AnimeGuiden

Tag: fantasy

  • Berserk

    Historien foregår I Middelalderen, hvor vi følger den 17 årige Gatsu. Gatsu er en ensom sværdkriger, som rejser rundt og tjener sin føde ved at sælge sin arbejdskraft som lejesoldat, hvilket han gør ret godt.

    Han render en dag ind i en gruppe lejesoldater, som kalder sig for Band Off The Hawks, og han bliver en medlem af dem. Lederen, som hedder Griffith, har meget store ambitioner om en dag at blive konge over sit eget rige, og han skyr ingen muligheder for at komme tættere på dette mål. Griffith lejer sin gruppe ud i en krig i håb om, at han vil kunne skabe et godt ry og måske få nogle titler, der ville gøre han kommer tættere på hans mål. På trods af stor succes på slagmarken og trods en opgradering til general kommer Griffith dog ikke tæt nok på sit mål som konge.

    Griffith får imidlertid en anden mulighed for at blive konge. Griffith fik som ung en medaljon som mest af alt ligner et æg, dette æg kaldet Behilit ( Egg off the king) har den historie at bæreren af dette æg en dag vil blive konge. Dette vil dog få katastrofale følger for ’The Hawks’…

    Berserk starter lidt atypisk med det sidste afsnit, og derefter ser vi det hele som flashback, og det er ganske udmærket lavet, for det stiller en masse spørgsmål fra starten af, som gør, at man vil have hele historien. Og historien er rigtig god, og jo længere man kommer ind i serien jo mere ”bundet” bliver man også.

    Historierne mellem de 3 personer vi følger er også rigtig gode, for de udvikler sig gennem hele serien. Den karismatiske Griffith, som stjæler en stor del af billedet i denne serie, kan man kalde for helt/anti-helt, og forholdet mellem hovedpersonen Gatsu og Caska kan man kalde for had/kærlighed. De har alle en baggrundshistorie, som bliver afsløret gennem serien, og som tydeligvis har sat sit præg på dem.

    Der er meget vold og blod i serien, og specielt slutningen er meget voldelig og barsk, og det er det, som giver den høje aldersbegrænsning.

    Et af de store minuser er at serien ikke er færdig, grunden til det er måske fordi at serien havde et lavt budget at arbejde med, og det satte altså sit præg på slutningen. Man sidder derfor med en stor lyst til at finde ud af hvad der sker efterfølgende, men desværre er der ikke kommet en efterfølger til serien. Om det er på grund af den meget dramatiske ”afslutning” på serien der gør at der ikke er lavet en efterfølger eller om det er fordi man ikke vil lave en efterfølger vides ikke.

    Et andet minus ved serien er, at det lave budget også har sat sit præg på selve animationen, det er så at sige ikke den flotteste anime der er tegnet, og der bliver også brugt mange stillbilleder, hvor man forsøger at skabe en stemning eller at fange en stemning ved at lade ”kameraet” bevæge sig over det samme billede. Helt sikkert en teknik, som de gør rigtigt godt, men også er et tegn på et lavt budget når det bruges så meget som i denne serie.

    Til slut vil jeg sige at trods det at Berserk serien mangler en afslutning og at den ikke er superflot tegnet, så vil jeg alligevel anbefale denne serie, da historien i den er i en klasse for sig, de mange plots gør det hele mere interessant, og specielt er personerne meget dybe og interessante. Serien er en typisk ”drenge “anime”, og hvis man skulle blive hooked på serien og gerne vil vide hvad der sker bagefter, kan man begynde at læse mangaenn for den foresætter nemlig selv efter hvor animeserien slutter.

    Genrer: Action / Adventure / Fantasy
    Alder: 18 +
    Studie    : Oriental Light and Magic / VAP 1997
    Amerikansk licens: Medie Blasters

  • Air

    Da denne artikel blev skrevet (01/02/2005) var serien kun lige blevet vist på tv i Japan, så betragt den som et indblik i hvad der var nyt derovre.

    Air TV har for nyligt haft premiere. Serien er baseret på et af Keys populære spil af samme navn, der i sin oprindelige form er en såkaldt dating simulator. Karakteristisk ved disse spil er det store udvalg af forskellige piger man bliver præsenteret for, hvoraf man frit kan vælge hvilken af dem man vil ”satse” på.

    Serien er bygget op efter nogenlunde samme princip. En temmelig overfladisk hovedperson med en uvis fortid havner under en rejse i en by, hvor han fra dag et hvirvles ind i en myriade af forskellige pigetyper, lige fra den legesyge lilletøs til den stilfærdige og meget fingerfærdige husmodertype.

    Musikken er umiddelbart god og det samme gør sig gældende for stemmerne, der tydeligvis er indtalt med energi og indlevelse.

    Stregen minder umiddelbart en del om Kanon, især i måden hvorpå ansigterne tegnes. Dette er dog ikke underligt, da begge efterligner stregen i spillene, der jo er lavet af samme firma.

    Animationen er også rigtig god og den visuelle side skuffer i det hele taget ikke.

    Da der i skrivende stund kun er tre afsnit ude er det svært at udtale sig om historien eller figurerne, men da der er tale om en “animeficering” af et computerspil af den type Air nu engang er, er min bekymring imidlertid at risikoen for en forsømmelse af aktører, og disses udvikling, i løbet serien er temmelig stor. Mange af de medvirkende personer bærer allerede nu præg af at de skal matche en bestemt række stereotyper.

    Air TV anime serien er dog langt fra dårlig, og kan sagtens ses uden de store anfald af kedsomhed eller tåkrummeri, om ikke andet så på grund af det store arbejde der trods alt er lagt i den tekniske side. Om historien er holdbar vil tiden vise.

  • Lunar Legend

    Drengen Alex og pigen Luna bor i den lille by Burg. Uden for byen er der et mindesmærke til ære for Dragonmaster Dyne, der døde for 15 år siden da han redede Verden. Alex beundrer Dyne enormt og drømmer om selv at blive Dragonmaster, en mand udvalgt til at kæmpe for gudinden Althena og livet.
    Men for at blive Dragonmaster skal man bestå dragernes prøver; dragerne som er Althenas vogtere i denne verden.
    For netop at tage denne prøve kommer der en dag en troldmand fra Vane, magiens by, til Burg, da der den hvide drages tempel er i nærheden. Det er selvfølgelig Alex og Luna der bliver vejvisere, og deres eventyr begynder.

    Lunar Legend er GameBoy Advance udgaven af det blandt fans af japanske rollespil elskede Lunar, der desværre ikke udkom i EU. Når man har spillet i hænderne forstår man ikke, at de ikke har udgivet de tidligere udgaver (Sega CD og PlayStation).

    Historien er god, rigtig god hvis man kan lide klassisk fantasy set igennem et japansk filter. Umiddelbart er den meget forudsigelig, men der er et par rigtig gode drejninger undervejs.
    Historien gør at man sidder klistret til skærmen, man skal lige se hvad der sker som det næste. Da den er så medrivende lever man sig virkelig ind i den, og det understøttes også af at personerne er tiltalende, om end stereotyper, men de har alle nogle små skævheder der gør at man kommer til at holde af dem.

    Den gode historie og personer skjuler dog ikke et dårligt gameplay, om end nogen nok vil finde det en smule gammeldags og kedeligt. Selve systemet med turbaserede kampe, experience og point man bruger på magi og special angreb er godt nok meget traditionelt, men hvorfor ændre på en formel der virker? Tag de ældre Final Fatasy spil, Phantasy Star og andre i samme stil, ryst og så har du systemet i Lunar. Ingen nye finesser man kan udnytte, men hvis man bare har spillet ét japansk rpg inden er der praktisk taget ingen læringskurve, man går lige på og føler sig straks hjemme. Den klassiske opbygning og stil medfører dog også en masse random encounters, noget som mange måske ikke husker som en god ting i de ”klassiske rpgs”.

    Grafikken er glimrende for en GBA titel og næsten en tro kopi af den på de ”rigtige” konsoller. Mellemsekvenserne lider lidt af at måtte nøjes med GBAens grafik, men alt i alt er spillets visuelle side rigtig god og stemningsfuld, man kunne sagtens sætte det til sit tv og spille det derpå.
    Lyden lider noget mere under systemets begrænsninger. På trods af ”bip-bip” lyden er baggrundsmusikken dog til at holde ud af høre på og endda ret god. Det er også lykkedes udviklerne at få nogle tale-stumper med, og de gør sig forbavsende godt og føjer et lag mere til stemningen.

    Lunar fortjener sin status som et klassisk japansk rpg på linje med Final Fantasy spillene, Grandia, etc. På trods af GBAens begrænsninger gør det sig rigtig godt der, så det at det er en portabel konsol skal ikke skræmme rpg fans. Anbefales meget.

    Type: Rollespil, tur-baseret
    Genre: Fantasy
    Platform: GameBoy Advance

  • Chrono Crusade

    Chrono Crusade foregår i USA i de brølende 1920’ere. Årtiet er dog ikke det eneste, der brøler. I storbyernes skygger skjuler der sig dæmoner, hvilke Magdalena-ordenen bekæmper. Det er en kristen kloster-orden, som med hellige våben forsøger at fordrive dæmonerne fra vores verden.
    Hovedpersonen er den unge nonne Rosette Christopher, som er en af ordnens eksperter i dæmon-fordrivelse, om end hun ikke er specielt god til det. Hun er meget impulsiv, temperemantsfuld og fysisk aktiv, hvilket gør hende til lidt af en tomboy. Dette sammen med hendes ikke altid gennemtænkte omgang med våbnene gør hende til en slags ordenens sorte får, idet hun altid præsterer at ødelægge en masse under opgaverne.
    Rosette har en trofast følgesvend i dæmonen Chrono, der på trods af sin afstamning er en stor hjælp i hendes arbejde. Han virker dog ikke som en dæmon heller, idet han er ydmyg, høflig og stille, nærmest en modsætning til Rosette.
    En anden grund til, at Rosette er et problembarn for ordenen, er netop hendes venskab med Chrono. Søster Kate, en af lederne, kan ikke forestille sig, at der ikke er noget ondt ved Chrono, om end ha altid opfører sig eksemplarisk.
    Chrono og Rosette har dog en fælles fortid, der forklarer deres sammenhold og bundethed, en fortid der er ved at vende tilbage for at ændre deres forholdsvis fredelige liv i ordenen for altid…

    Chrono Crusade er en ret populær manga af Daisuke Moriyama, som blev animeret i 2003 af Studio Gonzo. Den foregår i et for manga/anime fremmedartet sted, USA, og foregår i en alternativ fortid. Man mærker hurtigt, at stedet giver serien en lidt anderledes stemning, og der er også gjort en del ud af at ramme tidsperioden, om end der indimellem er nogle ting, hvor der gjort mere for at gøre tingene interessante end tidsmæssigt passende.

    Det religiøse tema er reelt ikke andet end en tynd ramme, der er valgt på grund af kristendommens eksotiske præg (for japanere) med et stærkt symbolsprog, og der tages fra starten afstand fra religionens dybere ting, som så erstattes af mere ”pop-prægede” elementer som dæmoner og en kosmisk strøm. Dette giver grobund for en ret action-præget fortælle måde.

    Mangaens streg er klar og tydelig, og billederne er præget af skarphed uden alt for mange effekter. Der er en god brug af gråtoner, og samlet har tegningerne en god detaljegrad. Personernes design passer til deres personligheder og er altid tegnet konsekvent og tydeligt forskelligt.
    Tegnemæssigt ligger animeen ret tæt på mangaen. Personerne er holdt i en streg, der ligger tæt på mangaens, der er gjort noget ud af at få baggrundene til at virke autentiske, og farvevalget virker også passende.
    Valget af stemmer og musik til serien er også faldet godt ud, og samlet er der tale om et teknisk godt stykke animation.

    Umiddelbart virker det som om, animeen følger mangaen historiemæssigt, men det varer ikke længe før de første forskelle kommer, og jo længere serien skrider frem, jo større bliver forskellene.
    Som sådan gør det ikke noget, idet animeens historie er ganske udmærket og medrivende, men mange fans, der kender begge versioner, mener, at den er dårligere end mangaens version.

    Alt i alt er Chrono Crusade ganske glimrende underholdning, uanset om man vælger animeen eller mangaen. Så er hvis man har lyst til at se nonner bekæmpe dæmoner med skydevåben eller blot komme væk fra det sædvanlige Japan, bør man kaste et blik på den.

    Original titel: Chrno Crusade
    Genre: Action / alternativ historie / religion
    Alder: 13+
    Manga tegnet af: Daisuke Moriyama
    Anime lavet af: Studio Gonzo
    Amerikansk licens af animeen: ADV Films
    Amerikansk udgivelse af mangaen: ADV
    Dansk udgivelse af mangaen Carlsen / Mangismo

  • Disgaea – Hour of Darkness

    Dæmon-prinsen Laharl vågner efter 2 års søvn til at hans far, lederen af Underverdenen, er død. Hans ”trofaste” vasal Etna er der dog for at hjælpe ham med at generobre dæmonernes respekt og konge-magten. Så sammen med Etna og en flok prinnier, udøde pingviner, begiver han sig ud for at gøre dette.

    Undervejs møder han mange farverige personer: den indbildske Vyers, den griske svine-dæmon Hog-Meister og engelen Flonne, der er på hemmelig mission, og flere til.

    Disgaea er et strategi-rollespil, en genre der ikke er udgivet specielt meget af i Europe men som er ret populær i Japan. Strategi-rollespil fokuserer på kamp-delen fra rollespils-genren, der er udvidet kraftigt i forhold til den klassiske ”Final Fantasy” stil med elementer fra rene strategi-spil. Således er der et kort, eller nærmere spilleplade idet den er tydeligt felt-opdelt, hvorpå man flytter sine karakterer / ”brikker” rundt. Hver person har så en rækkevidde med hvor langt de kan rykke, og det samme gælder angreb, de kan angribe et forskelligt antal felter fra hvor de står.

    Derudover er der skills og items, ligesom i almindelige rollespil, og dette er da ikke det eneste sammenligningspunkt, idet personerne for experience og stiger levels etc. Det er dog ikke kun personerne der har levels, men også items, der stiger i level ved at man går ”ind i dem” og vinder kampe. Disse ”item worlds” er tilfældigt genereret hver gang, hvilket gør det en smule mindre trivielt at ”level’e” op, idet karaktererne også får exp for kamp der så man slår to fluer med et smæk. Udover har items en grad af sjældenhed, så det at få de bedste items taget lang, lang tid.

    Alt i alt er der dog intet virkeligt nyt i systemet, tingene har lidt andre navne og opbygning, men det er som andre spil i genren. Dog er der endnu flere ting man kan øge levels på i Disgaea end normen er, selv for denne spiltype, så spillet vil være et paradis for stat-elskere (I er derude, indrøm det bare).

    Grafisk vil mange nok rynke på næsen, idet spillet er 2d og ikke har det mest detaljerede billeder, det ligner nærmest et PlayStation 1 spil. Men den simple 2d-grafik er alligevel utroligt charmerende, og den er alt i alt en af de vigtigste grunde til at spillet er blevet så stort et kult-hit.

    Karakterernes design er ret farverigt, sødt og nuttet, hvilket gør det, at de er dæmoner lidt komisk. Alle hovedpersonerne ligner børn, og deres opførsel passer indimellem dermed. I det hele taget afslører personernes udseende med det samme deres væremåde.

    Alle monstrene er også sjove at se på: fra de udøde pingviner, prinnierne, over cat-girls, nekomataer, til nuttede gargoyler og drager.

    Samlet giver dette spillet et meget sødt udseende, men det undgår de værste pastelfarver og bliver dermed ikke for meget.

    Lyden er acceptabel, men det er ikke noget man husker efter spillet stoppet. Musikken gør sit arbejde i baggrunden og ryger ind af det ene øre og ud af det andet uden at efterlade andet indtryk end passende baggrundsstøj.

    Talen i den europæiske udgave er engelsk, men den er til at holde ud og passer nogenlunde til personerne. Etnas stemme er dog noget ældre end hendes udseende, og Flonnes stemme er overdrevet høj og pusse-nusset. Andre, som Laharl og Vyerl, er dog okay, og sammen med et rimeligt forsøg på skuespil gør det at de hjælper en med at leve med i historien.

    Historien er simpel og for det meste let at forudsige, men der er nogle twists undervejs, der gør den interessant og ikke bare noget der skal overstås. Sammen med de tiltalende personer gør dette at man sagtens kan blive draget med i spillet af den grund også.

    Alt i alt er Disgaea et glimrende spil og noget af det bedre som strategi rpg genren kan tilbyde. Det har da også som tidligere nævnt fået en pæn popularitet i visse kredse, bl.a. blandt anime-fans, og er helt klart anbefalelsesværdigt hvis man vil prøve noget der er en smule anderledes.

    Platform: PlayStation 2
    Genre: Strategi RPG
    Alder: Alle
    Lavet af: Nippon Ichi Software
    Udgivet i EU af: Koei

  • Nadia

    Jean er en ung knægt i Frankrig i slutningen af 1800-tallet, der elsker at opfinde ting. Under Verdensudstillingen 1889, hvor Eiffeltårnet også blev indviet, deltager han med en flyvemaskine. Der møder han pigen Nadia og bliver straks betaget af hende. Hun bliver dog forfulgt af nogle underlige folk, og Jean hjælper hende med at slippe væk.
    Nadia er ikke specielt glad for Jeans interesse i sig, og er mistroisk over for alle hans opfindelser, der da også ofte går i stykker. Hun accepterer dog modvilligt hans hjælp, idet det er den eneste måde, hun kan undgå at bliver fanget på.
    De styrter ned over havet i Jeans flyvemaskine, men kaptajn Nemo og ubåden Nautilus samler dem op, og de finder et tilflugtssted og venner der.
    Det viser sig at Nadia har en forbindelse til Nautilus, og at den og hendes forfølgere har noget at gøre med det forsvundne rige Atlantis. Men hvilken?

    Nadia var Studio Gainax første tv-serie, men det gør ikke at den er dårligere end deres senere serier.
    På trods af seriens alder er dens tekniske kvalitet ganske udmærket, den grafiske overflade er pæn og levende, og lydsiden formår at skabe en passende stemning.

    Baggrundene er varierede og formår at skabe et godt billede af at være vidt forskellige steder på kloden, og deres detaljerigdom er med til at øge troværdigheden i scenerne, og dermed give stemningen et nøk opad.
    Personernes design er pænt og tydeligt, en detalje er at man kan genkende en del træk fra dem i designs brugt i senere Gainax serier, især NGE.

    Musikken er tilpas pompøs til at man virkelig føler det er et eventyr man er ude på, det hele på nær opening og ending sangene er arrangementer i ”klassisk” stil. Igen en stil de bruger senere, om end med en lidt anderledes orkestrering. Det værende sagt er musikken dog ikke noget man husker, den er der og gør sit arbejde forbilledligt, men den er ikke noget banebrydende. Det er ikke musikken man husker Nadia for, men historien.

    Historien i Nadia er, som allerede understreget flere gange, et stort eventyr. Og som sådanne er, når de er bedst, er den meget medrivende. Den generelle spænding ved at følge Nadia og Jeans flugt og rejse gennem en mystisk verden, der ligner vores men er en smule anderledes, meget som i Jules Vernes bøger, som serien er bygget meget over, sammen med flere plotdrejninger undervejs, gør, at man let er fanget og er spændt på hvad det næste der sker er.

    Man gør serien en bjørnetjeneste ved at sammenligne den rent med NGE og bedømme den ud fra det, noget der er svært og som mange vil gøre, derfor jeg har nævnt det heri. Men som det også burde fremstå tydeligt er historien markant anderledes og har en helt anden stemning. Man bør se Nadia som en god eventyr-serie, på det område er det noget af det bedste anime kan tilbyde, ikke som NGE-light, for så bliver man skuffet.

    Alt i alt er Nadia en glimrende serie, og en af de bedste eventyrer-historier lavet efter min mening. Kraftigt anbefalet.

    Anden titel: The Secret of Blue Water
    Original titel: Fushigi na Umi no Nadia
    Genre: Eventyr / historisk / sci-fi
    Alder: Alle
    Studie: Studio Gainax
    Amerikansk licens : ADV Films

  • R.O.D The TV

    For nogle år siden blev den originale R.O.D OVA serie udgivet, og med dens spionstil blev den et ganske stort hit. Så der er derfor ikke så underligt at den bliver efterfulgt af en TV serie.

    Den foregår nogle år efter at sidste serie sluttede, og starter med at fokusere på forfatterinden Nenene og tre søstre som bliver hyret til at være hendes bodyguards.

    Disse tre piger er alle ”Paper Masters”, med evnen til at manipulere papir til at skabe bevægelige figurer, våben eller skjold der stopper selv kugler. De tre har i Kina startet et lille detektiv firma, men sammen med Nenene drager de til Japan og bliver her involveret i en større sag, hvor en organisation prøver at få kontrol over alt viden på kloden.

    Forventer man at se de samme personer, som var med i den originale serie, så skal man lige vente til senere, for den første halvdel af R.O.D The TV drejer sig mest om de tre søstre og bygger langsomt op til seriens egentlige handling. Derfor er den lidt episodisk og mere humoristisk end den først serie, noget der gør starten meget anderledes. Men den har derimod sin egen charme, da pigerne er en rigtig hjertevarm lille enhed, med hver deres bogfiksering og personlighed.

    Serien er en efterfølger til OVAen, så det anbefales at man har set den først. Dog har TV serien ikke den samme følelse som originalen. Der er lagt mere vægt på humor og varme følelser, for selv når der er nedture, så står de tre søstre sammen og støtter hinanden. Dog følger seriens action del ganske godt med. Der er mange kampe for de tre paper masters, inklusiv skurke med samme evner og en mystisk dreng der konstant kommer i vejen for dem.

    Grafikken i serien bærer præg af både at være en TV serie og så at den er tilpasset til en ny handling. Stilen er blødere og langt fra så flot som den første, noget man nok ikke kan lade være med at sammenligne med, selv om den stadig er ganske flot og flydende animeret. DVD versionen af R.O.D TV er re-animeret. Det vil sige at efter den blev færdig i TV, så har animations studiet brugt tid på at forbedre udvalgt scener. Bedømmelsen af seriens grafiske kvalitet kommer derfor an på denne re-animation, for den version der blev vist i Japansk var meget mærket af at en trykkende deadline i de senere episoder.

    Er man R.O.D fan, så bør man nok investere i serien og så prøve at se den uden at sammenligne den for meget med den første serie. TV versionen er meget anderledes i forhold til OVAen, men senere kommer der de personer med som var med i originalen og man finder ud af hvad der er sket siden den sluttede.

    Har man ikke set R.O.D endnu, så er originalen en dejlig spionagtig lille serie også anmeldt her) og også efterfølgeren er værd at se hvis man kan lide action, hemmelige organisationer og skumle planer for verdensherredømmet.

    Genre: Action / komedie
    Alder: 13+
    Studie: J.C.STAFF
    Amerikansk licens: Geneon Entertainment

  • Wolf’s Rain

    En gang i fremtiden har katastrofer ændret klodens udseende og reduceret den menneskelige civilisation til små samfund der lever i fortidens byer. Mellem de normale byboere finder vi nogle særlige ulve, der skifter mellem menneske og ulve form efter behov og mellem dem er der en gammel legende om at de en dag skal blive ledt til paradiset.

    En enkelt enspænder ulv begynder langsomt at samle de få overlevende fra sin race omkring sig, og de drager af sted mod et mål de ikke kender, ledet af deres instinkter og en pige der er mere blomst end menneske. Men deres rejse er fyldt med farer. Både mennesker, dyr og ting der er glemt for længe siden udgør en fare for den lille gruppe, ikke mindst fordi der er andre med stor magt der er ude efter deres blomsterbarn.

    Wolf’s Rain er en spændende historie fortalt med nogle meget anderledes personer. Ofte er man i tvivl om de virkelig er ulve, mennesker, begge dele eller bare bliver opfattet sådan, for de skifter mellem deres to former som om der ikke er nogen forskel. Dog er man ikke i tvivl om at de bare søger efter et sted at komme hjem til, i en verden der ikke længere har plads til dem.

    Serien er meget action præget, men giver sig god tid til at fortælle sin historie og give karaktererne i serien selvstændige personligheder. Dertil kommer at man bliver vist rundt i en verden der er præget af at have set bedre tider. Gigantiske fly sejler hen over pre-industrielle byer, og enkelte har stadig bevaret fortidens teknologi, imens andre lever i næsten middelalderlige ruiner.

    Grafisk set er serien ikke noget gennembrud, men den er flot og der er gjort en del ud af både detaljer i landskabet og animationen af forgrunden, som er med til at gøre serien behagelig at følge med i. Dertil kommer en ganske flot lydside, hvor især musikken passer perfekt til seriens stemning, og den japanske dub hjælper meget med at fremhæve personerne.

    Wolf’s Rain er en god blanding af action og drama, hvor man hurtigt får en fornemmelse af at handlingen har et mål og serien tager ikke ret mange omveje for at komme derhen. Desværre opstod der problemer med at få den færdig da den først skulle vises i TV, så der kommer adskillige ”recap” episode i træk, som på DVD nok vil virke ret overflødige og kan virke ret irriterende. Men heldigvis har DVD den fordel at man ikke behøver at vente en uge på næste episode og bare kan skippe hen over disse opsamlinger.

    Wolf’s Rain kan anbefales til enhver der gerne vil have action der også tilbyder mulighed for at træne de små grå, og det er seriens styrke. Når man først har tilpasset sig de underlige ulve/menneske forvandlinger, så lægger man hurtigt mærke til hvor smidigt de er lavet for at passe ind med personernes ulve-agtige opførsel.

    Genre: Fantasy / drama
    Alder: 15+
    Studie: Bones
    Amerikansk licens: Bandai Entertainment

  • Detatoko Princess

    I det lille kongerige Sorcerland lever prinsessen Lapis en stille og rolig tilværelse. Ligesom alle i den kongelige familie, så har hun medfødte magiske kræfter. I hendes tilfælde er det evnen til at ophæve magi, en egentlig ret farlig ting i en magisk verden. Men Lapis er en god pige og hun elsker at hjælpe andre. Desværre tænker hun ikke altid lige over konsekvenserne af hvordan hun hjælper folk, så hun har en tendens til at være omgivet af uheld. Efter et sådanne, involverende en flyvende ø, der ikke længere flyver, beslutter dronningen at Lapis trænger til luftforandring. Men noget går galt og Lapis ender i den anden ende af kontinentet.

    Der skal mere til at slå hende ud, og hun er så heldig ikke at være alene, men sammen med adskillige venner, inklusiv hendes gamle læremester, en lille alf og så hendes bodyguard, der godt nok er en elendig kriger, men kompensere for det ved at være udødelig.

    Den lille gruppe begiver sig så hjemad, men mange farer venter forude. For ikke bare er troldkvinden Topaz ude efter at tilføje Lapis til sin samling at smukke piger, men de støder også på utallige uretfærdigheder. Som Lapis er så nødt til at ordne på sin egen mindre eftertænksomme måde.

    Detatoko Princess er ren humor og de fleste vandpytter er dybere end handlingen. Men serien gør opmærksom på det lige fra starten og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om at den bare skal ses som en parodi på fantasy genren. Lige fra starten hvor Lapis introducere serien direkte til ”kameraet”, imens hendes læremester går rundt og prøver at se hvad hun taler til, er man klar over at det er humoren der er lagt vægt på.

    Så er man ude efter lidt humor i den lette ende, så er denne lille 3 episoders serie perfekt. Man ligger nok ikke flad af grin hele tiden, men Detatoko Princess er gennemført humoristisk og hvis man kunne lide andre fantasy serier med humor, så som Slayers, så kan man nok ikke gå helt galt med den her.

    Selve serien er ikke ligefrem en af de nyere. Jeg så den selv for første gang som fansub for 5 år siden, og fandt den ganske uimodståelig og åbnings musikken har siden også været en af mine favoritter. Nu er den så endelig ude på DVD, og har man lyst til lidt halv-plat humor hvor der absolut ikke er noget der skal tænkes over, så er Detatoko Princess en perfekt serie til en grå eftermiddag.

    Genre: Komedie
    Alder: 13+
    Amerikansk licens: ADV Films

  • Fruits Basket

    Tohru Honda har mistet begge sine forældre og for ikke at være til gene for sin bedstefar, så bor hun i et telt i skoven og tjener til sin skolegang ved at arbejde som rengøringspige. En dag på vej til skole støder hun på et hus i skoven, som bebos af to unge mænd fra den rige Souma familie. Den ene af disse er elev i hendes egen klasse, den meget attraktive Yuki, også kendt som skolens prins på grund af sit gode udseende og vane for at holde kølig distance til piger. Den anden af husets beboere er den lidt ældre Shigure, som lever af at skrive noveller.

    Under et alvorligt regnskyld bliver Tohru forkølet og Yuki bringer hende til huset og får hende hurtigt tilbage på benene igen. Men regnskyllet udløste et jordskred der begravede Tohru’s telt og siden hun pludselig står tilbage uden noget, tilbyder Shigure at hun kan blive i huset som hushjælp, noget den meget huslige Tohru hurtigt vender sig til.

    Da yderligere en ung mand, Kyu, ankommer til huset varer det dog ikke længe før hun finder ud af at de 3 gemmer på en dyb familiehemmelighed, nemlig at hvis de bliver omfavnet af en normal person af modsat køn, så forvandler de sig til et dyr fra det kinesiske Zodiak, såsom en hund, en mus og lignende.

    Desværre har hemmeligholdelsen af deres tilstand medført at de udsatte familiemedlemmer er ret isolerede fra normale mennesker og har dybe personlige problemer på grund af det, noget som virker svært at fatte for den optimistiske og livsglade Tohru, som med sin ret naive og positive indstilling langsomt påvirker folk omkring hende, især Yuki og Kyu.

    Fruits Basket er en romantisk komedie, der handler om Tohru, der har mistet alt men stadig går rundt med sin, til tider nærmest naive optimisme, og Souma familiens dystre og isolerede medlemmer. Selvom man nok kan forvente at Tohru langsomt løser de knuder de forskellige har, så er det dog stadig en fornøjelse at følge med i, ikke bare fordi at Souma familien har brug for Tohru til at hjælpe dem ud i den normale verden, men fordi hun også har dybe ar der skal heles med hjælp fra andre.

    Men mest at alt, så er Fruits Basket uimodståelig sød og den veksler dejligt mellem humor og drama, med mange underlige indfald undervejs og har mere end et sted hvor man kan fristes til at knibe en tåre. Tegnestilen i serien er meget simpel, ret direkte adapteret fra mangaversionen, dog med afbræk, som en episode der omhandler Tohru’s muligvis overnaturlige veninde og som er domineret af underlige kameravinkler og alternative billedstil.

    Fruits Basket er alt i alt en sjov, lettere romantisk historie om unge med problemer, hvor et af dem er at de har en tendens til at blive til dyr nu og da. Der er ikke den store action i serien og der er ofte skruet meget højt op for det mere nuttede, som da en af Souma familiens mindre piger begynder at følge Tohru rundt som en kylling efter en hønemor.

    Så er man i det romantisk hjørne og godt kan lide et hjerteligt grin sammen med sit drama, så burde man stifte bekendtskab med Fruits Basket og de herlige personer der er med i den.

    Genre: Romantik / Komedie, 26 episoder
    Alder: 10+
    Studie: Studio Deen, 2001
    Amerikansk Licens: Funimation
    Udgivet i Danmark

  • Haibane Renmai

    En ung pige vågner op i et gammelt kloster, omgivet af en lille flok af andre piger, alle med grålige vinger på ryggen. Hun husker intet fra før hun vågnede, med undtagelse af en svag drøm. De andre fortæller hende at hun nu er en Haibane og de giver hende navnet Rakka, baseret på hvad hun oplevede i drømmen.

    Rakka lærer over de næste dage at alle pigerne i klosteret er Haibane og blev ligesom Rakka klægget fra kokoner der voksede op fra jorden og ligesom hende, intet kan huske om hvad de var før det. Som Haibane er de alle med i en gruppe der lever indenfor en gigantisk væg, der omkranser en hel by og landet omkring. Dog er Haibane anderledes fra byens normale beboere og de lever lettere afsondret fra dem. Dog har de alle arbejde i byen, men siden en Haibane ikke må tjene penge, så bliver alle køb lavet ved at det bliver skrevet ned på et stykke papir fra en bog og givet til butikken, som ofte er genbrugsbutikker, siden det ikke er tilladt Haibane at “købe” mere end de har brug for.

    Haibane Renmai er en meget smuk fortælling, samtidig med at den er underlig og mystisk, hvilket nok ikke burde forbavse så meget, da den er skabt af Abe Yoshitoshi, som også er manden bag Serial Experiments Lain, Niea Under 7 og den lige nu i Japan, TV aktuelle TEXHNOLYZE. Til animeversionen har han da også valgt at arbejde sammen med de folk der skabte Lain og Niea animeserierne, hvilket virkelig har gjort Haibani Renmai til noget for sig selv.

    Serien er som nævnt ret sød, men på en bitter måde der ofte veksler ret hårdt mellem tingene, som da Rakka’s vinger vokser ud i første episode og man virkelig føler hvor smertefuldt det er for hende, da der ikke er meget engleagtigt ved den måde de blodigt bryder ud af ryggen på hende. Men netop de op- og nedture giver serien sin styrke, for man oplever også hvordan det lille, men ret tæt knyttede Haibane samfund er som en familie for hinanden, og samtidig undrer man sig, ligesom Rakka, over hvorfor de er Haibane eller hvad der er på den anden side af den gigantiske væg, for slet ikke at tale om hvad der sker med en Haibane når de forsvinder ud i skoven.

    Musikalsk og grafisk er Haibane Renmai også imponerende. Musikken er perfekt til seriens natur og seriens klare farver og streg er en fornøjelse at se på, forholdsvis godt blandet sammen med computergrafik der blender i baggrunden og ikke tager fokus fra de dejligt animerede personer.

    Ligeledes er Haibane fyldt med detaljer og interessante påfund, ikke mindst Rakka’s glorie, der i starten har brug for en støttepind og statisk tiltrækker hendes hår. Der er også lagt stor vægt på detaljer i påklædning og omgivelser, så at se Haibane Renmai mere end en gang er nok påkrævet for at få det hele med.

    Har man set den ret populære Lain, så må det siges at Haibane Renmai hopper over i et helt andet spor, selvom den stadig er præget af den samme søgen efter svar som Abe Yoshitoshi altid har som tema i sine serier, dog er den langt fra den følelse af ensomhed og isolation som prægede Lain og mere i retning af hans senere Niea, hvor man også kan se en stor fysisk lighed mellem personerne.

    Haibane Renmai er en serie med dybde og mysterier, men også en sød og opmuntrende animehistorie, hvor man det meste af tiden ser alting fra Rakka’s vinkel og sammen med hende prøver at finde ud af hvad Haibane er, hvem hun var før og hvorfor hun er der og imens der langsomt bliver givet nogle få svar, så ser man hvordan Haibane pigerne lever og støtter hinanden, så det er en god serie at anbefale hvis man gerne vil have en anime der også giver noget at tænke over efter at hver episode er overstået.

    Genre: Fantasy / drama, 13 episoder
    Alder: 13+
    Studie: RADIX, 2002
    Amerikansk licens: Pioneer/Geneon


  • Read Or Die

    Her de sidste år har der været lavet adskillige anime serier der ligger i action/agent genren, men Read or Die må nok siges at være den mest imponerende. Handlingen kunne være taget direkte fra en James Bond film. En galning har klonet historiens største genier og vil bruge deres evner til at skabe et ultimativt våben. Men de informationer står i gamle bøger som han sender sine skabninger ud efter.

    En hemmelig organisation stiller sig i vejen og sender deres egne agenter ud for at stoppe klonerne. To af disse agenter er Yumiko Readman, med kodenavnet “The Paper” som har evnen til at forme og manipulere papir, og den hemmelighedsfulde “Miss Deep” som er i stand til at passere igennem solide objekter. Efter en lidt akavet start lærer de to piger dog at arbejde sammen og stopper adskillige af klonerne.

    Read or Die er en ret flot miniserie, med en god blanding af action og humor, især da serien starter med at Yumiko nedkæmper en klon bare for at få en bog tilbage hun endnu ikke har læst, for slet ikke at tale om hendes pjuskede skolelærerinde udseende. Der er nok heller ikke meget tvivl om at hun er seriens midtpunkt og netop hendes naive, uskyldige og åndsfraværende personlighed er total modsat Miss Deeps meget kolde og effektive stil. Men som altid, modsætninger udgør de bedste partnere og deres forhold er med til at gøre serien bedre.

    Ellers vrimler det med imponerende action i serien, superevner mikset med underlig teknologi, og indeholder alt lige fra luftkampe over New York til angreb på skurkens private flydende fæstning, så der er sjældent tid til andet end af følge med i hvad der sker, og siden serien er flot tegnet, så er det en fornøjelse at være klistret til skærmen. Alt sker med et glimt af humor, som da en af klonerne ved et uheld starter serien med at sprænge Det Hvide Hus i luften.

    Read Or Die er et 3 episoders actionbrag der bliver udgivet på en enkelt DVD af manga Entertainment og kan man lide den slags, så tvivler jeg på at den udgivelse vil skuffe nogen, da den hører til anime i topklasse, dog med det lille minus at den til tider virker lidt for forudsigelig, ligesom at Yumiko til tider virker lidt for forvirret og ensporet til at være en hemmelig agent, men det er småting i forhold til seriens underholdningsværdi.

    Genre: Action, 3 episoder
    Alder: 13+
    Studie: Studio Deen.
    Amerikansk licens: Manga Entertainment