Alters figur af Vivio fra Mahou Shoujo Lyrical Nanoha StrikerS kan nu forudbestilles, hun udkommer til juli.
Hun ser godt ud i sit meget stramme tøj og gule fletninger, hun er absolut sexet men meget bestemt og action-fyldt i sin posering.
Hun kan bestilles hos Hobby Search til en pris på 7800yen (475kr).
Kilde WCloudXkumo
Der er kommet nogle flere preview billeder af de kommende “Nendoroid Plus Plushie Series 10: Takamachi Nanoha” og “Nendoroid Plus Plushie Series 11: Fate Testarossa” fra Mahou Shoujo Lyrical Nanoha The Movie 1st lavet af Gift.
De er stadig utrolig kære, og jeg er stor fan af den type plushies så de rammer mig ret godt omend deres små smil er lidt foruroligende, hvad planlægger de mon? Deres tøj er ret detaljeret for bamser, de ligner det de har på i filmen godt med mange små detaljer, og deres plys-våben er virkeligt nuttede.
De er begge 25cm høje og koster 3500 yen (212kr), en rimelig pris for bamser af den størrelse. De udkommer næste måned og kan købes hos Hobby Search, Nanoha og Fate.
Kilde wCloudxKumo
Kilde wCloudxKumo
Der har gået rygter om at Sailor Moon ville komme tilbage i meget lang tid siden, og siden vi nærmer os universets 20 års jubilæum næste år og Toei har raslet med licensen til serien på det sidste, virkede det troværdigt at noget var undervejs. De har endelig annonceret starten på deres planer, men det er lidt uimponerende idet de indtil videre vil begynde at vise alle 200 afsnit igen på italiensk tv.
Kanji Kazahaya fra Toei udtaler i forbindelse hermed:
Vi er sikre på at Italien strategisk er det idelle land at starte en global re-launch af klassiske animerede serier som Sailor Moon. Den italienske befolkning har traditionelt været vilde overfor anime.
Det at der er tale om en global re-launch kan betyde at den kommer til endnu flere lande, måske vil de forsøge at markedsføre den igen i flere eurpæiske lande, måske endda her i Danmark der hidtil ikke vist den på trods af at vores nabolande har været meget positive overfor serien (især Tyskland). Man kunne også håbe på en ny anime, når Full Metal Alchemist der ikke er nær så gammel og langt fra så stort et hit (men stadig et pænt hit, det bestrider jeg ikke) kunne få det er det ikke usandsynligt. Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for serien.
Kilde Japanator
På den kommende WonderFestival 2010 Winter, der begynder på søndag den 7 februar, vil Cerberus Project fremvise deres kommende figur af Fate Testarossa som hun ser ud i Mahou Shoujo Lyrical Nanoha the Movie 1st. Figuren er som sådan en action figur i 1/6 a la figmaer, men den tæller som et garage kit da det er en lille gruppe der laver den. Derfor bliver prisen desværre også derefter og den bliver nok ikke helt let at skaffe.
Figuren er dog ellers god, der er en del gode detaljer og den er modelleret pænt. Jeg kan især godt lide ansigtet, øjnene er fint detaljerede og har en god størrelse og hendes mund er også pænt lavet med læber der er fremhævet men ikke for kraftige.
Kilde WCloudXkumo
Endnu et billede af en kommende figur, denne gang ActSta Teana Lanster fra Magical Girl Lyrical Nanoha StrikerS lavet af Good Smile Company og Liquid Stone.
Vanen tro for ActSta figurerne ser den ud til at kunne sættes i flere gode poseringer, men medens leddene er ret godt skjult og ikke skæmmer meget kan de stadig ses, hvilket er synd for figuren er ellers flot.
Figuren udkommer til juni i år til en pris på 9800 yen. Den kan forudbestilles hos Hobby Search.
Kilde WCloudXkumo
Første biograf film af Magical Girl Lyrical Nanoha udkommer den 23 januar, og den genfortæller hvad der sker i den første sæson af den blandt mere seriøse anime-fans populære serie.
Kilde Japanator
At ny nendoroids er kære er ikke ligefrem overraskende, men den der er på vej af Fate fra Magical Lyrical Nanoha the Movie er nu alligevel værd at se på.
Hun kommer med fire ansigter, sit våben både i økse og le form samt hunde-formen af sin familiar Arf.
Hun er sød i sig selv, men sammen med Nanoha bliver det kun bedre.
Figuren udkommer til marts næste år (2010) men kan allerede nu bestilles online for 3500¥. Den er dog allerede udsolgt visse steder ser det ud til.
Tak til TomoPop for at have gjort mig opmærksom på den.
Clamps nyeste manga-serie, Kobato, der begyndte i 2005 bliver nu lavet til en anime. Den begynder på japansk tv den 6 oktober, så der er ikke længe til. Den bliver animeret af Madhouse i samarbejde med Kadokawa, der udgiver mangaen.
Kobato handler om den søde og friske men meget naive pige Kobato. Hun har fået til opgave at fylde en mystisk flaske med smerten fra folks hjerter for at hun kan få sit ønske om at komme et bestemt sted hen opfyldt. Hun må dog ikke blive forelsket i den person hvis hjerte hun healer.
Tak til Japanator for at have gjort mig opmærsom på at serien snart kommer.
Hizuru er en skolepige, der går til kunstskøjteløb og har potentiale, men hun gider ikke gøre noget særligt ved det. Den attitude præger hendes liv, hun gør ikke noget ud af noget, hvorfor skulle hun?
Hendes bedste veninde, Ichigo, kommunikerer udelukkende ved at skrive på sin mobiltelefon og taler aldrig. Hun tjener som det komiske islæt i serien.
En dag møder Hizuru den unge stjerne-komponist Takuya, der fra starten ikke bryder sig om hendes væremåde. Hun har det dog på samme måde, idet hun synes at han er arrogant. De skal dog arbejde sammen om et skøjteprogram, men der er mere end man umiddelbart ser bag deres møde. Dunkle kræfter er på spil, og det er nødvendigt at genoprette balancen mellem lys og mørke. Dette kan kun gøres af Hizuru, men hendes kraft virker først når den er blevet vækket af Takuya musik…
Som det måske fremgår af beskrivelsen er Baby Birth en lidt usammenhængende manga. De enkelte delelementer er udmærkede, men der mangler et eller andet for at det fungerer godt sammen.
Tegnemæssigt er Baby Birth mangaen absolut ikke dårlig. Stregen er forholdsvis fin, og der er en god detaljegrad i billederne. Der er også brugt mange gråtoner, men der er brugt med omtanke og giver billederne en grad af realisme. Selve tegnestilen er lidt en blanding af hvad man forbinder med shoujo- og shounen-stil. Øjnene er forholdsvis store og meget detaljerede, noget der er fremtrædende i shoujo, men samtidig har billederne noget af den dynamik, som man oftest ser i shounen. Samlet er det en tiltrækkende grafisk side, og tegningerne er en af de vigtigste kvaliteter ved mangaen, da historien er lidt tynd, så den har også noget at råde bod for.
Dette klarer den dog udmærket, så samlet er Baby Birth en middelmådig manga, der dog har en pæn overflade som plaster på såret.
Genre: Magical girl
Alder: 7+
Målgruppe: Teenagere
Forfatter: Sukihito Tomita
Tegnet af: Haruhiko Mikimoto
Udgiver i Japan: Kodansha
Udgiver i USA: TokyoPop
Udgiver i Tyskland: Planet Manga
Pigen Himeno er blevet en del af en rig familie, da hendes far, en forfatter uden de store indtægter, gifter sig for anden gang. Himeno får ikke alene en ny mor, men også to nye søstre, der ikke er for glade for den nye familieforøgelse. Men hun er en pige af den slags der prøver at se det bedste i alt og gøre verden til et bedre sted. Det bliver pludseligt uhyggeligt aktuelt da syv magiske riddere fra en anden verden dukker op og fortæller hende at hun er Pretear, en person der kan redde verden fra en kommende trussel.
Da Himeno er den hun er, så indvilliger hun til at hjælpe, selvom hun er langt fra sikker på sin rolle. Og kun kort tid efter at hun er ”udnævnt” til Pretear bliver hun angrebet af et plante lignende monster der suger livsenergien fra sine omgivelser. Ved hjælp af sine evner som Pretear kan Himeno forene sig med en af ridderne. Det gør hende i stand til at finde monstrenes svage punkt og tilintetgøre dem, da hver ridder giver hende specielle evner og kun hendes kraft er stærk nok til at tilintetgøre de frø der giver uhyrerne deres magt.
Men at være udvalgt til at redde verden er ikke let, især ikke når man allerede har problemer og det bliver ikke meget bedre da Himeno forelsker sig i riddergruppens tavse, alvorlige type, der har sine egen grunde til ikke at være romantisk anlagt. Noget der volder den stakkels pige en del problemer, udover at hun også lige skal nå at redde verden.
De fleste faste animefans kender sikkert serien hvor den mandlige hovedperson er omgivet af attraktive piger. Pretear tilhører den modsatte gruppe, med en pige og en gruppe af drenge. Dette er oftest noget der mest retter sig til det kvindelige publikum, men Pretear har også en god del action og er langt fra så romantisk som man kunne forvente for den blanding af genre som den tilhører.
Serien er ganske underholdende og kan være værd at se, men den når aldrig helt at komme i gang med en ordentlig kærlighedshistorie, men kører meget på diverse stereotyper. Lige fra Himeno, der er den livsglade og hjælpsomme pige der nærmest strutter af energi. Modsat er hendes mandlige modpart høj, mørk, tavs og mysteriøs. Noget der er meget typisk for utallige manga og anime serier man oftest forbinder med studiet CLAMP, som har lavet adskillige af slagsen.
Kan man lide anime som Fushigi Yugi eller de førnævnte CLAMP serier, så kan det være en ide at kigge på Pretear, men den er ikke på nogen måde noget specielt og har man set adskillige shoujo/Magical Girl serier, så har den ikke meget nyt at tilbyde, da handlingen er ret forudsigelig og langt fra en nyskabelse.
Genre: Magical Girl / Romance
Alder: 7+
Amerikansk licens: ADV
Momoko, Yuri og Hinagiku er tre almindelige junior high school piger. De er gode veninder på trods af, at de er ret forskellige og altid konkurrerer indbyrdes. De er ligesom alle andre piger på deres skole vilde med kaptajnen på skolens fodboldhold, Yanagiba. Deres forsøg på at komme ham nærmere bliver dog ofte forpurret af holdets målmand, Yousuke, der forsøger at hjælpe kaptajnen, der også er hans gode ven. Det, at han driller de tre piger, viser at der garanteret vil blomstre et forhold op imellem ham og en af dem.
Momoko bor alene med sin fader, idet hendes moder er død. En dag prøver hun sin moders brudekjole og drømmer om den dag, hun selv skal giftes. Hun glemmer dog at lægge en ring tilbage, noget der vil få stor betydning for hende.
Samtidig er den onde Raindevilla fra en anden verden ved at sende tjenere til Jorden for at ødelægge kærligheden. Dette kan kærlighedsgudinden Afrodite selvfølgelig ikke have, og hun kontakter derfor Momoko gennem ringen og forvandler hende til Wedding Peach, krigerinde for kærligheden. Sammen med kærlighedsenglene er det nu hendes job at bekæmpe ondskaben og bevare kærligheden mellem menneskene.
Wedding Peach er af mange blevet sammenlignet med Sailor Moon, hvilket da også er nærliggende, idet de er fra samme periode, er samme genre og udover det også har visse ligheder. Der er dog også en del forskelle, der gør, at man ikke bare kan afskrive den som en Sailor Moon klon, men at den er en hel serie inden for den fælles genre, Magical Girl
Wedding Peach følger Sailor Moon i og med, at den ligesom sin forgænger er en sentai*-stil Magical Girl serie, idet der er flere kærlighedsengle udover Momoko.
Pigerne udfylder de stereotyper, der er typiske for genren, men har alligevel deres egne særpræg. Momoko er den klassiske klodsede, naive heltinde, der elsker alle, men indimellem er usikker. Yuri er tomboyen, hun har en lidt drenget væremåde og er en smule hård over for de andre, men hun er stadig glad for dem, om end hun er lidt lukket og indimellem har svært ved at vise sine følelser. Hinagiku er den kloge, lidt stille og fine pige. Hun er dog ikke indelukket, som denne karaktertype ofte er, men tværtimod åben med sine følelser, selvom hun ikke er så højrøstet som Momoko.
Disse forskelle gør, at dynamikken personerne imellem ikke altid er så forudsigelig, hvilket understøttes af, at vi får en rimelig uddybet baggrund for de tre piger. Dette giver dem meget mere personlighed, end hvad de skabelonskårne typer, setting og historieopbygning umiddelbart skulle få en til at forvente.
Animationsmæssigt kan man godt se, at serien er fra midten af 90erne. Serien gør brug af farver, der umiddelbart ser ud til at skulle have været meget levende og stærke, men de virker afblegede og falmede, noget der er typisk for ting fra perioden.
Man kan tydelige se, at det er en tv-serie og dermed ikke har haft det store budget, idet detaljegraden og den generelle animationskvalitet ikke er specielt fremragende, men det er rimeligt flydende, og umiddelbart tænker man ikke over manglerne.
Alt i alt taget seriens alder og oprindelse (tv-serie) i betragtning er dens grafiske udtryk udmærket og ikke noget der trækker virkeligt ned.
Historien er meget typisk for genren, og der er ikke rigtig nogen nyskabelse i den.
Ondskab truer verden med sine rimeligt harmløse håndlangere, men en ung pige får magiske kræfter til at bekæmpe dem. Først er hun usikker, men undervejs får hun mere selvtillid, blandet ansporet af veninder og en mulig kæreste, og til sidst besejrer hun da også det onde.
Så kort kan genren beskrives, og så klassisk er Wedding Peach også opbygget. Det er dog ikke så dårligt som det måske kan lyde, idet der er veninde problemer, tvivl om hvem personerne egentlig er forelskede i, og lignende nok til at holde interessen. Man skal dog kunne lide den slags historier eller i det mindste kunne holde til en historie, der er lettere forudsigelig, for ikke at være i stor fare for at opgive undervejs.
Et element der straks vil falde i øjnene på folk er brudekjolerne. De er et element der vil tiltrække småpiger, men virker lettere komiske på alle andre. De virker lidt påklistret og unødvendige samt ulogiske, men hånden på hjertet, hovedparten af elementerne, der udgør genren, er i sig selv unødvendige og ulogiske, og Wedding Peach er meget tro mod den genre, den hører under.
Wedding Peach er en udmærket serie, men den er meget bundet til sin genre. Den gør sig interessant med sin personer, men dette er ikke nok til at gøre den til en serie, alle vil kunne lide. Wedding Peach kan mest anbefales til folk, der kan lide genren, eller vil se, hvad den går ud på.
* sentai, en gruppe helte, oftest med hver sin farve, bekæmper ondskaben. PowerRangers og den slags er eksempler på genren, der også er populær inden for live-action.
Genre: Magical Girl
Alder: Alle
Studie: NAS, KSS
Amerikansk licens: ADV Films
Der er kun få genrer der er så typisk som den med piger, der via mere eller mindre magiske veje opnår evner udover det normale. Lige siden den første serie i de tidligste af år af anime har disse ”Mahou shoujo” været en fast tilbagevendende del af hvert års TV serier og utallige af dem er også nået berømmelse udenfor Japans grænser.
Disse magiske pige serier er ofte lette at genkende på nogle få, gentagede elementer. Det mest gennemgående er ”henshin” sekvensen, eller på dansk, transformationen. Magiske piger har evnen til at forvandle sig fra deres normale form til en stærkere, magisk person, der nu har specielle kræfter til at overvinde deres modstandere med.
Disse transformationer er oftest et tilbagevendende element i hver episode, hvor man ser pigen forvandle sig, stykke for stykke og afslutte med at udtale hendes ”signatur” linje. Udover disse magiske evner så er hun oftest også udstyret med et lille arsenal af nuttede og lyserøde objekter, samt et næsten obligatorisk kæledyr, der er ved hendes side som en vejleder.
Mahou shoujo genren er meget fokuseret i retning af piger og det er langt fra sjældent, at heltinden er en lille pige der ikke alene får nye evner når hun forvandler sig, men i mange serier bliver til en voksen person, der kan klare alle de problemer som en lille pige ikke kan.
Genren har den store fordel at den er mere eller mindre designet til at indtjene bedre på salg af legetøj og lignende ting end på TV fremvisning. Derfor er alle magiske piger udstyret med et udvalg af objekter der appellerer til publikummet og samtidigt er lette at lave rigtige legetøjs version af.
Den mest kendte af sådanne serier er nok Bishoujo Senshi Sailor Moon, som handler om skolepigen Usagi, der får kræfter til at forvandle sig til Sailor Moon og i den form bekæmper hun kriminalitet og ondskab. Serien har været vist i mange lande udenfor Japan, har fået sig en enorm global fanbase og er med tiden blevet til 5 TV sæsoner, adskillige film, samt en Live Action TV serie.
Så netop Sailor Moon er et godt eksempel på genren, for selv om serien er fra 1992, næsten 30 år efter den første af sin art, så er konceptet for begge serier næsten identisk. Dens udgivelse har dog været gunstig, for da Sailor Moon startede var anime kanalerne spækket med action serier og Sailor Moon tilbød et klassisk koncept, lavet med en dybere vægt lagt på personerne og deres forhold, noget der reddede fra bare at blive endnu en serie der blev set og glemt.
Men der er sket meget indenfor anime de sidste 11 år og som mange andre genrer, så var Mahou shoujo genren nødt til at ændre sig. Derfor er mange serier indefor genren som er lavet de sidste 10 år, langt mere fokuseret på personerne frem for den uendelige kamp mod ondskab. Især i starten af 90’erne skete der en meget tiltrængt opblomstring i genren der igennem det næste årti førte til skabelsen af mange serier der var med til at gøre magiske piger meget populære igen.
Desværre er det en ret overset anime gruppe her i vesten og mange af i Japan, ret populære serier kan kun fremskaffes som fansubs eller ofte ret dårligt tekstede Hong Kong kopier. Det er desværre en skam, for selv om Sailor Moon er en god serie, så er der adskillige af samme kaliber eller bedre som kun får kender til.
Personligt foretrækker jeg serier som Hime-chan no Ribbon, Nurse Angel Ririka, Miracle Girls og Full Moon o Sagashite, som dog kan være svære at fremskaffe hvis man ikke lige ved hvorfra. Heldigvis er adskillige gode Magical Girl serier udgivet her i vesten. Blandt dem kan Fancy Stage Lala og Card Captor Sakura nævnes som gode eksempler på nyere serier indenfor genren, og de er anbefalelsesværdige serier hvis man vil stifte bekendtskab til med magiske piger eller gerne vil have noget anime der kan ses sammen med de mindre.
Men som nævnt, så har denne genre, ligesom mange andre, ændret sig med tiden. Derfor er der også nyere serier der bruger elementer derfra, men samtidigt går nye veje. Angelic Layer, Figure 17 og Arjuna er serier der på hver sin måde give en pige nye kræfter og en alternativt form at bruge dem igennem, men adskiller sig fra de normale transformerende piger på en eller anden måde. Arjuna er ligefrem en øko-thriller der minder meget lidt om den nuttethed der ellers præger mahou shoujo genren.
Har man intet imod at opleve den søde side af anime, så er der et stort antal af serier der ligger i denne genre, men er man hardcore action fan eller foretrækker splatter serier, så er det her nok genren man skal gå udenom.