Vi har talt en smule om japansk sprog i år, og vi vil øve det endnu mere denne fredag – herunder vil vi prøve at tale sproget en smule.
Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter) og så dagens tema lige efter klokken 19.
Foreningen AIOdense holder til på:
Nørregade 60
5000 Odense C
Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind
Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk
Papurika.moes kommende titel Love Language Japanese Year 1 Gentlemen Edition blander sprog indlæring med en visual novel, så selv folk der hellere vil spille kan lære noget nyt medens de gør det de elsker.
Love Language Japanese Year 1 Gentlemen Edition udkommer en gang i første del af 2016 til PC og Mac, og dem der vil støtte spillet kan gøre det på Steam Greenlight.
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
Do As Infinity er også et band der har lavet musik til en del animeer, f.eks. Inu Yasha. De er et japansk pop og rock band der er dannet i 1999 med tre medlemmer: sanger Tomiko Van, guitarist Ryo Owatari, og guitarist og komponist Dai Nagao. Bandets navn forkortes indimellem som DAI, hvilket er en henvisning til at Do As Infinity blev opkaldt efter Dai Nagao. De hører til pladefirmaet Avex Trax og udgav deres debut single “Tangerine Dream” den 29. september 1999 efterfulgt af yderligere tre singler mellem 1999 og 2000, hvor deres debutalbum Break of Dawn (2000) udkom. I december 2000 besluttede Nagao at afsætte al sin tid til at komponere musikken og ikke længere optræde til live events.
Uanset om det er de fuldt ud traditionelle legendariske japanske jomfruer “Yamato Nadeshiko”, de katana svingende kvindelige samuraier eller bare den symbolske sort-hårede pige i kimono er piger i japansk stil typisk for anime, og deres mange (japanske) fans har fundet det passende at lave en liste over dem.
1. Kanzaki Kaori (To Aru Majutsu no Index)
2. Anastasia (Brave 10)
3. Kazanari Tsubasa (Senki Zesshou Symphogear)
4. Shiina (Angel Beats!)
5. Sinonono Houki (Infinite Stratos)
6. Ririchiyo Shirakiin (Inu x Boku SS)
7. Enma Ai (Jigoku Shoujo)
8. Tsukihi Araragi (Nisemonogatari)
9. Saeko Busujima (Highschool Of The Dead)
10. Aoi Kunieda (Beelzebub)
11. Ryogi Shiki (Kara no Kyoukai)
12. Yomi Isayama (Ga-Rei Zero)
13. Sheena Fujibayashi (Tales Of Symphonia The Animation)
14. Yune (Ikoku Meiro no Croisée)
15. Yukikaze Panettone (Dog Days)
16. Yuki Onna (Nurarihyon no Mago)
17. Hino Rei (Sailor Moon)
18. Shimura Tae (Gintama)
19. Isanami (Brave 10)
20. Yukimura Chizuru (Hakuouki Shinsengumi Kitan)
21. Kaoru Kamiya (Rurouni Kenshin)
22. Miya Asama (Sekirei)
23. Hotogi Shirayuki (Hidan no Aria)
24. Shinguuji Sakura (Sakura Wars)
25. Tomoyo (Tsubasa Chronicles)
For en gang skyld husker de japanske fans mere end de nyeste serier, omed de selvfølgelig dominerer, men klassikere som Rei, Kaoru og Sakura når i det mindste også at komme med.
Kilde Biglobe
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
Der er kommet en ny reklame for Super Mario 3D Land med skuespillerinden Ayase Haruka. Hun gengiver den sjove spil-oplevelse af at bruge en afslappet eftermiddag alene; dovne i en stol medens man taler med sig selv og laver søde, sjove lyde medens man guider Mario på eventyr.
Pas dog på med at spille det for meget, ellers bliver du til Mario ligesom det skete flere gange for Ninomiya fra bandet Arashi.
Kilde Alafista
De japanske myter beskriver en kappe som en vand-ånd der nærmest er et kryds mellem en and, en frø, en skildpadde og et menneske. De er lege- og drillesyge ånder der indimellem bortfører børn og spiser dem, omend deres foretrukne mad er agurker. Denne viden er dog fuldstændig irrelevant for at få noget ud af traileren her, hvor en kæmpe kappa kæmper mode et andet monster og smadrer Tokyo samtidig.
Myterne beskriver kappaer som værende gode til brydning, så det passer meget godt at meget af det den laver er wrestling tricks. De har dog undladt visse centrale dele af de oprindelige myter, primært det at kappaen har en blad-skål ovenpå hovedet med vand i, der gør at den kan overleve udenfor sit vandløb, og når det vand løber ud udtører kappaen – den måde man typisk overvinder dem på. Den i filmen har ikke sådan et blad, og som den slås er det tydeligt at denne del af myten er udeladt.
Videoen er udmærket lavet, omend det stadig er tydeligt at det er mænd i gummi-dragter der slås i en modelby, men det er jo en del af genrens charme så jeg brokker mig ikke over det.
Tak til Topless Robot (worksafe) for at gøre mig opmærksom på videoen.
Der er egentlig ikke meget andet at sige end at der er blevet vist endnu en trailer for Gantz live action filmen på japansk tv, derfor den ringe kvalitet.
Traileren siger ikke meget om filmen, udover at der vil være eksplosioner med, men dem der kender mangaen og animeen kan genkende et par scener, f.eks. den berømt/berygtede materialisering af den kvindelige hovedperson. Det at de sammenligner billeder fra mangaen med skuespillerne er dog meget sødt, man kan se at de har ramt personernes udseender ret godt.
Kilde Japanator
Der er en Kimi ni Todoke live action film undervejs, og de to der skal spille hovedrollerne er nu offentliggjort.
Haruma Miura, kendt fra j-drama serien Bloody Monday, spiller den mandlige hovedperson, Kazehaya, medens hans kvindelige modpart Sawako spilles af Mikako Tabe.
De er et sødt ungt par, men om de kan løfte den populære serie får vi først at se til september.
Kilde Japanator
Japanerne er mestre i makabre blodige film med masser af kamp, afrevne lemmer og især blod og indvolde. Vampire Girl Vs. Frankenstein Girl følger denne tradition og ud fra traileren byder den på rigelig overdreven, cheesy og først og fremmest blodig underholdning.
Der er nok ingen tvivl om at originalsproget for anime er Japansk, selvom fans altid har været delt op i dem der foretrak den originale tale og så dem der foretrækker at de er dubbet i et sprog de forstår. Her i artiklen kigger jeg på nogle af de mange udtryk der har sneget sig ind i den vestlige fan kultur og på nogle af de ting der er svære eller umulige at oversætte uden at de mister deres originale betydninger.
Det første man nok vil støde på er de japanske titler som man tilføjer til navne. Siden man i Japan fokusere meget på status, så er der en del tilføjelser, meget afhængig af hvem der taler til hvem, da det betragtes som meget personligt at bruge en persons fornavn alene.
Den grundlæggende titel er “-san,” som mest af alt svarer til vores Hr., men bruges til alle voksne. Selv personer man har kendt i længere tid tiltales med -san hvis man ikke ligefrem er gode venner.
“-chan” er nok en man vil støde meget på i anime og den sværeste at oversætte. Det tilføjes til piger og børns fornavne, indtil de bliver voksne, og selv der kan forældre, søskende og venner stadig finde på at bruge det. Ofte vil veninder eller familie bruge mindre versioner af navnet sammen med -chan, så Aiko bliver til Ai-chan. Tilføjelsen er også brugt til kæledyr eller ting som bamser og dukker.
“-kun” vil man nok også støde på med tiden. Den tilføjelse bliver hovedsageligt brugt på drengenavne, men kan også bruges mellem folk der arbejder i samme firma, ofte en overordnet til en laverestående medarbejder.
“-sama” er ikke så meget brugt i Japan mere, men forekommer tit i anime eller japanske film. Det er en tiltale der bruges til en der er højerestående eller som man betragter som bedre end en selv.
En anden ting i den japanske kultur der kan forvirre os vestlige personer er brugen af “onee” og “onii”, henholdsvis søster og bror. Japanerne har ikke ord for storebror, storesøster, lillebror og lillesøster. I stedet bliver statusnavne ofte brugt til at vise om personen er ældre og derfor vigtigere. Så ens storesøster vil derfor ofte tiltales “onee-san,” men det er ikke en regel og kommer an på forholdet mellem søskende. Især i anime vil man oftest støde på at yngre søskende tiltaler de ældre på den måde, snarere end omvendt.
Men for at gøre det lidt mere forvirrende, så kan et barn tiltale hvilken som helst ung person sådan. Så hvis et barn skal spørge en ung mand om vej, så kan tiltalen være “onii-san.” Den ret løse brug af disse ord, især i anime, kan forvirre og gøre det svært at se hvornår nogen er ægte søskende og hvornår det bare bliver brugt som tiltale.
En anden ting som bliver brugt i anime som kan være svært at oversætte er underlige lydord brugt for enden af linier. Det meste kendte af disse er “-nyo”, Di Gi Charat’s kendingslyd, som afslutter alle linier hun siger. Ordet betyder intet, men i visse animeserier bruges det ofte, ligesom en del andre ord af samme art. Den eneste undtagelse er “desu” som er et meget fleksibelt ord der oftest bruges til at hentyde til en selv og til tider bliver det meget misbrugt i anime.
Ordspil er også noget der ofte er problematisk at oversætte til engelsk. Næsten alle Japanske ord har flere betydninger, alt efter hvordan det er brugt. For eksempel så betyder “kami” både gud og hår. Det betyder at der er mange oplagte ordspil som er svære eller umulige at oversætte. For at gøre det sværere, så har japanske fornavne også betydninger og vil især i mere barnlige anime og manga være forbundet med indehaverens personlighed.
Og så for at slutte af, en lille stribe af ord man kan støde ind i når man omgås animefans.
En “otaku” er noget animefans ofte kalder sig selv, og dets japanske betydning er en fan der er mere end bare en normal tilhænger af noget, nærmest som vores fodbold roligans kunne kaldes fodbold otaku, fordi de ikke bare tager til en fodboldkamp hist og her, men deltager mere aktivt og dedikeret i deres hobby.
“konnichi wa” betyder goddag, ligesom “sayonara” betyder farvel. Er man lidt mere hip, så kan man hilse med “oisu” eller bare “oi” og bruge “ja-ne” til at sige farvel.
“kawaii” er et ord man nok ikke kan undgå at høre i forbindelse med anime. Det betyder nuttet eller sød og er meget brugt af de fans der lytter til de japanske versioner.
“shoujo” – “shounen” betyder pige og dreng. De to ord bliver ofte brugt til at beskrive visse typer anime. shoujo anime er for det meste romantik og drama, imens shounen er action og ofte lettere nøgenhed.
Som man muligvis har forstået ud fra artiklen her, så er der undertoner i anime der kan være meget svære at oversætte, men som man med tiden lærer at genkende og vender sig til. For Japan har sin egen og ret dybe kultur som er afspejlet i deres anime og manga. Om det så er med undertekster eller med nye stemmer, så kan der gå detaljer tabt hvis man ikke lægger mærke til dem eller man slet ikke forstår brugen af dem. Dog vil jeg ikke råde folk til at basere deres kulturelle forståelse af Japan på hvad de har set i anime og manga, siden disse ting er oftest stærk overdrevne.