der ville komme en fortsættelse tilbage i 2008, men hvad den vil handle om vides ikke endnu.

    Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL Siden indeholder 18+ materiale)
    Kilde     Japanator
    Kilde     AnimeNewsNetwork
    Kilde Den officielle side

  • De første 8 minutter af Eva 1.01 lagt online

    De første 8 minutter af Eva 1.01 lagt online

    I anledning af af den første af de “ny” remade Evangelion film udkommer i USA har Funimation lagt de første otte et halvt minut af filmen online.

    Man kan tydeligt se at videoen er blevet remasteret og frisket lidt op, men ikke en ny billedside i forhold til tv-serien, bare forbedret.

  • Now and Then, Here and There

    Shu er en helt almindelig dreng med et helt normalt liv. Han går til kendo, men han er ikke specielt god til det.
    Efter at have tabt en kamp, går Shu igennem byen og kommer til en fabrik. På en af skorstene sidder en pige. Han kravler op for at snakke med hende. Dog er hun meget tavs og Shu får ikke meget andet ud af hende, end hendes navn, Lala-Ru.
    Pludselig er det som om tiden stopper og en kuppel af lys fremkommer og pludselig står Shu og Lala-Ru over for en dame, der hedder Abelia, og nogle mærkelige robotter, der ligner slanger.
    Efter at Abelia har sikret sig at Lala-Ru er blevet fanget fremkommer kuplen af lys igen. Shu, Lala-Ru og kidnapperne bliver transporteret til skibet Hellywood.
    Hellywood bliver regeret af den skruppelløse Kong Hamdo, som skal bruge de særlige kræfter Lala-Ru besidder samt det smykke hun skal bruge for at slippe sine kræfter løs.
    Shu prøver at flygte med Lala-Ru, men det bliver stoppet af skibets besætning, der skræmmende nok, består af både voksne og børn.
    Shu når kun og flygte et lille stykke tid inden også han bliver taget til fange og han ved slet ikke hvad han har rodet sig selv ud i…

    Now And Then, Here And There starter på en sådan måde at man ikke kan forudsige hvad der sker i resten af serien. Dreng-møder-pige-som-så-skal reddes. Typisk plot eller start ville en del nok sige, men efter første afsnit opdager man hurtigt at sådan er denne serie slet ikke. Now And Then, Here And There er langt mere det. I løbet af andet afsnit bliver langsomt, men sikkert trukket ind i det mørke og meget skræmmende univers.
    Kong Hamdo skyr ingen midler for at opnå det han vil have – Lala-Ru, smykket og dets kræfter – hvilket Lala-Ru og Shu kommer til at mærke meget til. Efterhånden som serien kommer fremad oplever man masser af ting som er meget dystre og som derfor kan virke foruroligende på nogen. Now And Then, Here And There er ikke noget man ser når man skal hygge sig med noget komisk, hvilket den her anime er alt andet end.
    Now And Then, Here And There er rigtig spændende og jeg hungrede hele tiden efter at se et afsnit mere. Det er meget svært at slippe den serie, navnlig fordi den er så spændende, men også pga. de temaer den berører f.eks. angående moral i krig og lign.

    Lyden i Now And There, Here And There er for det meste noget jeg synes meget godt om, navnlig på musikken – og kong Hamdo lyder meget grum, hvilket han skal være.
    Musikken passer rigtig godt til, dog er der, som altid, enkelte numre man ikke helt bryder sig om. Det japanske lydspor er af meget god kvalitet synes jeg selv og det gør personerne meget realistiske synes jeg.

    Animationen er for det meste god efter min mening. Dog vejer selve animationen ikke så højt op på min vægtskål, som det nok ville gøre hos andre, men jeg kan ikke klage i dette tilfælde. En god ting er at landskabene i serien varierer en del og derved sætter animatorerne på en prøve og det er også lykkedes meget godt.

    Original titel: Ima, Soko ni Iru Boku
    Genrer: Action, drama, scfi-fi
    Alder: 15+
    Studie: AIC
    Instruktør: Akitraro Daichi
    Amerikansk licens: ADV Films

  • Neon Genesis Evangelion

    Shinji Ikari kommer, efter at have boet hos sin lærer i flere år, tilbage til Tokyo 3. Hans far, Gendo Ikari, som er leder af organisationen Nerv, har kaldt ham hertil fordi han har brug for hans hjælp. Shinji opdager, kort efter at han ankommer til byen, at Tokyo 3 er under angreb af en såkaldt Engel. Han bliver dernæst hentet af en af sin fars underodnede, Misato Katsuragi, der har til opgave at føre ham til Nerv hovedkvarteret, som er lokaliseret lige under byen.

    Nerv forsøger at udslette englene og redde menneskeheden fra en enorm katasrofe, som den dog har været udsat for en gang før. Til dette formål har Nerv deres biomekaniske kæmper til rådighed – Evangelionenerne – idet almindelige våben ingen effekt har på Englene.

    Da Shinji nærmest får smidt denne opgave, nemlig at styre Evangelion 01, i hovedet, udtrykker han gerne sin modvilje til at at være pilot. Men da han ser at pigen Rei Ayanami, som er kommet meget slemt til skade, skal gøre det i stedet for ham, gør han det dog alligevel. Og derved bliver Shinji rodet ud i noget han gang på gang finder ubehageligt…

    Historien og universet i Neon Genesis Evangelion er meget fangende, og jeg så den første gang næsten uden pauser, det ene afsnit efter det andet.

    Personerne er meget realistiske, selv om nogen måske ville sige at Shinji piver for meget. Men både personerne og deres rigtig gode stemmer var også med til at fange min opmærksomhed, og øge det gode indtryk af serien.

    Evangelion er nok den mest kontroversielle og provokerende anime til dato. Dette har dog også gjort den til en af de mest elskede animeer.

    Foruden de psykologiske aspekter er der også en hel bunke religiøse referencer. Dog ærgrede det mig dog, da jeg opdagede, fra en pålidelig kilde, at de kun var der for at få menneskene bag serien, til at virke kloge. Dog synes jeg langt fra at dette faktum gør serien mindre god. Det vigtigste aspekt vil jeg nok sige ligger i psykologien, hvilken jeg finder ret interessant.

    Kvaliteten af selve animationen er okay, når man tænker på at serien alligevel har nogle år på bagen. Desværre bliver den i sidste ende af serien dog meget præget af et mindre og mindre budget og det kan i særdeleshed ses i de to sidste episoder, hvor masser af tilfældige og stillestående billeder bliver brugt. Jeg synes ikke personligt at det har ødelagt min oplevelse af serien, men det er individuelt hvad man synes om dette.

    Lyden i Evangelion er for det meste meget fin. En pæn del god musik og til tider musik, der var knap så godt, men det kann jo ikke altid være noget, der falder i ens smag. Især noget af det klassiske musik synes jeg passer perfekt til serien.

    En anden side af lyden er hvad personerne siger, og hvor godt dette er. Mht. det japanske lydspor vil jeg sige at det er meget godt lavet. Det engelske lydspor er dog af lidt dårligere kvalitet, men heller ikke dette har gjort oplevelsen værre, men det kunne stadig have været bedre.

    Neon Genesis Evangelion er en anime som jeg selv sætter højt på min liste over bedste animeer. Netop fordi den fortæller meget om de psykologiske aspekter og hvordan man kan relatere disse til sig selv og andre. Med en meget interessant historie og endnu en mere interessant “under-historie”, gør det den til en anime, der i særdeleshed gør en værd at se mere end én gang. Dog kan det godt forstås at mange mennesker finder den mærkelig og uforståelig – især når man ser den for første gang.

    Neon Genesis Evangelion er, alt i alt, en rigtig god anime, hvis man leder efter en god historie og noget at tænke over bagefter.

    Original titel: Shin Seiki Evangelion
    Genrer    : Action, drama, mecha, scfi-fi
    Alder: 15+
    Studie: Gainax
    Instruktør: Anno Hideaki
    Amerikansk licens: ADV Films
    Dansk udgiver: Pan Vision

  • Air

    Da denne artikel blev skrevet (01/02/2005) var serien kun lige blevet vist på tv i Japan, så betragt den som et indblik i hvad der var nyt derovre.

    Air TV har for nyligt haft premiere. Serien er baseret på et af Keys populære spil af samme navn, der i sin oprindelige form er en såkaldt dating simulator. Karakteristisk ved disse spil er det store udvalg af forskellige piger man bliver præsenteret for, hvoraf man frit kan vælge hvilken af dem man vil ”satse” på.

    Serien er bygget op efter nogenlunde samme princip. En temmelig overfladisk hovedperson med en uvis fortid havner under en rejse i en by, hvor han fra dag et hvirvles ind i en myriade af forskellige pigetyper, lige fra den legesyge lilletøs til den stilfærdige og meget fingerfærdige husmodertype.

    Musikken er umiddelbart god og det samme gør sig gældende for stemmerne, der tydeligvis er indtalt med energi og indlevelse.

    Stregen minder umiddelbart en del om Kanon, især i måden hvorpå ansigterne tegnes. Dette er dog ikke underligt, da begge efterligner stregen i spillene, der jo er lavet af samme firma.

    Animationen er også rigtig god og den visuelle side skuffer i det hele taget ikke.

    Da der i skrivende stund kun er tre afsnit ude er det svært at udtale sig om historien eller figurerne, men da der er tale om en “animeficering” af et computerspil af den type Air nu engang er, er min bekymring imidlertid at risikoen for en forsømmelse af aktører, og disses udvikling, i løbet serien er temmelig stor. Mange af de medvirkende personer bærer allerede nu præg af at de skal matche en bestemt række stereotyper.

    Air TV anime serien er dog langt fra dårlig, og kan sagtens ses uden de store anfald af kedsomhed eller tåkrummeri, om ikke andet så på grund af det store arbejde der trods alt er lagt i den tekniske side. Om historien er holdbar vil tiden vise.

  • Paranoia Agent

    Paranoia Agent er en af de serier jeg har set frem til, og efter at have set starten på serien er jeg absolut ikke skuffet. Hjernen bag serien er Satoshi Kon som nok er mest kendt for de meget imponerende film Perfect Blue, Millennium Actress og den for nylig aktuelle Tokyo Godfathers. Med Paranoia Agent viser han igen at der stadig kan laves anime der er originalt og udfordre tænke-musklerne. Dog afviger den markant fra hans film, som ofte har en tendens til at være meget jordnære, hvor Paranoia Agent opbygger en stemning af underlig mystik og forvarsler om katastrofer.

    I starten er serien svær at gøre sig klog på. En gruppe fremmede bliver på hver deres måde involveret i sagen om ‘shounen Bat’. En ukendt dreng på rulleskøjter der overfalder folk og slår dem ned med et gyldent baseball bat og som ingen kan finde det mindste spor af. Til tider ser det endda ud til at shounen Bat dukker op og slår folk ned som ned nærmest på kommando, for igen at forsvinde sporløst.

    På overfladen virker det hele som en sag om en mystisk overfaldsmand, men igennem de første afsnit får man hurtigt en fornemmelse af at der er mere bag det. En dukketegner taler med hendes dukke og den taler tilbage, en gammel mand der efterlader mystiske formler på gaderne og så er der den mystiske shounen Bat der dukker op og belejligt slår folk ned.

    Men et af seriens stærkere virkemidler er dens åbnings sekvens, hvor man ser de forskellige personer stå og grine i henholdsvis en storby og ruinerne af den, med paddehatteskyer i baggrunden. Samtidigt lægger Susumu Hirasawa sang og musik til den, og det gør han imponerende godt. Det er nok en af de bedste åbningssekvenser jeg har set længe og den får et 13 tal for kreativitet og stemnings opbygning.

    Skulle man være i tvivl, så er Paranoia Agent en serie der motioner de små grå og som med så meget anime af den slags, så skal man se den med et åbent sind og være forberedt på at der er mange detaljer i serien som man være opmærksom for at få med. Det gør også serien god at se igen, for man bliver forbavset over hvor meget man overså første gang.

    Original titel: Mousou Dairinin
    Genre: Drama / thriller
    Alder: 15+
    Lavet af: Madhouse Studios
    Amerikansk licens: Geneon Entertainment

  • Tsukihime

    Shiki er en næsten normal skoledreng, der prøver at leve et normalt liv. Men en aften støder han på en dame i parken, og uden at vide hvorfor dræber han hende, ret blodigt, med sin lommekniv.

    For at gøre det hele endnu underligere, så kommer hun tilbage fra de døde og opsøger Shiki.

    Hun kalder sig selv Arcueid og viser sig at være en vampyr på en mission. Hun er i byen for at stoppe en trussel og har brug for Shikis hjælp. Han besidder nemlig en evne til at se brudlinier i ting og personer. Med den evne er han det våben som Arcueid håber på at kunne bruge til at bekæmpe sine fjender, vampyrer af den værste art.

    Men for Shiki er det ikke kun det eneste der sker. Som barn blev han fjernet hjemmefra for at vokse op hos en afsides del af familien. Nu efter hans forældres død er han blevet kaldt tilbage til familiens slot, som nu kun er beboet af han søster og to tjeneste piger. Her viser det sig at familien har flere hemmeligheder end bare Shikis specielle syn og hans hjemkomst er ikke umiddelbart nogen større succes, som forværres af at han sniger sig ud om natten for at hjælpe Arcueid.

    Tsukihime har en gennemgående dyster stemning og adskillige mysterier bygget ind i den komplekse handling. Men det skinner dog igennem at den er baseret på et par computer spil og med sine 12 episoder ikke helt kommer i gang med at fortælle alle de historier som serien startet på.

    Der er en del personer med hvor man kommer ind og lærer dem lidt af kende, men store dele af den originale handling er gået tabt imellem kampene i serien.

    Men Tsukihime er en vampyr serier og den slags er vist noget som anime fans sjældent kan få nok af, og i sig selv er Tsukihime værd at se. Dens mørke stemning og de dystre personer er fængende, med nok detaljer til at man lærer at forstå dem, med tiden.

    Kampene er også ganske interessante, med vores mandlige helt værende alt andet end stærk og selv med hans evner til at se brudlinier, så er han ret afhængig af at Aruceid leder ham.

    Serien prøver også at opbygge dybere forhold mellem Shiki og adskillige af dens kvindelige personer, men den del af handlingen virker ret fragmenteret og selv om man ser en del til hans forhold med den ret modne Aruceid, så virker det som en af de ting der måtte ofres for at kunne holde antallet af episoder nede på 12 styk.

    Tsukihime mest er lavet til de mange fans af spillene, men kan ses uden kendskab til dem. Noget der nok er godt for vampyr fans her i vesten, for der kommer nok ikke nogen oversat version af det spil som handlingen bygger på. Så kan man lide en dunkel vampyr serier der stiller flere spørgsmål end den kan svarer på, så skulle man tage et kig på Tsukihime, for den har den rette stemning.

  • Haibane Renmai

    En ung pige vågner op i et gammelt kloster, omgivet af en lille flok af andre piger, alle med grålige vinger på ryggen. Hun husker intet fra før hun vågnede, med undtagelse af en svag drøm. De andre fortæller hende at hun nu er en Haibane og de giver hende navnet Rakka, baseret på hvad hun oplevede i drømmen.

    Rakka lærer over de næste dage at alle pigerne i klosteret er Haibane og blev ligesom Rakka klægget fra kokoner der voksede op fra jorden og ligesom hende, intet kan huske om hvad de var før det. Som Haibane er de alle med i en gruppe der lever indenfor en gigantisk væg, der omkranser en hel by og landet omkring. Dog er Haibane anderledes fra byens normale beboere og de lever lettere afsondret fra dem. Dog har de alle arbejde i byen, men siden en Haibane ikke må tjene penge, så bliver alle køb lavet ved at det bliver skrevet ned på et stykke papir fra en bog og givet til butikken, som ofte er genbrugsbutikker, siden det ikke er tilladt Haibane at “købe” mere end de har brug for.

    Haibane Renmai er en meget smuk fortælling, samtidig med at den er underlig og mystisk, hvilket nok ikke burde forbavse så meget, da den er skabt af Abe Yoshitoshi, som også er manden bag Serial Experiments Lain, Niea Under 7 og den lige nu i Japan, TV aktuelle TEXHNOLYZE. Til animeversionen har han da også valgt at arbejde sammen med de folk der skabte Lain og Niea animeserierne, hvilket virkelig har gjort Haibani Renmai til noget for sig selv.

    Serien er som nævnt ret sød, men på en bitter måde der ofte veksler ret hårdt mellem tingene, som da Rakka’s vinger vokser ud i første episode og man virkelig føler hvor smertefuldt det er for hende, da der ikke er meget engleagtigt ved den måde de blodigt bryder ud af ryggen på hende. Men netop de op- og nedture giver serien sin styrke, for man oplever også hvordan det lille, men ret tæt knyttede Haibane samfund er som en familie for hinanden, og samtidig undrer man sig, ligesom Rakka, over hvorfor de er Haibane eller hvad der er på den anden side af den gigantiske væg, for slet ikke at tale om hvad der sker med en Haibane når de forsvinder ud i skoven.

    Musikalsk og grafisk er Haibane Renmai også imponerende. Musikken er perfekt til seriens natur og seriens klare farver og streg er en fornøjelse at se på, forholdsvis godt blandet sammen med computergrafik der blender i baggrunden og ikke tager fokus fra de dejligt animerede personer.

    Ligeledes er Haibane fyldt med detaljer og interessante påfund, ikke mindst Rakka’s glorie, der i starten har brug for en støttepind og statisk tiltrækker hendes hår. Der er også lagt stor vægt på detaljer i påklædning og omgivelser, så at se Haibane Renmai mere end en gang er nok påkrævet for at få det hele med.

    Har man set den ret populære Lain, så må det siges at Haibane Renmai hopper over i et helt andet spor, selvom den stadig er præget af den samme søgen efter svar som Abe Yoshitoshi altid har som tema i sine serier, dog er den langt fra den følelse af ensomhed og isolation som prægede Lain og mere i retning af hans senere Niea, hvor man også kan se en stor fysisk lighed mellem personerne.

    Haibane Renmai er en serie med dybde og mysterier, men også en sød og opmuntrende animehistorie, hvor man det meste af tiden ser alting fra Rakka’s vinkel og sammen med hende prøver at finde ud af hvad Haibane er, hvem hun var før og hvorfor hun er der og imens der langsomt bliver givet nogle få svar, så ser man hvordan Haibane pigerne lever og støtter hinanden, så det er en god serie at anbefale hvis man gerne vil have en anime der også giver noget at tænke over efter at hver episode er overstået.

    Genre: Fantasy / drama, 13 episoder
    Alder: 13+
    Studie: RADIX, 2002
    Amerikansk licens: Pioneer/Geneon


  • Boys Over Flowers

    Når jeg kigger på min samling af gamle, slidte, blegnede fansubs så er der 3 bånd med titlen Hana Yori Dango der altid får mig til at krumme tæer. Allerede da de bånd blev lavet, var kilden blegnet og fyldt med støj, men jeg så hver episode med stor fornøjelse og jeg er glad for at serien efter mange år endelig udkommer på DVD her i vesten, så jeg endelig kan få set den i ordentlig kvalitet.

    Boys over flowers handler om middelklassepigen Tsukushi, der er blevet optaget på en overklasseskole og omgående kommer hun til, ved et uheld, at lægge sig ud med skolens dominerende drengegruppe. Men hvor alle andre ville have lidt i stilhed eller forladt skolen, så beslutter hun sig for at slå tilbage og det er starten på en lang og sej kamp, hvor Tsukushi ikke alene er oppe mod 4 unge mænd der er vant til at få deres vilje, men også mod et helt miljø der ikke er interesseret i at have middelklassefolk som hende på skolen, hvilket giver en del sammenstød der kunne få de fleste til at bryde sammen, men i stedet for henter Tsukushi styrke andre steder fra for at fortsætte.

    Men alt er ikke helt desperat som det kunne tyde på, for til trods for at hun er i krig med skolens elite, så er hendes stædighed og kampvilje noget der skiller hende ud fra alle andre piger på skolen og det varer ikke længe før den krig hun har startet ændrer stil og breder sig til mere følelsesmæssige områder.

    Boys Over flowers er en af de bedste drama/romance serier som jeg nogensinde har set og animeversionen er meget trofast over for den mangaserie og stil som den kommer fra. Med en blanding at forviklinger, misforståelser og modsat rettede personligheder er serien konstant i bevægelse og især Tsukushi’s splittelse mellem de to mandlige hovedpersoner giver en del skift igennem serien. Personernes karakterer er meget veldefineret og bliver langsomt udviklet og forandret igennem serien, som meget fokusere på netop dramaet i en klassisk trekant, med en del forstyrrelser udefra.

    Selvom den ikke ligefrem er en af de ældre serier, så virker den langt fra så farvestrålende og vel animeret som mange af de nutidige og den har meget lidt action, så man skal nok være en fan af drama/romance type serier for at nyde den, men er man til gengæld det, så bør man kigge på Boys Over Flowers, da den allerede længe før den udkom havde en stor fanskare og må betragtes som en af de bedre romantiske animeserier og det er forbavsende at den har været så lang tid om at blive udgivet her i vesten, for når man taler om “shoujo” animeserier, som henvender sig til de fleste der kan lide romantik, og på mange måder følger Boys over Flowers også helt den typiske stil der præger utallige mangabøger, men som sjældent bliver animeret.

    Original titel: Hana Yori Dango
    Genre: romantik / drama, 51 episoder
    Alder: 12+
    Studie: Toei Animation, 1996.
    Amerikansk licens: Viz

  • Texhnolyze

    I et gigantisk underjordisk kompleks møder vi Ichise, der overlever ved at bokse. Desværre render han ind i problemer med ”Organ”, en af de to mafia lignende organisationer der regerer den lovløse by som serien udspiller sig i. Mødet med en gruppe af Organ’s folk efterlader Ichise med højre arm og venstre ben skåret af. Men han bliver fundet af den lokale Texhnolyze kirurg, der udstyrer ham med en ny arm og et nyt ben lavet af denne imponerende teknologi.

    Samtidigt med at vi oplever Ichise’s ret desperate tilværelse, så følger vi også historien om den rejsende ved navn Yoshii. Han kommer fra verdenen ovenover og søger efter information om byen og om det mystiske mos ved navn Lux, som gør det muligt at bruge Texhnolyze til at erstatte menneskelige lemmer med kunstige dele.

    Men imens disse to historier bliver fortalt, så oplever man også den magtkamp, der er imellem byens to regerende organisationer, og på de mange niveauer den foregår. Lige fra Ichise der er involveret med volden på gaden, til Yoshii der bliver blandet ind i toppens lidt mere skjulte opgør.

    Texhnolyze er alt andet end en normal anime, og det bliver man klar over allerede ret tidligt i første episode. Alting er lavet i en meget dyster stil, både tegnestilen, handlingen og den ofte ret sparsomme dialog. Man oplever i fulde detaljer denne verdens forfald og vold. Byen er et sted hvor menneskeliv er næsten uden betydning og personlig magt er alting. Der bliver derfor heller ikke holdt igen og serien er også ganske blodig.

    Hvad der især er med til at fremhæve seriens særhed er, at der ofte ikke bliver sagt ret meget. I hele første episode er der næppe mere end 10 replikker. Derimod bliver utroligt meget fortalt visuelt og med meget detaljerede billeder.

    Især Ichise’s del af handlingen er der ikke ret meget tale i, men alligevel formår seriens skabere uden problemer at fortælle en masse om hvem han er.

    Til gengæld, når der er dialog, så bliver der ikke spildt nogen ord og næsten alt der bliver sagt er vigtigt for handlingen.

    Men lige netop serier med alternative måder at fortælle historier er en af skaberens stærke sider. Den drivende kraft bag Texhnolyze er Abe Yoshitoshi, nok mest kendt for Serial Experiments Lain og den nyere serie Haibane Renmai

    Modsat Lain og Haibane er Texhnolyze dog ret voldelig, og handlingen forekommer ofte ret intens, til det punkt hvor man nok ikke skal kigge væk fra skærmen ret længe af gangen. Det er dog heller ikke noget problem, da serien sagtens kan holde ens opmærksomhed fanget.

    Texhnolyze er en sci-fi og action thriller, der ikke kan sammenlignes med ret meget andet, alene på grund af den særprægede måde som historien bliver fortalt på. Især efter at have set første episode er man forvirret, forundret og generelt i den tilstand hvor man siger ”Hvad skete der egentlig de sidste 24 minutter?” Men langsomt, efterhånden som historien bliver fortalt, så lærer man mere og mere og man begynder at se de tråde der binder alting sammen.

    Texhnolyze kan varmt anbefales til alle, der ikke har noget imod en dyster serie der motionerer hjernecellerne, og kunne man lide Lain, så bør man gøre sig selv den tjeneste lige at kigge lidt på Texhnolyze.

    Genre: Drama / action
    Alder: 15+
    Studie: Madhouse
    Amerikansk licens: Geneon

  • Gasaraki

    Den yngste bror i Gowa-familien arbejder for militæret som test-pilot af deres nye mecha der er produceret af netop Gowa-koncernen. En dag tester den lille stat Belgistan et nyt masse-ødelæggelsesvåben og FN beslutte at gribe ind, og JSDF (Japanese Self Defense Force) beslutter, under indflydelse af Gowa, at sende mechaerne af sted.

    Samtidig har Gowa-familien nogle hemmelige ritualer, hvor formålet øjensynligt er at påkalde en form for ujordisk væsen, og det der sker under dette ritual minder meget om den eksplosion der sås over Belgistan…

    Billedet er fint og skarpt uden mærkbar pixelering eller regnbuer. Farverne er ofte forholdsvis mørke, hvilket er meningen, men stadig sprøde. Lyden er klar og tydelig uden nogen form for støj og stereoen er god ved begge sprog (engelsk og japansk).

    Både start og sluttemaerne skal nævnes, disse to sange er meget stemningsfulde og passer utroligt godt til serien. Om ikke andet så gør disse to sange det næsten værd at se serien.

    Der er altså ikke spor at komme efter hvad angår den tekniske side af skiven, men hvad med indholdet?

    Heldigvis skuffer det heller, handlingen i serien er meget medrivende, om end ikke så action-fyldt som visse andre mecha-serier. Den adskiller sig i det hele taget fra mere almindelig mecha på flere punkter: for det første er mechaerne næsten 100% realistiske, de oser, de er beskidte og ligner generelt mere nutidigt militært maskinel end en sci-fi drøm. Ligesom meget andet mecha efter Gundam er der meget politik med i serien, men i modsætning til Gundam er det ikke staterne der har noget at sige, men de organisationer der trækker i trådene bag kulisserne vi udelukkende hører om, Gowa har f.eks. styret Japan i lang tid. Handlingen er heller ikke den gammeldags ”god-mod-horder-af-onde” mecha men mere kompliceret, for hvad er Gowas mål? Et er sikkert, Gowa er i hvert fald ikke gode idet de udnytter hovedpersonen, men indtil videre virker deres fjender dog udelukkende som rent onde, men senere discs vil vise om de på tilsvarende måde har en god side.

    Grafisk set er serien god, fuldt på højde med alle nyere serier og bedre end en del af dem. Characterdesignet er an anelse utraditionelt, men ikke noget man umiddelbart lægger mærke til. Al mekanik er dog meget detaljeret tegnet, og da det er holdt i mørke, beskidte farver ligesom virkeligt militært isenkram skaber det sammen med de flotte baggrunde taget fra de områder hvor den forestiller at foregå en ret realistisk stemning.

    Coveret er pænt og skal nok vække lidt interesse i skiven om end det ikke er så iøjnefaldende som det kunne være, jordfarver og spinkle streger tiltrækker ikke så meget opmærksomhed som kraftige cell-farver og skarpe linjer. Billedet er dog nydeligt og hun hendes dragt tydeligvis viser at det drejer sig om sci-fi, vi ser dog ikke meget til hende i de afsnit der er på første disc.

    Hvad kvaliteten af selve dvd’en angår er der hellet ikke noget at komme efter. Som sagt er billede og lyd begge af god kvalitet og heller ikke hvad extras angår skuffer dvd’en. Der er et tekst-interview med en af forfatterne, 4 siders projekt skitser, et glossary og memoer fra tilblivelsen af serien. Alt i alt en virkelig forbilledlig samling extras for en almindelig disc fra en serie.

    Alt i alt er Gasaraki absolut en serie der er seværdig og som klart kan anbefales, ikke kun til mecha-fans men også folk der vil have noget dybere eller mere realistisk sci-fi anime.

    Gasaraki DVD 1

    Genre: Scifi / mecha, 4 afsnit på denne disc, 26 episoder ialt
    Alder    : 15+
    Studie: Sunrise, 1997
    Amerikansk licens: ADV