Den 31 marts blev der afsløret i Square Enix’ Young Gangan blad at der kommer en live action tv og film udgave af Hikaru Nakamuras Arakawa Under the Bridge (荒川アンダー ザ ブリッジ) anime og manga serie.
De lovede mere info i det næste nummer, og nu er det kommet, og der står at Kento Hayashi spiller Kou Ichinomiya (市ノ宮 行) og Mirei Kiritani spiller Nino (ニノ).
Kilde Manga News
Kilde はちま起稿
Kilde Alafista
Fireball Charming fortsætter med flere samtaler i den hurtige manzai stil mellem den snobbede robot prinsesse Drossel van Flügel og hendes robot butler Gedächtnis, og de satser på at holde charmen intakt.
Studie: Jinni’s Animation Studios/Disney (Fireball)
Instruktør: Wataru Arakawa (Fireball)
Begyndte på japansk TV: 4 april 2011
Den ny serie har opdateret CG and character designs, men heldigvis er Drossel lige så adræt til at lave poses som i den første ud fra traileren.
Arakawa Under the Bridge var en ret populær anime komedie, som der rundede af med nogle korte live action segmenter. Disse var åbenbart også populære, idet de nu laver både en live action TV-serie og en film.
Det blev afsløret i det ottende nummer af Young Gangan magasinet at der kommer en live action TV-serie her til sommer i 2011, der vil lede til en film næste år, 2012.
Holdet bag filmen afsløres den 15 april i nummer ni af bladet.
Kilde AnimeNewsNetwork
Kilde Japanator
Gainax har afsløret at deres næste serie bliver “Panty & Stocking with Garterbelt”, nævnt tidligere her. Billedet siger ikke meget om serien, men reaktionerne på de japanske messageboards har mest været skuffelse.
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
Nanako arbejder som stuepige/sygeplejerske hos doktor Ogami, en genial/gal videnskabsmand der kun får de mest specielle patienter.
Hendes virke på klinikken går ud på at lave mad – det vil sige kremere fisk – og hjælpe ham med hans patienter/eksperimenter – hvilket vil sige blive generet af dem og især doktoren selv.
I første afsnit kommer et nyt eksperiment fra militæret og kirken, et væsen ved navn Green som Nanako selvfølgelig skal hjælpe med at undersøge, efter at hun har fundet doktoren altså.
Afsnit to er de på tur til vildmarken for at træne Nananko, som dog efter et skænderi med doktoren løber væk og farer vild i ødemarken…
Billedet er meget skarpt og farverne klare, ingen regnbuer eller pixellering. Animationen er også god, hvilket nærmest også er at forvente for ret nyt show (1999) og serien ser generelt godt ud, ikke kun indimellem men holder en god kvalitet hele vejen igennem, hvilket til dels nok kan tilskrives at det er en OVA. Serien er lavet på computer og har nogle panoreringer, hvor dette meget tydeligt fremgår. Disse sammen med det tydelige lagvise opdeling som computerne har skabt vil sikkert kunne irritere visse folk men det er ikke noget som andre end purister vil bemærke.
Opening’en varierer fra afsnit til afsnit og er meget dyster og har noget tilsvarende musik, noget anderledes end seriens meget lette stil, der dog har dystre undertoner hele vejen igennem så den er ikke helt malplaceret. Slutningen begynder med den sædvanlige stak collagebilleder hvorefter der kommer en 3d CG-sekvens med Nanako der bliver jagtet af en robot, anderledes og sødt men endnu et sted puristerne vil rynke på næsen.
En sjov ting er menuerne: de er pænt sat op og nemme at finde rundt i, menupunkter på en linje nederst og et billede af Nanako ovenover. De er imidlertid animerede sådan at Nanakos bryster hopper indimellem, selv menuerne afspejler pointen med serien.
De to lydspor (japansk og engelsk) er klare og tydelige og har begge en god udnyttelse af kanalerne om end der ikke er de vilde surround-effekter.
Musikken er acceptabel men ikke noget specielt, ikke noget man får lyst til at købe som cd senere. Som førnævnt passer introsangen ikke helt ind i stemningen i resten af serien idet den er meget storslået og dystert og leder tankerne hen på et heroisk sci-fi drama men da serien hele tiden har nogle undertoner af at der er et eller andet i vejen passer det alligevel ind på et eller andet plan.
Lydeffekterne er gode og ofte brugt, især er boing lydende når Nanako tumler af sted meget velvalgte og øger slapstick atmosfæren.
Stemmerne er gode og for en gangs skyld er selv de amerikanske stemmer ok, den amerikanske Nanako nærmer sig faktisk den japanske flere steder .
Af extras er der en pæn stak: de trailers der blev vist på japansk tv for de 4 første afsnit, en musikvideo med highlights af afsnittene på skiven og 25 siders character-design skitser. Alt i alt en rigtig fin samling extras.
Coverets billede af Nanako i tjenestepigetøj er pænt og attraktivt, det skal nok få folk til at købe dvd’en. På bagsiden er det et stort billede af Nanako i en meget stram bikini der ikke overlader ret meget til fantasien, nogle små billeder fra afsnittene på skiven og en kort introduktion ”skrevet” af dr. Kyoji der, som alt hvad han siger i serien, ikke holder helt stik men giver et udmærket billede af hvad man kan forvente af skiven.
Hvis det ikke er gået op for folk endnu så handler serien ikke om meget andet end at se mest muligt af Nanako i undertøj men dog samtidig have en smule plot som undskyldning.
Historien er dog helt klart AMNs svage punkt, selvom man griner ad og føler med Nanako når hun bliver generet – sexchikane er en del af Nanakos daglige pligter lader det nærmest til. Plottet virker dog alt for ofte som en undskyldning for at komme til at vise Nanako i undertøj eller på andre måder halv- eller hel-nøgen, da det er en Pioneer serie mangler den obligatoriske badescene f.eks. ikke, hvilket er synd idet personerne er gode og en ordentlig handling ville ikke skade. Men den tjener sit formål, idet serien er ment som en ren fanservice serie, og den underliggende mørke, røde tråd med kirken og militærets rolle formår at gøre at man ikke mister interessen helt så hurtigt og faktisk følger lidt med i handlingen og ikke kun venter på næste gang man ser lidt mere af Nanako.
En sjov ting er at serien er meget opbygget omkring Nanako, det er hende der er det centrale omdrejningspunkt, men vi hører ikke noget særligt om hende eller hendes baggrund, al hendes personlighed vises i den måde hun reagerer på omgivelserne på.
Alt i alt en acceptabel serie som man dog ikke skal forvente det store af, allerede coveret afslører at det drejer sig om fanservice, allerede der er stilen lagt: en komedie med masser af hud, henvisninger til sex og en sød hovedperson.
Fra første sekund af åbningssekvensen til Jungle wa itsumo hale nochi guu (Guu) ved man, at tempoet bliver højt. Man bliver angrebet af nogle dejlige feel-good sambarytmer, men udover tempoet, er der intet, der kan forberede een på det rendyrkede vanvid, der ligger forude.
Som titlen på serien antyder, så foregår handlingen i en jungle, men det er bestemt ikke en helt almindelig en af slagsen. Inde i junglen ligger nemlig en landsby, hvor beboerne har adgang til de fleste af den moderne verdens bekvemmeligheder, så det kan ikke ligefrem siges at være et specielt vildt sted. Faktisk, så går dagene meget ens for hovedpersonen Hale, en dreng på ca. 12 år. Han går i skole, hvor det ser ud til, at eleverne aldrig laver noget, fordi læreren altid sover i timen og spiller rollespil på sin konsol derhjemme. Men så i første episode kommer hans mor hjem med en lille sød pige ved navn i lyserød kjole, og hun ser da ganske sød ud, synes Hale. Næste dag er Guu imidlertid som forandret. Hendes øjne virker skræmmende, og hendes stemme er også forandret. Hales mor lægger dog ikke mærke til nogen forandring, hvilket nok kan tilskrives hendes store forbrug af alkohol aftenen i forvejen. Hale prøver at gøre opmærksom på, at der er noget galt, men hans mor vil ikke høre på ham.
Herefter bliver Hales liv kun mere og mere sært. Guu lader til at kunne gøre de mest utrolige ting, og ingen andre end Hale lægger mærke til det. Til tider virker det for Hale som om, at Guu kun har een mission i livet: at gøre hans liv til et helvede, men for det meste må han erkende, at Guu faktisk har en pointe med de vanvittige udflugter, hun foretager – også selv om det sætter ham grå hår i hovedet og udsætter ham for uanede mængder af stress.
Det er simpelthen umuligt at beskrive hvor vanvittig serien er. Animationen er måske ikke noget at blive synderlig begejstret over, det er svært at få øje på en større sammenhængende historie (ikke at det betyder noget, at der ikke er en), men Guu har en evne til at få folk til at vræle af grin over Guus geniale ondskabsfuldheder og geniale påhit. Hvis man kan lide practical jokes, der ikke går ud over een selv og mærkelige piger, der kan skræmme voksne mænd fra vid og sans, så er Jungle wa itsumo hale nochi guu en oplagt serie at se.