Tag: manga

  • Battle Angel Alita manga

    Battle Angel Alita manga

    I en fjern fremtid er hele jorden reduceret til ørken, med få, spredte klynger af civilisation. En sådanne er byen hvor manga’en starter, som ligger lige under et gigantisk svævede konstruktion, hvor de sande efterkommere af menneskeheden bor, imens alle andre lever i byen nedenunder, et sted der hovedsageligt byder på fattigdom, kriminalitet og død.

    Hugo er en læge der har specialiseret sig i at behandle cyborgs, som er mennesker med kunstige kropsdele, ofte til et punkt hvor der er meget lidt af deres originale krop tilbage.

    På en tur til den dynge af affald der kommer ned fra byen ovenover, finder han resterne af en cyborg pige, hvor det mest vitale, hendes hjerne, stadig er intakt. Han genopbygger hendes krop, men hun er ikke i stand til at huske noget fra før han vækkede hende, så Hugo giver hende navnet Alita og mere eller mindre adoptere hende.

    Dog viser Alita sig at være mere end bare en gennemsnitlig cyborg, for i hendes hjerne gemmer sig kendskab til kampkunster udviklet for netop personer som hende. Dette viser sig da hun en nat render ind i Hugo, under hans side beskæftigelse, nemlig dusørjæger og kun Alita’s instinktive brug af hendes evner redder hende fra at blive dræbt af en langt større modstander.

    For at skaffe penge til en ven, beslutter Alita sig for også at blive dusørjæger og selv om Hugo ikke er glad for den udvikling, så udstyrer han dog Alita med en ny og langt stærkere krop, som står sig langt bedre mod de teknologiske monstre hun kommer i kamp med. Men det viser sig at selv med hendes evner, så kan hun stadig kun se på at hendes ven dør og det får Alita til at bryde med Hugo og drage ud i verden for at finde sig selv.

    Det bliver starten på et langt eventyr i en verden der er stagneret i sit eget forfald, hvor mennesker er mindre værd end de dele de består af og alting kontrolleres oppefra med utallige usynlige tråde. Dette ender Alita med at blive en del af det, på trods af hendes desperate forsøg på at undslippe.

    Battle Angel Alita er i grund og bund fortællingen om hBattle Angel Alitaende og den mange forandringer hun gennemgår på sin lange vandring igennem resterne af den menneskelige civilisation. Igennem de mange bind forvandler hun sig fra en lille pige med naive ønsker. Først til en kold dræber maskine og senere til en solitær vandrerer, men det er langt fra alt hvad hun gennemgår og netop de forskellig stadier hun oplever giver en stærk fornemmelse af udviking igennem serien.

    Men samtidigt med at man oplever Alita’s vandring, så stifter man også bekendtskab med de samfund der findes på den hærgede klode og man lærer, stykke for stykke, hvad der førte til det. Serien er ofte ret kynisk i sin natur og lægger stor vægt på menneskers dårlige sider og egenskaber, for at vende det hele rundt igen og vise noget endnu værre bag facaderne.

    Battle Angel Alita er manga som man forventer det, med meget action, blod og lange kamp sekvenser. Men der er stadig tid til at fortælle om Alita og de mange skabner hun støder ind i. Selv om det ofte er ret deprimerende møder og der er ikke ret mange lykkelige afslutninger i serien, hvilket mere end noget andet gør at man virkelige føler for Alita, imens hun gennemgår hendes mange stadier. Adskillige af disse give hende med rette tilnavnet ”Dødens Engel” da hun med tiden opnår så meget ”berømmelse” at byen i skyerne ligefrem laver en hel hær af kopier for at bevare freden.

    Indenfor cyberpunk og science-fiction genrene er Battle Angel Alita en af de bedre serier man kan sætte sig og læse. Den har til tiden en tendens til orgier af vold, men på den anden side er det med til at fremhæve den brutale verden Alita befinder sig i og gør at seriens få lyspunkter træder mere frem.

    Genre: Science fiction / cyberpunk
    Manga af: Yukito Kishiro
    Udgives i USA af: Viz
    Udgives i Tyskland af: Carlsen Comics

  • Dansk D.N.Angel manga

    Daisuki er en næsten normal dreng der lige er fyldt 14 år. Han har de typiske problemer for drenge i den alder, især med hensyn til kærlighedslivet, hvor han lige har fået afslag fra sin drømmepige, Risa. Desværre for Daisuke så løber der en forbandelse i hans familie der gør at alle mandlige medlemmer, fra de bliver 14, regelmæssigt forvandles til mestertyven Dark. Forbandelsen kan dog midlertidigt brydes hvis han udfører et dristigt kup, men kun indtil næste gang, da forvandlingen til Dark udløses af romantiske følelser.

    Så indtil Daisuke får styr på sit kærlighedsliv, bliver han ved med at skifte til Dark og stjæler diverse værdifulde objekter, ofte lige for snuden af det lokale politi. Sagen bliver ikke meget bedre af at Dark har sin egen personlighed og er mere tiltrukket af Risa’s søster, Riku.

    D.N.Angel er en behagelig blanding af action og forviklinger, på en måde der er langt mere kendetegnende for manga end hvad der tidligere har været udgivet på dansk. Både i tegne- og fortællestil hører serien til det der er populært blandt de mere modne læsere og i forhold til serier som Dragonball så er serien langt mere kompleks og henvender sig til et lidt ældre publikum.

    Tegnestilen i D.N.Angel er næsten så klassisk manga-agtig som man kan få det. Pigerne har store øjne. Dark er høj, slank og sorthåret, Daisuke har hår der stritter ud i alle retninger og der bliver brugt en masse typisk manga symbolik. Kombineret med at bogen er trykt i japansk stil og skal læses bagfra, højre til venstre, kan det muligvis gøre den lidt forvirrende for dem der ikke har den store erfaring med manga, men det er noget man hurtigt kan vænne sig til.

    Selvom de tyverier som Dark laver udgør action sektionen af serien, så er den oftest sat lidt i skyggen af resten af handlingen og de forviklinger som hovedpersonerne render ind i. Selvom D.N.Angel ikke helt er en shoujo manga (et udtryk brugt om manga rettet mod piger) så har den en del elementer der minder om dem. I Japan er shoujo en ret dominerende genre, så man kan håbe på at D.N.Angels stil giver forlagene interesse i at udgive andet end actionserier.

    Kvalitetsmæssigt er D.N.Angel ganske god, med en del ekstra materiale og med den originale læseretning, noget manga fans ofte sætter pris på. Blandt ekstramaterialet er der yderligere små historier og forfatternes personlige kommentarer. Dog virker mange af siderne mørke i det i forhold til tidligere versioner af serien i andre lande, især de større billeder i starten af hvert kapitel har mistet en del detaljer. Det er nok på grund af at de, som ved andre dansk manga’er, er kopier af kopier, hvilket altid vil reducere kvaliteten.

    Noget der dog virker lidt malplaceret, især i den første bogs ekstra historie, er den udbredte brug af bandeord, noget som ikke bliver brugt ret tit i Japan. Derfor virker det lidt underligt i den dansk version at nogle af pigerne bander som havnearbejdere, men et sted er der et billede der i originalen var censureret. Her kan man så kan undre sig over hvad Carlsen mente var så slemt at sige i forhold til hvad der eller bliver brugt, hvis man ikke lige ved at der ikke var bandeord i originalen. Det kan skyldes at serien er oversat fra et andet lands version, hvor især amerikanerne godt kan lide at krydre sprogbruget.

    Alt i alt, med mindre man foretrækker den relativt simple stil i Dragonball, så er D.N.Angel nok noget af det bedste manga man kan købe på dansk og den giver et godt indblik i hvad manga kan tilbyde. Selvom serien ikke er en af mine favoritter, så er den værd at læse. Den er for nylig også blevet lavet til en anime serie, som med lidt held dukker op på de vestlige DVD hylder næste år

    Genre: Shoujo, magical girl
    Manga af:
    Yukiru Sugisaki
    Udgives i Danmark af:
    Egmont

  • Online Fan-Manga Serier

    MegaTokyo

    Der er dukket utallige online manga’er op på nettet de seneste år og forbavsende mange af disse er ikke lavet af japanere, men af fans af den typiske manga tegnestil. Mange af disse varierer i stilen, lige fra simple nybegyndere med få striber til serier der har løbet i årevis.

    Online manga er langt mere udbredt i vesten end det er i Japan, måske på grund at den mere traditionelle fan-manga kultur i Japan, der i årtier har lavet deres værker i bladformat og udbredt dem på forskellige konventioner, der afholdes ofte i Japan. Her i vesten har det med at lave det i blade aldrig rigtigt været populært, nok på grund af den stadig ret spredte placering af fans. Men Internettet har vist sig at være perfekt, fordi man kan nå et stort publikum og i stedet for at udgive et enkelt blad en gang imellem, så kan man for næsten ingen penge have sig et website der kan opdateres side for side efterhånden som man får tegnet sin manga.

    Mange serier er derfor startet ret beskedent og har med tiden tilegnet sig et fast publikum der regelmæssigt besøger de hjemmesider hvor serien udfolder sig. Ofte er der også andre ting på websiderne, såsom gallerier af større og pænere enkeltbilleder eller en slags gæstebog hvor folk kan skrive hvad de mener om manga’en.

    En af de mest populære af sådanne manga’er er nok Megatokyo. Den handler om to amerikanere der efter et uheldigt besøg på en computerspilskonvention, mere eller mindre frivilligt drager til Tokyo og er nødt til at overleve i det kaotiske og fremmede Japan. Serien er i god mangastil proppet med unaturlige ting, men samtidigt en parodi på mange af de genrer der findes, krydret med lidt amerikansk humor og/eller sarkasme, der giver Megatokyo sin helt egen stil. Serien er langt fra så godt tegnet som man forventer når man køber en manga, men historien er afgjort værd at læse og savner ikke gode grin.
    Megatokyo er endda blevet så populær at den har opnået at blive udgivet i normal manga trade paper back format, hvilket den nok er den første af sin slags til at blive. Hele Megatokyo kan læses på www.megatokyo.com.

    Men der er mange andre serier der er værd at tage et kig på. Nogle er meget inspireret af japan og holder sig til den klassiske mangastil, mens andre går nye veje, blander nyt ind i det eller forsøger at skabe en personlig stil der stadig ligner den type tegneserier de har set komme fra Japan. En populær serie der går sine egne veje er Exploitation Now, som nu efterfølger Megatokyo med at udkomme i papirsformat. Selv om tegnestilen er inspireret af manga, så er handlingen langt fra noget man ville forvente, med en solid dosis amerikansk humor i sig.
    Exploitation Now kan findes på www.exploitationnow.com.

    Selv her i Danmark har vi kunstnere der viser deres egne mangaserier online, såsom Stereotype Devil and Angel der kan findes på gwennafran.tegnebordet.dk/stda/, som også er en serie der fokusere på det mere humoristiske eller Val & Laren, der har en langt mere seriøs handling på www.kagami.cjb.net. Også på http://www.crystaldragon.cjb.net/ finder man en manga tegnet af en dansker, dog ikke med så mange sider endnu.

    Så sidder man selv med lysten til at tegne sin helt egen manga, så er Internettet en god måde at få folk til at læse den, hvis man ellers tør vise sine egne værker frem og ikke er bange for at få kritik af totalt ukendte personer.
    Og har man ikke tegnet en hel mangaserie endnu, så kan man på nettet også finde mange gallerier hvor man helt gratis kan vise sine billeder frem, såsom www.elfwood.com eller den danske version, www.tegnebordet.dk

  • Exaxxion

    Menneskene har levet sammen og i fred med leofaldianerne i en årrække. Vi har fået avanceret leofaldiansk teknologi og alt er fryd og gammen og alle mennesker kan lide dem. Alle undtagen Hoichi og hans bedstefar, der er en gammel, sexfikseret videnskabsmand med masser af penge.
    En dag viser det sig, at det hidtil har været en maskerade, og leofaldianerne indtager jorden til alles (inklusiv de fleste leofaldianere på jordens) overraskelse.
    Men heldigvis har Hoichis bedstefar en plan og en kæmperobot (ved navn, ja du gættede det: Exxaxion) klar, og sammen med den ekstremt kvindelige (i hvert fald på et vist område af kroppen) androide Isaka tager Hoichi kampen op mod leofaldianerne.

    Exaxxion er tegnet i Kenichi Sonadas tydelige, lidt kantede stil og er ret pæn. Dog har nogle af kvinderne (nærmere bestemt androiderne) en tendens til at være overdrevne hvad brystmål angår, urealistisk overdrevet og nærmende sig det groteske. Et andet punkt der grafisk set er mislykkedes, er mechaerne. Leofaldianernes mecha ligner nærmest et barns forsøg på at tegne en kæmperobot (skyggelægningen er dog rigtig flot og skaber en god metal-effekt) og Exaxxion selv, der er endnu mere overdrevet hvad brystmål angår end andoriderne (mere end 5 gange så stort som resten af robotten). Godt nok er der en stor kanon i robottens brystkasse, meen… De øvrige personer er pænt tegnet, men ikke noget bemærkelsesværdigt. Som altid i Kenichi Sonadas serier er der også lidt læserservice (læs: nøgenhed, panty shots og lignende).Action scenerne er ret flydende, hvilket er godt idet er der en del af dem.

    Historien er meget klassisk, og bruger stort set alle genrens klichéer. Af kendte elementer kan nævnes: en gal videnskabsmand, der er hovedpersonens bedstefar og oven i købet temmelig sexfikseret; en intetanende gymnasieelev, der pludselig skal redde verden; rumvæsner der lader som om de er vores venner men så overtager magten, etc. Historien er altså “ny”, eller rettere en ny blanding af gamle elementer. Som sådan er den da okay, men de fleste af historier, som den har hentet elementer (eller inspiration om man vil) fra, er bedre.
    Historien har nogle gode elementer, f.eks. at vi samarbejdede med leofaldinerne, men de bliver ikke udnyttet ret godt. Historien er dog meget flydende fortalt, et stort plus i en historie hvoraf action scenerne fylder en forholdsvis stort del.
    Personerne er ikke beskrevet helt så grundigt, som man kunne ønske. Især virker hovedpersonen lidt udetaljeret og neutral mens hans barndomsveninde og en af lærerne (en leofaldiansk kvinde) virker som mere helstøbte personer, ikke så godt.

    Alt i alt er Exaxxion en ret dårlig serie, der langt fra lever op til hvad mecha-genren kan tilbyde. Kun et køb værd for Sonada fans eller hardcore fans af genren.
    Genre: Science fiction, mecha, fan-service
    Alder
    : 11+
    Lavet af
    : Kenichi Sonada
    Udgivet i Japan af
    :
    Udgivet i USA af
    : Dark Horse
    Udgivet i Tyskland af
    : Egmont
    Udgivet i Frankrig af: Glenat

  • The Cherry Project

    Chierry Asuka er datter af en forhenværende skøjteløber, der deltog i OL. Hun har arvet hendes fars talent, men har aldrig forsøgt at blive god til det. Hun er dog meget vild med en junior-champion, som hun så som tolvårig.
    En dag ramler hun (bogstaveligt talt) ind i ham. Han er på hendes egen alder, og fascineres meget af hendes løb. For at få hende til at blive hans partner til parløb, som han vil forsøge at bliver mester inden han snart stopper med at løbe på skøjter, flytter han skole, så han kan komme i klasse med hende. Ham og hans venner starter en plan for at få hende overtalt, “the Cherry Project”.

    Mangaen er tegnet i Naoko Takeuchis let genkendelige streg, men det er værd at bemærke at den er lavet før Sailor Moon, hvilket kan ses på flere punkter hvad tegningerne angår, men også hvad angår historien, ide den ikke løber så flydende, men ”hakker lidt” undervejs. Historien hænger dog godt sammen alligevel, og tegningerne er pæne at se på, selvom de ikke er helt så fine (eller skrøbelige) som de nogen gange er i Sailor Moon. Det betyder dog ikke at tegningerne har kraftige streger, langt fra. Takeuchi var allerede dengang blandt de mere ”spinkle” tegnere, selv blandt shoujo manga, og hendes kendingsmærker med kniplings-agtige mønstre som baggrund og lignende er også med her.

    Dermed ikke sagt at serien er dårligere end Sailor Moon, bare anderledes og værd at tjekke ud ikke kun for dem, der er fans af Naokos værker (Sailor Moon som det mest kendte) men også for dem, der tror at hun kun kan lave historier om usikre, magiske piger på jagt efter kærligheden; det her er om en usikker skøjteløbende pige på jagt efter kærligheden (shoujo manga er og bliver shoujo manga).

    Skrevet foråret 2000, redigeret 26/12/2004
    Note: Billederne er taget fra en engelsk fanoversættelse, ikke den tyske udgivelse nævnt i beskrivelsen.

    Genre: shoujo, sport
    Forfatter og tegner: Naoko Takeuchi
    Udgives i Tyskland af: Feest/Egmont (Egmont overtog Feest nogle år efter mangaens oprindelige udgivelse i 2000)

AnimeGuiden

Den længst kørende danske side om anime, manga og moderne japansk kultur

© AnimeGuiden 2000-2025

Lavet af WLE