Trusser, bryster og søde piger, det er alt hvad den kommende serie Chu-Bra, der har premiere 4 januar.
Pigen med fletningerne ser da meget sød ud, den måde de flagrer indimellem er ret kær. Men hun virker lidt som en airhead, men igen, med de mængder panty-shots ville en hver fornuftig pige nok være gået over til en anden serie.
Omamori Himari er en af de kommende serier, og den har både catgirls, skolepiger, traditionelt japansk tøj og sværdkampe. Plus bounce, masser af hoppende bryster at dømme ud fra traileren.
Desværre er fanservice med hoppende bryster og shimapan (stripede trusser) stort set det eneste indtryk man får af serien fra traileren, lettere harem med en catgirl der kæmper med sværd. Ikke at det nødvendigvis er dårligt, men det umiddelbare indtryk er i det letteste ende indholdsmæssigt. Ikke at det gør noget når der er catgirls og hoppende bryster, de to ting skal nok gøre at serien sælger.
Jeg må indrømme at hovedpigens design ikke helt rammer mig personligt. Det første er hvide katteører men sort hår, det virker altid malplaceret på mig med anden farve ører end hår, som om det er et hårbånd valgt af en der ikke bekymrer sig om helheden. Derudover er der noget med hele hendes udseende der er en smule off i forhold til min smag, kan ikke sige hvorfor dog.
Derfor er jeg ikke sikker på at jeg selv vil følge serien, den rene svælgen i fanservice uden anden grund og så character designs der ikke helt rammer mg taler krafitgt imod.
Resume af serien tilføjet 22/12/09
Denne slapstick romantiske komedie foregår omkring den almindelige 16 årige high school dreng Yūto Amakawa som bliver beskyttet af en ånd — for at være præcis en smuk, sværd-svingende cat girl ånd ved navn Himari.
Yūto nedstammer fra en familie der har underkuet dæmoner siden tidernes morgen. Den magi der engang beskyttede ham er nu uden magt, men heldigvis dukker Himari op som hans nye beskytter i samme øjebik.
Serien får premiere den 6 januar og bliver på 12 afsnit.
Kilde AnimeNewsNetwork
Den kommende Ladies vs. Butlers anime begynder den femte januar, men der er kommet en trailer for den nu.
Serien ser ud til at handle om masser af piger, primært en blond med sjove hestehaler, og en butler. Lur mig om der ikke kommer en masse fanservice og bryster undervejs.
Resume tilføjet 22/12/09
Det er en romantisk komedie der handler om Akiharu Hino (Kazuyuki Okitsu), en alminde high school elev der desværre ligner en ballademager. Han melder sig til et akademi der engang var en skole for frøkener fra overklassen, og han bliver placeret i skolen ny-startede tjener trænings afdeling. De studerende der bliver oplært til enten at blive stuepiger eller butlere, og Akiharu finde sig selv med blandt de mundhuggende kliker.
Serien får premiere den 5 januar og bliver på 12 afsnit.
Kilde Japanator
Det ser ud til at jeg virkelig er faldet for Tamaki fra To Heart 2 i figur-form. Jeg indrømmer at jeg ikke har set meget af serien, men der bliver ved med at komme nice figurer af hende.
Den her har mindre (omend stadig store og mere urealistisk runde) bryster end den sidste, men til gengæld er kroppen mere typisk skinny anime-pige og ikke mere kurvet som rigtige piger. Den er dog stadig nice, den måde den hvide bikini er lavet halvgennemsigtig på er ret godt lavet.
Den første, meget poplære sæson af Strike Witches blev lavet af Studio Gonzo. Studiet har dog fået store økonomiske vanskeligheder og har solgt rigtig meget fra og skåret ned på deres produktion, så de næsten intet laver. Det næste søm i kisten er, at efterfølgeren til Strike Witches ikke mere skal laves af dem men af AIC.
Fans behøves dog ikke være alt for bekymrede, idet AIC allerede var hjælpe-studie på første sæson.
Det bliver spændende om Gonzo overlever endnu et nederlag og tabet af deres måske mest ventede kommende serie.
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL: Siden indeholder materiale der er 18+)
Den meget omtalte om berygtede Training With Hinako må åbenbart have solgt ok for det får en efterfølger til næste år i april, omend det blot var et typisk fitness program men med en barmfager skimpy klædt anime-pige som instruktør.
Kilde: Japanator
Det er 8 år siden den første Mahoromatic serie gik på japansk tv, men Ditama Bow og Gainax serie om robot stuepigen der ikke kan lide perverse ting får en efterfølger på to afsnit her til efteråret.
Den vil blive vist på BS-TBS kabel-tv kanalen i Japan den 17 og 24 oktober og blive udgivet på DVD og BD lige før jul, 23 december. Folkene der stod bag de tidligere Mahoromatic serier vender tilbage, og måske vi får en afslutning der vil tiltale flere denne gang. Denne gang vil den være baseret på mangaen (lavet af Ditama Bow) i hvert fald, hvilket Gainax meget kritiserede slutning på den anden serie ikke var.
Kilde: Sankaku Complex (siden indeholder billeder og temaer der er 18+)
Kilde: AnimeNewsNetwork
Skaberen af Magister Negi Magi, Ken Akamatsu (Love Hina), har længe talt om at han ønskede en film bygget over Negima mangaen, der indtil videre også er blevet til flere anime-serier og en live action tv-serie.
Han udtaler på sin dagbog at preordersne på den ny OAD er kommet ind og at de ud fra dem vil kunne komme med en officiel pressemedelelse om filmen omkring den 17 september.
Filmen vil sandsynligvis foregå efter OADen og udfylde de huller der i den nuværende historie-ark.
Tak til Canned Dogs for infoen.
Taro har arvet fra sin onkels “forretning”, men det er ikke bare en lille sjat penge, lidt gamle møbler eller forfalden butik ligesom normale folk. Næ, han har arvet et helt imperium, med et kæmpe palads, flere penge end han kan nå at bruge og ikke mindst, en hær at tjenestepiger der kun lever for at opfylde hans ønsker.
For de fleste lyder det sikkert som paradis, men for Taro bliver det hurtigt for meget. Med så mange piger der bare vil opvarte ham, så bliver det hurtigt et problem, da han ikke bryder sig om at skuffe dem.
Men heldigvis, i et kaos af piger, så er der Mariel, som er tjenestepigen over alle tjenestepiger og for Taro er den eneste oase i hans travle dag.
Hanaukyo Maids Team – La Verite er en ny version af en serie der blev lavet for år tilbage og er baseret på samme manga som sin forgænger, men hvor den første løb af sporet, så holder den nye version sig langt tættere til originalen.
La Verite er næsten udelukkende fanservice, med fokus på enhver der lider af et tjenestepige fetish. Men den når da at få nogle søde historier om de forskellige piger med ind i handlingen og hvor første omgang af serien egentlig aldrig rigtigt nåede forbi humoren, så har den nye version en langt dybere handling, der dog først går i gang i seriens sidste 3-4 episoder.
Tegnestilen brugt i serien er ikke for detaljeret, men det passer godt til den, hvor der er lagt mere vægt på at der er lys og klare farver. Dog er der episoder hvor der er gjort umage med kvaliteten, især i til sidst, hvor der er leget meget med bevægelser og alternative måder at tegne belysning på.
Serien skal ikke taget ret alvorlig, men skal ses som humor og handlingen er i den lette ende af skalaen, med vægt lagt på små solskins historier og forholdet mellem Taro og de forskellige piger.
Men har man lyst til morskab hvor man ikke skal tænke for meget, så er Hanaukyo Maid Team – La Verite ret vellykket da den tilbyder en del gode grin uden at stille de store krav til hjerneaktivitet. Perfekt til at at slappe af med efter en stressende dag.
Original titel: Hanaukuyo Maid Tai La Verite
Genre: Komedie, fanservice
Alder: 15+
Studie: Doumo
Instruktør: Takuya Nonaka
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
I en stor villa, der ligger på toppen af en bakke uden for byen, bor der tre søstre.
Den ældste, Ai, bruger briller, er storbarmet og bekymrer sig ikke om nøgenhed. Hun er meget rolig og blid og nærmest indbegrebet af kvindelig omsorg.
Mai er den midterste søster. Hun er temperamentsfuld, sporty og fladbrystet, i hvert fald sammenlignet med hendes storesøster.
Mii er den yngste søster, men helt klart den mest aktive af dem. Hendes opførsel er hyperaktiv det meste af tiden, hvilket både gør hende kær og irriterende på samme tid. Hun leger ofte at hun har magiske kræfter og kan forvandle sig til en Magical Girl (se artikel i blad 3), hvilket kan skabe problemer. Hun elsker desuden bløde ting, hvilket hendes søstres bryster ofte får at mærke.
Popotan er baseret på et pornografisk pc-spil af samme navn, men de hårde scener er fjernet, og tilbage bliver en masse bar hud men intet virkeligt ”alvorligt”. Historien er også ændret, men personerne og stederne er de samme.
I det hele tager er personerne det centrale i serien, det er dem der driver historien fremad og ikke omvendt. Der sker en udvikling i løbet af serien for dem alle, men det hele foregår i et roligt tempo.
Grafisk er det tydeligt at serien er meget ny, den blev vist på japansk tv i sommeren 2003. Serien har en meget levende farve-palette, noget der er med til at give den et let og gladt udtryk.
Farverne er også en central del af de tiltalende karakterdesigns, der er taget uændrede fra spillet.
Lyden i Popotan er også af en god kvalitet. Musikken er udmærket, men samlet langt fra et mesterværk. Åbningssangen er lavet af gruppen Under17, og er, som deres sange har for vane, meget catchy. Under17 har også lavet sangene til spillet, og sangerinden, Haruko Momoi, lægger også stemme til Mii i begge udgaver.
Alt i alt er Popotan en glimrende men lidt spøjs serie. Det er en historie om nogle piger med en udsædvanlig livsmåde og hvordan de udvikler deres opfattelse af livet på grund af den, men samtidig er der rigtig megen bar hud, så serien er kun for ældre (drenge primært).
Derigennem fanger den godt nok ”charmen” fra spillet og gør den trods alt en tand mere afdæmpet, men spørgsmålet er om serien reelt ikke havde været mindst lige så charmende uden huden, uden nøgenheden ville handlingen fint kunne passe alle aldre.
Genre: fanservice, drama
Alder: 15+
Studie: Petit Ferret, Shaft
Instruktør: Shinichiro Kimura
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
Japan bliver angrebet af gummi-monstre, bogstaveligt talt, de ligner gummi-monster og vader rundt ligesom Godzilla og har producent-navn stående under fødderne. Til at forsvare Japan mod denne ”trussel” er der UFO-Man, en person med en kæmpe hjelm der ligner en ufo på hovedet. Under en kamp med det seneste monster, disse angreb er noget der sker nærmest dagligt og tv er altid på pletten til at optage det, kommer UFO-Man i kæmpe-størrelse dog ved et uheld til at træde på nogle piger. En af dem er Koharuno Silk, og UFO-Man redder dem ved at give dem hans livsenergi mod at hun indtager hans plads som bekæmper af monstrene. Hun siger ja uden at vide til hvad, og straks forvandles hun til en stramt-klædt kæmpe-pige…
Ultimate Girls (UG) er en parodi på de højt-elskede monsterfilm, primært Godzilla og dens afkom, tilsat M.O.Es (G-On Riders, UFO Princess Valkyrie, Cosprayers/Smash Hit!/Love-Love) velkendte streg og fanservice.
Tegnestilen er pæn og der er brugt en del klare farver, og sammenlagt har serien en ”glad og positiv” stemning i det grafiske på trods af monster-temaet. Den minder mere om de billige og ret lyse sentai*-serier som Power Rangers og dens japanske brødre end monster-film som Godzilla, selv den japanske udgave. Generelt kan man sige at har man set én nyere M.O.E serie har man set alles grafiske udtryk, kvaliteten er meget ensartet og det samme gælder designs, steder etc., de har fundet en stil og holder den.
Og M.O.Es ting er moe**, det kan man ikke komme udenom. Firmaet leverer til stadighed søde personer der samtidig er en smule sexede men hvor det søde stadig har overhånd.
Historien er ekstremt tynd, man kastes ind i tingene og får intet at vide om verdenen, men det er lige meget for man kender det hele i forvejen fra dens mere ”seriøse” forbilleder, og så simpelt som det hele er ville det virke malplaceret.
Heller ikke personerne er der noget dybde eller originalitet i. Silk er indbegrebet af en modvillig heltinde, kun hendes veninde der går meget op i cosplay er en smule frisk pust, om end denne type er begyndt at bliver mere udbredt de senere år, men alle er de skabelonskårne og uden en egen personlighed.
Monsteret i første afsnit er en tydelig kopi af Godzilla-stilen, hvor dets gummi-kostume/action-figur look er blevet gjort meget tydeligt, helt ned til producentmærket under foden, ikke originalt men ret morsomt.
Og UFO-man ligner også et stykke billigt legetøj, så alt er som det skal være der, simpelt men det vil trække en smule på smilebåndet hos dem der kender forbillederne.
Alt i alt er Ultimate Girls en parodi der opnår det den er ude efter, at være hjernedød underholdning med søde piger der viser noget hud på en pæn, ikke alt for vulgær måde (man får noget bar hud at se, men sensuelt eller på anden måde gearet på at være virkelig seksuelt er det ikke).
Jeg kan dog ikke lade være med at spekulere på om M.O.E er kørt fast i underlige rumvæsener invaderer Jorden som reddes af søde piger på en kikset måde skemaet, alle deres senere serier har handlet om det.
Men hvis det underholder folk kan det tilgives, og det opnår Ultimate Girls delvis, den vil givetvis ikke vil blive husket meget længere end man ser den og den ikke vil tiltale en manga pga. sin simplicitet og mangel på dybde, men som en ekstrem let underholdning til når man virkelig keder sig kan den gå.
* sentai = korps (militær). Bruges også om et hold af farvekodede maskerede helte.
** moe = moeru, brænde. Det bruges i overført betydning om at en person brænder for ting, oftest brugt om en kærlighed til piger der ikke helt er voksne men mere end børn, altså stadig mere søde end sexede.
Lavet af: M.O.E (Masters of Entertainment)
Blev først vist på japansk tv: Januar 2005
Komugi Nakahara er udvalgt af Vaccine-Verdenen til at fange nogle undslupne vira som deres udvalgte, magiske sygeplejerske heks.
Hendes ”almindelige”job er som cosplay-idol, om end hendes popularitet ikke er overvældene. Hendes hyperaktivitet er ved at drive hendes manager til vanvid, men han redder hende alligevel ud af de problemer, hun skaber igen og igen
På trods af, at hun er 17 år, har hun et barneansigt, og hendes krop er også ligeså flad som et barns, hvilket generer hende grænseløst. Hun er derfor meget misundelig på sine mere barmfagre kolleger, især Megumi, der da også driller hende med hendes manglende udvikling konstant.
Hun er dog ikke uvenner med alle på arbejdet. Hun er meget forelsket i den unge mand Kyosuke, der er flink mod hende men ikke meget mere. Hendes bedste veninde deler også jobbet, Koyori hedder hun, og på trods af at hendes fysiske udrustning er direkte modsat Komugis elsker Komugi hende højt.
Virusserne har dog også valgt et menneske til at kæmpe for dem, Magical Maid Koyomi-chan. Hun skaber kaos overalt ved at sprede vira, der forvandler folk, hvorefter de alle angriber Komugi. På trods af Koyomi-chans genkendelige navn og fortrin har Komugi ingen anelse om, hvem hun er, og et kapløb om at overgå hinandens udfordringer starter.
Hvis personerne i Nurse Witch Komugi virker bekendte, er det ikke underligt, idet de alle stammer fra serien Soul Taker (anmeldt i blad 6). Komugi-chan derfra blev så populær, at hun fik sin egen spin-off serie, der ingen relation har til den ”gamle serie” udover personernes udseende og til dels personlighed.
Nurse Witch Komugi er en OVA, og det ses tydeligt på dens grafiske overflade. Baggrundene er detaljerede og givet et godt billede af, hvordan forskellige steder i Japan ser ud.
Animationen er flydende hele vejen igennem, og man mærker tydeligt, at der har været et vist budget bag serien. Et andet sted, hvor der ikke er sparet, er farverne. Serien er meget farverig, og paletten nærmest stråler af liv.
Lydmæssigt er Komugi også glimrende. Personerne har de samme stemmer som i Soul Taker, men selvom den var seriøs og dette er en komedie, gør de det alle rigtig godt, og man føler, at tegning og stemme virkelig udgør en samlet person.
Baggrundsmusikken er ikke nævneværdig, men flere sange man hører undervejs er ganske udmærkede og ret catchy, blandt andet opening og ending men der er også flere udover dem
Nurse Witch Komugi er en parodi på Magical Girl genren (se artikel i blad 3) hvis man skal putte den i en genre-bås, men hovedområderne for dens vittigheder er fankulturene omkring cosplay, idoldyrkelse og andre former for ekstrem fandyrkelse. Megen af humoren er også baseret på henvisninger til en del andre animeer. Afsnit to indeholder f.eks. en længere parodi på Battle of the Planets/Gatchaman, og sådanne henvisninger til andre serier kommer i en jævn strøm.
Man skal dog villig til selv at stå for skud indimellem, for da serien gør grin med anime og cosplay kulturen samt moe-begrebet*, rammer den ofte ting, som seeren kan genkende fra sig selv.
Dette er samtidig seriens svaghed, idet man skal kende den japanske (fan)kultur rimeligt godt for at få mest muligt ud af vittighederne. De kan da godt forstås uden indgående kendskab, men underholdningsværdien falder noget.
Nurse Witch Kumugi er en godt animeret serie med god lyd, der, set med vore vestlige øjne, lider lidt under en indforstået humor.
Men hvis man kender en masse anime og har et indblik i japansk fankultur, vil Nurse Witch Komugi være et kig værd. Absolut anbefalelsesværdig til folk med den rette smag, andre bør overveje, om den vil sjov nok til at være pengene værd for dem.
* moe er et udtryk der er opstået i Japan som beskrivelse for kærligheden til søde og nuttede personer, ikke af seksuel karakter.
Original titel: Nurse Witch Komugi-chan Magikarte
Genre: Komedie / fanservice
Alder: 13+
Anime lavet af: Tatsunoko Productions
Amerikansk licens: ADV Films