Der er blevet lagt en ny trailer online for den kommende Sengoku Basara: The Last Party film.
Filmen er baseret på anime serien af samme navn, der er meget populær i Japan, og den omhandler det afgørende slag ved Sekigahara, så forvent storslåede kampscener i den.
Kilde Alafista
Showa Monogatari handler om en noget udækket periode i japans historie: Showa perioden, 1964. En anden utraditionel ting er målgruppen: familier og især ældre, første gang en anime har den primære målgruppe så vidt jeg ved.
Studie: Wao World
Director: Masahiro Murakami
Begyndte på japansk TV: 3 april 2011
Det er nu bekræftet, at der er en Sengoku Basara film på vej. Production I.G. selv har selv udtalt at en film bygget over den populære anime serie er på vej. Filmen får premiere i japan den 4 juli 2011 og har lederen af anime serien, Kazuya Nomura, som instruktør. Screenplay er af Yasuyuki Muto og animationen er supervised af Toru Okubo.
Sengoku Basara forbliver populær og en af top franchisne i dag. Den originale video spil serie har solgt over 2,2 millioner eksemplarer og ledt til to sæsoner anime.
Filmen følger Ishida Mitsunari og han jagt på retfærdighed efter nederleget ved Hideoyoshi, såvel som Tokugawa Ieyasu og hans ønske om at samle hele Japan under sit styre. Den officielle hjemmesiden for filmen er her, men den er kun på japansk.
Kilde Japanator
Tilbage i december blev afsløret at de udvider Code Geass franchisen med nye titler og tidsperioder (raporteret her), og der var også snak om ny anime. Det er nu blevet bekræftet i en trailer på en bluray-disc som kunne fås til Code Geass: Lelouch of the Rebellion Kiseki no Birthday eventet.
Serien kommer til at hedde Code Geass GAIDEN: Boukoku no Akito コードギアス GAIDEN 亡国のアキト. Der er lidt billeder fra traileren herunder, omend de ikke siger ret meget andet end at vise et fint, alternativt verdenskort.
Kilde Alafista
Som allerede afsløret på Lelouches fødselsdag (se her) kommer der en genfødsel af Code Geass universet næste år, og den første del af det bliver afsløret i næste nummer af bladet Newtype, der udkommer på torsdag.
Det er en manga der vil hedde Code Geass: Shikkoku no Renya (Code Geass: Renya den Kulsorte), og den vil foregå i Edo-perioden. Hovedpersonen er den unge mand Renya, der har en mekanisk arm og kæmper med kastestjerner. Han møder en mystisk evig ung heks ved navn Reifuu C.C. Hun er åbenbart dukket op i Edo-perioden for at søge en ny partner, men samtidig dukker en mistænkelig mand der ligner Lelouche op.
Det spændende ved mangaen er, at historien er lavet af Goro Takeuchi, instruktøren og medforfatteren til den oprindelige historie.
Mangaen er dog ikke det eneste, idet seriens producer, Yoshitaka Kawaguchi, har afsløret på seriens hjemmeside at der vil komme samtidig udgivelse af tegneserier i blade, musik, nye produkter under udvikling samt visuelle værker.
Det bliver spændende at se hvad det munder ud i, og det er i hvert fald en interessant drejning universet tager.
Kilde AnimeNewsNetwork
Kilde Japanator
Bandai har annonceret at der kommer en fortsættelse til deres populære Code Geas anime i 2010.
Annonceringen fandt passende sted på Lelouches fødselsdag (hovedpersonen) og kom på seriens hjemmeside beregnet på mobil-telefoner. Teksten på siden kan ses oversat nedenfor.
Nyt Code Geass projekt start fået grønt lys
Forvent en efterfølgende rapport i 2010!
Dette er en genfødsel… en ny fødselsdag.
Begyndende i dag vil Geass bevæge sig mod et nyt niveau.
Inden længe vil I alle møde denne ny Geass
Håb på det. Vent på det. Længsel mod det!
Havde du glemt?
Geass er noget lignende et ønske.
Det er sandt.
Hvis I alle ønsker det vil Geass endnu en gang…
ZERO
Det kommer ikke som den store overralske idet de allerede antød at der ville komme en fortsættelse tilbage i 2008, men hvad den vil handle om vides ikke endnu.
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL Siden indeholder 18+ materiale)
Kilde Japanator
Kilde AnimeNewsNetwork
Kilde Den officielle side
4-panel gag-mangaen Tono to Issho (With my lord / Med min herre) der foregår i de Krigende Riger perioden af Japans historie bliver nu lavet til en anime-serie.
Der vides ikke mere på nuværende tidspunkt, så det bliver interessant om det bliver små vignetter eller lidt mere sammenhængende.
Kilde: Japanator
i befinder os i begyndelsen af Edo perioden. Det er en tid hvor vestlige påvirkninger begynder at blande sig med det traditionelle Japan, og den gamle kultur med samuraier og kriger-hære er ved at uddø.
Pigen Fuu arbejder i en lille beværtning, men et slagsmål mellem to herreløse samuraier efterlader den i ruiner. Hun beslutter sig derfor for at drage ud på en vandring, og efter at have hjulpet de to vandaler fra beværtningen til at flygte, så når hun frem til at det er mest passende at de drager med hende.
De to samuraier er den stilige Jin, med hans kølige væremåde, beherskede kampstil og stilfærdige personlighed, som er i stærk kontrast til Mugen.
Han er direkte modsat, nemlig uopdragen, grov, og kæmper med en blanding af akrobatik og rå kraft.
Det eneste der konstant forhindre dem i at nedslagte hinanden er Fuu og hendes mission med at finde en samurai der lugter af solsikker.
Sammen begiver de sig på en vandring igennem et Japan der vrimler med korrupte magthavere, stridslystne sværdkæmpere, gale profeter og utallige andre farer, som den lille gruppe må overvinde.
Samurai Champloo har et tvist der adskiller den fra alle andre samurai film og serier. For midt i hele det her historiske Japan her forfatterne valgt at tilføje en dosis hip-hop til mange episoder, med personer og handlinger der kunne komme fra 70ernes eller 80ernes mørke Harlem.
Men underligt nok, så virker det her i serien. Om det så er popstjerner, graffiti gangs eller baseball kampe, så er det blended ind i serien med så stor perfektion at man til tider kan blive helt i tvivl om den slags muligvis ikke stammede fra det gamle Japan.
Teamet der har lavet Samurai Champloo har før gjort sig bemærket med serien Cowboy Bebop, og ligesom den, så indeholder SC en solid blanding af spænende personer, et godt mix af kamp og handling, der udfolder sig i en meget kulturelt rig verden.
Især samspillet mellem den mørke Jin og den kaotiske Mugen, med solstrålen Fuu i midten til at holde dem afbalanceret, virker fantastisk godt. Man støder også på mange andre interessante personer og karakterer, som man ofte føler at man gerne ville have set lidt mere af end man får lov til.
Serien er forholdsvis episodisk, næsten helt frem til slutningen, men det gør ikke det store. For med sin blanding af pudsige bipersoner, intense kampe og de episoder hvor skaberne går helt amok med et moderne tema, så har man egentlig ikke tid til at kede sig.
Det er også netop de underlige indfald der præger afsnittene, der er med til at man ikke bliver trætte af deres rejse igennem Japan.
Man kan nok heller ikke lade være tænke over de mere bizarre ting der sker hist og her, som om Van Gogh var inspireret af japansk tegnestil, eller om USA virkelig spillede Baseball om rettighederne til handel i Japan.
Men til trods for de humoristiske indslag, så er SC også en mørk serie. Hverken Jin eller Mugen er ”gode”, og især Mugen har meget lidt respekt for andre end sig selv. Men sammen med Fuu lærer de dog begge at kontrollere deres dræbermani, og det er ofte også Fuu der må lære at man ikke altid kan løse problemer med et smil og en hjælpende hånd.
På grafik siden er SC også ret imponerende, om det så er de flotte og action fyldte kampe, ting i bylivet eller de japanske landskaber i baggrunden, så er der kælet for detaljer, ofte med den samme skævhed som kendetegner resten af serien.
Kampsekvenserne er hurtige, med mange virkemidler. Meget ofte er omgivelserne brugt til at lave effekter, som i starten hvor Jin og Mugen kæmper i den brændende beværtning, eller senere hvor man ser klinger trække spor efter sig igennem regndråber.
Hvem kan man egentlig anbefale at se Samurai Champloo? Næsten alle, vil jeg mene. Dens blanding af action, personer og humor sætter den langt udenfor den typiske samurai genre, selv om den har bevaret næsten alt hvad der gør dem gode. Den er ikke nær så seriøs, men netop en af seriens stærke sider er at man sjældent er i tvivl om hvornår den er alvorlig. Det gør den helt klart en oplevelse værd og samtidigt kan man tage et kig på hvordan store dele af Japan var for et par århundrede siden.
Så længe man dog ikke tager det hele for historisk korrekt.
Genrer: Action, historisk
Alder: 15+
Studie: Manglobe Inc.
Instruktør: Shinichiro Watanabe
Amerikansk licens: Geneon Entertainment
Dansk udgiver: Studio anime
Serien foregår under Meiji æraen, hvor det blev forbudt at bære sværd, og Japan var ved at åbne sig for nye tider fra omverdenen i forhold til under det meget lukkede Shogunat.
Himura Kenshin er en vandrende sværdkriger, der har svoret ikke at dræbe mere, og bærer derfor et sværd, der er skarpt på den ”modsatte” side af klingen. Kenshin er dog alt andet end hvad man forbinder med en legendarisk kriger: lille, rødhåret og lettere klodset, men alligevel bærer han på en fortid som den mest berygtede dræber i landet, Batousai.
En dag kommer han til en by og bliver overfaldet af kvinden Kaoru, der tror, at han er den morder, der dræber folk og påstår, at han benytter den stil hendes dojo lærer. Den rigtige morder dukker dog op, og Kenshin redder hende væk derfra. Misforståelsen bliver opklaret, og Kenshin bliver logerende hos Kaoru.
Senere angriber morderen dojoen med en flok af banditter, men Kenshin slår dem alle sammen ud uden at få en skramme selv, hans fortid som den største sværdkriger lader sig ikke fornægte. Og denne fortid begynder så småt at røre på sig igen, nu han har et fast tilholdssted, hvor folk kan finde ham…
Kenshin tv-serien er baseret på mangaen af samme navn, men den begynder ikke fra starten af historien men efter at den har taget fart. Starten finde man i Reminisence OVAen (under navnet Samurai X i den engelske udgave), og tv-serien indeholder heller ikke afslutningen på sagaen, der findes i den anden OVA, Seisouhen.
Serien er fra 1996, og det er tydeligt grafisk, at det er en tv-serie fra den periode. Dermed ikke sagt, at den er decideret dårligt animeret, det er den ikke, men den er langt fra så flot som nyere tv-serier. Baggrundene er dog udmærket tegnede, og giver en god fornemmelse af perioden serien foregår i. Personerne har et simpelt design, der nok vil være lidt af et chok for folk der har set OVAerne og forventer en mere detaljeret og realistisk stil, idet ekstremt overdrevne våben og lignende ikke er sjældne her. Dette trækker lidt ned på hvad der ellers er en god historisk skildring, men sammenlagt giver serien en rimeligt billede af hvordan Japan så ud dengang – på nær et gigantsværd eller ti.
Baggrundsmusikken er serien er ganske glimrende, og flere af numrene kan jeg finde på at sætte på anlægget som afslapningsmusik. Åbnings og slutsangene er lavet at kendte j-rock grupper, L’Arc en Ciel bl.a. og er også rigtig gode.
Historien er til at begynde med noget episodisk, men man kommer hurtigt til at holde af personerne og bekymre sig om hvordan det vil gå dem. Samlet er historien dermed fængende, og den historiske kulisse er en rar afveksling, der giver en anden stemning ,end man ofte ser i anime.
Alt i alt er Rurouni Kenshin en ganske glimrende tv-serie om end lidt langstrakt med 95 afsnit, og man kan let forstå at den nærmest har kult-status.
Original titel: Rurouni Kenshin: Meiji Kenkaku Romantan
Genrer: Historisk, samurai
Alder: 13+
Studie: Studio Gallop
Instruktør: Kazuhiro Furuhashi
Amerikansk licens: Media Blasters
Chrono Crusade foregår i USA i de brølende 1920’ere. Årtiet er dog ikke det eneste, der brøler. I storbyernes skygger skjuler der sig dæmoner, hvilke Magdalena-ordenen bekæmper. Det er en kristen kloster-orden, som med hellige våben forsøger at fordrive dæmonerne fra vores verden.
Hovedpersonen er den unge nonne Rosette Christopher, som er en af ordnens eksperter i dæmon-fordrivelse, om end hun ikke er specielt god til det. Hun er meget impulsiv, temperemantsfuld og fysisk aktiv, hvilket gør hende til lidt af en tomboy. Dette sammen med hendes ikke altid gennemtænkte omgang med våbnene gør hende til en slags ordenens sorte får, idet hun altid præsterer at ødelægge en masse under opgaverne.
Rosette har en trofast følgesvend i dæmonen Chrono, der på trods af sin afstamning er en stor hjælp i hendes arbejde. Han virker dog ikke som en dæmon heller, idet han er ydmyg, høflig og stille, nærmest en modsætning til Rosette.
En anden grund til, at Rosette er et problembarn for ordenen, er netop hendes venskab med Chrono. Søster Kate, en af lederne, kan ikke forestille sig, at der ikke er noget ondt ved Chrono, om end ha altid opfører sig eksemplarisk.
Chrono og Rosette har dog en fælles fortid, der forklarer deres sammenhold og bundethed, en fortid der er ved at vende tilbage for at ændre deres forholdsvis fredelige liv i ordenen for altid…
Chrono Crusade er en ret populær manga af Daisuke Moriyama, som blev animeret i 2003 af Studio Gonzo. Den foregår i et for manga/anime fremmedartet sted, USA, og foregår i en alternativ fortid. Man mærker hurtigt, at stedet giver serien en lidt anderledes stemning, og der er også gjort en del ud af at ramme tidsperioden, om end der indimellem er nogle ting, hvor der gjort mere for at gøre tingene interessante end tidsmæssigt passende.
Det religiøse tema er reelt ikke andet end en tynd ramme, der er valgt på grund af kristendommens eksotiske præg (for japanere) med et stærkt symbolsprog, og der tages fra starten afstand fra religionens dybere ting, som så erstattes af mere ”pop-prægede” elementer som dæmoner og en kosmisk strøm. Dette giver grobund for en ret action-præget fortælle måde.
Mangaens streg er klar og tydelig, og billederne er præget af skarphed uden alt for mange effekter. Der er en god brug af gråtoner, og samlet har tegningerne en god detaljegrad. Personernes design passer til deres personligheder og er altid tegnet konsekvent og tydeligt forskelligt.
Tegnemæssigt ligger animeen ret tæt på mangaen. Personerne er holdt i en streg, der ligger tæt på mangaens, der er gjort noget ud af at få baggrundene til at virke autentiske, og farvevalget virker også passende.
Valget af stemmer og musik til serien er også faldet godt ud, og samlet er der tale om et teknisk godt stykke animation.
Umiddelbart virker det som om, animeen følger mangaen historiemæssigt, men det varer ikke længe før de første forskelle kommer, og jo længere serien skrider frem, jo større bliver forskellene.
Som sådan gør det ikke noget, idet animeens historie er ganske udmærket og medrivende, men mange fans, der kender begge versioner, mener, at den er dårligere end mangaens version.
Alt i alt er Chrono Crusade ganske glimrende underholdning, uanset om man vælger animeen eller mangaen. Så er hvis man har lyst til at se nonner bekæmpe dæmoner med skydevåben eller blot komme væk fra det sædvanlige Japan, bør man kaste et blik på den.
Original titel: Chrno Crusade
Genre: Action / alternativ historie / religion
Alder: 13+
Manga tegnet af: Daisuke Moriyama
Anime lavet af: Studio Gonzo
Amerikansk licens af animeen: ADV Films
Amerikansk udgivelse af mangaen: ADV
Dansk udgivelse af mangaen Carlsen / Mangismo
Jean er en ung knægt i Frankrig i slutningen af 1800-tallet, der elsker at opfinde ting. Under Verdensudstillingen 1889, hvor Eiffeltårnet også blev indviet, deltager han med en flyvemaskine. Der møder han pigen Nadia og bliver straks betaget af hende. Hun bliver dog forfulgt af nogle underlige folk, og Jean hjælper hende med at slippe væk.
Nadia er ikke specielt glad for Jeans interesse i sig, og er mistroisk over for alle hans opfindelser, der da også ofte går i stykker. Hun accepterer dog modvilligt hans hjælp, idet det er den eneste måde, hun kan undgå at bliver fanget på.
De styrter ned over havet i Jeans flyvemaskine, men kaptajn Nemo og ubåden Nautilus samler dem op, og de finder et tilflugtssted og venner der.
Det viser sig at Nadia har en forbindelse til Nautilus, og at den og hendes forfølgere har noget at gøre med det forsvundne rige Atlantis. Men hvilken?
Nadia var Studio Gainax første tv-serie, men det gør ikke at den er dårligere end deres senere serier.
På trods af seriens alder er dens tekniske kvalitet ganske udmærket, den grafiske overflade er pæn og levende, og lydsiden formår at skabe en passende stemning.
Baggrundene er varierede og formår at skabe et godt billede af at være vidt forskellige steder på kloden, og deres detaljerigdom er med til at øge troværdigheden i scenerne, og dermed give stemningen et nøk opad.
Personernes design er pænt og tydeligt, en detalje er at man kan genkende en del træk fra dem i designs brugt i senere Gainax serier, især NGE.
Musikken er tilpas pompøs til at man virkelig føler det er et eventyr man er ude på, det hele på nær opening og ending sangene er arrangementer i ”klassisk” stil. Igen en stil de bruger senere, om end med en lidt anderledes orkestrering. Det værende sagt er musikken dog ikke noget man husker, den er der og gør sit arbejde forbilledligt, men den er ikke noget banebrydende. Det er ikke musikken man husker Nadia for, men historien.
Historien i Nadia er, som allerede understreget flere gange, et stort eventyr. Og som sådanne er, når de er bedst, er den meget medrivende. Den generelle spænding ved at følge Nadia og Jeans flugt og rejse gennem en mystisk verden, der ligner vores men er en smule anderledes, meget som i Jules Vernes bøger, som serien er bygget meget over, sammen med flere plotdrejninger undervejs, gør, at man let er fanget og er spændt på hvad det næste der sker er.
Man gør serien en bjørnetjeneste ved at sammenligne den rent med NGE og bedømme den ud fra det, noget der er svært og som mange vil gøre, derfor jeg har nævnt det heri. Men som det også burde fremstå tydeligt er historien markant anderledes og har en helt anden stemning. Man bør se Nadia som en god eventyr-serie, på det område er det noget af det bedste anime kan tilbyde, ikke som NGE-light, for så bliver man skuffet.
Alt i alt er Nadia en glimrende serie, og en af de bedste eventyrer-historier lavet efter min mening. Kraftigt anbefalet.
Anden titel: The Secret of Blue Water
Original titel: Fushigi na Umi no Nadia
Genre: Eventyr / historisk / sci-fi
Alder: Alle
Studie: Studio Gainax
Amerikansk licens : ADV Films
Også kaldet Rurouni Kenshin OVA 1.
Rurouni Kenshin finder sted under slutningen af Edo-æraen hvor de ældgamle traditioner stod i konflikt med den nyligt genetablerede kontakt med verden udenfor Japan og de strømninger og andre tankegange den bragte med sig.
Drengen Shinta bliver sammen med hans “familie” overfaldet af banditter og alle de andre slagtet for øjnene af ham men så dukker en fremmed mand op og dræber med forbløffende lethed alle banditterne. Han tager Shinta til sig og omdøber ham til Kenshin, idet navnet Shinta ikke passer til en sværdets mand. Han oplærer Kenshin i Hiten Mitsurugi Ryuu sværdlæren, hvis principper går på at beskytte verden mod uretfærdighed som et frit sværd.
En dag hører den unge Kenshin dog om oprøret mod styret og beslutter sig for at hjælpe det. På grund af hans overlegne evner i sværdkamp får han tildelt et hverv som snigmorder. En lang og blodig historie tager sin begyndelse.
Kenshin OVA’en er forhistorien til den efterhånden ret kendte (og ret lange) tv-serie Rurouni Kenshin, om den legendariske sværdmand, som ikke dræber. Men tag jer i agt: Selvom hovedpersonen er den samme, skal man ikke forvente sig noget “Oro?” i OVA’en. Hele den muntre side af Kenshin, som vi kender den fra tv-serien er der ikke skyggen af i den gravalvorlige unge mand, hvis rene sind er i konflikt med hans kamp for at skabe en fri tilværelse for folk.
På same måde er der der en markant forskel på characterdesignet i OVA’en i forhold til tv-serien. De forskellige personer er tegnet langt mindre karikeret og tegnestilen er gennemgående mere realistisk, hvilket passer godt med den langt mørkere, alvorlige historie.
Modsat tv-serien skal man nok have en noget højere tolerance for blod for at se OVA’en, da Kenshins profession som snigmorder ofte fører til nogle meget blodige scener.
For at blive ved tegningerne, så lad mig bare sige at der bestemt ikke er sparet på noget. Kenshin OVA’en er flot. Meget flot endda. Det er tydeligt at produktionsbudgettet for de i alt fire afsnit fordelt over to dvd’er (hvoraf Trust dækker de to første) har være højt og der er virkelig kælet for detaljerne, i alt fra animation til baggrunde. Af og til kan farvelægningen dog virke en anelse for mørk, men dette er hovedsageligt en bagatel, som ikke kan rokke ved det enorme stykke arbejde, der er lagt i denne produktion.
Lyden er ganske udemærket og gør god brug af stereokanalerne. Underlægningsmusikken fungerer fremragende og er ofte med til at understrege og øge spændingen. Det japanske lydspor er flot gennemført med talentfuld stemmelægning, af folk, som ved hvad de gør. Det er desuden en dejlig ting at Mayo Suzukaze lægger stemme til Kenshin, ligesom i serien, selvom man dog må undvære hendes samling af Oro-lyde.
Den engelske dub er hæderlig, men når ikke op på originalsporets niveau. Specielt generende er det at høre Kenshins amerikanske stemme, hvis stemmeleje slet ikke passer med den japanske Kenshin. Hvis man er vant til den japanske, lyder dette direkte forkert.
Underteksterne fungerer godt med den japanske tale selv om der er en grammatisk smutter et sted eller to. Det kan dog ikke anbefales at se den amerikanske dub med undertekster, idet disse to slet ikke passer sammen, hvilket kan virke ekstremt distraherende, hvis man da ikke direkte har slået lyden fra.
Følgende ekstra stads findes på dvd’en: Character profiles, Historical background, ADV trailers og DVD credits. De to sidste er typisk ekstra materiale og er faktisk ret uinteressante, men både character profiles og historical background er interessante. Specielt er den historiske baggrund en velkommen ting på denne dvd, som man får en del mere ud af, når man kender historien, som lå til grund for begivenhederne i OVA’en. Nyttigt og spændende – tak for det.
Selve æsken er der ikke så meget lir ved. Det er et standard, gennemsigtigt DVD-hylster med en DVD i. En lille lækker detalje er dog at man kan tage coverbilledet ud og vende det om, så man derved slipper for at stirre på en forside med den platte og ret misvisende amerikanske titel Samurai X. På den anden side finder man et langt flottere billede med originaltitlen: Rurouni Kenshin. Sådan skal det gøres.
Rurouni Kenshin: Trust er en meget veludført historie, som er gribende flot fortalt og med en visuel side, der siger spar to. Det er en fortælling om kærlighed, had, politik, forræderi og idealer, som sætter spørgsmålstegn ved tanken om at målet helliger midlet. Hvis man har interesse i Kenshin skylder man sig selv at se denne DVD og den næste i rækken. Meget bedre bliver det ikke.
Den længst kørende danske side om anime, manga og moderne japansk kultur
© AnimeGuiden 2000-2025
Lavet af WLE